TIGGERORDENERNE I NORDSJÆLLAND - Jørgen Nybo Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

1. INDLEDNING. TIGGERORDENERNE I NORDSJÆLLAND Det er min opgave at fortælle om tiggerordenerne i Nordsjælland, dvs. det nuværende Frederiksborg amt, indenfor rammen af foredragsserien ”Nordsjællands klosterverden”. Allerede sidste år åbnede særudstillingen med denne titel, der skulle supplere den permanente udstilling om Esrom Kloster selv og om cistercienserordenen. Efter at nu det andet egentlige munkekloster i området, augustinerklostret i Æbelholt, er blevet belyst – i vistnok flere foredrag - , er turen kommet til den helt nye type af ordenssamfund, der opstod i de opvoksende byer første del af 1200-tallet, og som populært kaldtes ”tiggerordener”. I det nuværende Frederiksborg amt fik de dog først klostre i 1400-tallet, nemlig i den nye og ekspanderende øresundsby Helsingør. Først kom franciskanerne (gråbrødrene)1420, derefter karmeliterne (hvidebrødrene) 1430, mens den tredje tiggerordens, dominikanernes (sortebrødrenes) ankomst er mere usikker, måske allerede 1425, sikkert dog først 1441. Tidsmæssigt befinder vi os altså i senmiddelalderen, dvs. i den tid, der i mange danske historiebøger kaldes for ”katolicismens forfaldsperiode” el.lign. Er det da et forfaldsfænomen, vi nu skal beskæftige os med? Vi er i tiden før Reformationen, da ”evangeliets lyse dag” sagdes at afløse den katolske kirkes fallitbo. Blandt de klager over den gamle kirke, der retfærdiggjorde den nye trosform, hørte i høj grad kritiken af tiggerordenerne. Tiggermunkene havde, skrev Daugård 1830 i den ældste danske klosterhistorie ”såvel ved deres slette sæder, som ved deres foragtelige levemåde nedsat sig i almuens gunst”. I Politikens Danmarkshistorie mener Hvidtfeldt 1977, at ”en tigger er ikke populær, ejheller om han kommer i munkekutte. Det var ikke underligt, at det især var tiggermunkene, som hadet og spotten vendte sig imod, da den nye tro brød frem” . I den nyeste reformationshistorie 1987 karakteriserer Schwarz- Lausten tiggerbrødrene ved at gengive de lutherske prædikaneters nådeløse kritik, men uden at stille det spørgsmål, om denne propaganda virkelig giver et sandt billede? Det er ikke min mening at begive mig ind i en debat om disse og andre nedsættende domme, der er så almindelige, at de må siges at høre til den danske historieskrivnings traditionelle inventar. I stedet vil jeg prøve at lade kendsgerningerne, som de præsenterer sig i de historiske kilder, tale for sig selv. For de tre Helsingør-klostres vedkommende er dette så meget lettere, som Franciskanerklostret, men i særdeleshed det berømte Karmeliterkloster, hvis bygninger endnu pryder byen, er rigeligere og bedre belyst af historisk materiale end de fleste danske tiggerklostre. Faktisk er materialet så rigeligt, at det vil være mig umuligt at bruge det alt sammen i et enkelt foredrag. Derfor har jeg sat mig en bestemt, begrænset målsætning. Skønt det nok vil skuffe dem af tilhørerne, der gerne vil beskæftige sig med det synlige og håndgribelige, hvilket her vil sige Karmeliterklostret med dets rige udsmykning og inventar, så vil jeg stort set udelade arkitektur og kunst af mit tema. Jeg vil heller ikke bringe en nøjere redegørelse for de arkæologiske forsøg på at finde underjordiske rester af de to andre, nu helt forsvundne klostre. For mig er det vigtigste i historien menneskene selv. Min bestræbelse vil gå ud på at sætte personerne, altså selve tiggerbrødrene, i focus, søge at tegne et portræt af nogle af dem som levende mennesker. For at bruge et fagudtryk, er mit sigte prosopografisk. Såvidt kilderne gør det muligt, vil jeg prøve at gøre enkelte af Helsingørs gamle tiggerbrødre og deres tilværelse levende. - Dog må først historien om selve ordenerne og klostrene ridses op, således at man kan søge forstå og vurdere dfdisse personers liv og virke ud fra deres egne forudsætninger. Tiggerordenerne I Nordsjælland. Foredrag på Esrom Kloster. 20. januar 1999. Jørgen Nybo Rasmussen Side 2 af 11
2. TIGGERORDENERNES HISTORIE. Først et omrids af tiggerordenernes almindelige historie. Navnet selv er lidt af et øgenavn, men det har den realitetsbasis, at disse ordener adskilte sig fra de ældre munkeordener ved ikke at bygge deres økonomi på besiddelse af fast ejendom, i middelalderen jordegods, men på, hvad vi i vore dage kalder for indsamling! Det er jo i vor tid ganske almindeligt, at velgørende organisationer gør det samme, tænk på f. eks. Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse. Vi anser det for helt naturligt, at den slags foretagender ikke bygger på kapitalbesiddelse eller -spekulation, ejheller på statstilskud, men på folks egne frivillige gaver, som disse organisationer da gerne selv opfordrer folk til at yde. Forudsætningen for denne form for finansiering er, 1) at folk er overbevist om sagens værdi, og 2) at de har et vist økonomisk overskud, hvoraf de kan yde bidragene. Ganske de samme forudsætninger gjaldt for de middelalderlige tiggerordeners liv og virke. Den mest kendte og stadig yderst populære middelalderlige helgen er utvivlsomt den hellige Frans af Assisi. Man beundrer hans liv som eneboeren, der vendte sin familie og verden ryggen for helt at tjene Gud i afkald og fattigdom. Man kender historierne om hans ubetingede kærlighed til de ringeste mennesker og til dyrene og naturen, udtrykt ikke mindst i hans Solsang og hans prædiken for fuglene. Man ved også , at han snart fulgtes af en skare brødre, der forlod alt og fulgte hans ydmyge og fattige livsform, prædikede evangliet på en ny måde og gjorde mirakler i Assisi og omegn, så talrige omvendte sig til et fornyet kristent liv. Verdenskunstens store mestre smykkede senere de skønne kirker i byen med geniale fresker af hans liv. For Frans’ skyld blev Assisi et af verdens mest besøgte pilgrims- og turistmål. Også i Danmark studeres og beundres han den dag i dag ivrigt. – Men man gør sig nok ikke helt så klart, at det var den samme Frans af Assisi, der med sin konsekvent fattige livsførelse sammen med sine brødre skabte den første og toneangivende tiggerorden! Hvis man – som reformatorerne 300 år senere – ikke kan lide tiggerordener, så er der også en side af den hellige Frans livsværk, man ikke kan lide. Den franciskanske ordensregel, der godkendtes af paven 1223, påbyder mindrebrødrene (som de gerne selv kaldte sig) udover de tre klassiske munkeløfter, herunder det personlige fattigdomsløfte, også at fastholde hele ordenens kollektive afkald på faste indtægter og fast ejendom. Helt specielt måtte den ikke besidde netop det jordegods, der var de ældre munkeordeners faste økonomiske grundlag. I stedet skulle brødrene leve af deres egne hænders arbejde eller af, hvad mennesker ville give dem til livets opretholdelse. Da deres eget arbejde mest kom til at bestå i præstegerning for folket, kunne det ikke ernære dem, og folks frivillige gaver blev derfor deres vigtigste eksistensgrundlag. Deres særlige virkefelt blev – ligeledes i modsætning til de landlige munkeklostre - højmiddelalderens fremblomstrende byer. Her fandt de en tæt og voksende befolkning, der havde hårdt brug for deres sjælesorg, og for hvilken det normalt ikke var noget stort problem at underholde dem af produktionsoverskuddet og at skaffe dem de nødvendige kirker og klosterbygninger. Tiggerordenerne historiske kald blev at være de senmiddelalderlige byers apostle. Da St. Dominicus næsten samtidig med Frans oprettede sin såkaldte ”prædikerorden”, efterlignede han Frans ved også at gøre den til en tiggerorden. Og da de første karmeliter få år senere kom til Europa fra korsfarerstaterne i det hellige Land, antog også de med pavelig godkendelse den samme form for økonomisk askese. Faktisk stiftedes der endnu flere ”tiggerordener” men udover de nævnte fik størst betydning de såkaldte augustinereremiter, den orden, som senere reformatoren Martin Luther tilhørte. Tiggerordenerne I Nordsjælland. Foredrag på Esrom Kloster. 20. januar 1999. Jørgen Nybo Rasmussen Side 3 af 11
Page 1: TIGGERORDENERNE I NORDSJÆLLAND i M
Page 5 and 6: Selvom klostrene næsten alle lå i
Page 7 and 8: Desværre findes ingen beretninger
Page 9 and 10: oder Niels Jordansen afslutte skriv
Page 11: Det var min hensigt at slutte med e

TIGGERORDENERNE I NORDSJÆLLAND - Jørgen Nybo Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?