Ældre kvindelinje Børn af marie Sophie Thørche - Foreningen Pierre ...

More documents

Recommendations

Info

10 Peder David la Cour Født 16. juni 1790 i København. Død 10. september 1848. Søn af Niels la Cour (nr. 02) og Georgia Nicoline la Cour. Kom i 1800 i Viborg Latinskoles nederste klasse. Student (privat dimissioneret fra Viborg) 1809. Blev straks efter huslærer på Boltinggård hos prokurator, senere birkedommer Johannes Otto Holm, med hvem han siden flyttede til Højrupgård. Tog dansk juridisk eksamen 1812. Købte Møllemosegård, Hillerslev sogn af birkedommer Holm i 1813 og boede her som sagfører, fra 1817 underretssagfører i Svendborg Amt. Men i 1819 flyttede han fra egnen og nedsatte sig i Svendborg. Efter længere tids sygdom døde han pludselig 10. september 1848 på Frederiks hospital i København. “De ham oftere meddelte konstitutioner i dommerembeder bar vidne om hans foresattes agtelse og erkendelse af hans juridiske dygtighed. I alle hans handlinger og utrættelige virksomhed sporedes den strengeste retsind, der i forening med hans kærlige sindelag gjorde ham agtet og afholdt af de mange, som kendte ham”, hvori også hans livlighed og selskabelige evner bidrog. Gift 12. juni 1811 i Højrupgård med ane Clausine la Cour (f. Haastrup). Født 14. april 1786 i Svanninge Hestehave. Død 26. maj 1863 i Svenborg. Datter af Skytte Hans Håstrup og Margrethe Beate Holm. Hun tjente ligesom sin mand hos birkedommer Holm, først på Boltinggård, siden på Højrupgård. Levede som enke i Svendborg. (9 børn – nr. 19-27) 30 Tredje slægtsled (Nr. 10-16) 3. SLÆGTLED Ældre mandelinje Børn af Niels la Cour (nr. 02) (nr- 10-16) 11 Kierstine Elisabeth agnete la Cour Født 27. november 1792. Død 30. oktober 1794. Datter af Niels la Cour (nr. 02) og Georgia Nicoline la Cour. (Ingen børn) 12 Otto august la Cour Født 12. februar 1796 på Gamle-Skivehus. Død 8. august 1860. Søn af Niels la Cour (nr. 02) og Georgia Nicoline la Cour. Kom efter sin moders død i 1804 til justitsråd Schénau i Lemvig, på hvis kontor han senere blev sat. I 1812 købte han Svendsholm i Staby sogn, der hørte under Pallesbjærg og sammen med denne ejedes af hans tilkommende svigerfader, købmand Christen Strandbygaard. Men i 1822 afstod han den (for 3200 rigsdaler) til sin svoger N. A. Strandbygaard. I en tid var han forpagter af Østergård, en afbyggergård under Rydhave, men købte i 1824 Øgelstrup ved Nørre Vosborg og boede der i 3 år, til 1827, da han solgte den til svogeren Lars Jepsen. Samme år købte han Thimgård (i Thim sogn) som han igen afhændede i 1840. I 1834 valgtes han til stænderdeputeret for Viborg-Ribe stifters sædegårdsejere og mødte som sådan 1836 og 1838 i Viborg. Han fremsatte sammen med proprietær Fønss i 1836 andragende om forandring i de gældende bestemmelser for kreaturers optagelse for på den måde at fremme markfreden. Der nedsattes en komité, men hans forslag vedtoges ikke. Samme år (15. maj 1836) gjorde han sig til talsmand for statens ansvarlighed for sine embedsmænd, idet hans forslag gik ud på, at staten skulle påtage sig at erstatte vedkommende de tab, som forårsages ved skifteforvalteres og overfor-
mynderes uredelighed. Forsamlingen anså det “under visse modifikationer tilrådeligt”, og med 33 Ja mod 16 Nej vedtog man, at petition desangående skulle indgives. Under sessionen 1838 tog han især ordet til gunst for den jyske race, som “Jyllands hele vesterland . . . så gerne vil beholde . . . så ublandet som muligt; . . . der er ingen hel - eller halvblodshingste i Thisted, Ringkøbing eller Ribe Amter, og man ønsker ej heller nogen” (Stændertidende 1838 1. R. Sp. 1083). I den i sin tid så omtalte stændervise får Otto August også sit vers, der lyder: Og vil du have en model på studepranger-Jyskhed, la Cour en sådan er så vel, som Josef var på kyskhed. Verset skyldes, som de fleste andre af versene i stændervisen, herredsfoged J. P. With, der i sine noter dertil karakteriserer Otto August med de ord: “Havde kun sands for vesteregnen og husbønder. Han ivrede meget imod bønderkarlenes emancipation.” (Saml. jysk. Hist. og Top. 3 R. 6 B. 8.154). Året før han solgte Thimgård, havde han (1839) købt Stensmark ved Grenå, men afstod den atter 1845 til sin svigersøn Niels Peter la Cour. 1844-51 ejede han Sarlyst ved Århus, 1851-57 Åbjerg ved Ringkøbing. Fra 1850-53 var han tiende-kommissær for Århus amt. Efter i 1857 at have solgt Åbjerg flyttede han til Århus, i hvis nærhed han byggede Katrinebjærg, hvor han boede fra efteråret 1858, og hvor han døde 8. august 1860. Han var en virksom, dygtig og brav mand, der kunne være meget livlig og underholdende, men stundom også lunefuld. Gift 3. februar 1816 på Rammegård med ane Cathrine la Cour (f. Strandbygaard). Født 21. oktober 1796 i Ringkøbing. Død 8. marts 1879. Datter af Købmand Christen Strandbygaard og Christiane Dorthea Rindom. Vedblev i fjorten år efter sin mands død at bo på Katrinebjærg, men solgte den 1874 og flyttede til Århus. (11 børn – nr. 28-39) 13 Niels Georg la Cour Født 11. december 1797 i Viborg. Død 21. december Tredje slægtsled (Nr. 10-16) 1876 i København. Søn af Niels la Cour (nr. 02) og Georgia Nicoline la Cour. Som barn fulgte han sin fader og dennes kompagni, hvor det lå i kvarter, og var endogså selv væbnet med i kamp mod en engelsk barkasse ved Ebeltoft 1809. Året efter lykkedes det ham at blive antaget som landkadet på 90 rigsdalers betaling med kost og ophold på landkadetakademiet, og 10. januar 1810 indtrådte han i den daværende yngste skoleklasse, hvorved hans inderligste ønske blev opfyldt, da hele hans hu stod til den militære stand. Hans søn, oberst Victor Dornonville de la Cour, har i et omfangsrigt manuskript: “Af mit liv og min tid, erindringer nedskrevne fra november 1908 til november 1914 og derefter lejlighedsvis supplerede”, fortalt følgende om sin faders optagelse på landkadetakademiet. Det grunder sig på generalens egen meddelelse, som “har præget sig fast i min hukommelse”. “Min fader, en stor og stærk prygl af en dreng på lidt over 12 år, er ene ankommen til København, for efter modtagen tilsigelse at melde sig på landkadetakademiet. Med en hel del besvær er han, ved at spørge sig for, nået ud til Akademigade og betræder nu med en vis hellig gysen, men dog frejdigt nok, for første gang, kommende ind igennem lågen i Akademigade, landkadetakademiets enemærker. Der er tomt i gården, og gående langs med den store bygning - i Jylland havde han aldrig set så stort et hus - kom han igennem en stor port ind i forhallen, fra hvilken der førte trapper op til de øvre etager. Medens han går op af disse, hører han nogen komme springende rask ned ad trapperne og bliver glad, da han ser, det er en kadet. Han må kunne vise ham tilrette og sige ham, hvor han skal henvende sig. Kadetten standser og måler den civile fremtoning med store øjne. “Med forlov” siger min fader på bredt jysk, “kan han ikke vise mig, hvor kontoret er?” “Hvad er du for én, og hvor kommer du fra?” er kadettens svar med stærk holstensk accent. “Jo, jeg skulle melde mig her i dag for at blive landkadet, og jeg er fra Jylland!” svarer min fader. “Ih, så er du jo en jysk tranlampe!” siger kadetten, og ligeså hurtigt replicerer min fader: “Jamen så er du en tysk vindbeutel!” hvorpå kadetten langer min fader en knaldende lussing. Men den jyske tranlampe er ikke forknyt, han giver kadetten råt for usødet, og da det under slagsmålet snart viste sig, at jyden var den stærkeste og den sejeste, så indskrænkede kadetten sig til defensiven, idet han tog stilling med ansigtet mod væggen, gemmende hovedet i de korslagte arme og søgte at holde sin modstander fra livet ved at sparke bagud. 31
Page 1: 100 Peder Christian Thørche Født
Page 5 and 6: Vejle d. 8 marts havde trukket sig
Page 7 and 8: teresse, ja jeg kan gerne sige kær
Page 9 and 10: Tredje slægtled (Nr. 47-49) yngre
Page 11 and 12: Imidlertid døde efterhånden de ga
Page 13 and 14: I 1823 forflyttedes imidlertid hans
Page 15 and 16: overfor hendes børn og børnebørn
Page 17 and 18: det måtte være dem, de ventede. H
Page 19 and 20: derom. Han færdedes netop ved denn
Page 21: Gift første gang 25. maj 1835 med

Ældre kvindelinje Børn af marie Sophie Thørche - Foreningen Pierre ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?