Læs her - De Grafiske

More documents

Recommendations

Info

ug af centralistiske indkøbsordninger som SKI og Statens Fællesindkøb, som ikke alene har været konkurrenceforvredne og fordyrende, men også skadet mange års lokal samarbejde mellem grafiske virksomheder og lokale offentlige institutioner. • Og ikke at forglemme PostDanmarks nærmeste misbrug af deres monopollignende status, som i den grad har været ødelæggende for udgivelse af et utal af trykte medlemsblade og mangfoldigheden i vores demokrati. Det er nærmest grotesk – jeg vil endda kalde det uartigt –, når PostDanmark 1. august tillod sig at lave en stor prisdifference mellem små og meget store blade ved at hæve portoen for de mindste blade som f.eks. Grafisk Fremtid med helt op til 46%, som svar på KonkurrenceStyrelsens indgreb over for PostDanmarks portomæssige behandling af mindre blade. Desværre har politikerne – og det uanset deres farve – ikke haft focus på det problem, selvom udgivelsen af blade i høj grad er med til at præge mangfoldigheden i vores samfund. De har desværre kun øjnene åbne over for alt, hvad der er stort. Jeg kan nævne flere eksemplarer herpå. Formand for de Grafiske Stefan Mark Pedersen, Ringe aflægger sin første beretning som formand. 20 grafisk fremtid · juni 2012 • I finansloven for 2012 har man fjernet det særlige tilskud til publikationer til mindre blade under 3.000 eksemplarer, hvilket er fatalt for mange mindre foreninger og samfund. F.eks. må man antage, at kirkelige organisationer og foreninger frem over kan få svært ved at udgive deres blade i mindre sogne. • Et andet eksempel på en maltrakteret politisk beslutning er den nye mediestøttelov, hvor man har villet skabe ens vilkår for flere medieformer, så mediestøtten ikke længere skal være forbeholdt dagbladene. For så vidt et godt signal at udsende, idet det tager udgangspunkt i den teknologiske udvikling og ændringerne i folks medievaner ved også at give papir-, net- og mobilbaserede medier og uafhængige fagblade mulighed for støtte. Desværre er forslaget i den grad gennemsyret af, at store organisationer og mediehuse har fået lov til at sætte deres aftryk på indstillingen, så man nærmest fjerner muligheden for konkurrence fra nystartede og alternative medier – og allerværst, at man også afskærer mindre samfund for at deres daglige talerør. F.eks. har man helt urealistisk stillet krav om ansættelse af 5 journalister, som betingelse for støtte. Det rammer i særlig grad mindre blade og aviser, som vores medlemmer udgiver. Et godt eksempel herpå er SamsøPosten, som daglig kæmper med at udkomme som avis til øens beboer. Men 5 journalister er helt urealistisk for et så lille blads økonomi. Og til allersidst kan jeg heller ikke lade være med at nævne politikernes symbolaktion over for trykt kommunikation i form af strafafgiften på reklametryksager. Man har kaldt det en miljøafgift, hvor jeg nærmere anser det for en almindelig erhvervsskat. Det er en fuldstændig misforståelse, at tryksager er med til at øge miljøbelastningen. Danmark har et af verdens mest effektive genbrugssystemer, hvor størsteparten af papirforbruget bliver indsamlet og genanvendt. Ligesom ny papirmasse fra naturens side kommer fra et kontrolleret og effektivt skovbrug, som beplanter mere end det fælder og dermed er med til at formindske verdens C02 udslip. Hvis man endeligt ville have gjort noget ved miljøet, så kunne man da have præmieret de tryksager og de trykkerier, som har ofret ressourcer på at blive miljøcertificeret i form af f.eks. svanemærkningen. Politikernes fordomme er tydeligvis baseret på billeder af de ugentlige reklameaviser fra de store detailkæder, som fylder vores postkasser og for langt hovedpartens vedkommende er produceret i udlandet. Men forslaget rammer bredere. Det rammer også alle mindre lokale tryksager, som skal uddeles via PostDanmark. Det kan være den lokale pizzabagers nye menukort eller den lokale biografs filmprogram. Det er bl.a. den slags tryksager, som vi lokalt rundt om i Danmark laver og producerer til glæde for vores kunder, men også den slags tryksager, som bliver hårdest ramt.
Umiddelbart ser det ikke ud til, at afgiften har haft de voldsomme virkninger på de store reklameaviser, som visse organisationer var ude at postulere. Postkasserne er stadig lige fyldte hver weekend. Det skyldes nok, at de store detailkæder får afgiften overvæltet på sine leverandører og kunder. Det kan også skyldes, at dele af produktionen er flyttet til udlandet, som det f.eks. er sket med Dansk Supermarkeds. På trods af politikernes holdning til en branche som vores, så må vi jo også se forbrugernes og kundernes almindelige ændringer af medievaner i øjnene. Vi kan ikke komme bort fra, at behovet oplagsmæssigt stadig er faldende for reklametryksager. Nogle bliver fravalgt, medens andre overgår til digitaltryk i mindre oplag. Udviklingen med skiftet fra offset- til digitaltryk er gået stærkere end hvad vi forventede for bare et par år siden. Derfor skal vi også være parate til at omstille os til en verden af øget digital kommunikation, og så må man evt. tænke mindre på selv at eje og bestyre en trykmaskine. Tryksagen er trods alt ikke ved at blive lagt i graven. Den vil stadig være, omend dens anvendelse vil skifte karakter. Men tankevækkende er det, at på trods af IPad’en og lignende, så har der aldrig være udgivet så mange trykte bogtitler som i 2011! Kredsene Desværre ligger de fleste af vores lokale kredse lidt underdrejede. Midtjysk kreds har dog fortsat mod på faglige og kollegiale arrangementer. I sensommeren lavede kredsen en spændende Københavnertur med besøg på Aller Pres og efterfølgende besøg i Tivoli. M.h.t. de øvrige kredse så har bestyrelsen indtil videre »indefrosset« deres aktiviteter og likvide midler, alt i mens vi arbejder på en løsning af de lokale aktiviteter. Vi ved, at der er kræfter i gang i det nordjyske for at se, om kredsen kan løbes i gang igen. Ellers kunne en lukning af kredsene til fordel for aktivitetsudvalg godt gå hen og blive en løsning. Sekretariatet Udviklingen i det omgivne samfund har selvfølgelig også smittet af på dagligdagen i vores sekretariat. Vi kan godt mærke, at der er blevet færre medarbejdere og dermed også lidt færre henvendelser. Men de henvendelser vi får, er så til gengæld mere og mere komplicerede. Ikke kun i forholdet mellem virksomhed og medarbejdere har der været problemer, men også i forholdet mellem virksomhed og offentlige myndigheder. Specielt det sidste har været i stigning, hvilket skyldes de mere og mere bureaukratiske forhold, som samfundet byder virksomheder og borgere. Kasserer Folmer Bækkegaard, Ikast. Her tænker jeg bl.a. på de stramninger omkring sygedagpengeloven, hvor virksomheder er blevet henvist til en meget restriktiv digital kommunikationsform for overhovedet at få de refusioner, som de har krav på i henhold til loven. Bare det at blive koblet på den digitale service har været mere end udfordrende for mindre virksomheder. Og når der endelig går noget galt eller man har lavet en indtastningsfejl, så er der ingen menneskelig hjælp at hente i den anden ende. En meget stor del af sekretariatets tid har gået med at udpege og løse de problemer. Hvad værre er, hvis tidsfrister og formalier ikke er blevet overholdt, så er de offentlige kasser lukkede for refusioner. Sekretariatet sidder lige nu med en sag, hvor et medlem sådan set har været i god tid med indberetningen af et sygefravær, men hvor der var opstået en fejl i den digitale indberetning som følge af en fejl hos dem, som administrerer den digitale signatur. Da fejlen endelig var blevet udbedret, betragtede kommunen ansøgningen som for sent afleveret, hvorfor der kom et afslag på refusion. Virksomheden har klaget, men har ikke fået medhold med den begrundelse, at det er virksomhedens eget grafisk fremtid · juni 2012 21
Page 1 and 2: 3 Juni 2012 Portræt af Proventus G
Page 3 and 4: Vi er specialister i laminering, ka
Page 5 and 6: Hos Konica Minolta tiltrak trykmask
Page 7 and 8: på kun ti nanometer i størrelse.
Page 9 and 10: stærk konkurrence til Apples iPad
Page 11 and 12: 350 skoæsker påtrykt med Deichman
Page 13 and 14: Tid er et væsentligt element, der
Page 15 and 16: sammen noget der kan optimere og tr
Page 17 and 18: frihed er under pres fra mange side
Page 19: Bestyrelsen for De Grafiske heder,
Page 23 and 24: lertid ved et mæglingsmøde mellem
Page 25 and 26: har der været trykkere, som har v
Page 27 and 28: enet, at der ikke længere var plad
Page 29 and 30: dækninger. Det viser vores konkret
Page 31 and 32: Vedtægtsændringer Som opfølgning

Læs her - De Grafiske

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?