Klik her for at læse mere

mareridt, som vi hellere måtte vågne af så hurtigt
som muligt. Der var ikke et minut at spilde; vi måtte
henvende os til en advokat. Vi havde kendt én i flere
år, der havde kontaktet os to måneder tidligere for at
meddele os, at en anden ejendomsinvestor var
meget interesseret i at købe vores ejendom med
henblik på at bygge nogle smukke huse. Han ønskede
at tage sig af dette mulige salg og varetage vores
interesser. Derfor besluttede vi at henvende os til
ham. Det var altså bevæbnet med ham, at cirka to
uger senere, den 14. august, vi begav os til det
krævede møde med kommunens ansvarlige for dette
infame og uacceptable rænkespil. Det var den dato,
de havde villet tage sig tid til at modtage os.
To ældre topembedsmænd, en mand og en kvinde,
modtog os alle tre i et kontor. Borgmesteren, der var
lige så indblandet som dem, glimrede ved sit fravær.
Han havde ikke anset det for belejligt at tage sig af
vores anmodning. Det var dog ikke arbejdsbyrden,
der holdt ham borte, for efter at han var blevet valgt,
havde han erklæret offentligt, at hans ny funktion