Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi ...

cfk.rm.dk

Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi ...

Men flere talte om, at viden om sund kost

ikke altid er nok til at ændre usunde

vaner. Særligt oplevedes manglende psykisk,

socialt og økonomisk overskud som

en hindring for at spise sundere.

Og interviewpersonerne pegede på en

række forhold, der kunne gøre det nemmere

at spise sundt. Fx hvis sund mad

ikke var så dyrt, hvis ens sociale netværk

støtter op om kostændringerne, hvis

arbejdet med kostændringer suppleres

med at arbejde med motionsvaner, og hvis

man supplerer viden om sund kost med

praktiske øvelser (gerne med udgangspunkt

i egne kostvaner).

Hvad kan diætister gøre for at

opnå et bedre møde med etniske

minoriteter

Nogle diætisters erfaringer

I forbindelse med vores interviewundersøgelse

talte vi med nogle diætister med

tilknytning til Motion og Kost på Recept.

Vi bad dem vurdere, hvad der kunne gøre

mødet bedre. Diætisterne fortalte, at bedre

adgang til professionelle tolke og mere

Litteraturliste

1. Sundhedsforvaltningen. Københavnernes

sundhed 2005. Social ulighed i sundhed i

Københavns Kommune - belyst ved en analyse

af sundhed og livsstil blandt københavnere

og tyrkiske københavnere. København:

Københavns Kommune, 2005.

2. Folmann NB, Jørgensen T. Etniske minoriteter

- sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Et

registerstudie. København:

Sundhedsstyrelsen, 2006.

3. Fødevaredirektoratet. Maden hos indvandrere

og flygtninge i Danmark. Fødevare Rapport

2002:7 ed.2002.

4. Vibe-Petersen J. Diabetes blandt etniske minoriteter.

København: Sundhedsstyrelsen,

2005.

5. Jenum AK, Holme I, Graff-Iversen S et al.

Ethnicity and sex are strong determinants of

diabetes in an urban Western society: implications

for prevention. Diabetologia

2005;48:435-39.

6. Kumar BN, Meyer HE, Wandel M et al. Ethnic

differences in obesity among immigrants

from developing countries, in Oslo, Norway.

D I Æ T I S T E N N R . 8 6 - 2 0 0 7

tid – som følge af sprogbarrieren og forskelle

i forventninger – er væsentligt for

at skabe muligheder for et bedre møde.

Mens interviewpersonerne efterspurgte

en kombination af teoretisk og praktisk

indlæring, mente diætisterne, at teoretisk

indlæring var væsentligst, og undervisning

i kostpraksis har begrænset effekt.

Nogle efterspurgte viden om etniske minoriteters

levekår og kostvaner – andre

mente, at det ikke er nødvendigt, da man

altid tager udgangspunkt i den enkeltes

individuelle forhold.

Afslutningsvis vil vi opstille en række

gode råd, der kan gøre mødet med etniske

minoriteter mere tilfredsstillende for

begge parter

Gode råd til mødet med

etniske minoriteter

■ Anerkend individuelle forskelle – husk,

at alle pakistanere har ikke samme

adfærd og barrierer for ændringer

■ Vær mere eksplicit i kommunikationen

■ Brug professionelle tolke ved behov

Int J Obes 2006;30:684-90.

7. Gadd M, Sundquist J, Johansson SE et al. Do

immigrants have an increased prevalence of

unhealthy behaviours and risk factors for coronary

heart disease? Eur J Cardiovascular

Prevention and Rehabilitation 2005;12:535-

41.

8. Landman J, Cruickshank JK. A review of

ethnicity, health and nutrition-related diseases

in relation to migration in the United

Kingdom. Public Health Nutr 2001;4:647-57.

9. Kristiansen M, Mygind Nielsen A. Komplekse

møder. Hospitalspersonalets oplevelser af

mødet med etniske minoritetspatienter på en

børneafdeling. Institut for

Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Universitet, 2004.

10. Michaelsen JJ, Krasnik A, Nielsen AS et al.

Health professionals' knowledge, attitudes,

and experiences in relation to immigrant patients:

a questionnaire study at a Danish hospital.

Scand J Public Health 2004;32:287-95.

11. Dahl KM. Etniske minoriteter i tal.

Forskningsafdelingen for børn, integration og

ligestilling, Socialforskningsinstituttet, 2005.

12. Mygind A, Kristiansen M, Krasnik A et al.

■ Tag udgangspunkt i de individuelle

kostvaner

■ Tag hensyn til økonomiske barrierer og

psykosociale forhold, fx via spørgsmål

som

• Hvordan tror du mulighederne er

for at gennemføre de ændringer, vi

har talt om?

• Hvad kan forhindre dig i at foretage

ændringerne?

• Hvad kan hjælpe dig med at foretage

ændringerne?

• Brug letlæseligt materiale, gerne

med illustrationer

• Kombiner gerne teori med praksis i

det omfang det er muligt ■

Anna.mygind@suf.kk.dk

M.Kristiansen@pubhealth.ku.dk

Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici

- betydningen af etnicitet og migration.

København: Sundhedsstyrelsen, 2006.

13. Kristiansen M, Mygind A, Krasnik A.

Muligheder og barrierer for etniske minoriteters

brug af motions- og kostinterventioner –

en litteraturgennemgang. Folkesundhed

København, Københavns Kommune og

Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Københavns Universitet, 2006.

14. Sundhedsstyrelsen. Borgerrettet forebyggelse

i kommunen - rådgivning fra

Sundhedsstyrelsen. København: 2006.

15. Mygind A, Kristiansen M, Krasnik A.

Muligheder og barrierer for etniske minoriteters

brug af motions- og kostinterventioner –

en interviewundersøgelse blandt etniske minoriteter

i Københavns Kommune.

København: Folkesundhed København, 2006.

16. Kristiansen M, Munch-Petersen M,

Diderichsen F et al. Borgerrettet forebyggelse

og lighed i sundhed - planlægning af forebyggende

indsatser til socialt udsatte grupper.

København: Sundhedsstyrelsen, 2007.

S I D E M Ø D E T M E D E T N I S K E M I N O R I T E T E R – H V O R D A N K A N V I G Ø R E D E T B E D R E

9

More magazines by this user
Similar magazines