Naturfag - naturligvis - KennethHansen.net
Naturfag - naturligvis - KennethHansen.net
Naturfag - naturligvis - KennethHansen.net
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6. Ionforbindelser<br />
Metaller har ikke mulighed for at indgå i covalente forbindelser. Betragt f.eks.<br />
natrium. Hvis et sådant atom skal indgå i en covalent forbindelse, så skal det dele 7<br />
andre elektroner med andre atomer, og det er der ganske simpelt ikke plads til<br />
omkring det stakkels natriumatom. Det er derfor meget lettere at blive til en ion!<br />
For at natrium kan blive til en ion, så skal der være et andet stof, som kan optage<br />
den overskyldende elektron. Det kræver nemlig energi at rive elektronen væk fra<br />
natrium-atomet, og kun hvis et andet atom kan optage elektronen og samtidigt<br />
afgive energi, går regnskabet op!<br />
Lad os anbringe et Na-atom og et Cl-atom i nærheden af hinanden. Na-atomet vil<br />
gerne af med en elektron, og Cl vil gerne optage den. Vi får altså to ioner, nemlig<br />
Na + og Cl − . Nu tiltrækker modsatte ladninger hinanden, så disse to ioner vil have<br />
en tendens til at hænge sammen - vi har en ionforbindelse.<br />
Denne ionforbindelse - natriumchlorid - er i øvrigt ganske almindeligt salt.<br />
I praksis har man jo ufatteligt mange Na + - og Cl − -ioner samtidigt, og disse vil<br />
hænge sammen i et iongitter. Vi ser dette iongitter som et saltkrystal.<br />
En ionforbindelse er altså en forbindelse mellem en positiv og en negativ ion. I<br />
daglig, og upræcis tale, kalder man ofte ionforbindelser for salte.<br />
Et andet eksempel er forbindelsen mellem Ca og Cl. Nu danner Ca jo ionen Ca 2+<br />
under afgivelse af to elektroner, og der skal derfor være to Cl-atomer til at optage<br />
disse. I iongitteret sidder der dobbelt så mange Cl − -ioner som Ca 2+ -ioner, vi skal<br />
jo have et elektrisk neutral iongitter, så formlen for dette salt er CaCl 2<br />
Et tredie eksempel er aluminiumoxid, som dannes af ionerne Al 3+ og O 2− . I<br />
iongitteret skal der være lige mange positive og negative ladninger, og det kan der<br />
kun være, hvis der er 2 Al 3+ -ioner for hver 3 O 2− -ioner. Formlen bliver derfor<br />
Al O<br />
2 3.<br />
Generelt gælder, at i en ionforbindelse skal ladningen af de positive ioner ophæve<br />
ladningen af de negative ioner. Dette justeres ved antallet af de forskellige ioner.<br />
Også sammensatte ioner kan optræde. Fra sidste kapitel kender vi sulfat-ionen<br />
2−<br />
SO 4 . Ionforbindelsen mellem Na og sulfat bliver Na 2SO4 , fordi der skal to<br />
enkeltladede Na + 'ere til at ophæve den dobbeltladede SO 4 2− .<br />
Aluminiumsulfat får formlen Al2 (SO 4) 3.<br />
(Hvorfor?)<br />
17