Ældre kvindelinje Børn af marie Sophie Thørche - Foreningen Pierre ...

More documents

Recommendations

Info

50 Peter la Cour Født 14. november 1798 i Odder. Død 25. maj 1862. Søn af Jørgen la Cour (nr. 09) og Charlotte la Cour. Blev efter faderens død i 1809 sat i en slags realskole i Århus og blev konfirmeret i 1812. Var i 1813 huslærer i Vendsyssel, og i 1814 skriver hos herredsfogeden i Hadsherred og 1815 hos by- og herredsfogeden i Kolding. I 1819 kom han på Lyngby Seminarium og dimitteredes derfra i 1820 med udmærkelse. Han var derefter huslærer hos præsten Budtz i Torsager, indtil han i 1822 blev lærer ved Domsognets Borgerskole i Århus, og i 1824 andenlærer ved den kirketerpske borgerskole i Randers, men opgav dette embede i 1827 for at kunne tage studentereksamen. Han blev student i 1829 og tog 2. eksamen, men blev af en gentagen, hårdnakket tyfus tvunget til at opgive teologien. Hans helbred var blevet nedbrudt ved overanstrengelse og knappe kår. Han boede dengang på et lille kvistværelse sammen med sin fætter, den senere general la Cour, og de havde begge meget at fortælle om, hvorledes de måtte hjælpe sig på forskellig måde for at få pengene til at slå til. I 1832 oprettede han et institut på Christianshavn, hvilket han atter solgte i 1835, og blev derefter kirkesanger i Fakse. Men hans tunge sind og små kår og hans svage helbred må have trykket ham. Han følte igen trang til forandring og opgav embedet 1843, efter at han i 1842 ved sin bror Laurits’ hjælp havde forpagtet og betingelsesvis købt Margrethelund ved Ebeltoft, hvor han tillige oprettede en kostskole, der var både søgt og agtet. Margrethelund var en almin- 38 Tredje slægtled (Nr. 50-54) yngre mandelinje Børn af Jørgen la Cour (nr. 09) (nr. 50-54) delig lille bondegård, og med gården fulgte en aftægtsfamilie, mand, kone og en svag datter, så det var altid svært for Peter la Cour at skaffe de nødvendige penge til veje. Selv var han dårlig til at gå, og han måtte oftest ride i marken, når han skulle tilse folkene. Han havde som barn ofte krampe, og i et sådant anfald trak den venstre fod sig sammen, så den halve fod lå opad. Da støvlen måtte syes derefter, troede man, at han var født med klumpfod, hvad han ikke var. Nogle år efter deres bryllup blev hans kone syg i sin højre hånd, skåret af en rusten kniv, og efter et meget langt sygeleje blev hånden stiv og ubrugelig. Disse to svagheder hæmmede dem meget og gjorde det ofte besværligt for dem. I 1859 fik han Margrethelund endelig overdraget, og han døde her 25. maj 1862. Andrea Lønborg Jensen (gift med lithograf Harald Jensen), der i 1849 som tolvårspige kom til Margrethelund for, at være Ane la Cours højre hånd, og blev hos dem i 15 år, har i sin tid nedskrevet nogle linjer om Peter la Cour, hvoraf skal gengives følgende: “Når jeg skal give en lille karakteristik af onkel Peter, så må jeg sige, at han var det bedste og ædleste menneske, og at jeg elskede ham, han var også en smuk mand med sit fine og noble væsen. Han lignede mere en præst end en landmand, og han kunne ret more sig, når stundom folk kaldte ham “hr. Pastor”. Men når jeg nu omtaler, at han var meget streng og respektindgydende, så må man huske på den tid, han tilhørte. Den frihed, som vi nu lever i, kendte man ikke dengang. Havde man forset sig, da var man ikke glad, før man havde hans tilgivelse; men så kunne han være så blød og kærlig, ja elskelig som få. Han var ikke praktisk anlagt, og meget kunne have været bedre og anderledes, om han havde været lidt mere elastisk. Vi havde det altid lidt svært for udkommet, og vi havde ingen omgang med fremmede. Vor oplivelse lå på Skærsø, og der var vi for det meste, når vi tog ud. Stundom tog vi også til Nimtofte eller Ålsø til hans bror Christian.
Imidlertid døde efterhånden de gamle aftægtsfolk og datteren, og gården var blevet arbejdet op, så den blev mere værdifuld. Onkel merglede sin jord, så der avledes godt, og han såede kommen på hele marker, som også gav god afgrøde, så jeg tror, ikke det var så svært for dem i de senere år. Men hans helbred blev svagere, og han var stundom meget syg. ” Om den kærlighed, hvormed hans mange elever hang ved ham, vidner den mindestøtte, de satte ham på Dråby kirkegård, og til hvilken Frederik Barfod ifølge deres ønske skrev: “Selv barnløs havde han hjerte og tanke dog for de små, hans ord var for barnesjælen som duggen for markens strå.” Gift 28. oktober 1835 i Fakse med ane Dorothea Elisabeth la Cour (f. Priergaard). Født 25. oktober 1797 i Riddersborg. Død 8. oktober 1878. Datter af Proprietær, Godsforvalter Peter Trolle Priergaard og Else Cathrine Dorothea Barfoed. Var i mange år (vist fra 1814- 1826) husjomfru hos pastor Ole Christopher Bjerre i Hunseby præstegård, men kom 1826 i huset hos sin morbror, provst H. P. Barfoed i Fakse, hvor hun derefter tilbragte den meste tid indtil sit bryllup. Efter sin mands død solgte hun Margrethelund og flyttede til Ebeltoft, hvorfra hun i foråret 1871 flyttede til København til sine søstre, enkefruerne Christiane og Sophie Barfoed, der havde været gift henholdsvis med provst Hans Peter Barfoed og pastor Magnus Kruse Barfoed, og her døde hun 8. oktober 1878. (Ingen børn) 51 Holger magarus la Cour Født 18. november 1800 i Odder. Død 6. februar 1880. Søn af Jørgen la Cour (nr. 09) og Charlotte la Cour. Blev efter faderens død i 1809 taget i huset af kammerjunker Christian Magnus von Voss. Var i henved 2 år discipel i en slags realskole i Ribe, men gik straks efter sin konfirmation i 1815 til søs og for på en mængde europæiske havne. Skønt han 1818 tog styrmandseksamen i København, gik han dog endnu 1820 som matros til Bahia. Fra dette togt er bevaret et brev (dateret Bahia of St. Salva- Tredje slægtled (Nr. 50-54) dor 28. december 1820), han skrev hjem til sin stedfader H. P. Barfoed, og hvori det bl.a. hedder: “Capitain Hedemann er en rar mand. Han gør mig alt muligt godt og tager sig meget af mig, jeg elsker ham som en fader, og han vil vist være det, såfremt jeg følger hans råd; når jeg undtager ham, er der ikke et dannet menneske om bord; dette gør mig rigtignok undertiden traurig, men kære fader de kender mit humør, det fornægter sig dog ikke selv.” Senere blev han styrmand og sejlede som sådan. Toges i 1823 til fange af spanske sørøvere ved udsejlingen fra Bordeaux, men frigjorde sig ligesom det øvrige mandskab, der bragte sørøverne fangne til København. Gik i land i foråret 1827 og indtrådte i efteråret 1827 i sameje med sin bror Lauritz om Skærsø, som broderen havde købt 2 år i forvejen. Efter at have giftet sig i 1830 førte han og hans hustru husholdningen der, men i september 1832 forpagtede han Meilgaard, som han overtog i maj 1833 og beholdt til maj 1839. I en række år ejede han forskellige gårde, undertiden to på én gang, således i 1835- 1848 Ordrupgaarden, 1839-1847 Søholt ved Stubbe sø, 1847-1852 Hjortshøjlund, 1848-1875 Kærgaard og endelig 1875 til sin død Petersminde ved Randers. En af hans døtre, Frk. Charlotte la Cour, har gennem nedenstående linjer ydet bidrag til en karakteristik af ham, idet hun skriver: “Fader var en streng, retfærdig, sandhedskærlig og ærekær mand og tillige i besiddelse af elskværdighed og en fin dannelse, kort sagt en gentleman i ordets bedste betydning. Der var altid ren luft i vort hjem, nutidens ofte lette og slibrige tale var bandlyst. Han var begavet med musisk sans, sang smukt, spillede på fløjte og satte pris på, at hans døtre sang og spillede. Han lod endog den yngstes stemme uddanne hos professor Rung i København, hvad der efter datidens begreb var ret bekosteligt. Han var også en mand, der læste meget og var vel bevandret i god litteratur, og som, da troens lys tændtes i hans hjerte, særlig læste bøger, der handlede om Guds rige. Gift 28. april 1830 i Hyllested med Edele Charlotte la Cour (f. Ingerslev). Født 24. juni 1795. Død 15. april 1880. Datter af Overkrigskommisær Hans Peter Ingerslev og Severine Elisabeth Rothe. Blev sammen med sine søskende undervist i hjemmet, men kom senere i madame Wederkincils institut i Århus, hvorhen godsejerne sendte deres voksne døtre, for at de der skulle undervises i fransk og tysk. Tilbragte vist 4 af sine ungdomsår hos sin moders brødre, præsten dr. theol. W. H. Rothe ved Trinitatis kirke i København og general, 39
Page 1 and 2: 100 Peder Christian Thørche Født
Page 3 and 4: mynderes uredelighed. Forsamlingen
Page 5 and 6: Vejle d. 8 marts havde trukket sig
Page 7 and 8: teresse, ja jeg kan gerne sige kær
Page 9: Tredje slægtled (Nr. 47-49) yngre
Page 13 and 14: I 1823 forflyttedes imidlertid hans
Page 15 and 16: overfor hendes børn og børnebørn
Page 17 and 18: det måtte være dem, de ventede. H
Page 19 and 20: derom. Han færdedes netop ved denn
Page 21: Gift første gang 25. maj 1835 med

Ældre kvindelinje Børn af marie Sophie Thørche - Foreningen Pierre ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?