Klik her for at læse mere

Julen nærmede sig, og jeg havde en dyster
forudanelse. Hvad kunne der endnu ske? To dage før
juledagene, der fejres her og i de fleste kristne lande,
bragte postbuddet os et brev fra Vejdirektoratet.
Hvad stod der i? Alle vores venner, jurister eller ej,
var blevet ved med at sige, at vi ville vinde sagen,
omstændighederne taget i betragtning, og at det ikke
kunne være anderledes. Indtil da var alle omkring os
blevet ved med at gentage gang på gang, at vi var i
Danmark, i det land, hvor korruption og forbrydelse
ikke betaler sig, og hvor alle love respekteres. Det var
en æressag og et særkende for landet! I værste fald
ville kommunen blive nødt til at betale os det samme
beløb, som investoren havde tjent ved salget af
tyvegodset. Den tanke var blevet vores
redningsplanke!
Hvor stort var ikke vores chok, da vi åbnede brevet og
læste, at afsenderen gav kommunen ret i at have
eksproprieret vores jord til private haver. Ingen
kunne tro det, ikke engang vores advokat, som
fortsat hævdede, at det var i absolut modstrid med