KF-Bladet foråret 2012 - Konservative Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

Finansudvalget, der er et af de ældste udvalg i Folketinget, har dog sit eget udvalgsværelse. Det ligger på 2. sal lige under Christiansborgs tårn. Oprindelig var udvalgsværelset en modtagelsessal i kongens private lejlighed, som dog aldrig blev taget i brug af kongehuset. Den store hal i midten af Provianthuset er udsmykket med et dekorativt gulv i bl.a. marmor, granit, terrazzo, metaller, kobber og forskellige træsorter samt ”Det gyldne Pi” – et siddemøbel udført af Bjørn Nørgaard. I Provianthusets foyer og hallen i stueetagen blev sløret i 2004 løftet for en omfattende udsmykning af billedkunstneren Hans Christian Rylander. Udsmykningen var en gave fra Statens Kunstfond. 16 <strong>KF</strong>-BLADET Statsministerportrætterne Foran Landstingssalen hænger 14 portrætter af Danmarks tidligere statsministre fra Thorvald Stauning, der blev statsminister i 1924, til Poul Nyrup Rasmussen, der var statsminister 1993-2001. En statsministers portræt bliver først hængt op, når vedkommende ikke længere kan komme på tale til posten, f.eks. hvis han eller hun forlader dansk politik eller træder tilbage som formand for sit parti. Statsministrene har selv valgt portrætkunstneren, og derfor er de 14 portrætter meget forskellige i deres stilarter. Landstingssalen blev opført og indrettet til Landstinget, der tog den i brug i 1918. Landstinget var frem til grundlovsændringen i 1953 det ene af de to kamre, der udgjorde det danske parlament, ”Rigsdagen”. Det andet kammer var Folketinget. Landstingssalen er placeret ud mod ridebanen, modsat Folketingssalen. Salen er holdt helt i hvidt og står i skarp kontrast til Folketingssalens tunge egetræsvægge. I dag bruges Landstingssalen primært til større møder og konferencer.
<strong>KF</strong>-BLADET Europa må vise at de kan! Af Per Stig Møller Medl. af Folketinget Den 8. maj sluttede Anden Verdens - krig. Europa lå i ruiner. Millioner og atter millioner af soldater og civile var dræbt. Europas landbrug var i knæ. Fødevaremangel og arbejdsløshed hærgede. Jerntæppet sænkede sig ned gennem Europa. Hvornår ville en ny krig bryde ud? I denne tragiske og håbløse situation gav fremsynede mænd sig til at tænke nyt med en fast vilje til at indgå de alliancer og aftaler, som ville forhindre nye opgør mellem Frankrig og Tyskland. Samtidig gav vestlige politikere sig til at skabe organer, der skulle sikre vore skrøbelige demokratier; thi alt for skrøbelige havde de jo i trediverne vist sig at være. Al denne nytænkning førte til skabelsen af Kul- og Stålunionen, som skulle sikre freden mellem Frankrig og Tyskland. Til dannelsen af NATO til sikring af Vesteuropa mod en sovjetisk invasion. Til oprettelsen af Europarådet til forankring af demokratierne og beskyttelse samt udvidelse af Menneskerettighederne. Dertil kom naturligvis oprettelsen af FN, som vi straks blev budt med i pgra modstandsbevægelsens indsats, de økonomiske Bretton Woods-institutioner, der skulle forhindre en gentagelse af 30`ernes økonomiske kriser, samt den amerikanske Marshall-hjælp til genrejsning af Europa. Kul- og stålunionen udviklede sig til, at seks lande oprettede EF, først og fremmest for at få gang i landbruget og gøre Europa selvforsynende med fødevarer. Dernæst med henblik på at binde landene sammen på stadig flere områder i takt med, at tiden blev moden dertil og erfaringerne tilsagde et nærmere samarbejde. Man gik frem efter "Lego-princippet". Det er nu blevet til EU med 27 lande, som snart bliver til 28 og med tiden sikert endnu flere. EU er den største politiske succes i Europas historie. EU har sikret den fred, som EF blev skabt for at fastholde. EU har bundet de europæiske befolkninger sammen og skabt en vækst og beskæftigelse i EU-området, som havde været umulig uden EU. EU har gjort livet for europæerne på tværs af grænserne meget lettere inden for talrige hverdags-områder, uden vi egentlig tænker over og bemærker, at lettelserne skyldes beslutninger i EU. Og alligevel står EU midt i en krise, som kan vise sig at blive eksistentiel. Valgene i Frankrig og Grækenland blev i høj grad ført på anti-EU-platforme. Befolkningerne beskylder EU og euroen for at forværre forholdene for dem, skønt de havde været endnu værre stedt uden EU og euroen. Derfor har finansverdenen og markederne naturligvis også reageret negativt på valgene. Når borgerne ikke selv har tilllid, hvorfor skulle investorerne så have det? Vi risikerer nu en meget bumlet tur på vejen frem mod nye løsninger. Rentestigninger, fald i aktiekurserne, stigende arbejdsløshed. Og er det så EU`s skyld? Nej, det er de europæiske vælgere, som har valgt det. EU er løsningen, ikke problemet. Vi kan opstille modprøven. Hvad ville være sket under finanskrisen uden EU? Ja, da havde hvert enkelt kriseramt land forsøgt at devaluere sig ud af krisen for at skubbe regningen videre til naboen, som havde beskyttet sig ved at devaluere endnu mere og så fremdeles. Til sidst var hele molevitten endt på bunden af den sorte gryde med alle de kalamiteter, dette ville medføre inden i og mellem landene. Europa må bestå prøven og vise, at Europa kan fungere og finde løsninger til fælles gavn. Vi må sikre, at vi hverken sender ubetalte regninger videre til hinanden, som sket er, eller smider den i børneværelset, som er det letteste. Vi må bringe orden i de forbundne ildebrands-huse. Vi må gennemføre de reformer, som forhindrer eller begrænser en ny finanskrise, og som punkterer finansverdenens balloner, før de bliver for store. Vi må gennemføre de reformer, som gør det lettere at skabe virksomheder, nye produkter og nye arbejdspladser. Vi må investere i uddannelse og forskning. Det har vi sagt i årevis til hinanden, men nu skal det gøres, ellers ender Europa på bistand hos de nye globale spillere. Og alt dette må vi gøre koordineret, kriseog fremtidsbevidst. Og det eneste fælles organ, vi har hertil, er EU. Det er nu, der er brug for folk af samme kaliber som dem, der på krigens ruiner skabte det indbyrdes forpligtende, fremtidsbevidste og demokratiske organ, som EU er - og skal forblive. 17
Page 1 and 2: KF-BLADET M e d l e m s b l a d f o
Page 3 and 4: Formandsord Af Andreas Boisen Forma
Page 5 and 6: fra borgerne og over til staten. Nu
Page 7 and 8: Fortovs-skat ophæves Restauratøre
Page 9 and 10: englænderne kom til København. S
Page 11 and 12: Frivillighed til debat Susanne Møl
Page 13 and 14: KF-BLADET Landsråd hos de Konserva
Page 15: Mandag d. 6. Februar inviterede Bja
Page 19 and 20: Hvorfor booste Europagten er ikke k

KF-Bladet foråret 2012 - Konservative Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?