Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi ...

ARTIKEL
Hvordan siger man “varedeklaration“
på farsi
Med en tolk er det muligt bedre at tackle de sproglige
barrierer, som diætister ind imellem støder på i deres
arbejde med etniske minoritetspatienter. Her præsenteres
nogle af de udfordringer, man skal være opmærksom på,
når man anvender tolk.
Stina Lou
Blandt de etniske minoriteter, der lever i
Danmark, er der en gruppe der enten slet
ikke eller kun i meget begrænset omfang
taler dansk. Denne sproglige barriere stiller
patienten over for nogle særlige problemer
i mødet med sundhedsvæsenet og
udgør samtidig en særlig udfordring for
diætister og andre sundhedsprofessionelle
i forhold til kommunikationen med disse
patienter. Ofte er det nødvendigt at tilkalde
en tolk.
Tolkning er tidskrævende
At tilkalde en tolk gør kommunikationen
mulig, men samtidig opstår der en række
andre problemstillinger, som det er nødvendigt
at diætisten er opmærksom på.
For det første siger det næsten sig selv, at
en samtale tager længere tid, når den skal
formidles gennem en tredjeperson.
Diætisten kan derfor - hvis det er muligt -
forsøge at tilrettelægge en længere konsultation
til den tolkekrævende patient.
D I Æ T I S T E N N R . 8 6 - 2 0 0 7
Hvis det ikke kan lade sig gøre, må man
indstille sig på, at det sandsynligvis er
umuligt at nå alle de emner, som man normalt
kommer omkring i en samtale og
man må derfor prioritere de vigtigste
emner.
Korte sætninger
Tolket kommunikation har også en
bestemt form, som sætter nogle begrænsninger.
For at gøre det lettere for tolken
at tolke og for at minimere risikoen for
misforståelser, er man nødt til at tale i korte
sætninger og holde sig til et enkelt
emne. Fordelen herved er, at de enkelte
budskaber træder mere tydeligt frem.
Ulempen er, at diætistens mulighed for at
få en nuanceret og udtømmende forståelse
af patientens egne erfaringer, forståelser
og ressourcer reduceres, når man er
nødt til at holde dialogen så enkel og entydig
som muligt. Det betyder dog ikke, at
man blot skal acceptere disse begrænsninger,
men at man må forsøge at finde
den personlige kontakt til patienten gennem
andre kanaler end den sproglige –
eksempelvis gennem øjenkontakt og
kropssprog.
Af Stina Lou, Antropolog, Center for Folkesundhed, Region
Midtjylland
Tolkningens vilkår og betydning er
et udviklingsprojekt under Center
for Folkesundhed, Region
Midtjylland, i samarbejde med
Institut for Folkesundhed, Aarhus
Universitet. Hensigten med projektet
er at skabe et solidt fundament
for en videreudvikling af den tolkede
samtale.
Der er indsamlet viden gennem et
litteraturstudie, et spørgeskema til
ansatte i sundhedsvæsenet, kvalitative
interviews og deltagerobservation
i almen praksis.
Undersøgelsens samlede resultater
sammenfattes i en rapport, der forventes
offentliggjort i maj/april.
Læs mere om projektet på
www.folkesundhed-midt.dk eller
kontakt projektkoordinator Stina
Lou på tlf.: 87 28 47 16 eller på Email:
stina.lou@stab.rm.dk
Diætisten skaber rammen
Når tolk og patient ankommer, er det
diætisten der skal skabe rammerne for
samtalen. Da tolken
reelt er den
eneste, der
ved, hvad der
bliver sagt i
mødet mellem
diætist
og pati-
S I D E H V O R D A N S I G E R M A N ’ V A R E D E K L A R A T I O N ’ P Å F A R S I
15