April 2001 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

ARBEJDERNES 

BOLIGSELSKAB 

I GLADSAXE BOLIG 

BLADET 

Varmeregningens 

himmelflugt 

Side 12 

April 

2001 

12. ÅRGANG 

Langtidsplanlægning 

tager tid 

Læs hvorfor på side 2 

Budgettet stadig 

bestyrelsens ansvar 

Følg debatten på side 4

Langtidsplanlæg 

Langtidsplaner for fremtidige 

henlæggelser 

til vedligeholdelse og 

udskiftning af bygningsdele 

i vores boligafdelinger 

er vigtige. 

Det kan ikke betale sig 

at holde huslejen nede. 

Det kommer til at gøre 

ondt på de fremtidige 

beboere 

Tekst: Johnny Lilja Frederiksen 

Langtidsplanlægning er vigtig. Også 

for almene boligafdelinger. Planlægningen 

er meget vigtigt for vore bestyrelser 

og ikke mindst for vore inspektører 

i de enkelte afdelinger. Det er bestemt 

ikke nogen kritik af vores inspektørfunktion 

og varmemestre, da de har 

masser at lave. Derfor er det vigtigt at 

2 

afdelingsbestyrelserne i samarbejde 

med deres inspektør og varmemestre 

sørger for at planlægge fremtidige udskiftninger 

og vedligeholdelse af vore 

afdelinger. 

Tilstandsvudering 

Lovgivningen pålægger alle boligorga- 

Tank op og 

tænk positivt 

I weekenden 2., 3. og 4. marts holdt 

Boligselskabernes Landsforenings 9. 

kreds konference. Igen i år var tilmeldingen 

så stor, at Arbejdernes Boligselskab 

fik »kun« tildelt 12 af de 236 mulige 

pladser. Konferencen blev holdt på 

LO skolen i Helsingør. 

Efter at kredsformand Vinie Hansen 

havde budt velkommen, var der foredrag 

ved Carsten Sommerskov fra firmaet 

Vækst A/S, over temaet »Tank op 

– tænk positivt«. Et meget lærerigt og 

underholdende foredrag om at uanset 

hvad der sker skal man finde det positive 

og fokusere på det. 

Den almene fremtid 

Lørdag formiddag var det den almene 

boligs fremtid der var i centrum. Direktør 

Jesper Nygård fra KAB og økonom 

Bent Madsen fra Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd fortalte om udviklingen i 

nisationer at udarbejde tilstandsvurderinger 

og langtidsplaner for vedligeholdelse 

og udskiftning af bygningsdele 

samt beskrive metoden for vedligeholdelse. 

Der skal udarbejdes et langtidsbudget 

over minimum ti år, som omhandler 

henlæggelser, aktivitetsplan og 

hvad budgettet skal anvendes til. 

Det var et af mange foredrag 

på en konference, 

som Boligselskabenes 

Landsforenings 9. kreds 

holdt i marts 2001 

beboersammensætningen op gennem 

1990-erne, og om den offensive og bredere 

indsats for at styrke den almene 

boligsektor, som analysen har dannet 

baggrund for. 

Temagrupper 

Lørdag eftermiddag var der fire forskellige 

temagrupper, som vi hver især 

havde tilvalgt os hjemmefra. 

Mit valg var faldet på »Bandedan-

ing tager tid 

Det er vigtigt at spare op samt planlægge 

blandt andet til udskiftning af 

køkkener. 

Foto: Kaj Bonne Mortensen. 

Beboerne bliver inddraget ved det 

årlige afdelingsmøde eller budgetmøde 

i afdelingen. Det er her der bliver foretaget 

årlige justeringer af henlæggelser 

og samt aktiviteter i driftsbudgettet. 

Det er nødvendigt, at foretage disse 

justeringer for at kunne planlægge og 

samtidig have et brugbart værktøj. De 

kommende enkelte aktiviteter skal 

prissættes og indarbejdes i det årlige 

budget. Dette kan mange gange være 

vanskeligt, da beslutninger kan betyde, 

at det ti-årige budget ikke hænger 

sammen. 

Der skal indhentes priser, og man må 

støtte sig til den lokale erfaring og 

bruge forskellige prisbøger. Dette kan 

ofte være forbundet med stor usikkerhed 

for arbejder, som måske ligger flere 

år frem i tiden. 

Tidsforbrug 

Det kan være vanskeligt at sige, hvor 

nelser i boligområder«. Ikke fordi vi 

har nogle af de problemer, men da der er 

en stigende tendens, er det nok en god 

idé at begynde at forholde sig til problemer 

og løsninger. 

Michael Melbye fra den socialpædagogiske 

specialinstitution Kvisten 

på Nørrebro havde delt temaet op i to 

dele. Først en karakteristik af negativt 

prægede ungdomsmiljøer og forholdet 

til omgivelserne. Dernæst den fremtidige 

indsats for at imødegå problemerne. 

Byøkologi 

Benny Sørensen, kredsudvalget, havde 

valgt temaet »Miljøcertificering af boligorganisationer« 

og her følger hans 

kommentarer: 

»Meningen med temaet var at fortæl- 

lang tid det tager for den enkelte afdeling. 

Her tænker jeg på den enkelte 

inspektør, der til sidst skal have planlægningen 

til at hænge sammen efter en 

årlig opfølgning af opgaverne, der også 

indbefatter en gennemgang med afdelingsbestyrelserne 

efter den årlige 

»parkvandring«. Hertil kommer den 

tid, der skal bruges til beskrivelse af 

udbudsmateriale, indhentning af tilbud 

og tilsynet med de aktiviteter, der skal 

udføres i henhold til den planlagte tidsplan. 

Ingen nulløsning 

Det er ikke altid den bedste løsning, at 

kunne fortælle beboerne, at der ingen 

stigning er på huslejen, fordi man nærmest 

har valgt en nulløsning. Dette kan 

komme til at gøre ondt for de fremtidige 

beboere. 

Hvis man vælger at spare i en lang 

årrække – uden særlige stigninger i 

huslejen – og ikke sørger for, at der er 

henlagt penge til fremtidige renoveringer, 

får vi problemet med stigninger i 

huslejen på både 10, 15 og 20 procent. 

Det er aldrig populært, at skulle komme 

med forslag om huslejestigninger på et 

budgetmøde, fordi der ikke de nødvendige 

henlæggelser. 

le om, hvordan man kunne opbygge en 

ISO-standard for vore organisationer. 

DCB (Dansk Center for Byøkologi) var 

stadig i en opbygningsfase om kravene 

og pointsystemet herom. 

Gruppens svar og arbejde kunne i en 

vis udstrækning blive en del af det 

videre arbejde. Nogle af deltagerne 

havde måske misforstået det skriftlige 

oplæg, hvilket betød at de i stedet 

diskuterede konkrete miljøtiltag i afdelingerne. 

Dette gav nogen forvirring om afvikling 

af kurset og især i de indledende 

oplæg. Indlederne lagde vægt på, at 

deres arbejde var igangsat af det folkevalgte 

forum vedr. rammerne for arbejdet. 

Dernæst mente de, at man ved at 

udarbejde retningslinierne og princip- 

Et bud på 

en driftplan 

Klimaskærm: 

Tag, facader, vinduer/døre, sokler 

og anden udvendig komplettering. 

Installationer: 

Tekniske anlæg, vandtilslutninger, 

varmeanlæg og hvidevarer m.v. 

Friarealer: 

Opholdsarealer, legepladser, afløbsinstallationer, 

belægninger og 

P-pladser. 

Fællesfacilliteter: 

Vaskerier og fælleslokaler. 

Materiel: 

Maskinpark/værktøj vedligeholdes 

og udearealer renholdes. 

perne om certificering og miljøledelse 

kunne »kommer videre« med arbejdet 

for et bedre miljø til gavn for alle.« 

Hurtig og medlevende 

Søndag startede med et indlæg af Arne 

Schumann fra Frihedsinstituttet, om 

Livskvalitet, værdier og visioner. 

En meget hurtig snakkende mand 

som på en meget underholdende og 

medlevende måde fik talt om hvordan 

hverdagens boligarbejde hænger sammen 

med vores værdier og visioner. 

Vi sluttede med Allan Nielsen, næstformand 

i BL, som orienterede om den 

aktuelle boligpolitik. 

Alt i alt en weekend som BL var sluppet 

meget heldigt fra – vi glæder os til 

næste år og håber det bliver lige så 

spændende. Annette Andersen 

3

Budgettet er stadig 

bestyrelsens ansvar 

Et massivt flertal 

i Repræsentantskabet 

fastholder, at det 

er bestyrelsen for 

Arbejdernes Boligselskab, 

der skal 

godkende budgettet 

for selskabet. For anden 

gang afvises et forslag 

fra Egeparken 1 

Skal Repræsentantskabet eller boligselskabets 

bestyrelse godkende budgettet 

for Arbejdernes Boligselskab i 

Gladsaxe? 

Står til det formanden for Egeparken 

1, Peter Brooker, skal der være Repræsentantskabet. 

Den omvendte opfattelse 

har boligselskabets bestyrelse. 

Begge muligheder er efter boliglovgivningen 

til stede, men Repræsentantskabet 

har tidligere besluttet, at godkendelsen 

af budgettet ligger inden for 

bestyrelsens arbejdsområde. 

Bestyrelsen har den holdning, at den 

har ansvaret for budgettet og kan eventuel 

retforfølges ved uregelmæssigheder. 

Derfor finder bestyrelsen, at dem 

der har ansvaret også skal træffe beslutningerne. 

For få repræsentanter 

Der var dramatik i den røgfyldte aula på 

Stengård Skole mandag 19. marts 

2001, da formanden for Arbejdernes 

4

Boligselskab, Ryno Scheil, gik på talerstolen 

for at fortælle de fremmødte 

medlemmer af Repræsentantskabet, at 

et forslag fra Egeparken 1 om vedtægtsændringer, 

nok kunne behandles på 

mødet, men derimod kunne det ikke 

vedtages. En vedtagelse krævede efter 

§ 8 i boligselskabets vedtægter, at to 

tredje dele af Repræsentantskabet skal 

stemme for et forslag. Det svarer til 113 

stemmer, og der var mødt 98 medlemmer 

af Repræsentantskabet. 

Sådan lød forslaget 

Forslaget fra Egeparken 1 lød: »Sidste 

år fremsatte Egeparken 1 forslag om, at 

repræsentantskabet skal vedtage selskabets 

budget. Det blev dengang afvist 

af bestyrelsen med den begrundelse 

at man ville pådrage sig personligt 

ansvar, hvis budgettet ikke var holdbart. 

Egeparken 1 har foranlediget, at der 

blev stillet spørgsmål til boligministeren. 

Af svaret fremgår det, at repræsentantskabet 

kan vedtage budgettet og at 

hvis budgettet ikke er økonomisk holdbart 

skal bestyrelsen uophørligt henvende 

sig til tilsynsmyndigheden der så 

skal skride ind overfor selskabet. Heraf 

følger, at bestyrelsen er ansvarsfri, idet 

budgettet jo så ændres så det bliver økonomisk 

ansvarligt. 

På denne baggrund genfremsætter vi 

vores forslag fra sidste år. 

Vedtægterne ændres således, at budgettet 

for selskabet vedtages af selskabets 

øverste myndighed, repræsentantskabet. 

Da vores formål ikke er konfrontation 

men dialog fremsætter vi imidlertid 

yderligere et forslag, hvis dette 

stemmes ned. 

Ændringer og forslag til selskabets 

budget fremsendes senest 2 uger før 

repræsentantskabet til selskabsbestyrelsen. 

Ændringsforslag drøftes på møde 

mellem afdelingsbestyrelsen og selskabsbestyrelsen, 

således at der er mulighed 

for at der an komme en reel drøftes 

på repræsentantskabet, med henblik 

på selskabsbestyrelsens senere vedtagelse 

af budgettet.« 

Dirigenten John Bjarnø Petersen (tv) drøfter en detalje med Ryno Scheil og Benny 

Jørgensen. Foto:Kaj Bonne Mortensen. 

Fronterne trukket op 

Efter en kort debat, hvor Peter Brooker 

fra Egeparken 1 kommenterede forslaget. 

Blandt andet med, at forslaget var 

fremsat for at fremme dialogen og give 

Repræsentantskabet og dermed beboerdemokratiet 

mere indflydelse. 

Ryno Scheil, formand for Arbejdernes 

Boligselskab, gjorde opmærksom 

på, at det ikke var i 2000, at Egeparken 

1 havde stillet forslaget. Det var i 1999, 

men det ændrede ikke på bestyrelsens 

holdning: At det var den, som havde 

ansvaret for budgettet og dermed også 

godkendte budgettet. 

Samtidig gjorde Ryno Scheil opmærksom 

på, at boligministeren i sit 

svar havde anført at det normalt var bestyrelsen 

som forestod godkendelsen af 

budgettet. 

Forkastet 

Dirigenterne satte forslagene fra Egeparken 

1 under afstemning. Forslaget 

blev forkastet. 71 stemte imod forslaget. 

14 stemte for. Det var anden gang, 

at Repræsentantskabet nedstemte forslaget 

fra Egeparken 1. 

Det hører med til reportagen fra Repræsentantskabsmødet, 

at repræsentanterne 

enstemmigt godkendte regnskabet 

for 1999/2000 samt uden debat 

tog fremlæggelsen af budgettet for 

2001/2002 til efterretning. Også beretningen 

fra selskabets bestyrelsen blev 

enstemmigt godkendt. 

5

Riv en væg ned 

og få en bedre bolig 

Gladsaxe Kommune 

klar til at bløde op 

på hidtil praksis: 

Måske får flere lejere 

lov til at fjerne en 

væg, uden den skal 

sætte op igen ved 

flytning 

Du river en væg ned. Du flytter, og derfor 

skal væggen bygges op igen. Den 

nye beboer river den ned igen. Og så 

kan du møde alle materialerne ude i affaldscontaineren. 

Det lyder som lidt af en molbohistorie 

om spild af gode kræfter og ikke 

mindst penge, men det har været tilfældet 

i flere afdelinger inden for Arbejdernes 

Boligselskab, hvor boligerne 

har små rum på fem-seks kvadratmeter. 

Med råderetten i hånden kan beboerne 

fjerne væggen og lægge de få kvadratmeter 

til en anden stue og dermed få en 

bedre udnyttelse af hele boligen. Men 

væggen skal genopføres ved fraflytningen. 

Kommunen bløder op 

Gladsaxe Kommune har hidtil strittet 

imod, at der permanent blev ændret på 

6 

antallet af rum i boligerne. Men efter 

det årlige møde med byrådet i oktober 

2000 – hvor der kom massive tilkendegivelser 

fra de almene boligafdelinger 

– har kommunen bedt blandt andet Arbejdernes 

Boligselskab fortælle, hvilke 

afdelinger der vil ændre på ruminddelingen. 

På det årlige møde med Byrådet blev 

dette spørgsmål på ny bragt på bane fra 

flere af de almene boligselskaber i 

kommunen, hvilket ud fra de meget 

massive tilkendegivelser, der fremkom 

på mødet, resulterede i, at man fra kommunen 

lovede at tage sagen op til overvejelse 

på ny. 

Glædelig udvikling 

»Det er en glædelig udvikling, og vi 

håber, at vi sammen med kommunen 

kan finde en løsning, der tilgodeser 

både de nuværende beboeres ønsker, 

og ikke samtidig fjerner vore boligers 

sammensætning i henseende til boligefterspørgslen 

som almen boligorganisation«, 

sagde Ryno Scheil i beretningen 

på Repræsentantskabets møde 

mandag 19. marts 2001. 

Flere afdelinger har tidligere ansøgt 

om tilladelse til permanent at ændre 

rumantallet i en række lejemål, fordi 

afdelingen fandt dem uhensigtsmæssige 

i størrelse og derved også i anvendelse. 

Ønskerne knyttede sig ofte til, at 

lægge et mindre værelse på fem – seks 

kvadratmetre til en tilliggende stue, der 

derved blev gjort mere åben og anvendelig. 

Spørgsmålet om tilladelse til permanent 

ændring af et lejemåls værelsesantal 

skal altid forelægges kommunen 

til godkendelse.

Arbejdernes 

Boligselskab vil 

gerne bygge 

nye boliger ved 

Gladsaxe Kirke, 

hvor flere beboere 

i Egeparken 1 

hellere vil bevare 

det grønne 

område. Debat 

på Repræsentantskabsmødet 

»Vi har med glæde noteret os Gladsaxe 

Kommunes udmeldinger i forslaget til 

ny kommuneplan om opførelse af 

1.000 nye boliger. Dem vil vi naturligvis 

gerne være med til at opføre. Vore 

opnoteringslister viser klart et stort behov 

for boliger i kommunen«, konstaterede 

formanden for Arbejdernes Boligselskab, 

Ryno Scheil, da han aflagde 

en supplerende mundtlig beretning på 

Repræsentantskabets møde mandag 

19. marts 2001. 

Et katalog med muligheder 

Ryno Scheil fortsatte: »Kommuneplanens 

udmelding om de 1.000 nye boliger 

skal opfattes som et slags katalog 

over mulige områder, hvor der på sigt 

vil kunne opføres boliger. Det er vi godt 

klar over. Kommunen er i det store og 

hele udbygget. Kun et samlet område 

kan vel betragtes som »jomfruelig«, 

jord – et område beliggende ved Gladsaxe 

Kirke på Provst Bentzons Vej.« 

Grønt areal 

eller plads til nye 

boliger 

Ryno Scheil fandt dog, at der var 

flere problemer og uafklarede forhold 

omkring dette område, hvor der er 

plads til omkring 130 boliger. Blandt 

andet forholdet til regionplanen, men 

han håbede, at dette spørgsmål kunne 

løses ved forhandling med Hovedstadens 

Udviklingsråd. Formanden pegede 

samtidig på, der kunne komme reaktioner 

i høringsfasen, hvilket alle parter 

må afvente. 

»Sådan er spillereglerne«, konstaterede 

Ryno Scheil. 

Grønt eller boliger 

Det var et synspunkt, som formanden 

for Egeparken 1, Peter Brooker, kunne 

tilslutte sig. Men han pegede samtidig 

på, at der allerede var en underskriftindsamling 

i gang for at protestere mod 

en eventuel udnyttelse af arealet til 

boliger. 

»Det var vores eneste grønne areal, 

som vi gerne vil bevare«, sagde Peter 

Brooker. 

Ryno Schiel pegede på, at der i boligselskabets 

vedtægter står, at man 

skal bygge boliger: 

»Og det vil vi fortsat gøre. Men der er 

ingen grund til at gå ind i en stor debat. 

Lad os afvente, hvad Hovedstadens 

Udviklingsråd siger«, sagde Ryno 

Scheil. 

Foto: Kaj Bonne Mortensen. 

7

Mange medlemmer 

af Repræsentantskabet 

blev væk 

Var det snestormen, eller er det manglende 

interesse for det beboerdemokratiske 

arbejde, der var skyld i, at fremmødet 

på Repræsentantskabets møde 

mandag 19. marts 2001 kun nåede op på 

98 deltagere? 

Repræsentantskabet i Arbejdernes 

Boligselskab tæller i alt 169 medlemmer, 

der kommer fra boligselskabets 

41 afdelinger. 

Forhåbentlig var det snevejret, der 

8 

gav mandefaldet på mødet, der blev 

ledet af to dirigenter John Bjarnø Petersen 

og Torben Andersen, som også 

forestod navneopråbet. Og det var her, 

det blev konstateret, at fremmødet 

langtfra var i top. Specielt var det afdelingerne 

i Mørkhøj, som ikke dukkede 

op på Stengård Skole på Triumfvej, 

hvor det tilmed var tilladt at ryge i skolens 

aula. 

»Det er ærgerligt, at repræsentanter- 

Genvalg til bestyrelsen 

Ryno Scheil er fortsat formand for Arbejdernes 

Boligselskab i Gladsaxe, idet 

han på det første bestyrelsesmøde efter 

Repræsentantskabets møde 19. marts 

2001 sammen med Benny Jørgensen, 

der er næstformand, blev genvalgt. 

På Repræsentantskabets møde blev 

Elin Hansen, John Poulsen, Johnny 

Frederiksen, Kurt Juel Jensen og Robert 

Byriel genvalgt uden modkandi- 

dater. Bestyrelsen for Arbejdernes 

Boligselskab har følgende medlemmer, 

som er valgt af Repræsentantskabet: 

Elin Hansen, Johnny Frederiksen, 

Kurt Juel Jensen, Robert Byriel, John 

Poulsen, Ryno Scheil, Mogens Rysgaard, 

Flemming Larsen, Finn Sørensen 

og Benny Sørensen. 

Følgende medlemmer af valgt af 

ne fra afdelingerne ikke møder frem. 

Hvis interessen for det boligpolitiske 

daler eller helt forsvinder, så ved vi, at 

der er politikere, som ikke er den almene 

boligsektor venlig stemt, der er klar 

til at foreslå, at vores boligform nedlægges. 

Vi skal passe på vore boliger. 

Der er ikke andre til det«, konstaterede 

Ryno Scheil, beboervalgt formand for 

Arbejdernes Boligselskab på Repræsentantskabets 

møde. 

Gladsaxe Byråd: Karin Søjberg Holst, 

Benny Jørgensen og Birgitte F. Schultz. 

Anne Schiøler og Dan Jørgensen er 

valgt henholdsvis af de ansatte på kontoret 

og af ejendomsfunktionærerne. 

Suppleanter til bestyrelse er i nævnte 

rækkefølge: 

John Bjarnø Petersen, Erik Bengtsson, 

Hans Jørgen Jørgensen og Inge 

Binder.

Beboerdemokratiet skranter 

»Vi skyder os selv i foden, hvis vi ikke 

gør noget for at få flere og gerne unge 

aktivt med ind i beboerarbejdet. Kun 

seks ud af ti medlemmer af Repræsentantskabet 

er i dag mødt op. Bestyrelsen 

må tage spørgsmålet om beboernes engagement 

op. Som det er i dag, så er de 

unge fuldstændig ligeglade med beboerdemokratiet. 

De tager det, der er opnået, 

som en selvfølge.« 

Ivan Klitte – formand for afdelingsbestyrelsen 

i Kongshvileparken – var 

på Repræsentantskabets talerstol for at 

efterlyse holdningen i boligselskabets 

bestyrelse til den manglende interesse 

for beboerdemokratiet. 

Ivan Klitte pegede på, at alle skulle 

forholde sig til det nye demokrati – der 

hvor man kun interesserer sig for enkeltsager. 

Han så gerne der blev nedsat 

Her er Fritidsudvalget 

Også til Fritidsudvalget var der 

valg på Repræsentantskabsmødet, 

ligesom bestyrelsen efterfølgende 

har udpeget to medlemmer. 

Udvalget har nu følgende medlemmer: 

John Bjarnø Petersen, Kurt 

Juel Jensen, Inge Binder, Susanne 

Lionett og Flemming Møller. 

Suppleanter er Annette Andersen, 

Hans Jørgen Jørgensen og 

Svend W. Nielsen. 

et udvalg til at se på problemet, men 

Ivan Klitte gav et eventuelt udvalg dette 

udsagn med på vejen: 

»Gør vi det, vi plejer, får vi det, vi 

plejer.« 

Ryno Scheil var enig i Ivan Klittes 

synspunkter. Det er flere steder svært at 

få folk til at træde ind i afdelingsbestyrelsen. 

Ryno Scheil pegede på forholdene 

tidligere, hvor det var konen som 

tog sig af hus, madlavning og børn, 

mens manden var aktiv i foreningslivet. 

»Sådan er det ikke mere. Begge 

ægtefæller går på arbejde, og i familien 

er man fælles om det hele«, konstaterede 

Ryno Scheil, der ikke beklagede 

udviklingen i familierne. Tværtimod. 

Men han beklagede udviklingen for 

beboerdemokratiet, som han mente var 

i fare. 

Hvor er alle beboerrepræsentanterne? 

På Repræsentantskabsmødet mandag 

19. marts 2001 var kun 98 repræsentanter 

ud af 169 mødt frem. Det var pinligt, 

at høre denne larmende tavshed, da 

mange fraværende afdelinger blev råbt 

op. 

Det er jo netop på dette møde, det er 

så vigtigt, at rigtig mange deltager. Det 

er her man får mulighed for at få indflydelse. 

Nogle mente, at det var fordi mødet 

var flyttet fra Marienlyst skole til Stengård 

skole. Andre mente, at det var vejret, 

som var skyld i det ringe fremmøde. 

Alt er muligt men ikke så sandsynligt. 

Måske skal man anskue problemet 

fra en anden vinkel, nemlig at boligarbejde 

ikke er så attraktivt. Og ten- 

Ivan Klitte på talerstolen. 

densen – vi har jo ikke nogen indflydelse 

alligevel – skal der rettes op på. 

Kom til møderne, så skal I nok få 

indflydelse, men hvis I bliver væk, får I 

hvert fald ingen indflydelse på, hvad 

der skal ske med jeres boliger og områderne 

omkring jer. 

Desværre er problemet også ude i 

afdelingerne, at beboerne ikke møder 

frem, eller også er det de samme, som 

sidder der hver gang, således at der ikke 

kommer nye ideer og visioner på bordet. 

På Repræsentantskabsmødet blev 

det nævnt, at måske er metoden til at 

lokke folk fra dørene, mad og drikke til 

møderne. 

Det er måske en løsning, hvem ved? 

BFS 

9

Fest og løbebånd 

Den forløbne periode startede med en 

fest og sluttede også med en fest. Det 

var de første ord, som formand for Fritidsudvalget, 

John Bjarnø Petersen, 

sagde da han aflagde beretning for udvalgets 

virke på Repræsentantskabsmødet 

mandag 19. marts 2001. 

Den første fest AB Hyggeaften nummer 

11 i 2000 samlede 350 deltagere, 

hvorimod den anden fest i februar 2001 

kun samlede 300 deltagere. Om det var 

Melodi Grandprix i fjernsynet eller 

tidspunktet på året, ved udvalget ikke. 

Men deltagere havde en god fest. 

Fritidsudvalget havde i årets løb kun 

modtaget to ansøgninger om tilskud til 

start af nye aktiviteter. Den ene var en 

computerklub, som søgte tilskud til 

computere og inventar. Fritidsudvalget 

fandt, at tilskud til computere lå uden 

for det, udvalget kan anbefale. Computerklubben 

fik tilskud til inventaret. 

Den anden ansøgning kom fra en 

motionsklub, som fik tilskud til indkøb 

Håb om tættere samarbejde 

med kommunen 

Kredsudvalget fandt, at mødet med 

Gladsaxe Kommune i oktober 2000 var 

mere udbytterigt end i de tidligere år. 

Det giver os et lille håb om, at vi måske 

kan komme lidt tættere på hinanden 

med hensyn til samarbejde. 

Det var Elin Hansen, medlem af 

Kredsudvalget, som fremlagde udvalgets 

beretning for Repræsentantskabet, 

og dermed gav udtryk for håb om et bedre 

samarbejde med kommunen. Af andre 

gøremål, som udvalget havde beskæftiget 

sig med, nævnte Elin Hansen, sammenlægninger 

af boligorganisationer. 

10 

Flere boliger 

af et løbebånd. En tredje klub fik ikke 

sin ansøgning behandlet, da man søgte 

om penge til fornyelser. Fritidsudvalget 

giver kun hjælp til start af nye 

aktiviteter. 

John Bjarnø Petersen orienterede 

også om brugen af de to bowlingbaner, 

som Fritidsudvalget har til rådighed 

samt om brugen af skolernes gymnastiksale, 

som for Arbejdernes Boligselskabs 

vedkommende var stærkt for 

nedadgående. Billardturneringen, der 

kører på 11. år, er stadig meget populær. 

Også turen til Legoland i august 

2000 var meget vellykket. 234 børn og 

voksne deltog i turen, der fandt sted en 

af de få sommerdage, hvor solen skinnede. 

John Bjarnø Petersen efterlyste interesserede 

til at deltage i Fritidsudvalgets 

arbejde, hvilket gav bonus. Se her 

i Boligbladet, hvem der blev valgt ind 

i Fritidsudvalget. 

Spørgsmålet var ikke aktuelt i 9. 

kreds under Boligselskabernes Landsforening, 

hvor Arbejdernes Boligselskab 

i Gladsaxe hører til. Sammenlægningerne 

var mest møntet på de helt 

små selskaber med en forretningsfører, 

der næsten arbejder hjemmefra. 

Kredsudvalget har også beskæftiget 

sig med, hvordan udvalget kunne få 

flere til at interessere sig for grønt regnskab/agenda 

21. Specielt hvordan man 

kom videre i de enkelte afdelinger. 

Arbejdernes Boligselskab har 4.559 boligenheder, og repræsentantskabets 

medlemmer udgør herefter maksimum 175 deltagere. Det var den status, 

der blev givet på Repræsentantskabsmødet. At der nu er 4.559 boliger skyldes 

en fremgang på 24 ældrevenlige boliger, som ligger i punkthuset ved 

Høje Gladsaxe Centret. Den nye afdeling har nummer 43. 

Repræsentantskabet kunne være på 175 medlemmer, men et par afdelinger 

har valgt ikke at vælge en afdelingsbestyrelse. Derfor er antallet af 

repræsentantskabsmedlemmer på 169. 

Stadig aktiv 

teatermaler 

Boligbladet kom for skade i udgaven 

for marts 2001, at skrive, 

at teatermaleren Svend V. Jørgensen, 

der bor i Arbejdernes Boligselskab, 

hvor han blandt andet 

har udsmykket fællesvaskeriet i 

Vadgårdsparken samt funktionernes 

frokoststue i Tinghøjparken, 

havde arbejdet for Det kongelige 

Teater. Det med datid, vil 

vi straks trække i os. Svend V. 

Jørgensen er stadig særdeles aktiv 

som teatermaler på de kongelige 

scener på Kongens Nytorv. 

Spadestik 

på Søborg 

Hovedgade 

i 2002 

Byggeriet ved Søborg Hovedgade og 

Erik Bøghs Alle er en gammel traver. 

Siden 1993 har der været arbejdet med 

planer for området, hvor Arbejdernes 

Boligselskab vil opføre en række boliger. 

Byggeriet er blevet forsinket og udsat 

og har været gennem en retsag, som 

blev endelig afgjort i december 2000. 

Men det første spadestik lader stadig 

vente på sig. På Repræsentantskabsmødet 

blev det oplyst, at byggestarten tidligst 

ville ske i slutningen af i år – måske 

først i foråret 2002. 

Boligselskabet må efter lovgivningen 

ikke eje forretningsdelen af byggeriet. 

Det fremtidige ejerskab er løst. 

FDB køber begge butiksarealer i stueplan. 

Det første der skal ske er en afklaring 

af trafik- og adgangsforhold, tilslutning/ 

sammenbygning med SuperBrugsen 

eller ej af det nye byggeri, terræn og 

parkeringsforhold. Endelig skal projektet 

ajourføres, så byggestil og indretning 

passer til tidens formsprog.

Hvad skal vi bruge pengene til? 

Når et lån i almene boliger er betalt ud, 

falder afdragene ikke væk. Beboerne 

skal stadig betale den fulde terminsydelse, 

som om lånet stadig eksisterer. 

Pengene skal gå til boligselskabets dispositionsfond. 

Det siger loven. 

Men reglerne blev for et års tids siden 

ændret, hvorefter 50 procent af beløbet 

skal gå til Landsbyggefonden/ 

Landsdispositionsfonden. De resterende 

50 procent skal fortsat gå til selskabets 

dispositionsfond. 

Indtil nu er der kun tale om udbetalte 

lån fra to afdelinger inden for Arbejdernes 

Boligselskab, men inden for en kortere 

årrække bliver der tale om ydelser 

fra flere afdelinger. Og der er tale om 

ikke helt ubetydelige midler. 

Det kunne Ryno Scheil oplyse på 

Repræsentantskabsmødet mandag 19. 

marts 2001. Men bestyrelsen havde 

Skiftedag i redaktionsudvalget 

Der var skiftedag i Boligbladets redaktionsudvalg 

efter Repræsentantskabsmødet 

mandag 19. marts 2001. Benny 

Sørensen og Annette Andersen havde 

besluttet ikke at søge genvalg som suppleanter 

til udvalget, hvis »efterladte« 

medlemmer siger tak for en god indsats. 

Udvalget har siden starten for 12 år 

siden altid haft suppleanterne aktivt 

med i udvalgets arbejde. Benny Sørensen 

er manden bag Bolettes filosofiske 

betragtninger. Han har lovet fortsat at 

Skriv til os 

endnu ikke drøftet mulighederne for, 

hvordan disse midler kan bruges. 

»Bestyrelsen mener, at midlerne på 

en eller anden måde bør benyttes til forbedringer 

i vore afdelinger. Måske med 

henblik på at fremme vor konkurrenceevne 

og højnelse af vore boligers attraktionsværdi. 

Det er ikke noget, som 

vi mener, vi kan tage stilling til her og 

nu, men vi vil tage initiativer til at drøfte 

sagerne«, sagde Ryno Scheil, der 

fortsatte: 

»Det er vor overordnede opfattelse, at 

vi skal finde anvendelse for disse midler. 

Dette af to grunde – den ene er naturligvis 

med henblik på at gøre gavn i vore 

boliger. Den anden er, at man måske kan 

risikere »statstyveri« – altså at staten vil 

interessere sig mere for dem, end hvad vi 

mener godt er. Det vil vi vende tilbage til 

på et senere tidspunkt.« 

forsyne Bolette med nye betragtninger. 

Som suppleanter til udvalget valgtes 

Erling Jalsing fra Pileparken 3 og Lars 

Christensen, Højgårdsparken. Erling 

Jalsing har været med i afdelingsbestyrelsen 

siden først i 1970-erne. Lars 

Christensen blev medlem af afdelingsbestyrelsen 

i januar 2001. 

Johnny Frederiksen og Dan Schreiber 

Rasmussen, medlemmer af redaktionsudvalget, 

blev begge genvalgt for 

en to-årig periode. 

Boligbladets redaktion mærker en stigende interesse fra beboerne til at 

komme med indlæg til bladet. Det kan vi kun fortsat opfordre til, at det sker. 

Redaktionsudvalget er altid glad for at få bidrag, inspiration og respons på 

Boligbladet og dets indhold. Derfor opfordrer vi alle til at bidrage – enten 

ved selv at forfatte et indlæg – eller ved at komme med ideer til artikler, der 

har interesse for beboerne i Arbejdernes Boligselskab. 

Manden bag dette glade budskab og ikke mindst opfordring til at skrive, 

er Dan Schreiber Rasmussen, medlem af Boligbladets redaktion. Ordene 

faldt på Repræsentantskabsmøde mandag 19. marts 2001, da han aflagde 

beretning på redaktionsudvalgets vegne. 

Redaktionsudvalget har i året løb arbejdet i en god og inspirrende atmosfære, 

hvor alle har bidraget konstruktivt for at udgive det bedst mulige 

blad. Udvalget har gennem artikler om beboernes hobbies, afdelingsjubilæer, 

kunst i alle afskygninger og beretning fra vores funktionærers dagligdag 

søgt at gøre stoffet i bladet så bredt og vedkommende som muligt. 

AB-kalender 

Torsdag 26. april 2001 

– Selskabsbestyrelsesmøde. 

Torsdag 3. maj 2001 kl. 16.30 

– Mulighed for at møde repræsentanter 

for bestyrelsen. 

Aftale træffes ved henvendelse til 

administrationen. 

Mandag 7. maj 2001 

– Sidste frist for indlæg til Boligbladet 

for juni. 

Torsdag 31. maj 2001 

– Selskabsbestyrelsesmøde. 

Torsdag 7. juni 2001 kl. 16.30 

– Mulighed for at møde repræsentanter 

for bestyrelsen. 

Aftale træffes ved henvendelse til 

administrationen. 

Tirsdag 19. juni 2001 

– Boligbladet udkommer. 

11

Her i Boligbladet bringer vi en oversigt 

over varmeudgiften pr. m2 for 

de boligafdelinger i selskabet, hvor 

varmefordeling sker kollektivt det vil 

sige pr. etagem2 . 

Oversigten er hovedopdelt efter hvilken 

varmeforsyningskilde, der anvendes: 

Enten fjernvarme, naturgas, eller 

LKV (lokal kraft varme). 

Billigst eller dyrest 

Umiddelbart fremgår det af oversigten, 

at fjernvarme er den billigste opvarmningskilde, 

mens LKV-drift synes at 

være den dyreste. 

Udgiften til opvarmning med fjernvarme 

ligger på fra ca. 56 kroner. pr. m 2 

til ca. 74 kroner pr. m 2 . Tilsvarende ligger 

udgiften for naturgasforsynede afdelinger 

på fra ca. 72 kroner til ca. 109 

kroner pr. m 2 , medens udgiften til 

LKV-forsynede afdelinger ligger på fra 

ca. 94 kroner til ca. 141 kroner. 

For god ordens skyld skal det bemærkes, 

at for afdeling Buddinge Mølles 

vedkommende indgår el til gulvopvarmning 

i det etagem 2 forbrug, der er 

nævnt i oversigten med ca. 75 kroner 

pr. etagem 2 . 

Stigning og fald 

Stigningsmæssigt fra 1999 udviser år 

2000 et ganske beskedent fald for de 

fjernvarmeforsynede afdelinger, medens 

de naturgas opvarmede afdelinger 

må notere sig stigninger på typisk 21 – 

24 %. Størst stigning udviser de LKVforsyende 

afdelinger med fra 22 til 31%. 

Forbruget afdelingerne imellem varierer 

individuelt afhængig af flere forhold, 

såsom opførelsesår, hustype, beboerkrav 

m.v. 

Når man sammenligner udgiften til 

opvarmning især mellem de forskellige 

12 

Store stigninger 

på varmeregningen 

De store stigninger i energiprisen – ikke mindst i det sidste 

halvår af år 2000 – er skyld i de høje varmeregninger, 

som mange beboere oplever i forbindelse med de 

varmeafregninger, der enten er udsendt eller er under 

udsendelse i disse dage 

opvarmningsformer er det ret så væsentligt 

at erindre, at man for de fjernvarmeforsynede 

afdelingers vedkommende 

skal tillægge de udgifter til tilslutning 

til fjernvarmen som ydedes 

som en engangsbetaling, og som blev 

finansieret via realkreditbelåning over 

en 10-årig periode. 

De gennemsnitlige ydelsesbeløb ligger 

i den forbindelse på en størrelsesorden 

på 12 – 16 kroner pr. etagem 2 . Disse 

beløb indgår i stedet i huslejeberegningen. 

Sparer hensættelser 

For så vidt de LKV forsynede afdelinger 

bør det ved sammenligning med andre 

(ikke LKV forsynede) afdelinger 

tages med i betragtning, at afdelingerne 

i forbindelse med overgangen til LKVdriften 

sparer beløb til hensættelse vedrørende 

fyr og kedler m.v., samt den 

løbende vedligeholdelse omkring samme. 

På basis af de beregninger, der i 1995 

indgik vedrørende driftsmæssige besparelser, 

vil disse udgifter målt i dagens 

priser – antagelig ligge i størrelsesorden 

6 – 8 kroner pr. etagem 2 . 

Et mere rimeligt sammenligningsgrundlag 

kan herefter se således ud: 

Fjernvarme 70- 88 kroner pr. m 2 

Naturgas 72-109 kroner pr. m 2 

LKV-drift 88-133 kroner pr. m 2 

De nævnte varmebeløb må retfærdigvis 

betragtes som »grove gennemsnit«, 

men indebærer alligevel klart, at fjernvarmen 

hidtil har været den økonomisk 

gunstigste og LKV driften den dyreste. 

Baggrunden for afvigelserne imellem 

fjernvarmeprisen og naturgas respektive 

LKV-priser er især, at fjernvarme- 

prisen hovedsagelig er bestemt på baggrund 

af prisen på affaldsvarmen og 

kulprisen. Der er her ikke sket de store 

prisstigninger. 

For naturgas og LKV opvarmede afdelinger 

(de sidste drives også af naturgas) 

er man hårdt ramt af de stærkt stigende 

oliepriser, idet naturgasprisen 

her følger prisudviklingen på olieprisen. 

Her er prisen på naturgas i år 2000 

vist måned for måned: 

Gaspris 2000, incl. moms 

Kr. pr. m 3 

7,00 

6,50 

6,00 

5,50 

5,00 

4,50 

4,00 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 

Januar – december 2000 

Målt pr. 1. januar til 31. december 2000 

er prisen steget med 1,30 kroner pr. m 3 , 

svarende til en stigning på over 25 procent 

Som det også ses er stigninger størst 

sidst på året. 

Alene fra september til oktober har 

stigningen udgjort lidt over ni procent.

Varmeudgifter i kroner pr. m 2 boligareal 

Afdeling Art 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 

Pileparken 1 fjv 81,13 79,11 67,33 52,67 53,95 *56,79 58,31 56,73*) 




Stationsparken 1 fjv 93,22 91,58 83,51 66,05 69,08 *70,60 73,50 74,02*) 


Kildeparken 1 fjv 81,80 78,60 68,49 56,07 57,96 *62,85 64,36 65,08*) 


Torveparken fjv 84,20 78,52 66,53 51,37 55,40 *57,72 60,86 56,86*) 



Stationsparken 2 fjv 86,20 85,87 82,74 66,04 68,24 *70,59 73,47 74,01*) 


Hyrdeparken gas 81,45 74,86 75,00 85,21 84,24 81,51 87,97 109,13 

Hulegårdsparken gas 54,08 49,70 49,12 56,86 59,20 57,26 66,67 84,46 

Tinghøjparken gas 78,39 72,96 72,68 87,03 84,18 82,05 84,87 99,07 

Lykkeparken gas 85,51 84,50 73,90 88,40 106,93 74,79 90,71 – 

Skoleparken 1 gas 73,64 67,29 69,45 76,30 76,83 74,73 78,98 98,6 

Vadgårdsparken gas 87,75 88,89 86,65 89,49 88,70 89,42 91,22 103,43 

Kiplingeparken gas 52,43 55,39 79,35 75,15 72,49 – – – 

Kildeparken 2 gas 75,77 68,89 72,01 80,58 83,64 **84,79 **80,73 98,99 

Skoleparken 2 gas 61,54 56,08 58,03 63,74 61,80 62,56 65,96 82,4 

Kiplingsgården gas 115,37 143,34 75,02 99,63 84,67 – – – 

Moseparken gas 56,37 56,21 49,78 59,86 69,15 59,57 ***60,25 71,88 

Buddinge Mølle gas 128,55 134,64 113,66 130,70 124,75 115,53 150,24 159,58 

Mølleparken 1 lkv 84,64 80,92 81,76 93,05 83,33 90,84 95,86 124,75 

Stengårdsparken lkv 92,77 86,97 87,90 107,63 104,19 105,65 112,70 141,17 

Lyngparken 1 lkv 84,76 75,65 74,07 91,28 91,40 82,21 93,21 117,27 

Mølleparken 2 lkv 76,36 71,17 71,98 86,36 85,33 92,33 95,15 124,61 

Lyngparken 2 lkv 79,59 81,34 85,07 99,63 86,67 91,02 97,08 121,93 

Egeparken 1 lkv 68,59 61,96 73,02 83,59 77,44 74,10 77,62 94,35 

Egeparken 2 lkv 83,73 87,36 89,12 95,40 102,41 91,35 85,85 108,34 

Højgårdsparken olie 98,31 88,01 80,21 93,72 96,20 91,10 91,25 – 

Kiplingeparken, Kiplingsgården, Lykkeparken og Højgårdsparken er udgået af listen, da de er overgået til varmemålere. 

*) Låneydelsen for tilslutningsbidrag er ikke med i dette beløb. 

**) Udgiften pr. m 2 er korrigeret da der var en registreringsfejl i HNG på ca. 11.000 m 3 mellem 1998 og 1999. 

***) Korrigeret for fejl i periodisering. 

13

Tilbud om ulovlig dusør 

på 75.000 kr. for boligbytte 

I tre af Arbejdernes Boligselskabs afdelinger har beboerne 

fået smidt et tilbud ind ad brevkassen som handler om ulovlig dusør 

og opfordring til fupbytten. 

Boligselskabet overvejer politianmeldelse 

Dusør 75.000 kr. Sådan lyder overskriften 

på en seddel, som beboerne i 

mindst tre af Arbejdernes Boligselskabs 

afdelinger har modtaget i deres 

postkasse eller brevkasse sidst i marts. 

Af indholdet af sedlen fremgår, at 

»afsenderen« søger et lejet rækkehus i 

området, og står man overfor at skulle 

flytte, eller er man blot fristet af dusøren 

på 75.000 kroner, skal man kontakte 

vedkommende. 

Der tilbydes videre, at en lejlighed i 

København kan indgå i et bytte, men at 

der fra afsenderens side ikke er noget 

krav om, at man skal overtage den. Afsenderen 

tilbyder naturligvis at betale 

huslejen begge steder, hvis man ikke 

skal bruge afsenderens lejlighed, men 

at parterne i stedet blot laver et proformabytte. 

Stærk kost 

Denne fremgangsmåde har fået (heldigvis) 

flere af vore lejere til at reagere. 

Det findes for »stærkt« og dybt krænkende, 

både i forhold til retsbevidstheden 

og i forhold til beboernes retfærdighedssans, 

når man ved, hvor mange 

år man skal være opnoteret for at få en 

bolig og evt. et rækkehus. Hertil kommer, 

at dusører i forbindelse med lejemålsoverdragelse 

helt klart er ulovlig. 

Almenlejelovens § 7, stk. 1 beskriver 

klart, at det ved udlejning til 

beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold 

eller ved bytning af boligen 

ikke er tilladt at modtage eller kræve 

vederlag fra lejeren eller at betinge sig, 

at lejeren indgår anden retshandel, som 

ikke er et led i lejeaftalen. 

Videre bestemmer samme paragrafs 

stk. 3, at beløb, der er betalt i strid med 

stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Yderligere 

fremgår af paragraffens stk. 4, at 

overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde 

eller hæfte, medmindre højere straf er 

14 

Sorte 

penge 

forskyldt efter anden lovgivning. Lovens 

bogstav er klar nok – dusører som 

dette (disse) tilbud omhandler er klart 

ulovlige, og fra selskabets side ses med 

største alvor på sådanne tiltag. 

Politianmeldes 

Hvis der konstateres ulovlige bytninger, 

vil der fra selskabets side ikke blive 

tøvet med retslige konsekvenser, 

hvilket i praksis kan betyde bytningens 

ophævelse og retsforfølgelse i overens- 

stemmelse med ovennævnte almenlejelovs 

§ 7 – konsekvenser der kan 

være alvorlige for begge parter. 

I den aktuelle sag har afsenderen 

brugt et telefonnummer som afsenderadresse. 

Arbejdernes Boligselskab 

overvejer at anmelde afsenderen til politiet 

for opfordring til overtrædelse af 

almenlejeloven. Hvis du får – eller har 

– andre eksempler på opfordning til 

ulovlige bytninger, vil Arbejdernes 

Boligselskab gerne høre fra dig. SH

Hvem 

vil bytte? 

Boligbladet har denne rubrik, hvor du 

gratis kan annoncere, at du er på udkig 

efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet 

kun gælder for boliger inden for 

Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. 

Annoncerne gentages ikke, men skal 

indsendes igen. Ønsker du at få din annonce 

med, skal du sende den til: 

Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe 

Torv 2 B, 9., 2860 Søborg. 

Haves 

3 værelses lys og solrig 1. sals lejlighed 

i Stenmarken. 85 m 2 . 2 soveværelser. 

Begge med indbyggede skabe. Køkken 

med plads til lille spisebord. Toilet med 

plads til vaskemaskine og tørretumbler, 

Stor lys stue og mindre spisestue. Tæt 

på indkøb og transport. Store grønne 

fælles arealer. Husleje 4.500 kroner 

per måned incl. varme og antennebidrag. 

Ønskes 

Rækkehus eller lejlighed med have. 

Min. 3 værelser. Henvendelse på telefon 

39 69 35 39 eller 28 47 91 15. 

Haves 

3 værelses lejlighed i Stengårdsparken 

på 85 m 2 . Dejlig lys lejlighed med stor 

stue og to pæne værelser samt rummelig 

spisekrog nær køkkenet. Fælles vaskeri 

og grønne områder. Lejligheden 

ligger nær bus og indkøbsmuligheder. 

Husleje 4.600 kroner incl. varme, vand 

og hybridnet. 

Ønskes 

Rækkehus i Gladsaxe Kommune. Alt 

har interesse. Henvendelse på telefon 

39 56 52 80. 

Haves 

Stuelejlighed, 2 værelser, 60 m 2 samt 

stor lukket altan. Fri vaskeri. Nyt køkken 

og nyere badeværelse. Husleje per 

måned incl. varme 3.168 kroner. 

Ønskes 

Rækkehus på Lillemosevej. Henvendelse 

på telefon 45 87 17 54 efter klokken 

17. 

Haves 

Dejlig 3 værelses enderækkehus i 2 

plan på 84,2 m 2 plus have beliggende i 

børnevenligt kvarter. Tæt på institutioner, 

skoler, butikker og offentlig transport. 

Tilladelse til at holde hund eller 

kat. 

Ønskes 

3 værelses lejlighed i Pileparken 3, 4 

eller 7. Henvendelse efter klokken 

16.00 på telefon 39 66 98 19 eller hele 

dagen på telefon 21 69 06 63. 

ARBEJDERNES 

BOLIGSELSKAB 

I GLADSAXE BOLIG 

BLADET 

BOLIGBLADET 

udgives af Arbejdernes Boligselskab 

i Gladsaxe, 

Høje Gladsaxe Torv 2B, 9., 2860 Søborg 

Telefon 39 69 25 44 

Telefax 39 69 24 55 

E-mail: abg@abg.dk 

Redaktionsudvalg 

Finn Sørensen, Tinghøjparken 

Thomas H. Larsen, medarbejderrepræsentant 

Pileparken 4 

Johnny Frederiksen, Stengårdsparken 

Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken 

Erling Jalsing, Pileparken 3 

Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen 

Lars Christensen, Højgårdsparken 

Kjeld Jacobsen 

Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.) 

Haves 

En lys, venlig og ugenert 3 værelses lejlighed 

på 80 m 2 . Her er moderniseret 

køkken og dejlig solrig altan med udsigt 

til et stort grønt område med store 

træer. Lejligheden ligger i Kildeparken 

1, Solnavej 90, 1. sal og er uden togstøj. 

Tæt på offentlig transport og forretninger. 

Der må holdes kat. Husleje 3.061 

kroner incl. varme. 

Ønskes 

Freja er kommet til verden, og derfor 

ønsker vi os mere plads og en have at 

tumle i. Vi ønsker os et rækkehus på 

minimum 88 m 2 og minimum 4 værelser. 

Henvendelse på telefon 39 67 40 10. 

Haves 

3 værelses lejlighed på 72,8 m 2 med 

altan i Vadbro 56 st. tv. Roligt og fredeligt 

kvarter. Fælles vaskeri. Husleje 

3.362 kroner om måneden, inkl. aconto 

varme samt antenne. 

Ønskes 

En lejlighed på 4 værelser. Kontakt 

venligst Isak på telefon 26 79 56 07 

eller 39 66 38 09. 

Læserindlæg kan optages under mærke, 

når navn og adresse er redaktionen 

bekendt. 

Meninger og synspunkter i indlæg og 

artikler dækker nødvendigvis ikke 

boligselskabets mening. 

Indlæg til Boligbladet sendes til 

selskabets adresse. 

Anonyme indlæg optages ikke. 

Boligbladet udkommer i 4.800 

eksemplarer og omdeles til alle lejere i 

marts, april, juni, september, oktober 

og december. 

Næste nummer udkommer 

tirsdag 19. juni 2001. 

Indlæg og annoncer til juni-udgaven 

skal være selskabets kontor i hænde senest 

mandag 7. maj 2001. 

Forsidefoto: 

Kaj Bonne Mortensen. 

Tryk: Hafnia tryk a-s, Rødovre 

15

Din nabo 

bestemmer din 

husleje 

Når du ikke selv kommer til møder i din boligafdeling, 

så er det de andre beboere, som er med til at bestemme over dele af din 

privatøkonomi, fastslår Ryno Scheil, der er formand for 

Arbejdernes Boligselskab. 

Han ser gerne, at mange flere tager aktivt del i beslutningerne. 

Det er utroligt, at en lille skare på 

møde efter møde får lov til at bestemme, 

hvordan de mange i en boligafdeling 

skal bo, og hvad de skal 

betale i husleje. Og det kan de få gøre 

med vedtægterne i hånden. Det er de 

aktive, og dem som møder frem, der 

har indflydelsen og bestemmer. 

»Alt for få beboere benytter sig af 

deres soleklare demokratiske ret: At 

være med til at bestemme, hvordan 

deres boligafdeling skal drives, og 

hvad der skal ske. Men det er desværre 

utrolig svært at få beboerne 

lokket hjemmefra, selv om de beslutninger 

om huslejestigninger, der 

træffes på afdelingens budgetmøde, 

har stor indflydelse på deres privatøkonomi. 

Det er just ikke et sundhedstegn 

for beboerdemokratiet, at i 

en afdeling med 300 boliger møder 

kun 35 frem, og det er ikke en kritik 

af de fremmødte«, konstaterer Ryno 

Scheil, der er beboervalgt formand 

for Arbejdernes Boligselskab. 

Sæt dit præg 

Han håber – sammen med resten af 

bestyrelsen for boligselskabet – at 

flere vil møde frem på afdelingsmøderne 

for at være med til at sætte deres 

præg på beslutningerne. De fleste 

afdelinger har møder her i april 

og i maj. Ryno Scheil frygter på længere 

sigt, at beboerdemokratiet i det 

almene byggeri vil gå sin undergang 

i møde, hvis beboerne ikke selv vågner 

op. 

»Der er alt for mange, som skyn- 

der sig hjem, lukker døren og lader andre 

om at tage beslutningerne. Flere og 

flere er gået over i betragterens rolle, 

hvor man hellere vil komme med tilråb, 

når beslutninger er truffet. 

Vi oplever en anden form for engagement 

end tidligere, nemlig det engagement 

som knytter sig til en enkelt 

sag: Det kan være etablering af en legeplads, 

og når det er gennemført, så 

dropper de ud igen«, konstaterer Ryno 

Scheil, der fortsætter. 

Fra sag til sag 

»Det er på sin vis udmærket, at der er 

den form for engagement i enkeltsager, 

men det er ikke muligt at sikre 

en rimelig vedligeholdelse og udvikling 

af en boligblok, hvis man ikke 

interesserer sig for helheden. Det 

bedste ville være, hvis beboerne fik 

øjnene op for de fordele, der ligger i, 

at de selv er med til at bestemme, 

hvordan deres boliger skal vedligeholdes 

og udvikles. Og er med til at 

bestemme huslejens størrelse.« 

Det er heller ingen hemmelighed, 

at i ret mange afdelingsbestyrelser er 

flertallet af medlemmer ved at blive 

grå i toppen. Men omvendt ved både 

Ryno Scheil og bestyrelsen, at de 

Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab 

yngre beboere er svære at lokke ind i 

folden: De er i langt de fleste tilfælde 

begge på arbejdsmarkedet, de har 

børn, og de deltager i aktiviteterne i 

børnehaven, i skolen og på fritidshjemmet. 

Og så fravælger man andre 

aktiviteter. 

»Det er ikke for at hakke på de unge 

beboere. Tværtimod. Det er mere 

en forklaring på, hvorfor de ikke er 

så aktive i beboerarbejdet. Det jeg 

efterlyser, er aktive beboere i alle 

aldre, der vil deltage i beboerdemokratiet. 

Og chancen er til stede netop 

nu«, konstaterer Ryno Scheil, der 

gerne modtager ideer til, hvordan du 

kan lokke din nabo med til et afdelingsmøde.

April 2001 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?