Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi ...

cfk.rm.dk

Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi ...

S I D E H V O R D A N S I G E R M A N ’ V A R E D E K L A R A T I O N ’ P Å F A R S I

16

ARTIKEL

LAK/HK har udgivet en række foldere

om tolkeanvendelse, som kan

downloades gratis på www.lakonline.dk

ent, er der en fare for, at tolken bliver centrum

i samtalen. Derfor er det vigtigt, at

diætisten fra starten tager ansvaret for

samtalen. Efter at have hilst på tolk og

patient kan man eksempelvis understrege

tolkens tavshedspligt og i øvrigt pointere

vigtigheden af, at tolken oversætter alt

det, der bliver sagt. Det er heller ikke sikkert,

at patienten er erfaren tolkebruger,

så måske er der behov for kort at forklare

patienten, at hun skal tale i korte sætninger,

give tolken god tid til at oversætte og

i øvrigt spørge diætisten – og ikke tolken

– hvis der er noget, hun er i tvivl om.

Tolkning kan kræve forklaring

Tolken er professionel

tolk

– ikke diætist. Der kan derfor være ord,

som det er nødvendigt at uddybe, for at

tolken kan oversætte dem korrekt, og for

at de giver mening for patienten. Hvad

mener diætisten fx med ’salat’ og hvordan

forklarer man ’kulhydrater’? Nogle gange

vil tolken spørge diætisten først, men

andre gange vil tolken i kraft af sin erfaring

selv tage initiativ til at give patienten

en uddybende forklaring af diætistens

information. I denne situation er det vigtigt,

at tolken informerer diætisten om, at

han nu uddyber eller forklarer et begreb

for patienten, så du hele tiden kan bevare

overblikket over hvilke informationer, der

udveksles i den tolkede samtale. En

anden mulighed er, at diætisten gennem

tolken spørger patienten, hvad hun forstår

ved ’salat’ og på den måde tager udgangspunkt

i patientens forståelse.

Er patienten ’med

Det trænede øre, som diætisten har udviklet

i forhold til kommunikation om kost og

sundhed, går delvist tabt, når patientens

fortællinger og forklaringer skal igennem

en tolk. Derfor er det ekstra vigtigt

at være opmærksom på, om

patienten ’er med’. Har

patienten forstået budskabet,

og er hun

motiveret af diætistensvejledning?

Diætisten kan

selvfølgelig

spørge patientendirekte,

men kan

også samtidig

bruge den

erfaring og fin-

Center for Folkesundhed, Region

Midtjylland, er engagerede i en

række andre projekter som vedrører

etniske minoriteters sundhed:

Form, frugt og fart er et kursusforløb

for familier med overvægtige

børn (0. – 4. klasse). Tilbuddet er

etableret og drives i samarbejde

med Århus Kommune, børn- og

ungelægerne og sundhedsplejen.

Type 2 Diabetes er et samarbejde

med Aarhus Universitet om udvikling

og evaluering af et differentieret

undervisningstilbud til diabetespatienter

med anden etnisk baggrund

end dansk

Forandringsagenter er et kursustilbud

for etniske minoritetskvinder i

forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere om projekterne på

www.folkesundhed-midt.dk

gerspidsfornemmelse som også bruges i

vejledningen af etnisk danske patienter.

Nysgerrighed baner vejen

Ovenstående giver en rettesnor for, hvad

man bør være opmærksom på, når man

står foran en tolket samtale, men der er

selvfølgelig ingen egentlig opskrift på den

perfekte, tolkede samtale. Hvis man ikke

har rutine i at anvende tolk, kan det opleves

som en meget omstændelig måde at

kommunikere på, men hvis man bevarer

nysgerrigheden, er der også meget at

lære. Man kunne jo eksempelvis bruge en

tolket samtale som lejlighed til at finde ud

af, hvordan man siger ’varedeklaration’ på

farsi ■

Stina.lou@stab.rm.dk

D I Æ T I S T E N N R . 8 6 - 2 0 0 7

More magazines by this user
Similar magazines