Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi ...

More documents

Recommendations

Info

S I D E H V O R D A N S I G E R M A N ’ V A R E D E K L A R A T I O N ’ P Å F A R S I 16 ARTIKEL LAK/HK har udgivet en række foldere om tolkeanvendelse, som kan downloades gratis på www.lakonline.dk ent, er der en fare for, at tolken bliver centrum i samtalen. Derfor er det vigtigt, at diætisten fra starten tager ansvaret for samtalen. Efter at have hilst på tolk og patient kan man eksempelvis understrege tolkens tavshedspligt og i øvrigt pointere vigtigheden af, at tolken oversætter alt det, der bliver sagt. Det er heller ikke sikkert, at patienten er erfaren tolkebruger, så måske er der behov for kort at forklare patienten, at hun skal tale i korte sætninger, give tolken god tid til at oversætte og i øvrigt spørge diætisten – og ikke tolken – hvis der er noget, hun er i tvivl om. Tolkning kan kræve forklaring Tolken er professionel tolk – ikke diætist. Der kan derfor være ord, som det er nødvendigt at uddybe, for at tolken kan oversætte dem korrekt, og for at de giver mening for patienten. Hvad mener diætisten fx med ’salat’ og hvordan forklarer man ’kulhydrater’? Nogle gange vil tolken spørge diætisten først, men andre gange vil tolken i kraft af sin erfaring selv tage initiativ til at give patienten en uddybende forklaring af diætistens information. I denne situation er det vigtigt, at tolken informerer diætisten om, at han nu uddyber eller forklarer et begreb for patienten, så du hele tiden kan bevare overblikket over hvilke informationer, der udveksles i den tolkede samtale. En anden mulighed er, at diætisten gennem tolken spørger patienten, hvad hun forstår ved ’salat’ og på den måde tager udgangspunkt i patientens forståelse. Er patienten ’med’ Det trænede øre, som diætisten har udviklet i forhold til kommunikation om kost og sundhed, går delvist tabt, når patientens fortællinger og forklaringer skal igennem en tolk. Derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, om patienten ’er med’. Har patienten forstået budskabet, og er hun motiveret af diætistensvejledning? Diætisten kan selvfølgelig spørge patientendirekte, men kan også samtidig bruge den erfaring og fin- Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, er engagerede i en række andre projekter som vedrører etniske minoriteters sundhed: Form, frugt og fart er et kursusforløb for familier med overvægtige børn (0. – 4. klasse). Tilbuddet er etableret og drives i samarbejde med Århus Kommune, børn- og ungelægerne og sundhedsplejen. Type 2 Diabetes er et samarbejde med Aarhus Universitet om udvikling og evaluering af et differentieret undervisningstilbud til diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Forandringsagenter er et kursustilbud for etniske minoritetskvinder i forebyggelse og sundhedsfremme Læs mere om projekterne på www.folkesundhed-midt.dk gerspidsfornemmelse som også bruges i vejledningen af etnisk danske patienter. Nysgerrighed baner vejen Ovenstående giver en rettesnor for, hvad man bør være opmærksom på, når man står foran en tolket samtale, men der er selvfølgelig ingen egentlig opskrift på den perfekte, tolkede samtale. Hvis man ikke har rutine i at anvende tolk, kan det opleves som en meget omstændelig måde at kommunikere på, men hvis man bevarer nysgerrigheden, er der også meget at lære. Man kunne jo eksempelvis bruge en tolket samtale som lejlighed til at finde ud af, hvordan man siger ’varedeklaration’ på farsi ■ Stina.lou@stab.rm.dk D I Æ T I S T E N N R . 8 6 - 2 0 0 7
ARTIKEL Ernæringsmæssige udfordringer - for den kliniske diætist i mødet med børn og familier med anden etnisk baggrund end dansk Som hospitalsdiætist, på Rigshospitalet i København, er det en naturlig del af hverdagen, at møde mange forskellige etniske patientgrupper. Dette er som følge af, at Rigshospitalet fungerer som landshospital i mange sygdomssammenhænge, og ydermere har Rigshospitalet en særlig forpligtelse over for syge børn og voksne fra Færøerne og Grønland. Min erfaring Dorthe Wiuf Nielsen Visse sygdomme, som jeg arbejder med, som medfødte misdannelser og sjældne handicap og syndromer, kan også ses hyppigere hos familier med anden etnisk baggrund end dansk som følge af tættere familierelationer. Børnene kan være i dårlig trivsel, have dårlig vækst, rachitis, vitamin D mangel og jernmangel, som det fx lettere kan ses hos veganere. Rigshospitalet fungerer endvidere som lokalt optageområde for befolkningen på Nørrebro i København, et område hvor der bor mange forskellige etniske grupper og minoriteter. Fra det lokale optageområde ser jeg fx flere overvægtige børn og deres familier. Børnene bliver også udredt endokrinologisk, idet der ofte ses disposition til diabe- D I Æ T I S T E N N R . 8 6 - 2 0 0 7 tes, og vi kan se, at de har insulinresistens, øget behåring m.m. Det kan også være piger, der kommer som følge af for sen pubertet, og som viser sig at have anorexia nervosa, som kan være svært at se bag flere lag tøj og tørklæde. Jeg tænker mig, at godt _-delen af mine henvisninger vedrører børn med anden etnisk baggrund end dansk. Internationalt miljø Idet jeg selv er bosiddende på Nørrebro i København og færdes i et internationalt miljø, har det min særlige interesse at arbejde med disse patientgrupper, som jeg synes, der er mange interessante og spændende udfordringer ved. Dette skal også ses i sammenhæng med, at jeg for nogle år tilbage i en periode fungerede som frivillig i Dansk Flygtningehjælp, hvor jeg var meget tæt på forskellige etniske grupper. Her hjalp jeg flygtninge bl.a. med det danske sprog og den danske kultur, samtidig med at jeg også lærte meget af deres kultur. Etniske sundhedsformidlere Jeg har deltaget i Adoption og Samfund’s behandlerkonference i 2003 med et oplæg om ernæringsmæssige problemstillinger hos udenlandsk adopterede børn, og i Af Dorthe Wiuf Nielsen, Klinisk Diætist, Pædiatrisk Ernæringsenhed, Rigshospitalet, Region Hovedstaden efteråret 2005 var jeg med til at uddanne de første ”sundhedsformidlere på 2. sprog” – også kaldet de første ”etniske sundhedsformidlere” i Københavns Kommune. Tanken med ”sundhedsformidlerne på 2. sprog” er, at de skal fungere som bindeled mellem de forskellige etniske målgrupper og de sundhedsprofessionelle. De etniske sundhedsformidlere kan møde de etniske målgrupper i fx boligforeninger, kvindeværksteder, mandegrupper etc. Og kan måske have en lettere og mere direkte kontakt til indvandrerne. Nogle af emnerne, som de blev undervist i, var sund mad og ernæring, herunder med fokus på at forebygge visse sygdomme, der oftere rammer indvandrere som type 2 diabetes og vitamin D mangel. Der blev ydermere også undervist i sund kost med fokus på måltidsmønster og måltidssammensætning, fedtkvalitet, kostfibre, vitamin D og kalk samt jern. Endvidere S I D E E R N Æ R I N G S M Æ S S I G E U D F O R D R I N G E R 17
Page 1 and 2: N O . 8 6 . A P R I L 2 0 0 7 . 1 5
Page 3 and 4: Indhold ARTIKLER ■ Mødet med etn
Page 5 and 6: ARTIKEL Mødet med etniske minorite
Page 7 and 8: til det at være minoritet i et sam
Page 9 and 10: Men flere talte om, at viden om sun
Page 11 and 12: te indvandrers fornødne tillid, ti
Page 13 and 14: forebyggelseskost for danskerne. Da
Page 15: ARTIKEL Hvordan siger man “varede
Page 19 and 20: Sundheds- og sygdomsopfattelse Den
Page 21 and 22: ARTIKEL Første diætist´ med MPA:
Page 23 and 24: fra afdelingerne og dermed den dagl
Page 25 and 26: te os. Vores bekymring er større o
Page 27 and 28: ARTIKEL Kommentar til indlægget:
Page 29 and 30: tørrelser og deres effekt på amer
Page 31 and 32: Skiltning i detailhandlen har stor
Page 33 and 34: Det er vigtigt at vide, hvilke meka
Page 35 and 36: de, men det bør ikke afholde os fr
Page 37 and 38: OS IMELLEM Ændring af lov om forbu
Page 39 and 40: KURSUSKALENDER Emne: 16. Årsmøde

Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?