Læs her - De Grafiske

More documents

Recommendations

Info

Gammelt bladhus dannede ramme for årsmødet i De Grafiske Gammelt bladhus dannede ramme for generalforsamlingen i De Grafiske, da Stefan Mark Pedersen, Ringe for første gang som formand fik mulighed for at byde velkommen til en generalforsamling i De Grafiske. Forud har der været afholdt 94 af slagsen, så formanden kunne indledningsvis konstatere, at De Grafiske er en forening præget af traditioner og en historie, som ikke kan fornægtes, hvorfor det også havde været naturligt at samles et sted, som emmer af vores gamle fag. Et sted, hvor der har stået sættekasser, sættemaskiner og højtrykspresser, er i dag udskiftet med moderne hotelfaciliteter. En udvikling som næsten er symptomatisk for vores fag. Formanden kunne også konstatere, at der nok ikke var så mange i forsamlingen, som havde haft denne teknik 18 grafisk fremtid · juni 2012 inde under huden – lige bortset fra de tilstedeværende æresmedlemmer. I sin indledning kunne formanden også oplyse, at foreningen i årets løb havde måttet tage afsked med to koryfæer i foreningens lange historie æresmedlem Fritz Togsverd-Hansen, Glostrup og Rigmor Axelsen, Hedensted. Som det er tradition ved generalforsamlinger i De Grafiske, indledtes generalforsamlingen med en sang. I år var valgt »Grøn er vårens hæk«. Efterfølgende blev foreningens nye revisor Christian Brasholt Larsen, BDO Aalborg valgt til dirigent. Formandens beretning Som jeg i min velkomst sagde, er vi i dag samlet i nogle historiske rammer, som meget godt tegner udgangspunktet for vores forening: nemlig et Dirigent på De Grafiske´s generalforsamling var foreningens nye revisor, Christian Brasholt Larsen, BDO Aalborg. trykkeri med en avis. Heldigvis tæller vi stadig medlemmer og virksomheder, som har det udgangspunkt, men de bliver færre og færre. Dels har den teknologiske og strukturelle udvikling gjort, at flere og flere virksomheder er blevet specialiserede og ikke længere selv har alle »varer på hylderne«, og dels har mange selvstændige aviser været oplagte overtagelsesmål for de store mediehuse. Specielt det sidste har vi som forening kunne mærke, idet flere af vores gamle og hæderkronede virksomheder er blevet overtaget af de store dagblade, og dermed har måttet opgivet deres selvstændighed og medlemskab af vores forening. De seneste år har vi talt meget om finanskrisen. Den har været hård ved vores branche og medlemskreds. Lige nu påvirker den imidlertid ikke antallet af medlemmer i samme grad, som dagbladenes »strandhugst«. Det har givet foreningen en ny udfordring, som vi er nødsaget til at tage op, hvis vi skal overleve. Som det ser ud nu, så kan vi ikke længere overleve ved at være en forening for den trykte presse og aviser. Vi ved, at der bliver færre og færre rene trykkerier, ligesom der bliver færre aviser udgivet uden for de store mediehuses fangarme. Vi må om nødvendigt vende os imod de ideer, som var grundlaget for dannelsen af denne forening i 1917: nemlig at frie og uafhængige virksomheder inden for det, som man dengang kunne sammenligne med media- og kommunikationsbranchen, opfordredes til at stå sammen og vare tage fælles interesserer ved igennem initiativrigdom og kreativitet at stå imod alle former for konkurrencebegrænsende monopoler. Et af redskaberne er, at vi er den personlige organisation, som forstår og har indsigt i vores medlemmers problemer og hverdag. Det er også derfor vi har vendt os mod at tiltrække nye og spændende virksom-
Bestyrelsen for De Grafiske heder, som er rundet af iværksætteres initiativrigdom og gå-på-mod. I årets løb er det blevet til 6 nye af dens slags medlemsvirksomheder. Vi hilser dem velkomne, selvom de personalemæssigt ikke fylder så meget som de medlemsvirksomheder, vi har været tvunget til at sige farvel til. Vi er sikre på, at det er ad den vej, vi skal bevæge os, selvom der fra vores side må bruges ualmindelige mange ressourcer på at få vores budskab solgt til de potentielle virksomheder. Så hvis nogen i forsamlingen har kendskab til virksomheder, som er nystartede eller ikke ligefrem opfattes som traditionelle grafiske virksomheder, så hører vi meget gerne herom. Vi kan endvidere se, at i dag har mange mindre kreative virksomhedsejere deres udspring fra en tid som freelancere. Derfor har vi i bestyrelsen også arbejdet med den tanke at byde freelancere indenfor i vores forening på særlige vilkår. Freelancere har i dag en blanding af lønmodtager- og virksomhedsstatus, men mange af dem udvikler sig til egentlige virksomheder. Vi vil godt lære dem at kende inden da, og mener at have gode forudsætninger til at kunne hjælpe dem videre med det bøvl, som man skal igennem, når man starter egen virksomhed. Derfor har vi senere også et forslag om, at oprette et særlig freelance medlemskab. Vi kan imidlertid ikke se bort fra, at foreningen økonomisk har kunnet mærke strukturændringerne i branchen og de stramme økonomiske forhold, som vores medlemsvirksomheder er underlagt. Det påvirker i alvorlig grad vores indtægtsgrundlag, som det også vil fremgå af kassererens beretning senere i dag. Vi har minimeret vores interne administrative omkostninger, men er samtidig åbne over for områder, hvor vi kan udnytte vores ressourcer bedre og øge indtægtsgrundlaget tilsvarende. Jeg vil her lufte et par af de ideer vi arbejder med. Vi har allerede indgået en aftale om selv at administrere arbejdsskadesforsikringerne for vores medlemmer, og har derudover planer om at kunne tilbyde vores medlemmer en form for lønservice opgaver. Alle disse planer fordrer en aktiv bestyrelse, og det må jeg også sige, vi har haft. Selvom det er mit første år som formand har alle bestyrelsesmedlemmer flere års erfaring. Derfor har det heller ikke været så svært at overtage formandsposten. Omkring mig i forretningsudvalget har det været erfarne kolleger, næstformand Flemming Andersen og kasserer Folmer Bækkegaard. Alle i bestyrelsen er villige til at fortsætte og arbejde videre med de ideer, som foreningen er grundet af. Branchen Finanskrisen og al dens uvæsen har vi nu haft nogle år til at vende os til. Der er ingen tvivl om, at den har påvirket vores branche både hvad angår omsætning og efterspørgsel efter traditionelle grafiske produkter. Der skal ingen fantasi til at forestille sig, at når der siden finanskrisens start i 2008 er forsvundet 150.000 jobs fra den private sektor og 11% af samtlige detailhandlere har måttet dreje nøglen om, så vil faldet i vores branche være tilsvarende endnu større. Det gør det heller ikke bedre, at det offentlige i særlig grad har sat det trykte medie i skammekrogen. Det kan der nævnes flere eksempler på: • Stat og kommuners stigende fravalg af trykt kommunikation over for borgerne til fordel for digital kommunikation. • Stat og kommuners påtvungne grafisk fremtid · juni 2012 19
Page 1 and 2: 3 Juni 2012 Portræt af Proventus G
Page 3 and 4: Vi er specialister i laminering, ka
Page 5 and 6: Hos Konica Minolta tiltrak trykmask
Page 7 and 8: på kun ti nanometer i størrelse.
Page 9 and 10: stærk konkurrence til Apples iPad
Page 11 and 12: 350 skoæsker påtrykt med Deichman
Page 13 and 14: Tid er et væsentligt element, der
Page 15 and 16: sammen noget der kan optimere og tr
Page 17: frihed er under pres fra mange side
Page 21 and 22: Umiddelbart ser det ikke ud til, at
Page 23 and 24: lertid ved et mæglingsmøde mellem
Page 25 and 26: har der været trykkere, som har v
Page 27 and 28: enet, at der ikke længere var plad
Page 29 and 30: dækninger. Det viser vores konkret
Page 31 and 32: Vedtægtsændringer Som opfølgning

Læs her - De Grafiske

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?