Lidelsen i en forunderlig verden - De Berejstes Klub

ved indgangene til husene, på tagene,
ved broer og vandposter.
på en klippeafsats over Phoksumdosøens
turkise vand og midt i en skov af bedeflag
ligger et lille klostersamfund bestående
af fem private gompaer og så den mere
officielle Pal Sentan Thasoon Chholine
gompa, der menes at være cirka 400 år
gammel. Den øverste lama er i retræte,
da vi besøger gompaen, men mod en lille
donation viser en ældre lama os rundt i
de forskellige bygninger. Han fortæller
om stedets mytologiske historie og søens
legende, og når man står og kigger ud
over den spejlblanke sø, får den spiritu·
elle atmosfære et fast greb i en. Dette
er et sted, hvor den meditative t ilstand
kommer automatisk.
Maopine
Efter de afslappende dage ved Phoksumdo
bevæger vi os i løbet af en uge ned mod
lufthavnen i Juphal. Undervejs kommer
vi forbi de mennesketomme og tilgroede
landsbyer, som Bonpo'erne bor i om vinteren,
hvor alt i Ringmo og Pumgmo området
er dækket af sne i flere måneder.
Ligeledes møder vi de første militærforlægninger,
der er bemandede for at bekæmpe
en tiltagende maoistisk opstand.
Heldigvis er vi forskånede for ubehagelige
episoder, men området var først lige
blevet genåbnet i dagene op til vores tur,
så sammenstød mellem militær og maoister
er ikke et ukendt fænomen her i 'det
vilde Vesten'.
Juphal har en lille lufthavn, hvor flyvningerne
er meget afhængige af vejret, og
vi ender da også med at blive otte dage
forsinkede. Otte dage, hvor vi lever på
almisser fra en lokal familie, fordi pengebeholdningen
er opbrugt. Otte dage, hvor
frustrationerne af og til får frit løb, fordi
militæret ikke vil give os tilladelse til at
gå ud af området af frygt for maoisterne
(desuden var vores tilladelse også udløbet,
ligesom vores visum!). Men også en
oplevelse, vi aldrig vil glemme.
GLOBEN nr. 23 / Marts 2006
38