Radikalt Midtpunkt A4 - 2004, nr. 3 (pdf).p65 - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

2 Lederen Det er med et vist vemod, at jeg skriver denne leder. Efter 2-3 år i redaktørstolen for Midtpunkt er det blevet tid at søge nye udfordringer i det svenske. Det har været en sjov og spændende opgave at forsøge at lave det bedst mulige medlemsblad. Og jeg tror godt, at jeg uden at tage munden for fuld kan sige at dette er lykkedes langt hen af vejen. Ikke mindst tak til en fantastisk redaktion, der med ildhu og indsigt har udvalgt de emner, som siden har fundet vej til siderne. Og de trofaste bidragsydere, der uden at klage og og ofte med næsten umulige deadlines har nået det umulige. Der er dog de gange, jeg kunnet have ønsket, at du som læser havde gået os tættere på benet og sendt ris, ros og emner afsted til os. Og dermed havde været med til at sætte dagsordenen for et blad, som er et af ORV’s ansigter udadtil. Der er i min redaktørtid sket meget - både indenfor og udenfor landets grænser, lokalt og regionalt: Krigen i Irak, Kronprinsens bryllup, nye ORV-folketingskandidater (hjerteligt velkommen til jer!), Strukturkommissionen og det var desværre også æraen, hvor en Venstre-Konservativ-regering fandt vej til rigets højeste poster - for blot at nævne nogle få, men centrale begivenheder i det små og det store. Jeg har i mange af de ledere, jeg gennem tiderne har skrevet for Midtpunkt slået på, at man som medlem har en ‘forpligtelse’ til i en eller anden udstrækning at deltage i foreningens aktiviteter. Om det så er at møde op, når der er de store ting på dagsordenen som Generalforsamling eller der søges valgtilforordnede (der er vist stadig ledige pladser til EU-valget den 13. maj) eller til hyggearrangementerne eller debatmøderne, hvor man kan blive udfordret på sine meninger - eller mangel på samme. Der gøres fra ORV’s bestyrelse & Co et kæmpe arbejde for at skabe og ville Danmarks bedste radikale vælgerforening - og en af hovedpersonerne i dette arbejde er ORV’s formand Thorkild Maarbjerg. En utrolig inspirator og ildsjæl som utrætteligt arbejder på at nå dette mål. Og ganske fortjent ser det ud til at resultaterne af dette lange seje træk begynder at vise sig at båre frugt. Men det er op til dig om fremgangen skal fortsætte... Sidst men absolut ikke mindst en kæmpe tak til alle jer, der har været med til at give Midtpunkt form og indhold. Tak for denne gang - jeg kommer til at savne jer! Indhold Leder Radikale tanker I øvrigt mener jeg… Drop folkevalgte sygehusbestyrelser Med Colin Powell til bords Et Demokrati kræver en Grundlov! Simons Side: Canada satser på indvandring! Grundlovsfest i Kongens Have - succesen fortsætter! Den Grå & Grimme Grundlov Stem radikalt den 13. juni! Generalforsamlingens resulater Ny struktur i ORV Kolofon Kalender 2 3 4 5 5 7 9 10 11 14 15 15 16 Af Helle Kragh Radikale tanker ”Tilbage til den sorte skole“ Gå aldrig tilbage til en fuser, det kan ende i den rene tragedie. Sådan lyder den omsorgsfuldes mantra, og for mange er det barnelærdom. Alligevel tyder noget på, at vi er på vej tilbage til en fuser og så endda af ren omsorg, hævdes det. For efter i en årrække at være forvist til skammekrogen slås dørene nu atter op for den sorte skole. Og selvom det er i en ny form, er den bestemt ikke mere sympatisk, end da lektor Blomme i litteraturklassikeren over dem alle tyranniserede sine elever, så de forsømte det ene forår efter det andet. Dengang var betegnelsen ’den sorte skole’ mere symbolsk og dækkede over en pædagogik, hvor angst blev brugt som drivkraft i indlæringen. I elevernes egen interesse naturligvis, for man kan vel ikke forestille sig, at lektor Blomme nød at latterliggøre og revse eleverne? I dag er det den sorte skole i bogstavelig forstand, der foreslås indført. De tosprogede elever, som for flertallets vedkommende er mørklødede og aldeles politisk ukorrekt kunne kaldes de sorte elever, skal simpelthen skilles fra de etnisk danske elever som i tidligere tiders apartheidregimer og samles på specielle skoler. Naturligvis for elevernes egen skyld nøjagtig som i lektor Blommes sorte skole, hævdes det. Jeg har dog svært ved at se, hvilke elever det skulle gavne. Og fremmende for integrationen, tolerancen og den medmenneskelige forståelse er en opdeling i dem og os ganske givet ikke. Noget tyder dog på, at vi bevæger os mod et stadig mere polariseret og opdelt samfund. For når selv politikere fra partier, jeg normalt opfatter som åbne over for det fremmedartede og forkæmpere for, at der skal være plads til forskellighed, foreslår at opdele plejehjemsbeboere efter etnisk oprindelse, livsstil og helbredstilstand, er det svært at bevare troen på fællesskabet. Som nu f.eks. Københavns radikale sundhedsborgmester, Inger Marie Bruun- Vierø, der har foreslået, at Københavns plejehjem målrettes specifikke grupper, så f.eks. flygtninge, indvandrere og andre nydanskere samles på specielle plejehjem, mens rygere samles på andre og senile på atter andre. En fuldstændig unødvendig opdeling, da alle velfungerende plejehjem i dag har afdelinger, der tilgodeser den enkelte beboers specielle behov således, at f.eks. hjemmets ikke-rygere kan hygge sig sammen uden at være udsat for passiv rygning, mens rygere i specielle opholdsrum kan nyde deres last i selskab med ligesindede. Ligesom de meget plejekrævende ældre på specielle afdelinger kan få den ekstra hjælp og overvågning, de har behov for. Men alt sammen under samme tag hvilket for mig at se er altafgørende, da jeg mener, det må være berigende for alle og at foretrække frem for små enklaver, hvor alle mere eller mindre ligner hinanden og er rørende enige om stort set alt, og al udfordrende/udviklende samtale derfor forstummer. Men det kan selvfølgelig med tiden blive et nødvendigt onde for at undgå massive kulturchok, hvis vi fremover opdeles i dem og os om ikke allerede på barselsgangen så i børnehaveklassen, hvor Brun Stue pludselig kan få en meget mere ordret betydning, end dengang lektor Blomme regerede i den sorte skole, og det ikke blev opfattet som en politisk provokation, hvis Per på sin fødselsdag delte negerboller ud i Hvid Stue. 3
4 Af Lars Kaspersen,folketingskandidat i Odenses 3. kreds Det er dejligt, når landets regering kommer med store reformforslag som strukturreformen, der nedlægger amterne, opretter sygehusregioner samt forstørrer kommunerne i Danmark. Det er for sjældent, at denne regering viser et sådan politisk mod. Nu ved vi, at modet er der. Det er rart, for der er meget mere i Danmark, der venter på at blive reformeret. Men alligevel virker det, som om regeringen ikke har tænkt sit store udspil helt igennem. Især når det handler om regionerne, tør man ikke tage konsekvensen af sine egne forslag. På mig virker det, som mere end tvivlsomt om regionerne - som de er foreslået af regeringen - kan bære en ledelse der er direkte valgt af borgerne, som var de et amtsråd. I realiteten skal disse bestyrelser udelukkende bestyre nogle sygehuse der finansieres over statskassen. Dermed vil meget af magten over sygehusene i realiteten ligge hos staten, ikke hos de direkte valgte bestyrelser. Havde regeringen taget konsekvensen af sit eget forslag om rene sygehusregioner, så havde den droppet de direkte valg til regionsrådene. Det vil blive et klart demokratisk problem, når man nedsætter et folkevalgt organ, som ikke har nogen egentlig magt. I øvrigt mener jeg... I øvrigt mener jeg... Drop folkevalgte sygehusbestyrelser Tværtimod er de sat i verden for at give regionerne en demokratisk overfladebehandling, som i virkelighedens verden ikke har væsentligt indhold. Det er den slags der undergraver tilliden til vort folkevalgte demokrati. Derfor er der i grunden to muligheder for regionernes fremtid. Enten skal Regionerne - og dets folkevalgte organ - have ansvarsområder der retfærdiggør deres eksistens. Hvis ikke det sker, så bør man tage skridtet fuldt ud og droppe den folkevalgte bestyrelse for sygehusregionerne. Man kan stille dette meget enkle spørgsmål: vil store folkevalgte, men magtesløse, sygehusbestyrelser give bedre patientbehandling på de danske sygehuse? Næppe! Som regeringens forslag ser ud nu, vil det give mere mening at udpege en sygehusbestyrelse med medlemmer, der har nogle kompetencer, der sikrer, at deres deltagelse i sygehusbestyrelsen giver bedre patientbehandling. Det er jo det der er målet. ! Af Pia Petersen, stud.scient.pol og folketingskandidat i Odenses 1. kreds Det sker efterhånden dagligt, at vi i Nyhederne ser statsminister Anders Fogh trampe rundt i spinaten på Danmarks vegne. Danmarks deltagelse i en meget tvivlsom krig har fungeret som starten på en tilsyneladende evigt nedadgående kurve. Med Jensbys troværdighedsproblemer var vi mange, der håbede, at regeringens skamskudte flåde ville blive trukket med i faldet, men desværre nej. Adskillelige gange har Fogh måtte udrede tvivlsomme udtalelser til folketinget, der med god grund sætter evigt spørgsmålstegn ved regeringens handlinger. I skrivende stund er der atter udsigt til, at Danmarks gode navn og rygte lider overlast i forbindelse med tortur og utilstedelig behandling af civile irakere. En tendens Af Morten Kirk Jensen, afdelingsleder i Bakkeskolen, Kolding, og folketingskandidat i Odenses 2. kreds Med Colin Powell til bords Hvis et demokrati skal fungere er det nødvendigt med en grundlov. En lov som helt grundlæggende fortæller os hvordan samfundet og vores sameksistens skal fungere. Hvis vi vil et europæisk demokrati, ja så må vi have en europæisk grund- har sneget sig ind i den danske udenrigspolitik, der bedst betegnes som storhedsvanvid fra lilleputstatens side. Måske udspringer det hele af Foghs ambitioner om at spise kirsebær med de store. Sidst var det Colin Powell, der sad med ved bordet, hvilket vi dagen derpå kunne læse i flere af de danske medier, var udtryk for, at ”Colin Powell takker Danmark”. Statsministeren brugte besøget til at retfærdiggøre det danske engagement i en ulovlig krig, uden hensyn til, at vi blot er en brik i et kæmpe amerikansk verdensordenspuslespil. At det danske bidrag til krigen i den irakiske ørken var en defekt ubåd, ændrer ikke på det faktum, at krigen er i strid med FN’s konventioner, på trods af at regeringens stædigt fastholder det modsatte. Hvis Danmarks pacifistiske og fredsskabende udenrigspolitiske tradition fortsat skal følge dette spor, skal vi måske erstatte værnepligten med topprofessionelle navy-seals, og en telefonsvarer der siger ”we’re in” med umiskendelig texansk accent. Et Demokrati kræver en Grundlov! lov. En grundlov som står over vore sædvanlige regionale/nationale grundlove, kun herved opnår vi at der er en god konsistens i den fælleseuropæiske lovgivning. En samlet europæisk forfatningstraktat er et skridt i den rigtige retning, men målet er for mig at se en opløsning af de nationale grundlove og underlæggelse af en egentlig EU grundlov. Det tager givetvis mange år før det er implementeret, men hvis man, som jeg, ser en god mening i det europæiske projekt, så er der ingen vej udenom. Kun politiske systemer med myndighed og ansvar fungerer ordentligt. 5
Page 1: Kalenderen Lørdag den 5. juni: Gr
Page 5 and 6: de vilje kommer også her til kort.
Page 7 and 8: traktaten. Vi husker vel alle, hvor

Radikalt Midtpunkt A4 - 2004, nr. 3 (pdf).p65 - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?