Klik her for at læse mere

Det var dårlig nok blevet lyst den skæbnesvangre
morgen den 14. november 2006, og vejret var trist og
gråt. Da jeg ikke havde sovet så meget som et minut i
over en uge, følte jeg mig ikke oplagt til at udsætte
mig for denne skændsel. Min mand begav sig derhen
uden mig, men sammen med en ven, som ville støtte
ham og være vidne. Han havde en skriftlig indsigelse
med fra vores advokat, som han skulle læse op.
Indholdet beviste, at denne falske og forbryderiske
ekspropriation var ulovlig. Magthavernes
håndlangere nægtede at tage hensyn til den, og der
skulle eksproprieres i modstrid mod alt, fordi vi ikke
ville være med til at legalisere deres bedrageri og
acceptere den latterlige sum, vi havde fået tilbudt af
investoren, og som ville tvinge os til at tie og
samtykke i deres rænkespil.
Den unge mand, som havde sat markeringspæle på
vores grund i januar, og som arbejdede for en
landmåler, var også til stede for endeligt at markere
den stjålne og delvis solgte jord. At fjerne pælene
som vi hidtil havde gjort, blev fra nu af en kriminel