Dystoni

10. MEDICINUDLØST DYSTONI
Visse typer af medicin kan kort efter behandlingsstart, helt uventet, udløse
akut dystoni.
Det drejer sig især om forskellige, især ældre typer ”stærk nervemedicin”,
f.eks. haloperidol, fl upentixol, perphenazin m.fl ., der anvendes i psykiatrisk
behandling givet som tabletter eller ved indsprøjtning. De kaldes også antipsykotiske
midler eller mere præcist neuroleptika. Nyere antipsykotiske
midler, såkaldte ”atypiske neuroleptika” (f.eks. klozapin, risperidon, aripiprazol,
olanzapin, amisulprid, quetiapin og sertindol) udløser sjældnere akut
dystoni, men denne bivirkning kan forekomme hos nogle af midlerne. Et kvalmemiddel
med det kemiske navn metoklopramid, forhandlet under navnene
Primperan eller Emperal kan også give anledning til pludselig udvikling af
dystoni. De senere år har det vist sig, at også moderne midler imod depression,
populært kaldet ”lykkepiller”, i sjældnere tilfælde kan udløse akut dystoni.
Det synes især at være den gruppe antidepressiva, der virker på signalstoffet
Serotonin, såkaldte ”SSRI-præparater”. Dystoni efter kort tids behandling er
således beskrevet hos patienter i behandling med præparater med følgende
kemiske navne: citalopram, escitalopram, fl uoxetin, fl uvoxamin og paroxetin.
Akut dystoni
Akut dystoni er oftest en meget ubehagelig, dramatisk, for ikke at sige skrækindjagende
oplevelse for såvel patienten som for dennes omgivelser.
Årsags-/virkningssammenhængen mellem medicinen og dystonien er oftest
ret tydelig. Den typiske patient, som udvikler akut dystoni efter medicinindtagelse,
gør det som regel på dag 2 efter påbegyndt behandling, dvs. efter kun
2-5 doser af den nye medicin.
Symptomerne viser sig pludseligt over minutter og kan være tvangsdrejning
af øjnene opefter eller til én af siderne, spænding i tygge- og kæbemuskler
med tvungen tendens til sammenbid eller mundåbning, larynxspasmer
(stemmelæbespasmer, der kan være livstruende), dystoni af halsens muskler
med bagoverbøjning eller sidedrejning af hovedet, opistotonus (overspænding
af ryggens strækkemuskler, ”Pisa-syndrom” skævbøjning af kroppen
pga. tonisk muskelspænding), dystone ”strittende eller vridende” hånd- og
fodstillinger, tå- eller fi ngerstillinger.
Disse ret pludselige og undertiden smertende muskelspændinger fremkalder
naturligvis angst hos patienten, der føler sin krop ude af egen kontrol.
Med angsten følger ofte påskyndet, heftigt åndedræt (hyperventilation).
Disse sekundære reaktioner kan forværre dystoniens spændinger. Det
overdrevne åndedræt kan nemlig bevirke fald i blodets kalciumkoncentration,
hvilket bidrager til øget spændingstilstand i musklerne (hyperventilations-tetani).
Tilstanden kan således gradvist forværres i løbet af minutter.
De mennesker i omgivelserne, der overværer dystonianfaldet, er oftest
meget ængstelige og i tvivl om, hvad de oplever: Er det et krampeanfald,
et ”hysterisk” anfald eller er patienten ”ved at dø”?
Ubehandlet kan tilstanden vare måske en halv til en hel time og ende med,
at patienten udvikler et egentligt krampeanfald med bevisthedstab efterfulgt
af søvn eller med, at han eller hun falder hen i en udmattet, delvist
bevisthedssvækket, søvnlignende tilstand.
Behandling
Behandlingen til patienter, hvis akutte dystoni er udløst af neuroleptika
eller metoklopramid, er antikolinerg medicin (f.eks. biperidin (Akineton))
som indsprøjtning hurtigst muligt på skadestue eller hos lægen. Denne behandling
er yderst effektiv og afbryder hurtigt ubehaget. En beroligende,
muskelafslappende indsprøjtning med f.eks. diazepam kan også hjælpe på
både angsten og på dystonien.
Inden patienten når til lægen, kan genånding i papirspose bedre tilstanden
noget, såfremt der er svært øget åndedræt, hyperventilation.
Det er vigtigt, at patienter, som starter behandling med et neuroleptikum
eller med et kvalmestillende medikament af nævnte type, informeres af
lægen om, at der i sjældne tilfælde (omkring 5 %) kan optræde akut dystoni
de første dage af behandlingen. Sker det, skal behandlingen selvfølgelig ophøre,
og lægen tilkaldes.
Akut dystoni opstået efter påbegyndt behandling med SSRI-præparat kan
også forsøges behandlet med antikolinerg indsprøjtning, men vigtigst er, at
patienten straks ophører med behandlingen. Som regel ophører dystonien
så hurtigt.
Årsagerne til, at nogle individer reagerer så kraftigt på nogle få doser af en i
øvrig nyttig og oftest veltålt medicin, er kun delvist kendte. Typisk er det en
ung eller yngre patient, hyppigere mænd end kvinder (risikoratio 2:1), der
48 49