Naturfag - naturligvis - KennethHansen.net

Betragt reaktionen
9. Stofmængde og molmasse
2H + O → 2H
O
2 2 2
Her står, at to molekyler hydrogen reagerer med et molekyle oxygen og danner to
molekyler vand.
Det er jo meget godt, men normalt arbejder vi med meget større mængder stof end
et par molekyler.
Man indfører derfor størrelsen mol. 1 mol er defineret som 6 02 10 23
, ⋅ molekyler.
(Heldigvis er det ikke særligt vigtigt at huske på dette tal.)
Vi kan nu omformulere fortolkningen af reaktionsskemaet fra før:
2 gange 6 02 10 23
, ⋅ hydrogen reagerer med 6 02 10 23
, ⋅ molekyler oxygen og danner
2 gange 6 02 10 23
, ⋅ molekyler vand.
eller, ved at bruge størrelsen mol:
2 mol hydrogen reagerer med 1 mol oxygen og danner 2 mol vand.
Antallet af mol kaldes normalt stofmængden, og vi bruger bogstavet n som symbol
for stofmængde.
Hvorfor bruger man lige præcis tallet 6 02 10 23
, ⋅ ?
Lad os beregne massen af 1 mol hydrogen H2. I det periodiske system kan vi
aflæse, at et hydrogen-atom vejer 1,01 u. u'et her står for 'unit' og er en
massenehed, der er bekvem indenfor atomfysikken. 1 1660 10 24 −
u = , ⋅ g og er cirka
det sammen som massen af en proton eller neutron.
Et hydrogenmolekyle består af to hydrogenatomer og vejer derfor
2⋅ 1, 01u
= 2,02 u .
Et mol hydrogenmolekyler vejer derfor
23 −24
23
2, 02u ⋅6,02⋅ 10 = 2, 02 ⋅1660 , ⋅10 g⋅ 6,02⋅ 10 = 2, 02 g
Vi kunne altså direkte have fundet masse af et mol hydrogen ud fra det periodiske
system.
Tilsvarende ses ud fra det periodiske system, at 1 mol oxygen vejer
2⋅ 16, 00g
= 32,00g, idet et oxygenatom vejer 16,00 u.
Endelig vejer et mol vand 2⋅ 1, 01g + 16, 00g = 34, 02 g .
Lad os indføre nogle forkortelser:
24