TIGGERORDENERNE I NORDSJÆLLAND - Jørgen Nybo Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

urde faktisk nu ændre dette gadenavn. Udgravninger i området har ikke kunnet klarlægge klosterplanen, kun påvise enkelte middelalderlige murrester. Heller ikke de skriftlige kilder siger ret meget. 1536 ophævede Christian III klostret, der skulle være byens hospital. Men kun 5 år senere blev hospitalet henlagt til Karmeliterklostret. Sortebrødreklostrets bygninger genanvendtes først, bl.a. blev kirken pottemagerværksted, men forsvandt så helt i løbet af et århundrede Karmeliterne blev, som fortalt, indkaldt til Danmark af kong Erik af Pommern, så det kan ikke undre, at han også ville have dem til sin nye yndlingsby, Helsingør. 1430 skænkede han ordenen det grundstykke i byens nordøstlige hjørne, hvor det endnu ligger og er bedre bevaret end noget andet nordisk middelalderkloster. Derefter ansøgte han om pave Eugen IVs stadfæstelse. Den udstedtes 16. oktober 1436 og bestod i, at ”den hellige Marias brødreorden” fik lov til i Helsingør at bygge kloster med ”kirke, kirketårn og andet nødvendigt til brug og bolig.” Pavens godkendelse var ikke strengt nødvendig, men øgede den nye stiftelses prestige og viste, hvor megen vægt kongen lagde på dette kloster. Herefter tog man fat på byggeriet, der ifølge de nyeste undersøgelser begyndte med kirken, den sydlige dele af østfløjen og den vestlige del af nordfløjen. Men 145o udbrød en brand, der lagde store dele af anlægget i ruiner. Den nye konge, Christian I, hjalp brødrene med genopbygningen på den måde, at de ekstraordinært fik lov at samle penge ind i hele hans rige. Ellers havde jo et tiggerkloster, som omtalt, kun ret til at samle ind i sit eget distrikt, ”terminen”. Kirken blev hurtigt genopbygget i den skikkelse, den har nu, dvs. som en prægtig treskibet hallekirke i sengotisk stil af stor skønhed. Klosterbygningerne kom først med i slutningen af 1400tallet, da flere rige sponsorer skænkede store beløb til formålet. Karmeliterordenen lagde stor vægt på den bedste uddannelse af deres medlemmer, derfor finder man flere brødre fra Helsingør som studenter ved de nordtyske universiteter i Rostock og Greifswald. Som omtalt oprettedes 1462 en nordisk ordensprovins ”Dacia” også for karmeliterne, hvis første provincialprior var broder Mads Svendsen. Man formoder, at ordenens klostre samtidig tilsluttede sig ordenens interne observansbevægelse. I hvert fald var de sidste provincialpriorer før Reformationen, Anders Christensen og Poul Helgesen, som vi straks vil skildre nøjere, ivrige repræsentanter for klosterreformen. Man hører da heller ikke noget, der tyder det mindste på ”forfald” blandt de danske karmeliter. Tværtimod var de anerkendte af alle for deres integritet og lærdom. Det var Anders Christensen og Poul Helgesen, der fra 1517 fik oprettet og ledede Danmarks første studiekollegium i St. Peders Stræde ved Københavns Universitet. Da lutherdommen fra 1526 fik indpas i Danmark, blev Poul Helgesen ikke blot sin ordens, men i det hele taget den katolske kirkes største forsvarer i vort land. Hvad end hans modstandere beskyldte ham for, kunne ingen nægte hans dygtighed og etiske format. Men reformationen blev dog indført 1536. Endnu en tid levede karmeliterbrødre i klostret, men 1541 bestemte kong Christian III, at det skulle omdannes til byen Helsingørs almindelige Hospital. Dette betød i hvert fald, at bygningerne blev reddet for eftertiden. Hospitalet bestod helt til 1903, mens den gamle klosterkirke fungerede som kirke for den tyske menighed i Helsingør. I hvert fald fra 1441 bestod altså den enestående situation i Helsingør, at alle de tre tiggerordener havde fået klostre i byen. Det kendes ikke fra nogen anden nordisk by. Men det medførte et problem. Alle de tre ordener holdt jo gudstjenester med prædiken, hvilket var en væsentlig del af deres opgave. Men i deres iver herfor kom de ikke blot i konkurrence med sognekirken, St. Olai, men også med hinanden om et stort set identisk publikum. Derfor indgik de 22. nov. 1446 en helt speciel skriftlig aftale, hvorefter de fordelte prædikenerne på de store højtider imellem sig efter en fast plan: dominikanerne skulle prædike 2. juledag, 3. påskedag og 4. pinsedag, franciskanerne 3. juledag, 4. påskedag og 2. pinsedag og karmeliterne 4. juledag, 2. påskedag og 3. pinsedag. Der har været tale om festlige messer med prædiken for folket tre dage i træk, men på skift i klostrene. Tiggerordenerne I Nordsjælland. Foredrag på Esrom Kloster. 20. januar 1999. Jørgen Nybo Rasmussen Side 6 af 11
Desværre findes ingen beretninger om , hvordan almindelige mennesker oplevede brødrenes virke. Kun fra de højere stænder findes skriftligt materiale, bl. a. om stiftelse af ”private” gudstjenester, som en enkelt person eller en familie dengang kunne træffe aftale med en kirke eller et kloster om på bestemte betingelser at få afholdt. På kong Hans tid var en af landets mægtigste mænd rigshovmester Poul Laxmand. Som lensmand på Krogen Slot fattede han åbenbart stor sympati for tiggerordenerne i byen. 1482-83 aftalte han med de tre konventer, at de til gengæld for en stor gave til hver på ikke mindre end 1oo mark, der hos dominikanerne skulle finansiere et nyt orgel, hos franciskanerne og karmeliterne deres fortsatte byggerier, påtog sig daglig højtideligt at synge en særlig lovsang til Jomfru Maria, ”Gaude Maria”, nemlig for Poul Laxmand selv og til hans forfædres og alle kristne sjæles evige trøst og gavn. Hvis brødrene forsømte denne forpligtelse, skulle pengene gå tilbage til Poiul Laxmand og hans arvinger, der dog i så fald ikke måtte beholde dem, men give dem videre som almisse til de fattige. På klostrenes vegne underskrev priorerne og gardianen disse kontrakter, der både vidner om brødrenes anseelse og om stifterens fromhed og klogskab. Det var ikke ”forfald”, der forårsagede klostrenes lukning ved reformationen, men at den nye trosopfattelse opfattede sig som uforenelig med katolsk klosterliv. Da Christian III 1536 havde vundet Grevefejden, fængslede og afsatte han de katolske biskopper og en luthersk kirkeordning indførtes ved lov. I Kirkeordinansen af 1537 bestemtes det, at ”tiggermunke ikke mere måtte opretholdes i Danmark”, kun de gamle og svagelige måtte blive, dog på betingelse af, at de aflagde deres ordensdragt og ikke ”spottede evangeliet”, dvs., på nutidsdansk, at de ikke måtte udtale sig imod den nye lutherske kirke. Dermed var tiggerklostrene uden retsgrundlag, og det blev en opgave for de kongelige lensmænd at påse, at loven opfyldtes ved, at de endnu bestående blev ophævet. Men enkelte brødre levede dog fortsat i byen, både karmeliter og franciskanere kendes således som ”pensionister” i Hospitalet. Mange borgere havde fortsat sympati for dem. Endnu 1571 opdagede man, at en enke ved navn Karine Rasmusses havde gemt 7 alterkalke, der havde tilhørt franciskanerne, sikkert i håb om, at de måske engang ville komme tilbage til byen. 5. FIRE TIGGERBRØDRE I HELSINGØR. Som nævnt blev franciskanernes nye St Annæ Kirke indviet 1427 af en biskop Søren (Severinus) af Tranquillia, der oprindelig selv var franciskaner. Han er en skikkelse, der er ganske typisk for den kirkeligt set yderst urolige tid i begyndelsen af 1400-tallet, hvor to, ja en tid tre paver stredes om at være den rette, og hvor konciler blev sammenkaldt for at løse krisen. Dette gjorde, at mange gejstlige havde svært ved at finde deres ståsted. Broder Søren hørte til dem, der kom til at føre en urolig og omskiftelig tilværelse. Hvor han stammer fra, vides ikke, måske var han nordmand. I hvert fald blev han franciskaner og opholdt sig ved århundredets begyndelse i det sydlige Europa. 1414 blev han udnævnt til biskop af den ugyldige pave Johannes XXIII. Men da denne pave blev afsat af reformkoncilet i Konstans, blev Broder Søren blev alligevel godkendt af koncilet og bispeviet i selve Konstans. Næste gang, han dukker op i kilderne, er på Fyn, hvor han i årene 1416- 1419 fungerede som viebiskop, dvs. hjælpebiskop for Odenses egentlige biskop, Ove Jensen Jernskæg. Biskop Sørens virke bestod i, at han rundt omkring i stiftet udførte kirkelige handlinger, der krævede bispevielse, såsom at visitere sogne, indvie altre og bevillige lokal aflad. Man kan følge to af hans visitatsrejser til fynske kirker i løbet af året 1416. I 1419 genindviede han sognekirken i Brenderup efter en ombygning. Da dominikanerkirken i Århus ”Vor Frue Tiggerordenerne I Nordsjælland. Foredrag på Esrom Kloster. 20. januar 1999. Jørgen Nybo Rasmussen Side 7 af 11
Page 1 and 2: TIGGERORDENERNE I NORDSJÆLLAND i M
Page 3 and 4: 2. TIGGERORDENERNES HISTORIE. Førs
Page 5: Selvom klostrene næsten alle lå i
Page 9 and 10: oder Niels Jordansen afslutte skriv
Page 11: Det var min hensigt at slutte med e

TIGGERORDENERNE I NORDSJÆLLAND - Jørgen Nybo Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?