B-posten - Radikale Venstre

B-posten 

Juni 2003 

Det Radikale Venstre i Horsens og Gedved 

Hvordan styrker vi det politiske arbejde i landsforbundet? 

Landsformanden har et bud - og Koldingkredsens 

formand uddyber. 

Læs side 4-6 og 8-9 

Hvor går Danmark hen? 

Tanker efter det første år som folketingskandidat 

Læs side 10-11 

Generalforsamling igen 

Læs hvad der skete og læs om den 

nye bestyrelse 

Side 12-15 

God sommer!

I 1999 fejrede vi 150 års dagen for 

Danmarks Riges Grundlov, og i år 

kan vi fejre 50 års dagen for 

Grundlovens nuværende udformning. 

For 150 år siden betød Grundloven 

overgang fra enevælde til demokrati, 

og Grundloven er vel symbol 

på demokrati ligesom flaget er 

symbol for nationen Danmark. 

Liberalisme er fundamentet bag 

Grundloven. Det enkelte individs 

frihed og folkestyre kan være skrøbelig, 

så for at forhindre en enkelt 

person eller fraktion i at vælte folkestyret 

indførte man – ligesom i 

mange andre europæiske lande – 

et system hvor magten blev tredelt 

nemlig: den udøvende- den 

lovgivende- og den dømmende 

magt. 

Herved opstod rigsdagens 2 

kamre – Folketing og Landsting. 

Alligevel må det siges at være 

B-posten B-posten 

Nuværende Grundlov - 50 år 

småt med demokrati idet kvinder, 

fattigfolk og tyende ingen stemmeret 

havde. Færre end 1/3 af landets 

befolkning havde stemmeret. 

Politiske partier som vi kender 

dem i dag eksisterede ikke, men 

der skabtes hurtigt grupper af bønder 

og arbejdere som truede det 

traditionelle aristokrati. De mente 

at magten skulle ligge hos de uddannede, 

og at de gamle privilegier 

skulle bevares. Allerede i 1872 

fik Folketinget Venstreflertal og det 

betød en evig konflikt med det højreorienterede 

Landsting. 

Grundloven af 1953 betød afskaffelse 

af Landstinget. Folketinget 

blev udvidet fra 149 til 179 medlemmer, 

der blev indført regler om 

afgivelse af suverænitet, oprettelse 

af ombudsmandsinstitutionen 

(efter radikalt forslag), skærpelse 

af frihedsrettigheder samt 

foreningsfrihed og endelig regler 

om regeringsdannelse og det par- 

lamentariske princip. Efter sigende 

blev ændringerne vedtaget 

grundet et tilkoblet lovforslag om 

tronfølgeloven af hensyn til Prinsesse 

Margrethe. 

En ny revision af Grundloven har 

flere gange været på tale de sidste 

15 år, men ingen af de politiske 

partier har vist vilje dertil. 

Det Radikale Venstre ønsker at 

ændre grundloven. Ikke alene bør 

de sproglige formuleringer ændres, 

men menneskerettighederne 

skal indarbejdes. 

Ydermere bør der ske en tilpasning 

til det internationale samarbejde, 

ligesom forholdet imellem 

kirke og stat skal afklares. 

Alligevel er der grund til at fejre 

Grundloven som en markering af 

den udviklingsproces et moderne 

samfund skal gennemgå, og traditionen 

tro afholder Horsenskredsen 

Grundlovsarrangement 

igen i år på Kunstmuseet klokken 

14.00. 

Mød op og tilbring én times tid i 

selskab med andre radikale og 

Grundloven. 

Med venlig hilsen 

Hans Hansen 

Formand for Det Radikale Venstre. 

Horsenskredsen. 

2 Det Radikale Venstre i Horsens og Gedved 


3

Søren Bald besøgte den ? april 

Horsens i forbindelse med et 

åbent amtbestyrelsesmøde, hvor 

foreningsstrukturen var til debat. 

Efterfølgende har Søren Bald 

skrevet denne artikel til os om 

emnet. 

Hovedbestyrelsens vedtægtsudvalg 

– det lyder som gab, gab, 

men det er det ikke! – mener, at 

landsforbundets grundlæggende 

foreningsstruktur er både demokratisk 

og godt indrettet, men vi 

skal skabe bedre mulighed for den 

gode idés vej gennem systemerne. 

Tordenskjolds soldater 

Vi mener ikke, at der er behov for 

ændringer i partiets basis-struktur, 

men det er klart, at der i medlemssvage 

områder kan være problemer 

med den tre-delte struktur, 

hvor Tordenskjolds soldater ikke 

engang er mange nok til at 

skræmme fjenden! Og dog mødes 

de gennem et helt foreningsår 

i lokalforening, kreds og amt 

for at lave valgritualer snarere end 

politik! 


Hvordan styrker vi det politiske arbejde i landsforbundet? 

Derfor ønsker udvalget: 

® at slanke og effektivisere 

landsforbundets øverste organer 

for at give bedre og mere repræsentative 

platforme til at formulere 

politik på landsforbundets vegne 

® at styrke den politiske gennemslagskraft 

® at give en fastere struktur 

for arbejdet med forskellige politiske 

sagsområder 

® at der åbnes for mere fleksible 

arbejdsformer. 

Det gælder om at forene evnen til 

at kommunikere radikale synspunkter 

på landsforbundets vegne 

med viljen til at sikre legitimiteten i 

de samme budskaber. 

Bedre udnyttelse af det 

frivillige arbejde 

Vi vil selvfølgelig ikke påstå, at vi 

én gang for alle har fundet de vises 

sten, men vi tror, at vores forslag 

vil gøre landsforbundet bedre 

egnet til at arbejde mere målrettet, 

så de mange gode kræfter, der 

frivilligt lægges i alle landsforbundets 

led, kan udnyttes 

bedre. Det er ikke ”ond vilje”, der i 

dag bremser nye ideer, men vores 

eksisterende strukturer giver 

ikke de bedste vilkår for at formulere 

landsforbundets synspunkter 

og få dem effektivt kommunikeret 

videre til offentlighed, landsforbundets 

øvrige medlemmer og 

folketingsgruppen. 

Vi vil styrke politik-formuleringen i 

landsforbundets øverste organer 

ved at skabe en klarere struktur, 

samtidig med at vi skal udnytte de 

mange fordele som de mere 

netværksprægede arbejdsformer 

kan give. Uanset uenighederne og 

de divergerende synspunkter har 

alle deltagerne i et demokratisk, 

politisk arbejde en fælles interesse 

i, at der eksisterer nogle rammer, 

strukturer og spilleregler, så den 

politiske proces kan forløbe på en 

måde, der er fair, gennemskuelig 

og acceptabel for alle parter. Kort 

sagt: anstændigt demokrati! Det 

gælder om at sikre, at der er legitimitet 

i de beslutninger, der træffes. 

Og at der kan træffes beslutninger! 

Seks faste udvalg 

Vores hovedforslag er at erstatte 

de nuværende fagudvalg med en 

Af Søren Bald, Formand for hovedbestyrelsensvedtægtsudvalg 

langt fastere struktur baseret på 

seks faste udvalg, som derpå – i 

lighed med Folketingets faste udvalg 

– deler de politiske arbejdsopgaver 

mellem sig i større sammenhængende 

og beslægtede 

politik-ormåder. 

Og så vil vi skabe et nyt ”Politisk 

Udvalg”, hvor formændene for de 

seks faste udvalg udgør den afgørende 

grundstamme. Udvalget bliver 

et centralt omdrejningspunkt 

for debat og prioriteringer af landsforbundets 

udvalgsarbejde. For at 

styrke Hovedbestyrelsens rolle i 

den politiske proces mener vi, at 

formændene for de seks faste 

udvalg skal vælges direkte af Hovedbestyrelsen, 

og udvalgenes 

funktionsperiode skal være to år. 

NETværk 

Herudover ønsker vi at give alle 

vores folketings- og EU-kandida- 



5

ter en mere synlig placering i 

landsforbundets struktur. Der er 

ikke i dag sat tilstrækkelig fokus på 

disse to grupper, som har et vigtigt 

ansvar for – ikke blot i valgkampen 

– at markedsføre radikale 

synspunkter. Disse to grupper 

skal derfor ind i partiets øverste led 

- primært i en mere netværkspræget 

form, men ikke helt uden 

struktur. Vi forestiller os, at der 

skabes en slags ”Folketingskandidaters 

NETværk” og et ” EUkandidaternes 

NETværk” med 

ansvar for politikudvikling, kurser, 

erfaringsudveksling og gensidig 

inspiration. 

Egentlige politiske opgaver 

opprioriteres 

Det mest afgørende udspil fra udvalget 

er derfor forslagene om en 

opkvalificering af partiets udvalgsarbejde, 

etableringen af mere 

netværksprægede foreningsformer 

for amtsformændene, 

amts- og 

kommunalpolitikere, folketings- 

og EU-kandidater 

og endelig oprettelse 

af Politisk Udvalg. 

Vi tror, at dette udvalg 

både vil kunne medvirke 

til at skabe en bedre 

kobling mellem de enkelte fagudvalg 

og andre af landsforbundets 

øverste led, og samtidig vil det vil 


være bedre til at prioritere arbejdsopgaverne. 

Det vil på en mere effektiv måde 

kunne videreudvikle politikarbejdet 

indenfor landsforbundet, så aktive 

medlemmer primært kan arbejde 

med de egentlige politiske opgaver 

og ikke med for mange mere 

indadvendte organisatoriske opgaver. 

Vi har revisorsuppleanter 

nok! En klarere struktur vil også 

skabe bedre vilkår for en tydeligere 

kommunikation. 

Det politiske brændstof 

Afgørende er dog stadigvæk, at 

det vigtigste politiske brændstof er 

den energi, som det enkelte medlem 

vælger at bruge på det politiske 

arbejde. Denne frivillige ressource 

er - uanset vedtægternes 

udformning - det vigtigste drivmiddel, 

men vi tror, at vores forslag vil 

kunne skabe bedre rammer for 

politik-udviklingen i landsforbundets 

øverste led og 

dermed også styrke kvaliteten 

i de politiske debatter 

i Hovedbestyrelsen - 

ikke mindst hvis Hovedbestyrelsen 

vil følge udvalgsarbejdet 

tættere og mere 

nysgerrigt. Der skal være 

gensidig inspiration og løbende 

udspil til debat om radikal politik. 

GRUNDLOVSMØDE 

Traditionen tro afholdes Det Radikale 

Venstres grundlovsmøde på 

Horsens Kunstmuseum 

Torsdag den 5. juni kl. 14.00. 

Årets grundlovstaler er: 

Folketingskandidat i Horsens-Gedved-kredsen,byrådsmedlem 

i Kolding 

Henrik Larsen 

Mød en politiker på vej frem! 

Cafeen er åben. Tag venner og naboer med til 

et hyggeligt og berigende arrangement! 

Venlig hilsen 

Bestyrelsen, DRV Horsens 



7

Åh nej ikke vedtægter, for mange 

synes det kedeligt og et nødvendigt 

onde, derfor er det også kun 

et fåtal af medlemmerne der deltager 

i den igangværende proces 

med nye vedtægter. 

I virkeligheden er det en vigtig proces, 

for vedtægterne er jo rammerne 

om det politiske arbejde vi 

udfører i Det Radikale Venstre, og 

det er nødvendigt med justeringer 

en gang i mellem i takt med udviklingen 

i samfundet. 

Medlemmerne har behov for og 

ønske om at snakke politik, især 

de mange nye medlemmer vi får i 

denne tid, de gider ikke snakke 

organisation, hvem kender ikke situationen 

på bestyrelsesmøder og 

generalforsamlinger, hvor hele aftenen 

går med at snakke med at 

tale om organisation og at organisere, 

at det politiske slet ikke kommer 

med. Dog er det sådan at al 

politisk aktivitet kræver organisering, 

det kommer vi ikke uden om. 

For mig er det vigtigt at få et landsforbund 

i DRV, der satser mere på 

medlemmernes ideer til politisk 

indhold, at styrke den politiske del 

af landsforbundet, sætte det mere 

og bedre i fokus, kort sagt: Den 

gode ides vej igennem systemet, 

den skal forbedres. 


MERE POLITIK 

I vedtægtsudvalget er vi enige om, 

at det er i toppen af landsforbundet 

der er behov for de største ændringer, 

og at den politiske del skal 

styrkes. Derfor er forslaget om et 

politisk udvalg den største nyskabelse, 

sammen med de nye 6 

sektorpolitiske udvalg, hvis formål 

er at styrke den politiske gennemslagskraft 

både internt og eksternt. 

Formændene for de 6 nye sektorpolitiske 

udvalg, der afløser de 

gamle fagudvalg, samt 1 repræsentant 

for 4 netværk der skal oprettes 

for amtsformændene, 

folketingskandidaterne, EU-kandidaterne 

og kommunalpolitikerne, 

udgør det nye Politisk udvalg. Det 

skal være et stærkt udvalg der 

hele tiden har styr, overblik og ikke 

mindst, tager initiativer til nye politiske 

tiltag. 

Topstyring? 

Det er også vigtigt, at folketingskandidaterne 

og EU-kandidaterne 

der ikke tidligere har haft et forum, 

nu også får et sted, hvor de kan 

præge politikken og samtidig 

styrke deres kvalifikationer. 

Er det ikke topstyring vil nogen 

sige, og hvordan kommer det enkelte 

medlem ind i billedet? Hovedbestyrelsen 

vælger et antal medlemmer 

ind i de nye udvalg, de be- 

høver ikke at være HB-medlemmer, 

derudover skal amterne som 

tidligere vælge et medlem til hvert 

udvalg med stemmeret og udvalgene 

vil fortsat være åbne for andre 

interesserede der har de 

samme rettigheder, dog ikke 

stemmeret. Med de ændringer der 

sker vil det politiske indhold og 

proces bliver styrket til gavn for 

det enkelte medlem. 

De lokale led 

I udvalget er vi enige om, at de 

nuværende vedtægter ikke behøver 

de store ændringer på de lokale 

led som lokal, kreds og amt, 

selvfølgelig vil der være justeringer 

her og der når vi nu er i gang 

med et eftersyn. I de lokale led er 

der frie muligheder for at organisere 

sig som man vil, samarbejde 

på tværs af kommuner , 

kreds og amt og samarbejde 

med andre foreninger 

ofte græsrødder. Det 

er vigtigt at komme i kontakt 

med så mange som 

muligt. Og den nye teknologi 

er også brugbar, 

mange steder er grupper 

der deltager i debat over nettet og 

på den måde får udbredt det politiske 

budskab. 

Vandene skilles 

På et enkelt punkt er jeg i mindretal 

i udvalget, det er i afsnittet 

om medlemskab. Overskriften 

Af Steen Hansen 

Formand for Koldingkredsen 

Medlem af vedtægtsudvalget 

er: Ret til medlemskab af DRV 

har enhver —— o.s.v., og flertallet 

foreslår følgende tilføjelse: - 

Som ikke er opstillet på en liste, 

hvor der samtidig og samme 

sted er anmeldt en radikal liste. 

Denne tilføjelse er jeg imod, da 

jeg finder den overflødig og i nogle 

tilfælde skadelig. Det vil få betydning 

ved kommunevalgene hvor 

der mange steder har været radikale 

opstillet på borgerliste, 

selvom der har været opstillet en 

radikal liste, men hvor mulighederne 

for valg er større på en 

borgerliste, og det får betydning 

ved EU-valgene for dem der opstiller 

på Junibevægelsen 

og Folkebevægelsen. 

Vi risikerer 

at miste i øvrigt gode folk. 

For mig er det et brud på 

partiets frihedstraditioner, 

og som sagt også overflødigt, 

da vi indtil dato har 

kunnet håndtere de få situationer, 

hvor det har givet problemer. 

Og så mener jeg det er 

indførelse af en eksklusivparagraf 

af bagdøren, som vi i øvrigt 

har været så stolte af - som 

det eneste parti – ikke at have. 



9

Endnu et politisk år nærmer sig 

i skrivende stund sin afslutning. 

Endnu et år uden den 

store radikale indflydelse er 

gået. Og helt ærligt: Det er ikke 

så ringe endda, at vi ikke har 

taget del i regeringens mange 

mærkværdige beslutninger. 

Det skurer måske slemt i mange 

radikale ører, at vi er uden for indflydelse, 

men hellere det end medvirke 

positivt til den drejning vores 

samfund tager i disse år og måneder. 

Man kan med rette spørge om, 

hvor regeringen er ved at føre Danmark 

hen? 

Krigsførende nation: 

Vi er blevet en krigsførende nation, 

der uden om FN har taget aktivt 

del i invasionen af Irak. Det gamle 

styre i Irak skal ikke forsvares, 

men traditionen med at agere på 

et FN-mandat er brudt. Den europæiske 

enhed er brudt, og vi er 

alene nu vedhæng til et USA, hvor 

alene olieinteresserne råder præsidenten 

og hans høge. 


Hvor går Danmark hen? 

Udlændingeområdet: 

Vi indfører stramninger på 

udlændingeområdet, således at 

danskere nu ikke kan bosætte sig 

i deres eget land med deres udenlandske 

ægtefæller. Og regeringen 

og hjemstavnspartiet er nærmest 

stolte af det. Den frie kærlighed 

har det bestemt ikke nemt. 

Skattepolitik: 

Vi får minimale skattelettelser, der 

ikke stimulerer økonomien, og 

tværtimod betyder endnu flere 

markante nedskæringer i den offentlige 

sektor. Tilmed går ejendomsskatterne 

fri, selvom skatteeksperter 

og andre taler for, at 

sænke personskatterne fremfor 

ejendomsskatterne. Konsekvenser 

er, at unge der skal etablere 

sig på boligmarkedet får det sværere, 

mens de ældre generationer 

endnu en gang forgyldes. Det sidste 

er alle sikkert ikke enige med 

mig i, men jeg er af den overbevisning, 

at regeringen bevidst satser 

på at tækkes den ældre 

stemmetunge generation fremfor 

fremtidens generationer. 

Frit valgspolitik: 

Vi får frit valg mig her og der. Seneste 

eksempel er, at regeringen 

nu mener, at kommunerne skal 

indføre totalt frit valg på folkeskoleområdet, 

således at man som forældre 

kan placere sit barn i en hvilken 

som helst skole. Det lyder jo 

godt, men er det realistisk, og er 

der overhovedet et problem i dag? 

En folkeskole har jo en begrænset 

fysisk kapacitet. Skal vi så 

bygge til på nogle skoler og lade 

andre stå tomme? Det bliver uhyggeligt 

dyrt for kommunerne. Og 

problemet er i virkeligheden ikke 

eksisterende i de fleste kommuner. 

Vi har jo et frit skolevalg i dag. 

I min egen kommune, Kolding, har 

7 elever ikke fået opfyldt deres første 

ønske til det kommende skoleår. 

Ud af 700 elever vel at 

mærke. 

Med andre ord problematiserer 

regeringen i virkeligheden mere 

Af Henrik Larsen, folketingskandidatHorsens-Gedvedkredsen 

tingene end noget som helst andet. 

Regeringen fører Danmark ud 

af en ny vej, som jeg er glad for, at 

vi ikke følger i vores parti. Indflydelse 

eller ej. Jeg tror også, at flere 

og flere blliver opmærksomme på 

det uhensigtsmæssige i regeringens 

kurs, og derfor skal der nok 

blive brug for DRV’s indflydelse 

igen. 

Jeg ser frem til næste valg. God 

sommer og tak for opbakningen i 

det forgangne år. 



11


Referat af generalforsamling 

2003 i DRV, Horsens 

Mødet blev afholdt i Vitus Bering CVU’s 

lokaler på Slotsgade 9 den 22. april 

2003. 

Tilstede: Jakob Schow-Madsen, Knud 

Erik Jørgensen, Hans Hansen, Peder 

Kirkeby, Henrik Larsen, Helle Lindkvist, 

Kirsten Bille, Assia Zouaoui, Erling 

Worm, Kåre Holst, Ib Løndahl og Birgit 

Juel Martinsen. 

1. Valg af dirigent m.m. – Jakob 

Schow-Madsen valgtes som dirigent, 

Knud Erik Jørgensen som 

stemmetæller og Birgit Juel 

Martinsen som referent. 

2. Formandsberetning – Hans 

Hansen aflagde som formand 

beretning. Årets begivenheder blev 

gennemgået krydret med politiske 

og organisatoriske betragtniger: 

· Grundlovsdag med Elsebeth Gerner 

Nielsen – velbesøgt og vellykket. 

· Ved Folketingets åbning med Anders 

Samuelsen, Jan Trøjborg (S) 

og Irene Simonsen (V) – knap så 

velbesøgt af radikale medlemmer, 

men af andre. Et spændende og 

vellykket arrangement, som ønskes 

gentaget. 

· Kvindernes Internationale Kampdag 

med Mette Bock, Anna Marie 

Illum og Jette Christensen – 

afholdt på Horsens Handelsskole. 

Spændende indlæg, men åbenbart 

ikke noget der kan samle 

dagens kvinder. Beskedent frem- 

møde afspejler måske manglende 

kampvilje? 

· Møde arrangeret i samarbejde 

med Udvalget for etniske minoriteter 

med Elsebeth Gerner Nielsen 

afholdt på Horsens Uddannelsescenter 

med stort fremmøde. 

· Møde med Søren Bald om vedtægtsændringer 

i Det Radikale 

Venstre. God diskussion, men 

ikke så interessant for menige 

medlemmer, i hvert fald ingen 

menige fremmødt. 

· Politisk blev bl.a. folkeskoleforliget, 

krigen i Irak og opppositionspolitikken 

kommenteret. 

· Formandsberetningen blev taget 

til efterretning. 

3. Regnskab – Knud Erik Jørgensen 

fremlagde regnskabet. Det blev 

enstemmigt vedtaget. 

4. Kontingent – Kontingentet forbliver 

uændret. 

5. Indkomne forslag - Ingen 

6. Arbejdsplan for det kommende 

år 

Hans Hansen fortalte at der ikke 

var lagt en konkret arbejdsplan, 

men ønsket er at fortsætte i 

samme stil som det forløbne år. 

Grundlovsdagsarrangementet er 

planlagt med folketingskandidat 

Henrik Larsen som taler. Derudover 

ønsker DRV at deltage aktivt 

i Kulturnatten, og dette forberedes 

allerede. 

Helle Lindkvist opfordrer til at fast- 

holde Ved folketingsårets åbning, 

men at være noget tidligere ude 

med at engagere de lokale folketingsmedlemmer, 

da det er svært 

at koordinere deres kalendere med 

kort varsel. Jacob Schow-Madsen 

støtter forslaget med en kommentar 

om at der giver livlig debat, når 

alle de lokalt repræsenterede partier 

deltager. 

7. Valg af formand –Hans Hansen 

genvalgtes som formand. 

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer 

– Helle Lindkvist ønskede ikke 

genvalg. Knud Erik Jørgensen ønskede 

genvalg og tre nye stillede 

op til valg til bestyrelsen. Efter 

kampvalg blev stemmetallene: 

Kåre Holst: 9 

Assia Zouaoui: 8 

Knud Erik Jørgensen: 8 

Karim Azizi: 5 

Valgt til bestyrelsen for to år er følgelig: 

Kåre Holst, Assia Zouaoui 

og Knud Erik Jørgensen 

9. Valg af suppleanter – Karim 

Azizi og Erling Worm blev valgt 

10. Valg af revisor og revisorsuppleant 

– Anders Tornbjerg og 

Flemming Schmidt blev genvalgt 

in absentia for to år. 

11. Valg af delegerede til Landsmødet 

– Hans Hansen, Peder 

Kirkeby, Assia Zouaoui og Kåre 

Holst. 

12. Valg af amtsdelegeret - Deltagelse 

i amtsbestyrelsen indgår i 

bestyrelsens konstituering; der 

findes ikke længere en egentlig 

amtsdelegeret. 

13. Opstilling af folketingskandidat 

Henrik Larsen blev genvalgt uden 

modkandidater. 

14. Politisk drøftelse – Henrik Larsen 

lagde ud med et politisk oplæg 

efter sit første år som folketingskandidat: 

· Det har på flere måder været et 

anderledes år. Anderledes at være 

kandidat, fordi DRV er udenfor regering. 

Vi får ikke hele tiden skylden 

for alting, til gengæld står vi 

udenfor indflydelse. Folketingsgruppen 

lader til at have svært ved 

at acceptere tingenes tilstand. 

Anderledes at være dansker, fordi 

vi er blevet en krigsførende nation. 

”Hjemstavnspartiet” er blevet ordførende 

og niveauet for politisk 

debat har ændret sig. Vi har fået 

tre socialdemokratier og det egentlige 

SD kan ikke finde ud af at 

være det. Populismen har vundet 

indpas. 

· Velfærdstaten har problemer: Der 

er brug for grundlæggende reformer, 

men ingen tør gennemføre 

dem. 

· EU-politikken er for passiv: hvad 

vil vi med vores forbehold? Vi bør 

have en folkeafstemning inden 1. 

juli 2004, forud for Sveriges afstemning 

i september 2004. HL 

tror vi får et valg snart, da Anders 

Fogh med en ny sammensætning 

af folketinget kan komme udenom 

Dansk folkeparti og få et nyt og 

helt EU. 

· Ang. kommunalreformen: DRV 

bør være mere aktive. Der er to 

niveauer i arbejdet: nedlæggelsen 

af amterne og sammenlægning af 



13

mindre kommuner. 

· Ang. Folkeskoleloven: HL er ikke 

så bange for den. Evaluering behøver 

ikke være negativt. Man kan 

bruge det til noget. 

· Ang. skatteforliget: Godt vi er 

udenfor! DRV har mindre indflydelse 

på området pt. men til gengæld 

kan vi måske få tegnet en 

skarpere profil. Anders Samuelsens 

skatteoplæg er godt, fordi det 

er baseret på lavere personskat. 

· DRV skal være et seriøst oppositionsparti 

– vi skal ikke bare være 

nej-sigere. Der er gode tiltag i oplægget 

”Hvis vi havde 90 mandater”. 

· Regeringen skal til at forhandle 

med kommunerne. Det bliver 

spændende, da parterne er langt 

fra hinanden, men begge har 

venstremænd i front. Den lave 

vækst vil kræve serviceforringelser. 

· En spådom om den kommende 

finanslov: mere til de ældre, mindre 

til bistand og integration. Samfundsmæssigt 

er det et problem, 

at social- og sundhedssektoren er 

blevet lavstatus, her skal der gøres 

en indsats. 

· Tilsidst en kommentar om at være 

kandidat: Synligheden har ikke 

været så stor. En mulighed i fremtiden 

kan være ”Tupperpolitik” – 

homeparties med folketingskandidaten. 

Vi må finde alternative 

kommunikationsformer. 

Hjemmesiden skal op og køre 

igen. 

**** 


Efterfølgende kommentarer og 

debat: 

Ib Løndahl: HL er hård ved pensionisterne 

– der er forskel på hvordan 

man er stillet, nogen har brug 

for en hånd. 

Jakob Schow-Madsen: Det er ikke 

en social begivenhed at blive 65. 

Et andet problem: Man burde ikke 

kunne fastfryse ejendomsskatten, 

da det er de rigeste det tilgodeser. 

Peder Kirkeby: Kommentar vedr. 

Tyrkiet og danskeres fordomme 

inspireret af studietur: Tyrkerne 

opfatter os som fulde af fordomme 

og det bremser deres optagelse i 

EU. De tyrkere vi har i DK er ”dem 

der ikke kunne bruges” – verden 

er anderledes i Tyrkiet end de opfatter 

den. Peder mener vi bør slå 

et slag for Tyrkiet, da det er en 

demokratisk stat på kanten til den 

arabiske verden. 

Helle Lindkvist: Men problemet er 

deres forhold til menneskerettigheder 

– de skal nok komme 

med senere. 

Henrik Larsen er enig – ligesom 

Jakob. Ib: Tyrkiet er det bedste 

demokrati i mellemøsten. Assia: 

Tyrkiet er blevet svigtet af Nato. 

Helle Lindkvist: Mht. sundhedsområdet. 

De 1,5 mia der er tilført 

er en lykkepose. I virkeligheden 

bliver pengene brugt på overarbejdsbetaling. 

Ikke alle ventelister 

er reelle. Det er beskæmmende 

at pengene er taget fra områder, 

hvor der mere behov. 

Kåre Holst: Et provokerende spm: 

hvornår kan man sende flygtninge 

fra Irak hjem? Herefter en længere 

diskussion om flygtninge og integration, 

der er svær at opsum- 

Farvel! 

Helle Lindkvist 

sagde farvel - og 

forhåbentlig på 

gensyn - efter et 

meget aktivt politisk 

liv, hvor hun 

både har været 

formand og 

byrådskandidat - meget tæt på at 

blive byrådsmedlem. Særdeles 

velfortjent fik Helle overrakt 

en symbolsk vingave 

og en stor tak for sin indsats 

ved generalforsamlingen. 

Vi vil savne hende 

i bestyrelsesarbejdet! 

mere. En svær diskussion uden 

endegyldigt svar. 

Evt. Jakob Schow-Madsen overrækker 

Helle Lindkvist nogen flasker god 

rødvin som tak for den store indsats 

som bestyrelsesmedlem og formand 

for DRV i Horsens. 

En ny bestyrelse er på plads 

Og goddag! 

To nye ansigter kom ind i bestyrelsen: 

Assia Zouaoui og Kaare 

Holst. Den øvrige bestyrelse byder 

dem hjerteligt velkomne og 

glæder sig til samarbejdet. 

I næste nummer af B-Posten 

kommer en nærmere præsentation 

af bestyrelsen. 



15

B-posten 

Kalender alender alenderen alender en 

TID BEGIVENHED STED 

JUNI 

5. Grundlovsmøde Horsens Kunstkl. 

14.00 med Henrik Larsen museum 

Carolinelundsvej 

2 

JULI 

Sommerferie! 

16 

B-posten produceres af og for Det Radikale Venstre, Horsensog 

Gedvedkreds. 

Redaktionen består af: 

Assia Zouaoui og Birgit Juel Martinsen 

Alle indlæg er velkomne! Skriv til: 

familien.martinsen@adr.dk 

eller 

assia@mailme.dk 

Det Radikale Venstre i Horsens og Gedved

B-posten - Radikale Venstre

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?