Dystoni

Skrivekrampe og andre funktionsbetingede dystonier
Den almindeligste form for dystoni i hænderne er den såkaldte skrivekrampe,
der viser sig ved muskelspasmer, når personen får en pen i hånden og
begynder at skrive. Hånden, der skal skrive, får hurtigt en spændt stilling, ofte
med krampelignende spændinger i tommel- og pegefi nger samt spændinger
omkring håndleddet, enten ved opad- eller nedadbøjning. Spændingerne i
musklerne gør det umuligt at skrive en almindelig glidende skrift.
Når der samtidig med skriveforsøg foretages elektromyografi sk (EMG) undersøgelse
af muskulaturen, der virker på håndleddet og på de relevante fi ngre,
vil man se en konstant aktivitet i de muskler, der er involveret i dystonien i
modsætning til under normal skrift, hvor der kommer rytmiske spændinger i
takt med, at pennen føres op og ned under skrivning. Spændingen i musklerne
kan hos nogle udløse smerter, dels i hånden og fi ngrene, dels undertiden
smerter bredende sig til underarmen og eventuelt til overarmen og skulderen.
Nogle kan blot få fornemmelse af spændinger, der inddrager hele armen.
Fig. 7
Patienthånd med skrivekrampe
Hvor mange, der lider af skrivekrampe, ved vi faktisk ikke. Der er i en engelsk
undersøgelse anslået, at tilstanden opstår hos omkring 13 personer pr. million
indbyggere pr. år. Det vil her i Danmark betyde, at i alt omkring 65 personer
om året nyudvikler skrivekrampe, men så mange har vi aktuelt ikke i behandling
her i landet. Årsagen til, at vi måske ikke ser alle patienterne, kan være
mange. En vigtig grund kan være, at folk fi nder andre måder at klare sig på.
Det bliver jo mere almindeligt at bruge tastatur og computer i stedet for
håndskrift. En anden grund kan være det psykiske moment, at man føler
komplekser over ikke at kunne skrive normalt, da det jo forventes, at det er
noget, enhver person over en vis alder kan.
Det er typisk for patienter med skrivekrampe, at de oftest kan udføre andre
funktioner normalt med hænderne, blandt andet kan det være muligt at
male, på trods af at man ikke kan skrive.
Hos nogle patienter kan skrivekrampen være et led i en mere udbredt evt.
arvelig dystoni (se siderne 16-20 og 36).
Rysten ved skrivning
I visse tilfælde har folk problemer med at skrive, hvor skriften er præget af
en voldsom rysten (tremor). Det drejer sig her ikke om en dystoni, men om
en anden tilstand, primær skrive tremor eller essentiel tremor, der kan være
arvelig og som regel ikke behandlelig med botulinum toksin.
Man skal udelukke, at folks problemer eventuelt kan skyldes skader på nervebaner,
der skal behandles ad anden vej.
Behandling
Vi har intet effektivt middel til behandling af skrivekrampe. Det vigtigste
synes at være en accept af, at en dystoni er forklaringen på handicappet,
og at man derfor ikke er blevet ”skør”. Herefter er det vigtigt at forsøge at
omstille sin hverdag, så man så lidt som muligt har brug for at skrive med
hånden, det vil sige specielt gå over til at bruge tastatur og computer. Nogle
enkelte kan have glæde af at støtte eller klemme omkring den aktuelle arm
med den anden hånd. Andre kan have glæde af støtte under hele armen, og
nogle enkelte har hjælp af en tykkere pen. De fl este fi nder på andre måder at
holde pennen på. Uanset hvad, vil skriften som regel stadig være langsom
og krampagtig, i mange tilfælde stort set ulæselig.
Det kan lykkes at opøve skrift med den anden hånd, i visse tilfælde sker der
dog det, at man så udvikler en skrivekrampe også på den anden side.
Har man en beskæftigelse, hvor man skal kunne bruge håndskrift, kan det
blive nødvendigt at forsøge med behandling med botulinum toksin (se
side 70-72). Man vil da ofte via EMG prøve at identifi cere de muskler, der
udviser konstant aktivitet (se side 67-69) når man påbegynder skrivningen,
36 37