Klik her for at læse mere

nødt til at lade det komme så vidt. Men hvad kunne
vi have gjort? Før jeg havde fået morgenmad og taget
et brusebad, skyndte jeg mig at klæde mig på og gik
ud til stedet, hvor jeg stillede mig foran den enorme
maskine. Jeg gjorde store fagter til den arbejder, der
styrede maskinen, for at han skulle holde inde; jeg
ville fortælle ham, at han gjorde sig medskyldig i
tyveri og hærværk. Men han var upåvirket og
fortsatte sin afskyelige gerning. Måske ville han have
knust mig eller væltet mig, hvis jeg var kommet en
smule nærmere til hans gigantiske destruktive og
altædende gravko? Han ignorerede mig, som om jeg
var usynlig eller værre endnu, en forhindring, der
skulle fjernes uden mindste hensyn. Det var i hvert
fald, hvad jeg kunne læse på hans ansigtstræk, der
var hårde og kolde, og hans øjne nægtede at se på
mig. Han fortsatte ufortrødent med at grave i to
meters dybde og tre meters bredde og tage vores
gode økologiske jord, som han læssede på en
lastvogn, som en anden arbejder førte. Sidstnævnte
lavede dog nogle tegn på bedrøvelse som for at