Læs her - De Grafiske

koncentreret om en enkelt virksomhed,
så vi anser det ikke længere for
et så stort generelt problem.
Vi har derfor et håb om, at udviklingen
fastholdes, så der ikke skal røres
ved vores bidragssatser. Men som
tidligere omtalt vil det være en triumf
for os, hvis vi kan nedsætte bidragene.
Vi er nemlig ikke sat i verden for
at tjene penge på ordningen. Vores
opgave er at hjælpe vores medlemmer
med at minimere deres udgifter ved
medarbejderes pludselige sygdomme.
Refusioner
Som forsamlingen senere vil bemærke
under gennemgangen af regnskabet
for 2011, er ca. 50% af alle bidrag
gået tilbage til medlemmerne som
refusioner, hvilket er den laveste procentdel
i ordningens historie. I 2010
var det 75% medens det i katastrofeårene
2006 og 2007 var 94%. Regnskabsmæssigt
kan vi sige, at for hver
gang, vi har fået 100 kr. i kassen, har
vi skullet punge ud med 88 kr. Det er
selvfølgelig en voldsom forbedring i
forhold til katastrofeårene, hvor vi tilsvarende
skulle punge ud med 119 kr.
Den største udgiftspost, vi har haft
til refusioner, er som i de tidligere år
langtidssygdomme. Omkring 80% af
vores samlede indtægter gik hertil,
hvor det tidligere har været 50-60%.
Den procentvise stigning skyldes til
dels, at vi fra 1. januar 2011 udvidede
vores refusionsforpligtelser til også at
omfatte pensionsudgifter ved sygdom.
Resultatet af mellemregningen med
Den Centrale Barselsfond burde
ideelt set ikke have haft resultatmæssig
betydning for 2011 regnskabet,
selvom det selvfølgelig har påvirket
omsætningsresultatet. Men 2011
regnskabet adskiller sig fra tidligeres
års regnskaber. Som det har været de
seneste år, burde ordningen med at
Den Centrale Barselsfond står for dele
af barselsdelen, ikke have økonomisk
betydning for, om vi selv havde stået
for hele ordningen. Det billede har
ændret sig i år, hvor antallet af barsler
har været meget få. Vi har i modregningen
mistet indtægter på ca. kr.
333.000. medens vi tilsvarende kun
har haft færre udgifter på kr. 98.000.
Dvs. at vi har »mistet« ca. kr. 235.000
30 grafisk fremtid · juni 2012
i forhold til, hvis vi selv havde stået
for hele ordningen. Kun i tilfælde
med en høj barselsrate, har det været
en fordel, at Den Centrale Barselsfond
har været inde over.
Afsluttende bemærkninger
Med disse ord håber jeg med min
første beretning at have givet en fyldestgørende
orientering om, hvad der
rører sig i Sygeløns- og Barselordningen.
Vores ordning er fortsat yderst
attraktiv for vores medlemsvirksomheder
og med refusionsmuligheder,
som er markant bedre end i konkurrerende
ordninger. Så der er alt mulig
grund til at være stolte over vores
ordning og stå sammen om den.
Vi besidder rutinen og sagkundskaben
til at administrere den i dagligdagen
til medlemmernes store tilfredshed,
men har også ressourcerne til at
kunne udvide ordningen, både hvad
angår antallet af medarbejdere og
refusionsmulighederne. I takt med
de offentlige forringelser af refusionsmulighederne
ved sygdom, er vores
ordning også økonomisk blevet mere
attraktiv for vores medlemmer. Der
skal ikke meget sygdom til længere,
før et bidrag til ordningen er tjent
hjem.
Vi kan imidlertid ikke læne os tilbage
og være tilfredse hermed. Vi er tvun-
get til at få flere medlemmer, hvis
ordningen skal være bæredygtigt på
langt sigt. Vi ved, at det er svært at
få nye medlemsvirksomheder ind i
folden, derfor har vi også lavet en
kampagne for at få samtlige medarbejdergrupper
blandt vores nuværende
medlemsvirksomheder til at
være medlemmer af ordningen. Det
er ikke lykkedes helt, selvom vi har
fået mange tilbagemeldinger på vores
henvendelser. Så derfor skal min
afsluttende opfordring være, at man
igen går hjem og regner på det tilbud,
som sekretariatet fremsendte til hvert
enkelt medlem i forbindelse med årsskiftet.
Ved afslutningen af min beretning
skal jeg takke mine kolleger i bestyrelsen
for det arbejde, de har udført og
udfører. Ligesom der skal lyde en tak
for indsatsen på sekretariatet, som i
dagligdagen står for administrationen
og kontakten til medlemsvirksomhederne.
Beretningen gav ikke anledning til
kommentarer fra forsamlingen og
blev som følge heraf enstemmigt
godkendt.
Regnskabsaflæggelse for 2011
Regnskabet blev fremlagt af kassereren,
Folmer Bækkegaard, der kunne
glæde sig over, at regnskabet var kommet
ud med sorte tal og var forbedret
kraftigt i forhold til det forudgående
katastrofale år som 2010 havde været.
Der var specielt kommet en stabilisering
af langtidssygdomme i årets løb,
som havde forbedret regnskabet.
Regnskabet blev efter et par kommentarer
enstemmig godkendt.
Bidragene uændrede i 2012
Folmer Bækkegaard redegjorde for de
usikre forventninger til 2013, som bestyrelsen
havde. Som udviklingen ser
ud nu, kunne det godt på sigt betyde
nedsættelse af bidragssatserne. Men
ud fra erfaringerne for 2012 og 2009
vil det imidlertid være lidt halsløst,
hvorfor bestyrelsen havde indstillet,
at de nuværende satser blev opretholdt
indtil videre.
Forsamlingen kunne tilslutte sig forslagene
om, at bidragssatserne i 2013
bliver på samme niveau som i 2012.