Specifikke patientsikkerhedsstandarder - Dansk Selskab for ...

Det er ikke vist, hvor stor en forbedring i behandlingseffekt, der kan forventes efter
en given øgning af sygeplejerske/patient-ratio. Der findes ikke undersøgelser over
andet plejepersonale, og der er ikke publiceret kritiske grænser for denne ratio.
Proceduren
Proceduren omfatter etablering af en plejenormeringsmanual. Denne bruges til at
beregne, hvilken normering der bør være på en given afdeling afhængigt af
speciale, opgaver, patientsammensætning, erfaringen hos plejestaben samt
afdelingens undervisningsprogram.
Patientsikkerhedsproblemet
Sygeplejerskerne og det øvrige plejepersonale er dem, der har den tætteste kontakt
til patienterne og hermed informationer om ændringer i deres tilstand.
Sygeplejerskernes observationer danner baggrund for, hvor hurtigt og hvor
effektivt lægeindsatsen bliver gennemført. Det er derfor naturligt at forvente et
problem, hvis denne normering og opfyldelse af den er suboptimal. De nedenfor
citerede undersøgelser viser et øget antal specificerede utilsigtede hændelser, øget
længde af indlæggelsen og øget dødelighed på de afdelinger, hvor den korrigerede
sygeplejerske/patient-ratio er lav. Det gælder såvel kirurgiske, medicinske som
intensive afdelinger.
Procedurens forbedringspotentiale
Sygeplejenormeringen er et kontroversielt emne, idet der ikke findes
videnskabelige eller empiriske metoder, der kan forudsige minimal forsvarlig
sygeplejenormering. Aktuelle normeringer er ofte historiske,
overenskomstmæssige eller økonomiske betingede. I betragtning af de mange
undersøgelser, der påviser en sammenhæng mellem sygeplejerske/patient-ratio og
utilsigtede hændelser, kan man ikke afvise, at der kan foreligge et
forbedringspotentiale på dette område.
Evidensen for procedurens effektivitet
Der findes ingen randomiserede forsøg, som analyserer sygeplejerske/patient-ratio
og utilsigtede hændelser. Men der er analyser, overvejende fra USA, der
sandsynliggør, at der er en sammenhæng mellem sygeplejerske/patient-ratio og
følgende parametre: 30-dages mortalitet, genindlæggelse, genoplivning, liggetid,
nosokomielle infektioner (urinvejsinfektioner, pneumoni, post operativ infektion)
og tryksår. Disse undersøgelser har i de fleste tilfælde været korrigeret for variable,
der skævvrider resultatet.
Procedurens potentielt skadelige effekt
Der findes ingen dokumentation for skadelig effekt.
Eksempler på implementering og selvevaluering
• Der skal udarbejdes en retningslinje for normering opdelt på dag- og
vagtarbejde.
• Der skal løbende udarbejdes en oversigt over, i hvilket omfang de
normerede stillinger er besat og evt. for vikarbesættelserne.
• Der skal udarbejdes en manual for normeringens størrelse på forskellige
områder og funktioner.
• Der skal udarbejdes retningslinjer for hvordan misforhold mellem
normering og besættelse af stillingerne, herunder også i akutte situationer,
skal håndteres.
Specifikke patientsikkerhedsstandarder – udvalgte procedurer med forbedringspotentiale
55