Naturfag - naturligvis - KennethHansen.net

10. Kemisk mængdeberegning
Vi skal nu se på den vigtigste anvendelse af stofmængde-begrebet: Kemisk
mængdeberegning. Lad os illustrere anvendelsen med et eksempel.
I eksemplet anvender vi et såkaldt mængdeberegningsskema. Dette udfyldes og
anvendes efter en bestemt procedure, nemlig:
1) Opskriv formlerne for de indgående stoffer i reaktionen.
2) Afstem reaktionsskemaet.
3) Beregn molmasserne for stofferne i reaktionsskemaet.
4) Udfyld masseberegningsskemaet.
Eksempel
Grundstoffet arsen, som bl.a. anvendes i arsenik, findes som malm i jorden,
normalt i formen FeSAs. Ved opvarmning dannes frit As og jernsulfid.
Hvor meget arsen kan der dannes ud fra 1,00 kg FeSAs ?
1) Stofferne er FeSAs, As og FeS (jernsulfid).
2) Det (uafstemte) reaktionsskema er
FeSAs → FeS + As
Det viser sig heldigvis, at dette skema allerede er afstemt.
3) Molmasserne er, ud fra det periodiske system
FeSAs : 162,83 g/mol
FeS: 87,91 g/mol
As: 74,92 g/mol
4) Skemaet er
m (g)
M (g/mol)
n (mol)
FeSAs FeS As
Vi kender molmasserne og massen af FeSAs:
FeSAs FeS As
m (g) 1000
M (g/mol) 162,83 87,91 74,92
n (mol)
26