Klik her for at læse mere

os. Hvilken uretfærdighed! Hvilken undertrykkelse!
Hvordan var det muligt?
Der kunne ikke være tale om at give op. At acceptere
var det samme som at samtykke i al slags misbrug og
korruption, som aldrig ville kunne stoppes. En
domstol måtte dømme i denne utrolige sag, hvis
tydelige stank af korruption sad fast i halsen på os. Vi
imødeså indkaldelsen til retten som en virkelig
befrielse, for alle de forbrydelser, vi havde været ude
for, ville blive lagt frem. For vi stolede stadig på
domstolene og retfærdighed. Retfærdighed med
stort R. Alle vores rettigheder var blevet krænket,
skrupelløst, uden beklagelse og under trusler fra en
borgmester. Vores lydoptagelse beviste det. Og hvad
mere er, vi var blevet diskrimineret i forhold til vores
nabo, som havde fået særbehandling. Alle støttede
os, og man blev ved med at sige til os og gentage som
en ridset grammofonplade, at kommunen ville blive
tvunget til at betale os den sum, som investoren
havde tjent, medmindre dommeren krævede, at alt,
hvad der var udført, skulle brydes op og genetableres