TIGGERORDENERNE I NORDSJÆLLAND - Jørgen Nybo Rasmussen

Selvom klostrene næsten alle lå i byerne, udstrakte de nemlig også deres sjælesorgsarbejde til det
omgivende landområde. Ofte blev de af sognepræsterne inviterede til at komme på besøg for at høre
skriftemål og læse messe og prædike for den lokale befolknning, og fik da til gengæld nogle af
landets produkter med hjem til klostrene. Allerede i 123oerne fik Roskilde både et Sortebrødre- og
et Gråbrødrekloster – for nu at bruge de danske navne – og i København stiftedes Gråbrødreklostret
på nuværende Gråbrødre Torv i 1238. Herfra er brødre draget i ”terminen” helt op i Nordsjælland,
når der var brug for dem. På den måde kan vi nok bedst forklare, hvorfor et sjældent billede af
Frans og Dominicus fra ca. 134o smykker en hvælving i Birkerød Kirke. De har været kendte og
afholdte ordensstiftere også her. Billedet forestiller Kristus, der sætter himmelkronen på sin moder
Jomfru Marias hoved. Ved siden af tronen står apostlene Peter og Paulus, men bag dem igen ses
knælende Frans med stigmaterne, dvs Kristi sårmærker, og Dominicus med en dolk i hånden,
formentlig et symbol på Guds ord som sværdet, der gennemtrænger og afklarer alt.
4. TIGGERORDENERNE I HELSINGØR.
Som bekendt var det kong Erik af Pommern, der blev Helsingørs egentlige grundlægger.1426 gav
han byen købstadsprivilegier og 1427 indførte han øresundstolden, der blev basis for den følgende
økonomiske opblomstring i ly af den nye borg, Krogen, som han også lod bygge. Det er ikke med
urette, at hans statue pryder Helsingørs gamle centrale Axeltorv.
Til byens ophjælpning hørte efter kong Eriks og hele tidens tankegang også en forbedring af det
kirkelige liv. Den hidtidige sognekirke, St. Olai, var langt mindre end nu og utilstrækkelig til at
dække den voksende befolknings behov. Dette er baggrunden for stiftelsen af klostre af alle de tre
tiggerordener, og det i løbet af en højest 2o-årig periode fra 1420 til 1441.
Først kom franciskanerne. Oplysningerne om dem skyldes især deres egen historieskriver, Broder
Peder Olsen i Roskilde. 1420 skænkede kongen dem et gammelt kapel, viet til St. Anna, lidt nord
for byen i fiskerforstaden ”Lappen” med tilhørende grund og et stykke skov. Man tog straks fat på
at bygge en ny kirke, der 1427 blev indviet af en bispeviet ordensbroder ved navn Søren
=”Severinus de Tranquillia”. Ham vender vi senere tilbage til. Om klostret ved man i øvrigt næsten
intet, da der næppe har været udgravninger på stedet, hvor nu Marienlyst Slot ligger. Da
observanternes reformbevægelse bredte sig blandt de danske gråbrødre, havde den i Helsingør en
varm tilhænger i guardianen (klosterforstanderen) Broder Niels Jordansen. Han samarbejdede med
kong Hans, der også kraftigt støttede observansbevægelsen.1495 anmodede kongen paven om at
autorisere dens indførelse i Helsingør-klostret. Ansøgningen blev bevilliget, og 27. sept. 1496 blev
den nye regelfortolkning indført i klostret. Til Niels Jordansens liv og øvrige virke vender vi senere
tilbage. I årene 1510 og 1532 afholdt provinsen ”Dacia” kapitel i klostret. Efter reformationen
beordrede Christian III i 1537 lensmanden på Krogen, Jørgen Urne, til at fordrive gråbrødrene,
hvorefter han beslaglagde klostret og gjorde det til en kongelig lystgård ved navn Lundehave. Den
blev i 1700-tallet ombygget til nutidens Marienlyst.
Der er modstrid mellem kilderne om, hvornår dominikanerne, sortebrødrene, fik deres kloster i
Helsingør. Den førnævnte franciskaner-historiker Broder Peder Olsen siger: 1425, men et regulært
stiftelsesbrev udstedtes først 1441 af kong Christoffer af Bayern. Måske forelå der en plan allerede
1425, som først senere kunne realiseres. Sortebrødreklostret lå ved den sydlige port, Svingelporten,
i området omkring nuværende Munkegade og Gråbrødrestræde. Dette navn skyldes, at man i
forrige århundrede fejlagtigt troede, at det var Gråbrødreklostret, der havde ligget her. Magistraten
Tiggerordenerne I Nordsjælland. Foredrag på Esrom Kloster. 20. januar 1999. Jørgen Nybo Rasmussen Side 5 af 11