Specifikke patientsikkerhedsstandarder - Dansk Selskab for ...

I et enkelt studie er det vist, at 56 % af fejlene opstod ved medicinordinationen, 34
% ved ordinationen, 6 % ved transskriptionen og 4 % ved indgiften, men
fordelingen af utilsigtede hændelser på de forskellige dele af medicineringsprocessen
må antages at være usikker.
I et dansk studie er det vist, at 35 % af patienterne på en medicinsk afdeling dagligt
oplever et svigt i mindst en af komponenterne i medicineringsprocessen.
En ny faktor i patientsikkerhedsproblemstillingen er de hyppige skift mellem
generika, som kan medføre fejl i form af regnefejl, administrationsfejl mv.
Samlet set viser danske og udenlandske data, at mellem 6 og 14 % af alle
indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger skyldes lægemiddelrelaterede
problemer, hvilket i danske tal svarer til mellem 68.000 og 158.000 indlæggelser
om året. Op mod 80 % af tilfældene er alvorlige og 2 % ender med døden. Mellem
50 og 75 % af disse indlæggelser kunne have været undgået.
Procedurens forbedringspotentiale
Det er muligt at opnå forbedringer såvel i sygehusregi som i primærsektoren.
Ved vurdering af procedurens forbedringspotentiale på sygehusene er det
væsentligt at tage højde for, at medicineringsprocedurerne er meget forskellige i
USA i forhold til Danmark. I USA dispenserer farmaceuter de fleste lægemidler på
apoteket, hvorefter medicinen bringes til patienten. I Danmark foregår
dispenseringen oftest på afdelinger ved en sygeplejerske. Visse præparater til IVbrug
(antibiotika og cytostatika) dispenseres dog ofte af farmaceuter.
I de senere år har enkelte hospitaler ansat kliniske farmaceuter med direkte
funktion i daglig klinik som deres væsentligste opgave. Det har endvidere i et
begrænset omfang været muligt at få konsulenthjælp fra kliniske farmaceuter.
På grund af den meget begrænsede brug af kliniske farmaceuter i dag vurderes det,
at forbedringspotentialet er betydeligt. Forbedringspotentialet kunne evt. have
samme omfang såfremt andre personalegrupper havde lignende muligheder for at
fokusere på medicineringsprocessen.
I primærsektoren er der endvidere et betydeligt forbedringspotentiale i forhold til
plejehjem, hvor embedslægetilsyn gentagne gange har dokumenteret problemer
med medicinhåndteringen. Her vil medicingennemgang i et samarbejde mellem
farmaceut, læge og sygeplejerske kunne bidrage til en afhjælpning af problemerne.
Evidensen for procedurens effektivitet
I et studie fra USA er der påvist en statistisk signifikant reduktion på 66 % af
medicineringsfejl hos indlagte patienter efter farmaceuters medvirken i
medicineringsprocessen. Et andet amerikansk studie af geriatriske patienter påviste
klinisk og statistisk signifikant reduktion i medicineringsfejl ved udskrivelsen.
Der er rapporteret positive resultater fra ambulante studier. Disse resultater er ikke
helt så generaliserbare som for indlagte patienter. Der er særligt vist effekt ved
ambulante patienter i behandling for hypertension, hyperkolesterolæmi, kronisk
hjertesvigt og diabetes.
I primærsektoren er der evidens for, at et struktureret forløb af lægemiddelsamtaler
mellem patient og farmaceut har positiv effekt for astmapatienter og ældre
patienter i behandling med mange lægemidler i form af reduktion i antal
lægemiddelrelaterede problemer, bedre livskvalitet, sparede indlæggelser og
sygedage.
Specifikke patientsikkerhedsstandarder – udvalgte procedurer med forbedringspotentiale
12