Radikalt Midtpunkt A4 - 2004, nr. 3 (pdf).p65 - Radikale Venstre

Kalenderen
Lørdag den 5. juni: Grundlovsfest med Odense Radikale Venstre
- samt Morten Kjærum, Niels Helveg Petersen og Erik Simonsen. Læs mere i dette nummer, s. 6!
Sted: Kongens Have, Jernbanegade, Odense C. Tid: Kl. 15.00 - 18.00
Arrangører: Odense Radikale Venstre & Frit Oplysningsforbund
Mandag den 7. juni: Åbent bestyrelsesmøde - Tid: Kl. 19.00
Tirsdag den 8. juni: Integrationsgruppemøde - Tid: Kl. 18.30
Fredag den 11. juni: Radikalt EU-Cafémøde
- med Marianne Jelved, Anders Samuelsen og Tomas Bech Madsen. Sted: Nærmere oplysninger følger.
Tid: Kl. 15.00 - 17.00
Søndag den 13. juni: Europaparlamentsvalg - Sted: Kommer an på, hvor du stemmer... Tid: Hele dagen
Mandag den 14. juni: Byrådsgruppemøde - Tid: Kl.19.30
Mandag den 28. juni: LandsPolitisk Koordinationsmøde - Tid: Kl. 19.00
Tirsdag den 10. august: Åbent bestyrelsesmøde med særligt fokus på det kommende landsmøde og
resolutionsskrivning- Tid: Kl. 19.00
Lørdag den 14. august: Fødselsdagsreception
- i anledning af Erik Simonsens 50 års fødselsdag - Sted: Syvhøjevej 22, Højby. Tid: Kl.14.00
Mandag den 30. august: Byrådsgruppemøde - Tid: Kl.19.30
Onsdag den 1. september: LandsPolitisk Koordinationsmøde - Tid: Kl. 19.00
Mandag den 6. september: Mandagsmøde om Finanslov og prioriteringer
- med bl.a. ORV's folketingskandidat Lars Kaspersen!
Sted: Musikbibliotektet, Pantheonsgade i Odense. Tid: Kl.19.30
Arrangører: Odense Radikale Venstre & Frit Oplysningsforbund.
Tirsdag den 7. september: Åbent bestyrelsesmøde - Tid: Kl. 19.00
Hvis intet andet er angivet, er Odense Radikale
Venstre arrangør og lokalet er det Radikale Mødelokale
302 i FO’s lokaler, Vestergade 37.
Samtlige omtalte møder er åbne for alle
medlemmer af ORV.
Dagsordener til bestyrelsesmøderne kan indhentes
på odense@radikale.dk en uge i forvejen.
RETURADRESSE
Hvis adressaten ikke findes, så
returner venligst dette blad til:
Thorkild Maarbjerg
Hvidtjørnvej 10, Ejlstrup
5200 Odense V
Læs mere på www.radikale.dk/odense
M
R a d i k a l t
idtpunkt
Medlemsblad
for Odense
Radikale
V e n s t r e
2004, nr. 3 - Juni-august
Stem radikalt 13. juni!
Integration på canadisk
Ny struktur i ORV
- og ikke mindst
GRUNDLOVSFEST
med Morten Kjærum

2
Lederen
Det er med et vist vemod, at jeg skriver
denne leder. Efter 2-3 år i redaktørstolen for
Midtpunkt er det blevet tid at søge nye
udfordringer i det svenske. Det har været
en sjov og spændende opgave at forsøge
at lave det bedst mulige medlemsblad. Og
jeg tror godt, at jeg uden at tage munden
for fuld kan sige at dette er lykkedes langt
hen af vejen. Ikke mindst tak til en fantastisk
redaktion, der med ildhu og indsigt har
udvalgt de emner, som siden har fundet vej
til siderne. Og de trofaste bidragsydere, der
uden at klage og og ofte med næsten umulige
deadlines har nået det umulige. Der er
dog de gange, jeg kunnet have ønsket, at
du som læser havde gået os tættere på benet
og sendt ris, ros og emner afsted til os. Og
dermed havde været med til at sætte dagsordenen
for et blad, som er et af ORV’s
ansigter udadtil.
Der er i min redaktørtid sket meget - både
indenfor og udenfor landets grænser, lokalt
og regionalt: Krigen i Irak, Kronprinsens
bryllup, nye ORV-folketingskandidater
(hjerteligt velkommen til jer!), Strukturkommissionen
og det var desværre også
æraen, hvor en Venstre-Konservativ-regering
fandt vej til rigets højeste poster - for
blot at nævne nogle få, men centrale begivenheder
i det små og det store.
Jeg har i mange af de ledere, jeg gennem
tiderne har skrevet for Midtpunkt slået på,
at man som medlem har en ‘forpligtelse’ til i
en eller anden udstrækning at deltage i
foreningens aktiviteter. Om det så er at møde
op, når der er de store ting på dagsordenen
som Generalforsamling eller der søges
valgtilforordnede (der er vist stadig ledige
pladser til EU-valget den 13. maj) eller til
hyggearrangementerne eller debatmøderne,
hvor man kan blive udfordret på sine meninger
- eller mangel på samme. Der gøres
fra ORV’s bestyrelse & Co et kæmpe arbejde
for at skabe og ville Danmarks bedste
radikale vælgerforening - og en af hovedpersonerne
i dette arbejde er ORV’s formand
Thorkild Maarbjerg. En utrolig
inspirator og ildsjæl som utrætteligt arbejder
på at nå dette mål. Og ganske fortjent
ser det ud til at resultaterne af dette lange
seje træk begynder at vise sig at båre frugt.
Men det er op til dig om fremgangen skal
fortsætte...
Sidst men absolut ikke mindst en kæmpe
tak til alle jer, der har været med til at give
Midtpunkt form og indhold.
Tak for denne gang - jeg kommer til at
savne jer!
Indhold
Leder
Radikale tanker
I øvrigt mener jeg…
Drop folkevalgte sygehusbestyrelser
Med Colin Powell til bords
Et Demokrati kræver en Grundlov!
Simons Side: Canada satser på
indvandring!
Grundlovsfest i Kongens Have -
succesen fortsætter!
Den Grå & Grimme Grundlov
Stem radikalt den 13. juni!
Generalforsamlingens resulater
Ny struktur i ORV
Kolofon
Kalender
2
3
4
5
5
7
9
10
11
14
15
15
16
Af Helle Kragh
Radikale tanker
”Tilbage til den
sorte skole“
Gå aldrig tilbage til en fuser, det kan ende i
den rene tragedie. Sådan lyder den omsorgsfuldes
mantra, og for mange er det
barnelærdom. Alligevel tyder noget på, at
vi er på vej tilbage til en fuser og så endda
af ren omsorg, hævdes det. For efter i en
årrække at være forvist til skammekrogen
slås dørene nu atter op for den sorte skole.
Og selvom det er i en ny form, er den bestemt
ikke mere sympatisk, end da lektor Blomme
i litteraturklassikeren over dem alle tyranniserede
sine elever, så de forsømte det ene
forår efter det andet. Dengang var betegnelsen
’den sorte skole’ mere symbolsk og
dækkede over en pædagogik, hvor angst
blev brugt som drivkraft i indlæringen. I elevernes
egen interesse naturligvis, for man
kan vel ikke forestille sig, at lektor Blomme
nød at latterliggøre og revse eleverne?
I dag er det den sorte skole i bogstavelig
forstand, der foreslås indført. De tosprogede
elever, som for flertallets vedkommende
er mørklødede og aldeles politisk
ukorrekt kunne kaldes de sorte elever, skal
simpelthen skilles fra de etnisk danske elever
som i tidligere tiders apartheidregimer og
samles på specielle skoler. Naturligvis for
elevernes egen skyld nøjagtig som i lektor
Blommes sorte skole, hævdes det. Jeg har
dog svært ved at se, hvilke elever det skulle
gavne. Og fremmende for integrationen, tolerancen
og den medmenneskelige forståelse
er en opdeling i dem og os ganske givet
ikke.
Noget tyder dog på, at vi bevæger os
mod et stadig mere polariseret og opdelt
samfund. For når selv politikere fra partier,
jeg normalt opfatter som åbne over for det
fremmedartede og forkæmpere for, at der
skal være plads til forskellighed, foreslår at
opdele plejehjemsbeboere efter etnisk
oprindelse, livsstil og helbredstilstand, er
det svært at bevare troen på fællesskabet.
Som nu f.eks. Københavns radikale
sundhedsborgmester, Inger Marie Bruun-
Vierø, der har foreslået, at Københavns
plejehjem målrettes specifikke grupper, så
f.eks. flygtninge, indvandrere og andre
nydanskere samles på specielle plejehjem,
mens rygere samles på andre og senile på
atter andre. En fuldstændig unødvendig
opdeling, da alle velfungerende plejehjem
i dag har afdelinger, der tilgodeser den
enkelte beboers specielle behov således,
at f.eks. hjemmets ikke-rygere kan hygge
sig sammen uden at være udsat for passiv
rygning, mens rygere i specielle opholdsrum
kan nyde deres last i selskab med ligesindede.
Ligesom de meget plejekrævende
ældre på specielle afdelinger kan få den
ekstra hjælp og overvågning, de har behov
for. Men alt sammen under samme tag
hvilket for mig at se er altafgørende, da jeg
mener, det må være berigende for alle og at
foretrække frem for små enklaver, hvor alle
mere eller mindre ligner hinanden og er
rørende enige om stort set alt, og al udfordrende/udviklende
samtale derfor forstummer.
Men det kan selvfølgelig med tiden
blive et nødvendigt onde for at undgå
massive kulturchok, hvis vi fremover
opdeles i dem og os om ikke allerede på
barselsgangen så i børnehaveklassen,
hvor Brun Stue pludselig kan få en meget
mere ordret betydning, end dengang lektor
Blomme regerede i den sorte skole, og det
ikke blev opfattet som en politisk provokation,
hvis Per på sin fødselsdag delte
negerboller ud i Hvid Stue.
3

4
Af Lars Kaspersen,folketingskandidat
i Odenses
3. kreds
Det er dejligt, når
landets regering
kommer med store
reformforslag som
strukturreformen, der nedlægger amterne,
opretter sygehusregioner samt forstørrer
kommunerne i Danmark. Det er for
sjældent, at denne regering viser et sådan
politisk mod. Nu ved vi, at modet er der.
Det er rart, for der er meget mere i Danmark,
der venter på at blive reformeret.
Men alligevel virker det, som om
regeringen ikke har tænkt sit store udspil
helt igennem. Især når det handler om
regionerne, tør man ikke tage konsekvensen
af sine egne forslag. På mig virker
det, som mere end tvivlsomt om regionerne
- som de er foreslået af regeringen - kan
bære en ledelse der er direkte valgt af
borgerne, som var de et amtsråd.
I realiteten skal disse bestyrelser
udelukkende bestyre nogle sygehuse der
finansieres over statskassen. Dermed vil
meget af magten over sygehusene i realiteten
ligge hos staten, ikke hos de direkte
valgte bestyrelser. Havde regeringen taget
konsekvensen af sit eget forslag om rene
sygehusregioner, så havde den droppet
de direkte valg til regionsrådene.
Det vil blive et klart demokratisk problem,
når man nedsætter et folkevalgt
organ, som ikke har nogen egentlig magt.
I øvrigt mener jeg... I øvrigt mener jeg...
Drop folkevalgte sygehusbestyrelser
Tværtimod er de sat i verden for at give regionerne
en demokratisk overfladebehandling,
som i virkelighedens verden ikke
har væsentligt indhold. Det er den slags
der undergraver tilliden til vort folkevalgte
demokrati.
Derfor er der i grunden to muligheder
for regionernes fremtid. Enten skal Regionerne
- og dets folkevalgte organ - have
ansvarsområder der retfærdiggør deres
eksistens. Hvis ikke det sker, så bør man
tage skridtet fuldt ud og droppe den folkevalgte
bestyrelse for sygehusregionerne.
Man kan stille dette meget enkle spørgsmål:
vil store folkevalgte, men magtesløse,
sygehusbestyrelser give bedre patientbehandling
på de danske sygehuse?
Næppe!
Som regeringens forslag ser ud nu, vil
det give mere mening at udpege en
sygehusbestyrelse med medlemmer, der
har nogle kompetencer, der sikrer, at deres
deltagelse i sygehusbestyrelsen giver
bedre patientbehandling. Det er jo det der
er målet.
!
Af Pia Petersen,
stud.scient.pol og
folketingskandidat
i Odenses 1. kreds
Det sker efterhånden
dagligt, at vi i
Nyhederne ser
statsminister Anders
Fogh trampe rundt i spinaten på
Danmarks vegne. Danmarks deltagelse i
en meget tvivlsom krig har fungeret som
starten på en tilsyneladende evigt nedadgående
kurve. Med Jensbys troværdighedsproblemer
var vi mange, der håbede,
at regeringens skamskudte flåde ville blive
trukket med i faldet, men desværre nej.
Adskillelige gange har Fogh måtte udrede
tvivlsomme udtalelser til folketinget, der
med god grund sætter evigt spørgsmålstegn
ved regeringens handlinger. I skrivende
stund er der atter udsigt til, at
Danmarks gode navn og rygte lider overlast
i forbindelse med tortur og utilstedelig
behandling af civile irakere. En tendens
Af Morten Kirk Jensen,
afdelingsleder i
Bakkeskolen, Kolding,
og folketingskandidat
i Odenses 2.
kreds
Med Colin Powell til bords
Hvis et demokrati skal
fungere er det nødvendigt
med en grundlov. En lov som helt
grundlæggende fortæller os hvordan
samfundet og vores sameksistens skal
fungere. Hvis vi vil et europæisk demokrati,
ja så må vi have en europæisk grund-
har sneget sig ind i den danske udenrigspolitik,
der bedst betegnes som storhedsvanvid
fra lilleputstatens side. Måske
udspringer det hele af Foghs ambitioner
om at spise kirsebær med de store. Sidst
var det Colin Powell, der sad med ved
bordet, hvilket vi dagen derpå kunne læse
i flere af de danske medier, var udtryk for,
at ”Colin Powell takker Danmark”.
Statsministeren brugte besøget til at
retfærdiggøre det danske engagement i en
ulovlig krig, uden hensyn til, at vi blot er
en brik i et kæmpe amerikansk verdensordenspuslespil.
At det danske bidrag til
krigen i den irakiske ørken var en defekt
ubåd, ændrer ikke på det faktum, at krigen
er i strid med FN’s konventioner, på trods
af at regeringens stædigt fastholder det
modsatte. Hvis Danmarks pacifistiske og
fredsskabende udenrigspolitiske tradition
fortsat skal følge dette spor, skal vi måske
erstatte værnepligten med topprofessionelle
navy-seals, og en telefonsvarer der
siger ”we’re in” med umiskendelig texansk
accent.
Et Demokrati kræver en Grundlov!
lov. En grundlov som står over vore
sædvanlige regionale/nationale grundlove,
kun herved opnår vi at der er en god konsistens
i den fælleseuropæiske lovgivning.
En samlet europæisk forfatningstraktat er
et skridt i den rigtige retning, men målet er
for mig at se en opløsning af de nationale
grundlove og underlæggelse af en
egentlig EU grundlov. Det tager givetvis
mange år før det er implementeret, men hvis
man, som jeg, ser en god mening i det
europæiske projekt, så er der ingen vej
udenom. Kun politiske systemer med
myndighed og ansvar fungerer ordentligt.
5

6
De tider hvor det europæiske parlament
kunne benævnes som et Mickey Mouse
parlament må endegyldigt være forbi.
For at lovgivning giver mening, skal den
naturligvis overholdes. Det gælder alle de
love og konventioner man er underlagt,
også menneskerettigheder og konventionen
fra Geneve. For en gangs skyld må
der lyde ros til regeringen for at lægge
afstand til udtalelser fra topfolk i forsvaret,
som tilsyneladende har fundet det i orden,
at der for en sags fremme godt må forekomme
tortur!! Det kan naturligvis ikke retfærdiggøres,
og det er med tilfredshed, jeg
konstaterer, at også forsvaret har reageret
i denne situation.
Vincent Vinhandel
v/ Gert Dyrn
Radikal vin til rimelige priser
Tlf. 26 27 63 44
Mail: gert.dyrn@midtfyn.net
F Ø N I K S
c o m p u t e r s
www.foeniks-computers.dk
I bestræbelserne på at genopbygge
Irak, er det et voldsomt tilbageslag, når
befrielses/besættelseskoalitionen ikke
kan opføre sig anstændigt. Netop i den
aktuelle situation i Irak, havde det været
på sin plads, hvis de fremmede militære
styrker havde optrådt som forbilleder og
ambassadører for anstændige og demokratiske
folkestyrer! Jeg skammer mig over
at være en del af det svineri, som nogle
mennesker er blevet udsat for i Irak. Alene
denne skandaløse opførsel fra britiske og
amerikanske soldater burde få den danske
regering til at hjemkalde alle tropper!! Kun
gennem FN er der en farbar vej til et stabilt
Irak. Det er forkert, at vi som nation er
med til at legitimere George W. Bush personlige
interesser i Mellemøsten.
Frit Oplysningsforbund
Af Erik Simonsen,
byrådsmedlem for ORV
Odense Byråds Kultur-og Socialudvalg
var på studietur til
Canada en uge i april for at se
nærmere på integration og kultur
i dette kæmpeland,der ikke lægger
skjul på, at landets vækst er
afhængig af indvandring.- Med på turen
var ud over udvalgsmedlemmerne også
embedssmænd og Kurt Adamsen fra
Dansk Arbejdsgiverforening. - Endelig
Vagn Erik Andersen fra Fyens Stiftstidende
der gav turen en fremragende dækning !
Vilkårene er bestemt også nogle helt
andre end dem vi kender i Danmark. Dels
er der masser af plads og masser af
beskæftigelse. Engelsk og fransk er
hovedsprog, og man skal vel at mærke
kunne tale dem begge to for at få job. Det
var oprindeligt striden mellem engelsktalende
og fransktalende canadiere,der
fik den daværende premierminister
Trudeau til at hylde ideen om det
multikulturelle Canada som en værdi i sig
selv. - Det lagde låg på den konflikt.
Canada har en årlig indvandring på ca
300.000 mennesker. Det svarer til 1% af
befolkningen. En stor del af disse er med
akademisk uddannelse og de ryger i job
med det samme, efter sprogtest og en
faglig test fra den branche, den enkelte så
er uddannet til.- Faktisk har hele 43% af
indvandrerne mindst en kortere videregående
uddannelse, hvor Danmark er
10 %.
Canada har forventninger til den
Simons side
Canada satser på indvandring!
fremmede, viser respekt ved at stille
krav fra dag et. - Og kravet er, at
den enkelte skal yde positivt til det
canadiske samfunds velfærd og
rigdom. Men alle led er så også
involveret i, at få de nytilkomne til
at føle sig velkomne.- Det gælder
de etniske gruppers forpligtigelse
til at tage sig af sine egne, de
enkelte faggruppers forpligtigelse til at
hjælpe med at skaffe job. Her er Canada
virkelig på forkant med oplysning og
vejledning til den nye borger. På internettet
er der opført antallet af ledige jobs og
prognoser for de kommende 10 år . - Fx er
der 56000 ledige lærerjobs de næste 10 år !!
Frivillige organisationer gør et kæmpearbejde
med at involvere den menige
canadier i modtagelsen af de nye borgere. -
Kirkelige organisationer har en lang venteliste
på folk, der gerne vil hjælpe til. Staten
støtter de frivillige organisationers arbejde
med penge, kampagner, reklamer m.m.
Canada vælger selv sine asylansøgere
og går bevidst efter dem, der har faglige
kvalifikationer. Sprogundervisning starter
med det samme og asylansøgeren får lov til
frivilligt arbejde på hospitaler, biblioteker,
Frelsens Hær etc. - Efter 6 måneder er der
arbejdstilladelse og efter 3 år canadisk
statsborgerskab. Kravet er positive tal på
bundlinjen. - Socialhjælpen er på 2500
danske kroner om måneden - og den sociale
forståelse er ikke udpræget.
Dette er ikke vort Canada !
På trods af alle superlativerne har Canada
ikke undgået de sædvanlige problemer
med racisme og fundamentalisme.Den go-
7

de vilje kommer også her til kort.- Vi
oplevede stor pressedækning af voldsom
antisimitisme i form af hærværk på jødiske
kirkegårde og afbrænding af en jødisk skole
og bibliotek.Premierminister Paul Martin
var på TV med budskabet: Dette er ikke
vort Canada !
Sorte oplever racisme og der er en
begyndende aversion mod de stinkende
rige Hong Kong kinesere, der opkøber hele
bykvarterer og sætter en elitestandard for
skoler,uddannelse mm. Øvrige bliver frosset
ud.
En ny tid
Det var naturligvis ikke en turisttur, vi var
på.- De medfølgende embedsmænd var
faktisk gode til, at vi løbende opsummerede
erfaringerne og de indtryk, de mange besøg
gav os politikere. Og afslutningsvis fik vi
forelagt et udspil : „Det kan vi gøre bedre„
, med tanker om nye aktører, nye veje
og flere samarbejdspartnere der skal
involveres i Odense. Holdningsbearbejdning
hos alle er bestemt også afgørende.
Den 18 juni bliver der afholdt en
konference med repræsentanter fra en
lang række organisationer, arbejdsmarkedets
parter m.m,- hvor nye friske initiativer
skal iværksættes med det ufravigelige
krav, at vi vil ha’ succeshistorier
ud af det!
Du er
inviteret til fødselsdagsreception!
I anledning af min 50 års fødselsdag d.14.7 (en måned før)
indbydes ORV‘s medlemmer hermed til reception post festum
i haven her på Syvhøjevej 22 i Højby fra kl. 14.00 ! Jeg vil
byde på en lille anretning og B-øl !!!
Med venlig hilsen, Erik Simonsen
☺
Særlig tak til Linda Juul Madsen!
Det er med et vist vemod, at redaktionen istemmer et unisont tak til
Den Gamle Redacteur - a.k.a. Kvinden Uden Ansigt - a.k.a. Linda
Juul Madsen, som med sin kyndige, visionære og til tider nærmest
Marianne Jelved-agtige lederstil gennem de seneste to år har udstukket
kursen for det blad, der i dag fungerer som Midtpunkt i
samtlige radikale odenseaneres tilværelse. Alt vel fremover!
Grundlovsfest i Kongens Have
- succesen fortsætter!
Sidste år brød ORV igennem muren af
traditionelle grundlovsmøder og løftede
begivenheden op til en festdag, godt hjulpet
af det perfekte vejr, som indtil kort tid
før starten ellers ikke var særligt lovende.
Det var imidlertid ikke kun vejret der
drillede de medlemmer af ORV, som var sat
til at møde før ”kick off” for at få telt, borde
og ølvogn m.m. arrangeret. Helt frem til at
gæsterne begyndte at komme, var nøglen
til elektricitetskabet – og dermed også til
fadølsanlægget - ikke til at skaffe.
Men alt faldt på plads,
starten gik kl. 15 og
radikale og andet
godtfolk strømmende
til. Teltet blev
godt fyldt op, udenomspladsen
blev taget
i brug og fadølsanlæg,
taler, sang og musik
ved ”Byens Lys” satte
en fantastisk stemning i gang.
Byrådsmedlem Erik Simonsen talte om
Kongens Have og førte tilskuerne med på
en ekskursion rundt i haven. Dagbladet
Informations chefredaktør David Trads
talte helt aktuelt om Bushs, Blairs og Foghs
bevæggrunde til at starte krigen i Irak. Det
var en spændende debat, der fortsat ikke
er endeligt afsluttet, og der blev stillet
mange gode spørgsmål fra de fremmødte.
Arrangementets sidste taler var tidligere
udenrigsminister Helveg Petersen, der
talte om en ny grundlov, et emne han kort
forinden havde diskuteret på TV2, der
havde arrangeret en TV-debat umiddelbart
udenfor teltet. Mellem 100 og 150 fremmødte
havde en god og mindeværdig
Grundlovsdag i Kongens Have, en begi-
venhed som i dag står som en milepæl i de
senere års foreningsarbejde.
I år går det så igen løs den 5. juni kl.
15.00! Denne gang i et lidt større telt i Kongens
Have med lidt flere borde og stole,
men igen i år med taler, sange, øl og vand
samt musik ved harmonikaspilleren Maren
Hallberg. Hovedtaler er i år Morten Kjærum,
direktør for Institut for Menneskerettigheder,
der udover betragtninger omkring
den ny EU forfatning givetvis vil
komme ind på de aktuelle krænkelse af
menneskerettigheder over hele
verden og behovet for en
international retsorden
der kan fungere som
global ”grundlov” for
alle FN’s medlemslande.
Derudover taler
endnu engang Erik Simonsen
bl.a. om visioner i Odense
og H.C. Andersen. Traditionen tro
runder Niels Helveg Petersen talerne af
med et indlæg om borgernes rettigheder i
samfundet og behovet for en ny grundlov.
Grundlovsmødet, som også i år er arrangeret
sammen med Frit Oplysningsforbund,
slutter først omkring kl. 18, og inden
da vil de fremmødte have haft en både
hyggelig og fornøjelig grundlovsdag i
grønne omgivelser midt i byen. Vi byder
velkommen til både nye og gamle medlemmer
og glæder os til den traditionelle
festdag, hvor vi vil fejre demokratiet,
sommeren og Odense Radikale Venstre.
8 9
Vel Mødt
Thorkild K Maarbjerg,
formand for ORV

Den Grå & Grimme Grundlov
Danmark har en grundlov der er over 150
år gammel. Revideret i 1915 og 1953 ganske
vist, men ikke væsentligt opdateret eller
gjort sprogligt tilgængelig for almindelige
danskere. Hvad der i 1849 var et revolutionært
dokument og et sikkert grundlag
for det spirende folkestyre er i dag et
arkaisk, utidssvarende og uforståeligt
dokument uden ret stor betydning for
noget som helst !
Grundloven beskriver en tilstand hvor
kongen udnævner ministre, fører udenrigspolitik
og erklærer krig. Den opstiller
endnu uindfriede løfter om regulering af
en fælles statslig kirke og sikrer kun i
begrænset grad de menneskerettigheder,
der står centralt i alle moderne danskeres
forståelse af en retsstat og et demokrati. I
virkeligheden er det således i dag slet ikke
grundloven men derimod de internationale
konventioner der sikrer danskernes basale
rettigheder. Manglen på klart definerede
rettigheder i grundloven er for så vidt slem
nok, men lige så galt er det, at det i dag
ikke er muligt at slå op noget sted i den
danske lovgivning og finde de værdier, der
udgør grundlaget for vores samfund og
vores demokrati.
En grundlov bør været stedet hvor man
klart kan se, hvilke værdier der ligger til
grund for et givent samfunds styrelse.
Man bør kunne slå op i grundloven og se
hvilke umistelige rettigheder den enkelte
borger har, hvilke opgaver der påhviler
staten, og på hvilken måde vi har valgt at
indrette vores samfund politisk. En grundlov
skal være et ideologisk, juridisk og
politisk dokument der lægger rammerne for
al anden lovgivning og klart afdækker
fundamentet for samfundets styrelse. Men
sådan en grundlov har Danmark ikke.
Lad os imidlertid ikke fortvivle. Alt hvad
den danske grundlov ikke er, det er nemlig
det dokument, der forhåbentlig i det lange
løb kan blive dens arvtager: Den
Europæiske Forfatningstraktat.
Der hedder det i indledningen:
”Unionen bygger på værdierne respekt
for den menneskelige værdighed, frihed,
demokrati, ligestilling, retsstaten og
respekt for menneskerettighederne. Dette
er medlemsstaternes fælles værdigrundlag
i et samfund præget af pluralisme, tolerance,
retfærdighed, solidaritet og ikkeforskelsbehandling”
Med Den Europæiske Forfatningstraktat
får danskerne endelig et grundlæggende
lovsæt, der klart definerer borgerens rolle i
forhold til staten, sikrer menneskerettigheder
og opridser hvilke værdier vi i
fællesskab har valgt at lægge til grund for
vores samfund. Sådan bliver den gamle,
grå og grimme danske grundlov til en
herlig svane.
Rigtig God Grundlovsdag
Rune Christiansen, næstformand, Odense
Radikale Venstre
Stem radikalt den 13. juni!
Af Tomas Bech
Madsen, Europa-
Parlamentskandidat
Det er ikke hvert år, at
man som radikal har
lejlighed til at fejre den
1. maj. Men i år var det
altså en festdag for alle
europæere, for EU-udvidelsen med 10 nye
lande er det største fremskridt på vort
kontinent siden Berlin-murens fald i
november 1989. Og de to begivenheder er
da også snævert forbundne. De i 1989-90
frigjorte lande har lige siden søgt mod det
europæiske samarbejde og efter nogen
usikkerhed i starten har de gamle EU-lande
da også arbejdet for, at udvidelsen kunne
finde sted så hurtigt som muligt. Med
udvidelsen er næsten hele Europa for
første gang i historien samlet på fredelig
og demokratisk vis. Det er det vigtigste –
og så er en række andre problemer faktisk
mindre betydningsfulde.
10 11
EU med nye medlemmer og
nye rammer
Hvordan skal vi så få det nye EU med 25
medlemslande til at fungere demokratisk,
effektivt og gennemskueligt? Ja, den
hastigt tilvejebragte Nice-traktat fra 2000
er i hvert fald ikke god nok til på længere
sigt at kunne være politisk-juridisk ramme
om samarbejdet. Og det er også grunden
til at Det europæiske Råd i 2002 nedsatte
det såkaldte Konvent, som så sidste
sommer barslede med sit forslag til en
europæisk forfatningstraktat. Og det var
lige hvad vi havde brug for! For forfatningstraktaten
er et stort skridt fremad
og et godt forslag til rammerne for det nye
store EU.
På alle mine valgmøder har jeg læst en
lille bid op fra forfatningstraktaten, nemlig
artikel 2 fra afsnittet ’Definitioner af
Unionen og dens mål’. Artiklen rummer –
i meget koncentreret form – lige præcis de
værdier, der gør, at vi som radikale bør føle
samklang med unionsprojektet:
”Unionen bygger på værdierne respekt
for den menneskelige værdighed, frihed,
demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt
for menneskerettighederne. Dette
er medlemsstaternes fælles værdigrundlag
i et samfund præget af pluralisme,
tolerance, retfærdighed, solidaritet og
ikke-forskelsbehandling.”
Jeg synes ikke, det kan siges meget
bedre. Ydermere vil der med indførelse af
forfatningstraktaten ske en yderligere
inddragelse af medlemsstaternes nationale
parlamenter i den europæiske beslutningsproces,
og det er absolut positivt.
Alle skridt mod en egentlig europæisk
parlamentarisme er værd at tage. Der
lægges med traktaten også op til, at Europa-Parlamentet
får langt større indflydelse
ved at stadig flere sagsområder overgår
til flertalsafgørelser, hvor både Ministerrådet
og Parlamentet har kompetencen.
Gennem oprettelsen af en fælles udenrigsrepræsentant
for Rådet og Kommissionen
får vi reelt en europæisk udenrigsminister,
og det vil uden tvivl styrke
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
i EU.
Intet er afgjort endnu
Men der er en lille hage ved det hele, for
endnu har Det europæiske Råd som bekendt
endnu ikke kunnet nå til enighed
om det eksakte indhold i forfatnings-

traktaten. Vi husker vel alle, hvordan
forhandlingerne på topmødet i Rom kort
før jul brød sammen, og da så det faktisk
ret sort ud. Men siden er der sket en hel
del.
Det vigtigste i denne sammenhæng har
uden tvivl været regeringsskiftet i Spanien.
Den nye socialistiske regering er langt
mere europæisk i sin tankegang og langt
mere kompromissøgende, så nu forventes
det faktisk, at der kommer et positivt
gennembrud på mødet i Det europæiske
Råd 17.-18. juni i Dublin. Lad os håbe det,
men inden vi kommer så langt, er der jo
lige et Europa-Parlamentsvalg, der skal
overstås.
Europa-Parlamentsvalget
Europa-Parlamentet har desværre aldrig
stået stærkt i danskernes bevidsthed. Ved
de tidligere parlamentsvalg har temaerne
ofte været specifikt danske fremfor europæiske.
Og det har blandt andet haft den
effekt, at mange vælgere har følt sig noget
fremmedgjorte over for det hele – med en
desværre lav valgdeltagelse til følge. Det
vil ikke overraske mig, om valgdeltagelsen
denne gang når endnu længere ned. Personligt
synes jeg, at det er en borgerpligt
at stemme, men det er der jo tydeligvis
mange andre holdninger til.
Der er ellers tegn på bedring i den
danske EU-debat, og et af tegnene er, at
vi fra tilhængersiden er begyndt at
fokusere mindre på ja/nej-skyttegravskrigen
– som jo i parentes bemærket efterhånden
er blevet til en intern dansk 30-års
krig. For det afgørende er ikke, om vi siger
ja eller nej til Europa, men at vi i Europa
ligesom i Danmark deler os efter anskuelser
og ikke efter national oprindelse.
Vi skal derfor gøre det endnu klarere
for de danske vælgere, at Europa-Parlamentet
er et rigtigt parlament med bl.a. en
konservativ, en socialdemokratisk og en
liberal gruppe. Kampen står om, hvilken
politisk linie, parlamentet skal føre, og for
os radikale er det oplagt at kæmpe for en
stærk socialliberal prægning af politikken.
For os betyder det blandt andet, at fokus
både skal være på konkurrenceevnen og
på sikringen af et højt velfærdsniveau.
Valgkampens tre hovedtemaer
Nogle af de væsentligste temaer i valgkampen
synes at være Tyrkiets muligheder
for EU-medlemskab, en afvikling af landbrugsstøtten
og endelig de danske EUforbehold.
Jeg vil kort kommentere alle tre
temaer her.
Det er virkelig noget, der kan sætte sindene
i kog på valgmøderne, når diskussionen
drejes ind på, at Tyrkiet skal med i
EU. I Dansk Folkeparti mener man ikke, at
et muslimsk land nogen sinde kan blive
demokratisk, og så mener man i øvrigt heller
ikke, at Tyrkiet hører hjemme i Europa.
Slige toner er også hørt fra enkelte venstrefolk
og socialdemokrater, men Det Radikale
Venstre står fast på, at Tyrkiet skal optages
i EU, når landet lever op til optagelsesbetingelserne.
Det gør landet ikke endnu,
men der er en positiv udvikling i gang,
der – hvis vi ellers med råd og dåd støtter
udviklingen – kan gøre Tyrkiet til EUmedlem
i løbet af 10-15 år.
Hvad angår landbrugsstøtten, så
synes der efterhånden, at være enighed
om, at den bør afskaffes. Men her kommer
den nationale vetoret i EU’s ministerråd
endnu engang i vejen for fremskridt i EU.
For hvor Parlamentet uden tvivl ville
afskaffe den dyre og skadelige støtte, så
vil f.eks. den franske og den italienske regering
kæmpe for at bevare støtten til verdens
ende. Det kan dog ikke blive ved med at
gå, og med forfatningstraktaten får
Parlamentet da også en større indflydelse
på området.
Landbrugsstøtten indgår i den videre
diskussion om EU’s budget, idet støtten
lægger beslag på 46 % af de samlede midler.
Hvis der lykkes at afskaffe eller blot skære
kraftigt ned på støtten, så er det min
holdning, at vi skal bruge de sparede
penge på følgende:
- Investeringer i forskning,
innovation og
uddannelse
- Erhvervsudvikling, ikke
mindst i landdistrikterne
- Hjælp til verdens fattige
lande
- En aktiv udenrigs- og
sikkerhedspolitik
I samme forbindelse bør de enorme
europæiske strukturfonde ændres, så en
stor del af midlerne kanaliseres ind i de nye
medlemslande. Fra syd mod øst, så at sige.
Og endelig: de danske forbehold. Her
er Det Radikale Venstre det eneste parti,
som betingelsesløst går ind for at fjerne
forbeholdene, og det er en stor fordel i
valgkampen. Vi vil selvfølgelige deltage
fuldt ud i hele samarbejdet, og derfor er vi
meget kraftigt imod det såkaldte ’flygtningeforbehold’
som regeringen aftale med
Socialdemokraterne. Her står vi altså fast
på en humanistisk og solidarisk linie. Det
bliver vigtigst at komme ud af det retlige
forbehold og forsvarsforbeholdet, medens
det haster noget mindre med ØMU-forbeholdet
(og har vi jo også tabt en folkeafstemning
allerede).
Giv Det Radikale Venstre din
støtte den 13. juni
Søndag den 13. juni får vi brug for, at alle
radikale møder op og stemmer. Vi har gode
chancer for at få et rigtig fint valgresultat,
og der er faktisk mulighed for at vi vinder
to mandater i Parlamentet. Derfor håber jeg
selvfølgelig også på, at I vil stemme
personligt på mig – og gerne få mange
andre til at gøre det samme!
Det Radikale Venstre finder i denne
valgkamp sine absolutte modsætninger i
Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti.
Vi arbejder for radikale og socialliberale
værdier i hele Europa. Vi arbejder
for et stærkt Europa, der er en demokratisk
og ansvarlig verdensmagt. Vi vil et Europa,
hvor frihed og solidaritet er i balance. Vi er
europæere uden forbehold.
Læs mere på Tomas Bech Madsens hjemmeside:
www.tomasbech.dk
Hvis du er interesseret i jævnligt at modtage
nyhedsmails fra Tomas Bech Madsen,
så send ham en mail på
tbm@humsek.sdu.dk
Følg desuden med i Tomas Bech Madsens
visioner i juniudgaven af amtsbladet
Måske!
12 13

Generalforsamlingens resultater Ny struktur i ORV
Af Thorkild Maarbjerg, formand for ORV
Den 27. april afholdt Odense Radikale
Venstre sin årlige generalforsamling. Der
var et pænt fremmøde og vi var ca. 50
stemmeberettigede i Odense Katedralskoles
kantine, hvilket var det dobbelte
af sidste år.
Til folketingskandidater valgtes følgende
efter kampvalg:
1) Lars Kaspersen til 3. kreds
2) Morten Kirk Jensen til 2. kreds
3) Pia Petersen til 1. kreds
Som formand blev Thorkild K. Maarbjerg
– medlem af ORVs bestyrelse siden
2001 - genvalgt.
I.h.t vedtægterne var der valg til 4 af de
8 pladser i bestyrelsen, som på bestyrelsesmødet
den 4. maj konstituerede sig som
følger:
Næstformand Rune Christiansen, konferensskrivende
stud.mag.art i historie
(næstformand siden 2002)
Kasserer Peter Nimann, revisor (nyvalgt)
Sekretær Rasmus S. Larsen, cand. mag i
historie (valgt siden 2002)
Maiken Weirsøe, Børnehavepædagog
(valgt siden 2003)
Lotte Juul Andreasen, psykolog (valgt
siden 2003)
Ole Larsen Nielsen, maskinarbejder (valgt
siden 2003)
Janne Høgshøj, reklametegner (nyvalgt)
Michael Gravesen, cand.scient.adm (nyvalgt)
Som led i den nye struktur sidder alle bestyrelsesmedlemmer
i en af de nedsatte fokusgrupper.
Referat fra generalforsamlingen kan om
kort tid læses på www.radikale.dk/odense,
hvor du også finder billeder af de nye bestyrelsesmedlemmer
samt formandens og
folketingskandidaternes profiler.
For at kunne opkvalificere vores politiske
debatter, opsamle den viden foreningen
råder over og formulere specifik politik på
både lokalt og landsdækkende niveau har
vi, som nogen allerede ved, valgt at lave
en helt ny foreningsstruktur i ORV.
Vi fastholder de åbne bestyrelsesmøder,
de landspolitiske koordinationsmøder og
byrådsgruppemøderne som de tre faste
månedlige mødeformer. Men vi har valgt
derudover at nedsætte en række åbne faggrupper.
Disse nye grupper skal formulere
radikal politik på både lokal og landspolitisk
niveau. Det vil være op til den enkelte
gruppe selv at bestemme sin arbejdsform
og mødefrekvens, men alle grupper vil
have repræsentanter fra bestyrelsen og vil
søge at samle op på den faglige viden, den
interesse og det engagement der allerede
er i foreningen.
De åbne faggrupper er :
Erhverv
Uddannelse (ny)
Økonomi
Social (ny)
Kultur (ny)
Integration
Alle grupper er åbne og møderne foregår i
ORV´s lokale i Vestergade 37,3. De første
møder finder sted i juni måned, hvor Uddannelsesgruppen
lægger for klokken
19.00 den 1. juni. Så følger den Social-
ORV‘s bestyrelse
Thorkild K. Maarbjerg (formand), Rune Christiansen,
Peter Nimann, Rasmus S. Larsen, Ole Larsen Nielsen,
Maiken Weirsøe, Lotte Juul Andreasen, Janne Høgshøj
og Michael Graversen.
Byrådsmedlem
Erik Aggedam Simonsen (Simon).
Nyhedsbrev
1-3 gange om måneden udsender ORV et elektronisk
nyhedsbrev. Tilmelding til odense@radikale.dk eller på
ORV‘s hjemmeside www.radikale.dk/odense.
politiske gruppe den 2. juni - ligeledes
klokken 19.00 - og Kulturgruppen er på
den 3. juni på det efterhånden velkendte
tidspunkt 19.00. I første omgang vil grupperne
have til opgave at udforme et konkret,
landspolitisk resolutionsforslag til det
kommende landsmøde. Derudover vil
grupperne også blive bedt om at udforme
lokal radikal politik på de enkelte fagområder,
til brug i vores nye kommunalpolitiske
program.
Vi håber, at den nye udvalgsstruktur
vil gøre os endnu bedre til at formulere
radikal politik, servicere vores medlemmer
og valgte repræsentanter, påvirke samfundet
omkring os og fremme radikal ideologi
og tankemåde. Men vi håber også, at den
nye struktur vil være med til at trække
endnu flere medlemmer til vores lokale og
vil styrke det sociale liv og den engagerede
og livlige debat, der er hjertet i en
radikal forening som vores.
Vel mødt i de nye udvalg!
Thorkild K Maarbjerg & Rune Christiansen
Formand hhv. næstformand i ORV
Om Radikalt Midtpunkt
Radikalt Midtpunkt er medlemsblad for Odense Radikale
Venstre (ORV). Bladet udgives af ORV og udkommer 4-5
gange om året. Udsendes gratis til foreningens medlemmer
samt diverse aviser, biblioteker og radikale notabiliteter.
Redaktionen
Ansvarshavende redaktør: Linda Juul Madsen (sidste gang!)
Medlemmer: Rasmus S. Larsen, Jacob Pedersen, Herdis
Weins, Thorkild Maarbjerg og Rune Christiansen.
Deadline
For næste nummer: 26. august 2004.
Tryk
Nico Reklame,
Storegade 7 II,
6740 Bramminge.
Forside
Morten Kjærum i Kongens Have - i godt selskab!
Skriv til Midtpunkt på midtpunkt@radikale.dk
14 15
Oplag
292 stk.
Layout
Rasmus S. Larsen.