Læs her - De Grafiske

More documents

Recommendations

Info

Sygeløns- og Barselsordningens 16. generalforsamling Sygeløns- og Barselsordnings formand Flemming Andersen kunne for første gang i hans bestyrelseskarriere i De Grafiske aflægge sin formandsberetning efter et år på posten. Beretningen Efter valg af foreningens nye revisor Christian Brasholt Larsen, BDO Aalborg som dirigent kunne Flemming Andersen aflægge sin beretning, med disse indledende bemærkninger: – Jeg skal for første gang byde velkommen til en generalforsamling i De Grafiske’s Sygeløns- og Barselsordning. Det er det hverv, jeg har overtaget som den 5. formand i ordningens 15-årige historie. Da jeg er ny på denne post, har det været rart med gode og erfarne bestyrelseskolleger ved min side. Kasserer Folmer Bækkegaard har haft ansvar for finanserne i snart mange år, ligesom Stefan Mark Pedersen også har prøvet at være formand for ordningen i en kortere periode. At vi har vores historiske udgangspunkt i bogtrykfaget og den skrevne 28 grafisk fremtid · juni 2012 presse kan ikke helt benægtes. Derfor er det også nærliggende, at vi er samlet i disse rammer, hvor typografers bly og journalisternes skrivemaskiner tidligere reagerede. At det ikke længere sker her, er meget godt udtryk for den udvikling vores fag har gennemgået, og som yderligere er blevet forstærket af de sidste års krise, som vores samfund har gennemlevet. Ligesom vores branche oplever det, oplever vi også en stagnerende tilslutning til vores Sygeløns- og Barselsordnings ordning, idet medarbejderantallet i de sidste år har været for stærkt nedadgående. Heldigvis har vi rent økonomisk fået vendt den skuffende udvikling fra de seneste år, hvor vi havde en stor ubalance mellem indtægter og udgifter. Vi mærker rent faktisk en lavere sygefrekvens i Formand i Sygeløns- og Barselsordningen Flemming Andersen, Kolind aflagde sin første beretning. vores medlemsvirksomheder. Hvorvidt denne skyldes krisen eller en tilfældighed, skal være usagt. Den lavere sygefrekvens indebærer selvfølgelig lavere refusionsudgifter, og hvis den udvikling holder sig, ser vi muligheder i på sigt at kunne nedsætte bidragssatsen. Hvornår dette kan ske, vil bestyrelsen lige se tiden an. Derfor vil vi heller ikke senere i dag anmode forsamlingen om at nedsætte bidraget for 2013. Skulle den nuværende udvikling fortsætte, er der imidlertid intet i vejen for, at bestyrelsen rent administrativt beslutter at nedsætte bidraget i årets løb. Så i al mistrøstigheden over at indtægtsgrundlaget mindskes, kan vi glæde os over, at bidragene ikke skal sættes op. Vi skal ikke tjene penge på ordningen, selvom dens formue er rimelig velbevaret. Udviklingen i udgiftsmønstret og refusioner Som det blev omtalt sidste år, oplevede vi i sidste halvdel af 2010 en voldsom stigning i antallet af langtidssygdomme. Vi kunne frygte, at denne udvikling fortsatte ind i 2011. Det gjorde den heldigvis ikke. Derfor kan vi i 2011 komme ud med et rimeligt resultat. I den forbindelse skal man også huske på, at vi fra og med 1. januar 2011 forbedrede vores refusionsmuligheder, således at virksomhederne blev holdt 100% skadesløse ved sygdom på samme måde, som vi altid har gjort ved barsel. Dvs. at vi også refunderer virksomhedernes andele af arbejdsmarkedspensionen. Udvidelsen har været finansieret af en bidragsforhøjelse på ca. 11%. Vores klare opfattelse er imidlertid, at vi samlet set i forhold til andre alternative muligheder, fortsat er langt billigere og med betydelige bedre
dækninger. Det viser vores konkrete udregninger. Vores ordning bliver endda endnu mere attraktiv, idet sygedagpengeloven blev ændret pr. 1. juli 2012, hvorved refusionsmulighederne fra det offentlige blev forringet endnu mere. Karensdagene, hvor man ikke kan få offentlige dagpenge, blev udvidet til 30 dage. Men ikke nok med det, så kan man heller ikke længere få offentlige dagpenge for søgne-/helligdage, selvom man stadig har lønforpligtelsen herfor under sygdom. Den rettighed har medarbejdere dels via funktionærloven og via overenskomsters fuldlønsordning. Vi har valgt ikke at ændre vores ordning som følge af ændringer i Sygedagpengeloven. Vi følger stadig de gamle regler og fastholder de 14 karensdage, altså 2 uger. Vi ved, at da man forøgede karensdagene fra 15 til 21 dage, betød det en stigning af virksomhedernes lønudgifter under sygdom på ca. 5%. Med medlemskab af vores ordning var stigningen lidt under 2%. Ved ændringen af karensperioden til 30 dage og fjernelse af søgne-/helligdags refusionerne, bliver fordelen ved et medlemskab af vores ordning endnu mere indlysende. Hvis en medarbejder f.eks. bliver sygemeldt i 3 mdr. betyder ændringerne pr. 1. januar 2012, at virksomhedernes omkostninger stiger ca. 9.000. Hvis man ikke er medlem af vores ordning vil stigningen blive ca. 3.500 mindre ved at melde sig ind – og så er bidraget endda betalt. Som et kuriosum kan jeg nævne, at andre grafiske ordninger har en karensperiode på 5 uger – det være sig Grafisk Arbejdsgiverforening eller emballageindustriens ordninger. Nettoresultatet i forbindelse med forøgelsen af karensdagene taler helt entydigt til vores ordnings fordel, selvom omkostningerne for virksomhederne er steget. Vi har trods alt en dækningsgrad på ovennævnte sygdomsforløb på ca. 73%, medens GAs og emballageindustriens ordninger vil ligge på ca. 60%. At det er svært præcis at budgettere med udgifter til sygdom har de seneste års regnskab vist. F.eks. ødelagde sidste kvartal af 2010 fuldstændigt alle vores forventninger om et rimeligt resultat for 2010, idet der skete en eksplosion i antallet af langtidssygemeldinger. Heldigvis har vi i 2011 oplevet en opbremsning af den katastrofale udvikling, så der er blevet en bedre overensstemmelse mellem udgifter og indtægter, og således at vi er kommet ud af året med et positivt resultat. Det havde også været nødvendigt, idet vi må konstatere, at medarbejdere lige så langsomt siver ud af virksomhederne i takt med branchens almindelige udvikling. Derved formindskes vores indtægtsgrundlag og gør ordningen mere sårbar for de udsving i sygefrekvenserne, som altid vil være der. Bare én langtidssygdom kan nemt løbe op i en udgift for os på kr. 300.000. Derfor har vi også focus rettet på de situationer. Heldigvis kan vi se, at langtidssygemeldingerne er grafisk fremtid · juni 2012 29
Page 1 and 2: 3 Juni 2012 Portræt af Proventus G
Page 3 and 4: Vi er specialister i laminering, ka
Page 5 and 6: Hos Konica Minolta tiltrak trykmask
Page 7 and 8: på kun ti nanometer i størrelse.
Page 9 and 10: stærk konkurrence til Apples iPad
Page 11 and 12: 350 skoæsker påtrykt med Deichman
Page 13 and 14: Tid er et væsentligt element, der
Page 15 and 16: sammen noget der kan optimere og tr
Page 17 and 18: frihed er under pres fra mange side
Page 19 and 20: Bestyrelsen for De Grafiske heder,
Page 21 and 22: Umiddelbart ser det ikke ud til, at
Page 23 and 24: lertid ved et mæglingsmøde mellem
Page 25 and 26: har der været trykkere, som har v
Page 27: enet, at der ikke længere var plad
Page 31 and 32: Vedtægtsændringer Som opfølgning

Læs her - De Grafiske

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?