Naturfag - naturligvis - KennethHansen.net

6. Ionforbindelser
Metaller har ikke mulighed for at indgå i covalente forbindelser. Betragt f.eks.
natrium. Hvis et sådant atom skal indgå i en covalent forbindelse, så skal det dele 7
andre elektroner med andre atomer, og det er der ganske simpelt ikke plads til
omkring det stakkels natriumatom. Det er derfor meget lettere at blive til en ion!
For at natrium kan blive til en ion, så skal der være et andet stof, som kan optage
den overskyldende elektron. Det kræver nemlig energi at rive elektronen væk fra
natrium-atomet, og kun hvis et andet atom kan optage elektronen og samtidigt
afgive energi, går regnskabet op!
Lad os anbringe et Na-atom og et Cl-atom i nærheden af hinanden. Na-atomet vil
gerne af med en elektron, og Cl vil gerne optage den. Vi får altså to ioner, nemlig
Na + og Cl − . Nu tiltrækker modsatte ladninger hinanden, så disse to ioner vil have
en tendens til at hænge sammen - vi har en ionforbindelse.
Denne ionforbindelse - natriumchlorid - er i øvrigt ganske almindeligt salt.
I praksis har man jo ufatteligt mange Na + - og Cl − -ioner samtidigt, og disse vil
hænge sammen i et iongitter. Vi ser dette iongitter som et saltkrystal.
En ionforbindelse er altså en forbindelse mellem en positiv og en negativ ion. I
daglig, og upræcis tale, kalder man ofte ionforbindelser for salte.
Et andet eksempel er forbindelsen mellem Ca og Cl. Nu danner Ca jo ionen Ca 2+
under afgivelse af to elektroner, og der skal derfor være to Cl-atomer til at optage
disse. I iongitteret sidder der dobbelt så mange Cl − -ioner som Ca 2+ -ioner, vi skal
jo have et elektrisk neutral iongitter, så formlen for dette salt er CaCl 2
Et tredie eksempel er aluminiumoxid, som dannes af ionerne Al 3+ og O 2− . I
iongitteret skal der være lige mange positive og negative ladninger, og det kan der
kun være, hvis der er 2 Al 3+ -ioner for hver 3 O 2− -ioner. Formlen bliver derfor
Al O
2 3.
Generelt gælder, at i en ionforbindelse skal ladningen af de positive ioner ophæve
ladningen af de negative ioner. Dette justeres ved antallet af de forskellige ioner.
Også sammensatte ioner kan optræde. Fra sidste kapitel kender vi sulfat-ionen
2−
SO 4 . Ionforbindelsen mellem Na og sulfat bliver Na 2SO4 , fordi der skal to
enkeltladede Na + 'ere til at ophæve den dobbeltladede SO 4 2− .
Aluminiumsulfat får formlen Al2 (SO 4) 3.
(Hvorfor?)
17