Ældre kvindelinje Børn af marie Sophie Thørche - Foreningen Pierre ...
Ældre kvindelinje Børn af marie Sophie Thørche - Foreningen Pierre ...
Ældre kvindelinje Børn af marie Sophie Thørche - Foreningen Pierre ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
50<br />
Peter la Cour<br />
Født 14. november 1798 i Odder. Død 25. maj 1862.<br />
Søn <strong>af</strong> Jørgen la Cour (nr. 09) og Charlotte la Cour.<br />
Blev efter faderens død i 1809 sat i en slags realskole<br />
i Århus og blev konfirmeret i 1812. Var i 1813 huslærer<br />
i Vendsyssel, og i 1814 skriver hos herredsfogeden<br />
i Hadsherred og 1815 hos by- og herredsfogeden i<br />
Kolding. I 1819 kom han på Lyngby Seminarium og<br />
dimitteredes derfra i 1820 med udmærkelse. Han var<br />
derefter huslærer hos præsten Budtz i Torsager, indtil<br />
han i 1822 blev lærer ved Domsognets Borgerskole i<br />
Århus, og i 1824 andenlærer ved den kirketerpske borgerskole<br />
i Randers, men opgav dette embede i 1827 for<br />
at kunne tage studentereksamen. Han blev student<br />
i 1829 og tog 2. eksamen, men blev <strong>af</strong> en gentagen,<br />
hårdnakket tyfus tvunget til at opgive teologien. Hans<br />
helbred var blevet nedbrudt ved overanstrengelse og<br />
knappe kår. Han boede dengang på et lille kvistværelse<br />
sammen med sin fætter, den senere general la Cour,<br />
og de havde begge meget at fortælle om, hvorledes de<br />
måtte hjælpe sig på forskellig måde for at få pengene<br />
til at slå til. I 1832 oprettede han et institut på Christianshavn,<br />
hvilket han atter solgte i 1835, og blev derefter<br />
kirkesanger i Fakse. Men hans tunge sind og små<br />
kår og hans svage helbred må have trykket ham. Han<br />
følte igen trang til forandring og opgav embedet 1843,<br />
efter at han i 1842 ved sin bror Laurits’ hjælp havde<br />
forpagtet og betingelsesvis købt Margrethelund ved<br />
Ebeltoft, hvor han tillige oprettede en kostskole, der<br />
var både søgt og agtet. Margrethelund var en almin-<br />
38<br />
Tredje slægtled (Nr. 50-54)<br />
yngre mandelinje<br />
<strong>Børn</strong> <strong>af</strong> Jørgen la Cour (nr. 09)<br />
(nr. 50-54)<br />
delig lille bondegård, og med gården fulgte en <strong>af</strong>tægtsfamilie,<br />
mand, kone og en svag datter, så det var altid<br />
svært for Peter la Cour at sk<strong>af</strong>fe de nødvendige penge<br />
til veje. Selv var han dårlig til at gå, og han måtte oftest<br />
ride i marken, når han skulle tilse folkene. Han havde<br />
som barn ofte krampe, og i et sådant anfald trak den<br />
venstre fod sig sammen, så den halve fod lå opad. Da<br />
støvlen måtte syes derefter, troede man, at han var født<br />
med klumpfod, hvad han ikke var. Nogle år efter deres<br />
bryllup blev hans kone syg i sin højre hånd, skåret<br />
<strong>af</strong> en rusten kniv, og efter et meget langt sygeleje blev<br />
hånden stiv og ubrugelig. Disse to svagheder hæmmede<br />
dem meget og gjorde det ofte besværligt for dem.<br />
I 1859 fik han Margrethelund endelig overdraget, og<br />
han døde her 25. maj 1862. Andrea Lønborg Jensen<br />
(gift med lithogr<strong>af</strong> Harald Jensen), der i 1849 som<br />
tolvårspige kom til Margrethelund for, at være Ane la<br />
Cours højre hånd, og blev hos dem i 15 år, har i sin tid<br />
nedskrevet nogle linjer om Peter la Cour, hvor<strong>af</strong> skal<br />
gengives følgende:<br />
“Når jeg skal give en lille karakteristik <strong>af</strong> onkel Peter,<br />
så må jeg sige, at han var det bedste og ædleste menneske,<br />
og at jeg elskede ham, han var også en smuk<br />
mand med sit fine og noble væsen. Han lignede mere<br />
en præst end en landmand, og han kunne ret more sig,<br />
når stundom folk kaldte ham “hr. Pastor”. Men når jeg<br />
nu omtaler, at han var meget streng og respektindgydende,<br />
så må man huske på den tid, han tilhørte. Den<br />
frihed, som vi nu lever i, kendte man ikke dengang.<br />
Havde man forset sig, da var man ikke glad, før man<br />
havde hans tilgivelse; men så kunne han være så blød<br />
og kærlig, ja elskelig som få. Han var ikke praktisk anlagt,<br />
og meget kunne have været bedre og anderledes,<br />
om han havde været lidt mere elastisk. Vi havde det<br />
altid lidt svært for udkommet, og vi havde ingen omgang<br />
med fremmede. Vor oplivelse lå på Skærsø, og<br />
der var vi for det meste, når vi tog ud. Stundom tog<br />
vi også til Nimtofte eller Ålsø til hans bror Christian.