Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi ...

Men flere talte om, at viden om sund kost
ikke altid er nok til at ændre usunde
vaner. Særligt oplevedes manglende psykisk,
socialt og økonomisk overskud som
en hindring for at spise sundere.
Og interviewpersonerne pegede på en
række forhold, der kunne gøre det nemmere
at spise sundt. Fx hvis sund mad
ikke var så dyrt, hvis ens sociale netværk
støtter op om kostændringerne, hvis
arbejdet med kostændringer suppleres
med at arbejde med motionsvaner, og hvis
man supplerer viden om sund kost med
praktiske øvelser (gerne med udgangspunkt
i egne kostvaner).
Hvad kan diætister gøre for at
opnå et bedre møde med etniske
minoriteter
Nogle diætisters erfaringer
I forbindelse med vores interviewundersøgelse
talte vi med nogle diætister med
tilknytning til Motion og Kost på Recept.
Vi bad dem vurdere, hvad der kunne gøre
mødet bedre. Diætisterne fortalte, at bedre
adgang til professionelle tolke og mere
Litteraturliste
1. Sundhedsforvaltningen. Københavnernes
sundhed 2005. Social ulighed i sundhed i
Københavns Kommune - belyst ved en analyse
af sundhed og livsstil blandt københavnere
og tyrkiske københavnere. København:
Københavns Kommune, 2005.
2. Folmann NB, Jørgensen T. Etniske minoriteter
- sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Et
registerstudie. København:
Sundhedsstyrelsen, 2006.
3. Fødevaredirektoratet. Maden hos indvandrere
og flygtninge i Danmark. Fødevare Rapport
2002:7 ed.2002.
4. Vibe-Petersen J. Diabetes blandt etniske minoriteter.
København: Sundhedsstyrelsen,
2005.
5. Jenum AK, Holme I, Graff-Iversen S et al.
Ethnicity and sex are strong determinants of
diabetes in an urban Western society: implications
for prevention. Diabetologia
2005;48:435-39.
6. Kumar BN, Meyer HE, Wandel M et al. Ethnic
differences in obesity among immigrants
from developing countries, in Oslo, Norway.
D I Æ T I S T E N N R . 8 6 - 2 0 0 7
tid – som følge af sprogbarrieren og forskelle
i forventninger – er væsentligt for
at skabe muligheder for et bedre møde.
Mens interviewpersonerne efterspurgte
en kombination af teoretisk og praktisk
indlæring, mente diætisterne, at teoretisk
indlæring var væsentligst, og undervisning
i kostpraksis har begrænset effekt.
Nogle efterspurgte viden om etniske minoriteters
levekår og kostvaner – andre
mente, at det ikke er nødvendigt, da man
altid tager udgangspunkt i den enkeltes
individuelle forhold.
Afslutningsvis vil vi opstille en række
gode råd, der kan gøre mødet med etniske
minoriteter mere tilfredsstillende for
begge parter
Gode råd til mødet med
etniske minoriteter
■ Anerkend individuelle forskelle – husk,
at alle pakistanere har ikke samme
adfærd og barrierer for ændringer
■ Vær mere eksplicit i kommunikationen
■ Brug professionelle tolke ved behov
Int J Obes 2006;30:684-90.
7. Gadd M, Sundquist J, Johansson SE et al. Do
immigrants have an increased prevalence of
unhealthy behaviours and risk factors for coronary
heart disease? Eur J Cardiovascular
Prevention and Rehabilitation 2005;12:535-
41.
8. Landman J, Cruickshank JK. A review of
ethnicity, health and nutrition-related diseases
in relation to migration in the United
Kingdom. Public Health Nutr 2001;4:647-57.
9. Kristiansen M, Mygind Nielsen A. Komplekse
møder. Hospitalspersonalets oplevelser af
mødet med etniske minoritetspatienter på en
børneafdeling. Institut for
Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Universitet, 2004.
10. Michaelsen JJ, Krasnik A, Nielsen AS et al.
Health professionals' knowledge, attitudes,
and experiences in relation to immigrant patients:
a questionnaire study at a Danish hospital.
Scand J Public Health 2004;32:287-95.
11. Dahl KM. Etniske minoriteter i tal.
Forskningsafdelingen for børn, integration og
ligestilling, Socialforskningsinstituttet, 2005.
12. Mygind A, Kristiansen M, Krasnik A et al.
■ Tag udgangspunkt i de individuelle
kostvaner
■ Tag hensyn til økonomiske barrierer og
psykosociale forhold, fx via spørgsmål
som
• Hvordan tror du mulighederne er
for at gennemføre de ændringer, vi
har talt om?
• Hvad kan forhindre dig i at foretage
ændringerne?
• Hvad kan hjælpe dig med at foretage
ændringerne?
• Brug letlæseligt materiale, gerne
med illustrationer
• Kombiner gerne teori med praksis i
det omfang det er muligt ■
Anna.mygind@suf.kk.dk
M.Kristiansen@pubhealth.ku.dk
Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici
- betydningen af etnicitet og migration.
København: Sundhedsstyrelsen, 2006.
13. Kristiansen M, Mygind A, Krasnik A.
Muligheder og barrierer for etniske minoriteters
brug af motions- og kostinterventioner –
en litteraturgennemgang. Folkesundhed
København, Københavns Kommune og
Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Københavns Universitet, 2006.
14. Sundhedsstyrelsen. Borgerrettet forebyggelse
i kommunen - rådgivning fra
Sundhedsstyrelsen. København: 2006.
15. Mygind A, Kristiansen M, Krasnik A.
Muligheder og barrierer for etniske minoriteters
brug af motions- og kostinterventioner –
en interviewundersøgelse blandt etniske minoriteter
i Københavns Kommune.
København: Folkesundhed København, 2006.
16. Kristiansen M, Munch-Petersen M,
Diderichsen F et al. Borgerrettet forebyggelse
og lighed i sundhed - planlægning af forebyggende
indsatser til socialt udsatte grupper.
København: Sundhedsstyrelsen, 2007.
S I D E M Ø D E T M E D E T N I S K E M I N O R I T E T E R – H V O R D A N K A N V I G Ø R E D E T B E D R E
9