TIGGERORDENERNE I NORDSJÆLLAND - Jørgen Nybo Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Broder Anders Christensen menes at være født i Jylland ca. 1460. Det vides ikke, hvordan eller hvornår han indtrådte i karmeliterordenen. Men efter sin elementære klosteruddannelse slog han med stor succes ind på en højere akademisk løbebane. I 1484 studerede han ved universitetet i Rostock, og 1487 tog han baccalaureusgraden (nærmest = afgangseksamen) i teologi ved universitet i Greifswald. Herefter må han have fået en art ansættelse ved Københavns nyoprettede universitet, vel som lektor, for 1487 deltog han i valget af en ny rektor. Da han senere omtaltes som magister eller doktor i teologi, har han altså også opnået denne højest mulige akademiske grad, formentlig netop i København. Under disse studier har han sikkert boet i et af de huse, karmeliterne allerede da ejede i byen netop med henblik på ordenens universitetsstuderende. Han må dog hele tiden klosterligt set have været hjemmehørende i Helsingør. Foruden at studere fungerede han i disse år som en betroet repræsentant for sin ordensprovins. Han repræsenterede ”Dacia” som diffinitor ved generalkapitlerne i Rom i 1492, Nimes i 1498 og Piacenza i 1503. På den måde fik han også værdifulde internationale kontakter og erfaringer. Derfor er det ikke så mærkeligt, at kong Hans kendte ham og udnævnte ham til medlem af den delegation, han 1499 sendte til storfyrsten af Moskva for at forhandle om et ægteskab mellem storfyrstens søn og sin datter Elisabeth, et tidstypisk politisk motiveret ægteskab, der iøvrigt ikke blev til noget. Men også dette har givet broder Anders videre horisonter. Det kan ikke undre, at broder Anders Christensen på generalkoncilet i Piacenza 1503 blev udnævnt til ordensprovinsen Dacias nye provincialprior. Dermed fik han ansvaret for de 8 klostre, hvoraf provinsen bestod, skulle regelmæssigt rejse omkring for at visitere dem og tilse, at alt stod godt til og gik efter ordensreglerne. I 1510 kunne han stifte provinsens 9. og sidste kloster i Assens. Dog har han ellers resideret i Helsingør. Man mener, at den nordlige udløberfløj blev bygget på hans tid og har fungeret som hans, provincialens, fra det øvrige kloster adskilte embedsbolig. I kong Christian IIs første regeringsår, der på mange måder var så løfterige, havde karmeliterne, og ikke mindst Anders Christensen en høj stjerne hos kongen. Et samarbejde mellem kong Christian og broder Anders førte 1516 til stiftelsen af det såkaldte ”Karmeliterhus” syd for selve klostret, nemlig som et hospital med 10 senge, specielt beregnet for syge søfolk, der blev sat i land i byen fra de mange forbipasserende skibe. En ganske moderne social foranstaltning, realiseret kristen næstekærlighed. - Men det var dog humanistisk og teologisk videnskab, der mest interesserede broder Anders. I disse år trængte renæssancens og humanismens ånd for alvor frem til Norden. Da kanniken i Lund, Christian Pedersen, fattede den dristige plan at få trykt Saxos store Danmarkshistorie i Paris, var Anders Christensen, der synes at have været hans personlige studiekammerat og ven, med til at søge efter et egnet håndskrift til udgivelsen i 1514. Den modne frugt af dette engagement for videnskabens udvikling var oprettelsen af Karmeliterkollegiet i St. Peders Stræde i Københvn. Christian II støttede planen ved 1517 at skænke brødrene Københavns gamle spedalskhedshospital, St. Jørgens Gården, med tilhørende jordegods. Kollegiets økonomi fik dermed en fast basis – der var jo ikke tale om et kloster, som ikke måtte eje den slags gods. Til gengæld forpligtede broder Anders og karmeliterne sig til at opretholde hospitalet med 20 sygesenge og sørge for gudstjenesterne i St.Jørgens Kapel herunder sjælemesser for kongens forfædre. En karmelit, der var baccalaureus i teologi, skulle udpeges til Kollegiets leder og samtidig forpligte sig til at holde forelæsninger ved Universitetet. Ved provinskapitlet i Landskrona 1519 godkendtes planen fra ordenens side, og det blev Poul Helgesen, der udpegedes til forstander for kollegiet og lærer ved Universitetet. I Kollegiet optoges ikke blot unge karmeliter, men også nogle cisterciensermunke som studenter. – 1522 blev Poul Helgesen desuden valgt til Anders Christensens afløser som provincialprior af provinsen ”Dacia”. Tiggerordenerne I Nordsjælland. Foredrag på Esrom Kloster. 20. januar 1999. Jørgen Nybo Rasmussen Side 10 af 11
Det var min hensigt at slutte med en oversigt over denne mest berømte af alle danske karmeliter, Poul Helgesens, historie. Men jeg indser, at det vil sprænge rammerne for dette foredrag og for tilhørernes tålmodighed. En rimelig behandling af dette drama ville kræve mindst et foredrag for sig. Et par relevante spørgsmål til emnet vil vise dette. Betød Poul helgesens oprindelige sympati for Luther, som han snart vendte sig fra, således at han blev katolicismens største forsvarer i Danmark, at han fortjente øgenavnet ”Poul Vendekåbe”? Var det et totalt politisk fejlgreb, at han efter sit opgør med Christian II, som han efter det stockholmske blodbad anklagede for at være en ny kong Achab, ikke blot flygtede til Jylland, men også fungerede som propagandist for det oprør, der fordrev Christian II og fik Frederik I ind som hans efterfølger? Mod Poul Helgesens forventninger blev Frederik I. jo ikke katolicismens værneherre, men favoriserede tværtimod snart den lutherske bevægelse, og viste sig som tiggerklostrenes fjende. Da han endelig døde i 1533, og rigsrådet syntes at ville genoprette den katolske samfundsorden, blev resultatet kaos og borgerkrig. Alt dette beskrev Poul Helgesen selv med sin skarpe pen i den samtidshistorie, der 100 år senere blev fundet indemuret i Skibe Kirkes korvæg, og som derfor kaldes Skibykrøniken. Og i hele denne tid skrev han det ene forsvarsskrift for den katolske kirkes tro og praksis efter det andet, og var altid med, hvor det gik hedest til i striden mellem de to trosopfattelser, f. eks. ved Herredagen i København i 1530. I den moderne tekstudgave fylder Poul Helgesens forfatterskab hele 7 bind, det mest omfangsrige fra hele vor middelalder. De to sidste skrifter fik han trykt 1534 i Roskilde under Grevefejden. Og herefter forsvandt den store karmelit simpelthen så sporløst, at ingen indtil i dag har kunnet sige, hvor han blev af. En af Danmarkshistoriens stærkeste åndspersonligheder og største gåder! Nej, han kan desværre ikke også behandles ved denne lejlighed. Dan gamle Anders Christensen trak sig tilbage og fungerede igen som prior for klostret i Helsingør. På det tidspunkt, hvor hans elev, Poul Helgesen, ikke mere lader sig spore, skrev provincialprioren for ordenens nedertyske provins, Theoderik de Gouda i januar 1538 et brev til generalprioren Nicolas Audet om, hvordan det var gået de danske karmeliter. Efter Kirkeordinansens lov om forbud mod tiggermunke var en hel gruppe draget i landflygtighed til Köln, hvor man gæstfrit havde taget sig af dem. Tilbage i Danmark var dog provincialprioren, Broder Anders, hvis fortsatte tilstedeværelse stiltiende tolereredes af kongens embedsmænd. - Det er det sidste, man hører om broder Anders Christensen, der da var ca. 80 år gammel. Efter klostrets ophævelse ser han ud til at have levet sine sidste år som stilfærdig pensionist i det hospital, hvortil man havde forvandlet hans gamle kloster. Af brevets ordlyd kan formentlig sluttes, at han efter Poul Helgesens forsvinden på ny har forvaltet embedet som sin døende ordensprovins sidste provincialprior. Om hans død eller gravsted vides intet. Hermed slutter redegørelsen for tiggerbrødrene i Nordsjælland. Roskilde, 20. januar 1999. Jørgen Nybo Rasmussen Tiggerordenerne I Nordsjælland. Foredrag på Esrom Kloster. 20. januar 1999. Jørgen Nybo Rasmussen Side 11 af 11
Page 1 and 2: TIGGERORDENERNE I NORDSJÆLLAND i M
Page 3 and 4: 2. TIGGERORDENERNES HISTORIE. Førs
Page 5 and 6: Selvom klostrene næsten alle lå i
Page 7 and 8: Desværre findes ingen beretninger
Page 9: oder Niels Jordansen afslutte skriv

TIGGERORDENERNE I NORDSJÆLLAND - Jørgen Nybo Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?