28.07.2013 Views

Ældre kvindelinje Børn af marie Sophie Thørche - Foreningen Pierre ...

Ældre kvindelinje Børn af marie Sophie Thørche - Foreningen Pierre ...

Ældre kvindelinje Børn af marie Sophie Thørche - Foreningen Pierre ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

50<br />

Peter la Cour<br />

Født 14. november 1798 i Odder. Død 25. maj 1862.<br />

Søn <strong>af</strong> Jørgen la Cour (nr. 09) og Charlotte la Cour.<br />

Blev efter faderens død i 1809 sat i en slags realskole<br />

i Århus og blev konfirmeret i 1812. Var i 1813 huslærer<br />

i Vendsyssel, og i 1814 skriver hos herredsfogeden<br />

i Hadsherred og 1815 hos by- og herredsfogeden i<br />

Kolding. I 1819 kom han på Lyngby Seminarium og<br />

dimitteredes derfra i 1820 med udmærkelse. Han var<br />

derefter huslærer hos præsten Budtz i Torsager, indtil<br />

han i 1822 blev lærer ved Domsognets Borgerskole i<br />

Århus, og i 1824 andenlærer ved den kirketerpske borgerskole<br />

i Randers, men opgav dette embede i 1827 for<br />

at kunne tage studentereksamen. Han blev student<br />

i 1829 og tog 2. eksamen, men blev <strong>af</strong> en gentagen,<br />

hårdnakket tyfus tvunget til at opgive teologien. Hans<br />

helbred var blevet nedbrudt ved overanstrengelse og<br />

knappe kår. Han boede dengang på et lille kvistværelse<br />

sammen med sin fætter, den senere general la Cour,<br />

og de havde begge meget at fortælle om, hvorledes de<br />

måtte hjælpe sig på forskellig måde for at få pengene<br />

til at slå til. I 1832 oprettede han et institut på Christianshavn,<br />

hvilket han atter solgte i 1835, og blev derefter<br />

kirkesanger i Fakse. Men hans tunge sind og små<br />

kår og hans svage helbred må have trykket ham. Han<br />

følte igen trang til forandring og opgav embedet 1843,<br />

efter at han i 1842 ved sin bror Laurits’ hjælp havde<br />

forpagtet og betingelsesvis købt Margrethelund ved<br />

Ebeltoft, hvor han tillige oprettede en kostskole, der<br />

var både søgt og agtet. Margrethelund var en almin-<br />

38<br />

Tredje slægtled (Nr. 50-54)<br />

yngre mandelinje<br />

<strong>Børn</strong> <strong>af</strong> Jørgen la Cour (nr. 09)<br />

(nr. 50-54)<br />

delig lille bondegård, og med gården fulgte en <strong>af</strong>tægtsfamilie,<br />

mand, kone og en svag datter, så det var altid<br />

svært for Peter la Cour at sk<strong>af</strong>fe de nødvendige penge<br />

til veje. Selv var han dårlig til at gå, og han måtte oftest<br />

ride i marken, når han skulle tilse folkene. Han havde<br />

som barn ofte krampe, og i et sådant anfald trak den<br />

venstre fod sig sammen, så den halve fod lå opad. Da<br />

støvlen måtte syes derefter, troede man, at han var født<br />

med klumpfod, hvad han ikke var. Nogle år efter deres<br />

bryllup blev hans kone syg i sin højre hånd, skåret<br />

<strong>af</strong> en rusten kniv, og efter et meget langt sygeleje blev<br />

hånden stiv og ubrugelig. Disse to svagheder hæmmede<br />

dem meget og gjorde det ofte besværligt for dem.<br />

I 1859 fik han Margrethelund endelig overdraget, og<br />

han døde her 25. maj 1862. Andrea Lønborg Jensen<br />

(gift med lithogr<strong>af</strong> Harald Jensen), der i 1849 som<br />

tolvårspige kom til Margrethelund for, at være Ane la<br />

Cours højre hånd, og blev hos dem i 15 år, har i sin tid<br />

nedskrevet nogle linjer om Peter la Cour, hvor<strong>af</strong> skal<br />

gengives følgende:<br />

“Når jeg skal give en lille karakteristik <strong>af</strong> onkel Peter,<br />

så må jeg sige, at han var det bedste og ædleste menneske,<br />

og at jeg elskede ham, han var også en smuk<br />

mand med sit fine og noble væsen. Han lignede mere<br />

en præst end en landmand, og han kunne ret more sig,<br />

når stundom folk kaldte ham “hr. Pastor”. Men når jeg<br />

nu omtaler, at han var meget streng og respektindgydende,<br />

så må man huske på den tid, han tilhørte. Den<br />

frihed, som vi nu lever i, kendte man ikke dengang.<br />

Havde man forset sig, da var man ikke glad, før man<br />

havde hans tilgivelse; men så kunne han være så blød<br />

og kærlig, ja elskelig som få. Han var ikke praktisk anlagt,<br />

og meget kunne have været bedre og anderledes,<br />

om han havde været lidt mere elastisk. Vi havde det<br />

altid lidt svært for udkommet, og vi havde ingen omgang<br />

med fremmede. Vor oplivelse lå på Skærsø, og<br />

der var vi for det meste, når vi tog ud. Stundom tog<br />

vi også til Nimtofte eller Ålsø til hans bror Christian.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!