Nyhedsbrevet Dansk Presse nr. 43 - Danske Dagblades Forening

En assisterende organisation skal forvalte ansøgningerne og information om projekterne. En
jury bestående af fem til syv uafhængige, anerkendte journalister eller redaktører skal vælge
blandt ansøgerne.
Der er tale om et pilotprojekt, besluttet af EU-Parlamentet. Her har det ikke mindst været
danske politikere med en fortid i medieverdenen som Anne E. Jensen (V) og Morten
Løkkegaard (V) som har ført an i processen.
En ekspertgruppe er blevet bedt om at udforme rammerne for uddelingen af
researchstipendierne. Med i ekspertgruppen er blandt andre britiske Nick Davies, forfatter og
journalist ved The Guardian, nyhedschef i DR Ulrik Haagerup, den svenske undersøgende
journalist Fredrik Laurin og formanden for sammenslutningen af journalistforbund Aidan White,
ifølge journalisten.dk.
Følg med i nyheder om projektet på: www.journalismfund.eu
UGENS EXTRA
LEDER: Kære journalistpraktikant
Af Ebbe Dal, adm. dir. for Danske Dagblades Forening
På onsdag er der praktikdag i Århus. I et sindssvagt adrenalinpumpende forløb skal du
den dag træffe aftale om at få en af de mange praktikpladser over hele landet.
Du er en af de 299, der søger en plads, men vi er desværre i den situation, at der
mangler omkring 60 pladser for at alle kan komme i sving. Det er en ny situation efter
nogle år, hvor der har været rigeligt med pladser. Desværre har dine forgængere
ubevidst været med til at skabe den.
De har nemlig i stadigt stigende grad sagt nej til at komme til provinsen, og i konsekvens
heraf er der en række virksomheder, som har sagt: ”Så må de også selv om det. Vi
nedlægger nogle af pladserne.” Men der er mange tilbage endnu.
”Stay with us”, som de siger i amerikansk tv, mens jeg et øjeblik fortæller om mig selv:
Jeg er adm. direktør for Danske Dagblades Forening, der godt nok ligger i København,
men springbrættet til en lang og god karriere i dagbladsbranchen var, at jeg som
københavner tog chancen, da jeg 25 år gammel fik mulighed for at blive ansat i en
stilling på Nordjyske Stiftstidende. Ganske vist en stor mediearbejdsplads, men ikke
større, end at jeg dér fik mulighed for på få år at blive fortrolig med alle sider af
medievirksomhed på en helt anden måde, end det ville have været muligt i en af de
store koncerner. Tre og et halvt år senere fik jeg på det grundlag et springavancement til
en stilling på Berlingske Tidende, som førte mig hjem til København.
Årene i Aalborg var ikke bare enormt givtige i arbejdsmæssig forstand. Det var en lige så
stor bevidsthedsrejse at lære at forstå, at der både er store oplevelser, cafemiljø og nye
venner at få uden for de daglige græsgange. Aalborg har siden stået mit hjerte nær, og
jeg elsker at komme derop. Og tit har jeg sagt til mig selv, at hvis jeg ikke havde været
der, så ville jeg have stået meget dårligere rustet til at forstå dansk politik på alle
niveauer, udkantsdiskussionen, erhvervsgeografi, naturbeskyttelsesspørgsmål,
danskernes nationalkarakter, hvordan man ser på kulturinstitutionerne osv.
Med andre ord: Den sande provinsialisme finder man hos den, der ikke kender provinsen.
2