Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...

D a n s k eOfficerer 

Nr. 

JANUAR 1 2001 

Linieofficerernes Nyhedsmagasin 

Vagtafløsing i Forsvarsministeriet

eOfficerer 

D a n s k 


Danske Officerer 


Nr. 1-2001, 10. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af 

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 

(HOD) 

Vester Voldgade 104, 1552 København V. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: + 45 33 14 46 26. 

HOD’s website: 

http://www.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

Informationschef Henning Lahrmann, Djfb. 

(administrerende) 

Privat tlf.: 3331 0441 

Mobil: 4053 1810 

E-mail: lahrmann@post11.tele.dk 

Oberst Steen G. Martinussen 

(ansv.h. redaktør) 

Privat tlf.: 3555 0984 

Mobil: 2087 3326 

E-mail: steen@hod.dk 

Kronikredaktør K. A. Thomsen, 

Privat tlf. 5835 1817 

Privat fax: 5835 6290 

Mobil 2168 0079 

Redaktionsudvalg: 

Oberst Steen G. Martinussen 

Major Stanley M. Nielsen 

Privat tlf.: 9752 3782 

E-mail: stanley_nielsen@post.tele.dk 

Kommandørkaptajn Chris T. Sørensen 

Privat tlf.: 9842 9607 

E-mail: chris.kirsten@mail.tele.dk 

Major Bjarne Terkelsen 

Tj.tlf.: 9819 4222 

Privat tlf.: 9824 3486 

E-mail: terkel@email.dk 

Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: 5761 0433 

Privat tlf.: 3535 6144 

E-mail: ebm@city.dk 

Tryk: Niels Larsens Bogtryk ApS. Udlejrevej 31-3, 

3650 Ølstykke. Tlf. 47 17 45 56. 

Oplag: 7.200 eksemplarer. Bladet udkommer 

månedligt (undtagen juli). 

Abonnement: 444,- kr. pr. år. 

Skriv til 

Danske Officerer 

Indlæg til Danske Officerer skal være redaktionen i 

hænde senest den 30. i den forudgående måned. 

Normalt bør læserbreve ikke overstige 300 ord. 

Disketter modtages med glæde (dog uden virus). 

Men brug også gerne redaktørens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Indlæg, der fremkommer under navn eller mærke, 

udtrykker forfatterens mening og kan ikke 

tages som udtryk for organisationens eller bladets 

opfattelse. 

: 

Ny løn for ledere er kompliceret . . . . . . . . . . . . 3 

INDHOLD 

s. 

Leder: 

16-17 

Skives arkitektoniske perle . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Frygten for leukæmi skal fjernes . . . . . . . . . . . . 6 

Lover initiativer på fastholdelsesområdet . . . . . . 7 

tanker om en bog: 

Stikkerrab 

Arbejdsmiljø: 

Psykisk arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

s. 8-9 

Psykisk arbejdsmiljø 

Reportage: 

Langt ude og »lousy« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 

De bedste baltere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 

Kommentar: 

Et lille essay om almissens sande sjæl . . . . . . . . 13 

Tanker bag en bog: Stikkerdrab . . . . . . . . . . . . 16 

Pensions- og løntabeller pr. 1. januar 2001 . . . 19 

Værnsfælles efteruddannelse . . . . . . . . . . . . . . 21 

Hovedbestyrelsen: 

Positive signaler om ny løn . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Godt arbejdsmiljø skal præmieres . . . . . . . . . . 23 

Skærpede fysiske krav til personellet . . . . . . . . 25 

Debat: 

Hellere personalepolitik end personelpolitik . . 27 

Åbent brev til FKO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Det er nemmere at forebygge . . . . . . . . . . . . . 28 

Savner argumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Kapitalpensionsgivende tillæg . . . . . . . . . . . . . 31 

Farvel til Hans Hækkerup . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Skives arkitektoniske perle 

s. 

s. 

4-6 

10-12 

REPORTAGE: Langt ude og »Lousy« 

Foto: Thomas Rønn 

Rødt stopsignal for Østre 

Landkommando 

Lige før julen holdt chefen, generalmajor 

H.G.C. Grüner, en afskedsreception 

på Ringsted Kaserne i anledning 

af Østre Landkommandos nedlægges. 

Her tager han imod Forsvarschefen, 

general Christian Hvidt. 

Læs mere side 26 

FORSIDEN: 

»Danmarks bedste forsvarsminister 

nogensinde« var det skudsmål 

Hans Hækkerup fik ved sin afgang 

for nylig. Her siger han velkommen 

i jobbet til sin afløser Jan 

Trøjborg. 

Læs mere på bagsiden 


LEDER: 

Ny Løn for ledere er 

kompliceret 

HOD har gennemført en medlemsdebat 

om Ny Løn. 

Vi har også været i kontakt med 

vore forhandlingspartnere, og vi er 

blevet mindre uvidende på et højere 

niveau. 

Det er tid for at konkludere HOD 

holdning på området. 

Vore holdninger er principielt forskellige 

på chefsområdet og på 

lederområdet. 

Vedrørende chefsgruppen (lønrammerne 

37, 38 og derover) kan vi 

konstatere, at lønudviklingen for 

den militære chefsgruppe er ubehageligt 

langt bagud i forhold til statens 

chefsgruppe i øvrigt. Det er der 

flere forklaringer på, men fælles for 

alle disse forklaringer er, at de efterlader 

HOD med et problem der skal 

søges løst. HOD tror ikke på at dette 

problem vil blive løst i det gamle 

lønsystem, og vi må sætte vores lid 

til, at der med Ny Løn bliver skabt 

det værktøj, der kan være med til at 

løse dette problem. Ved starten af 

vor debat om Ny Løn slog vi til lyd 

for at der burde indledes trepartsdrøftelser 

mellem Forsvarsministeriet, 

Forsvarskommandoen og HOD 

vedrørende chefslønproblematikken 

. 

»Hvem skal forhandle med 

hvem, og om hvor meget«? Dette 

var HOD spørgsmål, og vi skal ikke 

forsøge at bilde nogen ind, at vi har 

fået et svar på spørgsmålet. 

Foreløbig er dette forslag blevet til 

nogle bilaterale drøftelser på HOD 

initiativ, men vi går da stærkt ud fra, 

at vore arbejdsgivere er kommet 

langt med at få klarlagt hvorledes 

Ny Løn skal koordineres mellem 

Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. 

Og at vi på et eller 

andet tidspunkt bliver indbudt til 

en forhandling om emnet. 

Vi afventer indtil dette sker 

–noget utålmodigt – hvorledes For- 

svarsministeriet og Forsvarskommandoen vil tilgodese 

de intentioner der er med hensyn til decentral løndannelse. 

HOD er parat til at indgå aftale om at få chefsgruppen 

på Ny Løn så snart disse teknikaliteter er forhandlet på 

plads. 

Vedrørende ledergruppen er løndannelsen ved overgangen 

til Ny Løn langt mere kompliceret. 

Og efterårets debat – specielt den vi har gennemført 

med vore forhandlingsparter - har bestemt ikke givet tilfredsstillende 

svar på alle de forudsætninger, HOD 

ønskede tilgodeset. 

Det velafprøvede lønrammesystem vil i givet fald forsvinde. 

Der skal aftales nye basislønninger. 

Den decentrale løndannelse vil involvere myndighedsniveauer, 

der indtil nu slet ikke har beskæftiget sig med 

aftalesystemet. Lønsummen til den militære ledergruppe 

har været styret centralt af Forsvarskommandoen. 

Personelpolitikken og lønpolitikken skal have en konkret 

sammenhæng - også på det lokale niveau. 

HOD tror på, at Ny Løn kan være med til at udvikle 

gode arbejdspladser for officerer, men der er en lang 

række forhandlinger der skal gennemføres forud for dette. 

Det har efterårets debat klart vist. 

HOD vil gerne imødekomme arbejdsgiverens ønske 

om, at officererne skal på Ny Løn, og vi imødeser med 

positive holdninger, at kravet om at få ledergruppen på 

Ny Løn bliver et centralt krav fra arbejdsgiversiden i den 

kommende overenskomst. Vi mener, at Ny Løn skal 

indføres over en længere periode, således at såvel lokale 

chefer som lokale tillidsmænd kan lære at beherske den 

teknik der kan gøre Ny Løn til et aktiv for begge parter. 

Der er ingen grund til at tro det bliver let, men officererne 

vil gerne bevise, at også denne forandring kan gennemføres 

på en tilfredsstillende måde. 

Det siger sig selv, at HOD vil søge at skabe de bedst 

mulige rammer for at sikre, at tjenesten for en officer bliver 

så attraktiv som mulig. 

Men naturligvis vil hver enkelt, der allerede er tjenestemandsansat, 

få muligheden for at vælge til eller vælge 

fra med hensyn til Ny Løn. 

HOD har som ambition, at dette valg skal kunne træffes 

med færrest mulig ukendte parametre. 

Med venlig hilsen 

Steen G. Martinussen 

3

4 

Atriumhuset set fra indgangspartiet, som computeren skildrer det. Bemærk lyskilderne, som ovenfra går ned igennem hele bygningen. Atriumhuset set bagfra 

Skives arkitektoniske perle 

Om to år udstyres Danmarks største kaserne med »Atriumhuset«, der bl.a. skal forsøde 

dagligdagen for hærens omtumlede ingeniører 

Af journalist Freddie Ottenheim 

De affyrede nytårsraketter lå stadig lune på jorden, da 

den nye chef for Prinsens Livregiment på Skive kaserne 

forleden satte sig i stolen for første gang. Oberst Jens 

Christian Lund er selv jyde, så han falder allerede godt 

ind i omgivelserne, som de er på kasernen i dag. Men de 

bliver snart anderledes, bedre, større, mere moderne – 

måske endda lidt pompøse. Først vil Lund nemlig opleve 

– når en række større enheder har forladt deres nedlagte 

kaserner rundt omkring i landet og er forflyttet til 

Skive – at blive forsvarets største lokalbestyrer med en 

samlet besætning på små 2.000 mand. Dermed bliver 

Skive kaserne måske den største kaserne nogensinde i 

dansk forsvars historie. 

Det næste bliver, at Lund om to år skal iføre sig sit 

fineste puds og ryste op med hvidvin og pindemadder. 

For den 1. april 2003 vil Forsvarets Bygningstjeneste 

overrække ham nøglerne til et af forsvarets hidtil fornemste 

nybyggerier, som nu planlægges i Skive: Et 

splinternyt hovedkvarter for Prinsens Livregiment, 

som rummer det tidligere Ingeniørregimentet (IGR) og 

Hærens Ingeniør- og ABC skole (HIAS). Et usædvanligt 

byggeri – isprængt god nytænkning – og udvalgt efter 

en arkitektkonkurrence. Lund ved godt, hvad det drejer 

sig om, for han var selv med i dommerkomitéen… 

Pompøs indgang 

Arkitekterne, der vandt, er firmaet 

Kjær & Richter, Århus. De betegner 

den nye bygning som en såkaldt 

atrium-bygning, der – set fra oven – 

er formet som et stort »H«, opbygget 

i to etager. Bygningstjenesten 

ville oprindelig kun have én fælles 

indgang. Arkitekterne foreslog to. 

Én til ingeniørerne og én til Ingeniør- 

og ABC skolen. Ellers kalder 

arkitekterne deres forslag for et 

plankoncept, altså den to-etages 

atriumbygning, hvorpå der mod 

øst og vest tilføjes to-etages sidebygninger, 

kaldet kontorstokke. De to 

dele – atrium og stokke – er »visuelt 

adskilt, men funktionelt forbundet«, 

som det hedder i det indspiste 

fagsprog. Fra ankomstpladsen – for- 

met som en svagt stigende rampe – 

bevæger man sig op mod indgangen. 

Lidt pompøst er det. Og et 

større spejlbassin adskiller og samler 

på én og samme gang ankomstplads 

og atrium. Hovedindgangene 

til de to enheder findes under »den 

store bro« til henholdsvis øst- og 

veststokken. Broen indeholder på 

1. sal fælles mødefaciliteter for de to 

enheder. Så vidt selve nybyggeriet. 

Men passer forslaget ind i kasernens 

nuværende arkitektur? Ja, 

dommerkomitéen finder, at forslagets 

facader »virker overbevisende i 

deres proportionering i relation til 

Skive Kasernes øvrige bebyggelse«. 

Kasernen er nemlig karakteriseret 

ved en stram orden og et ensidigt 

nord-syd orienteret forløb. Veje og 

stier er snorlige og går vinkelret på 

hinanden. Det ligner lillemors forklæde 

set fra luften. Kasernens 

nuværende, lave indkvarteringsbygninger, 

»hotellet«, infirmeriet 

m.v. danner et ensartet mønster. 

Her har arkitekterne altså haft held 

til at kombinere nyt med gammelt, 

så helheden bliver harmonisk – i 

hvert fald på skitserne. Først ved 

den projektering, som lige nu er i 

gang, vil det vise sig, hvilke udvendige 

materialer, der skal anvendes, 

men foreløbig har arkitektfirmaet 

foreslået sandwichelementer, fiberbetonplader, 

aluminium (lakeret og 

anodiseret) samt tombak m.m. Atriumbygningen 

skal dog udelukkende 

udføres i sorte betonsandwichelementer, 

siger forslaget. 

To idéer er særlig interessante ved 

det vindende projekt, nemlig forslaget 

til lyskilder og ventilation. 

Dommerkomitéen siger, at projektet 

meget bevidst og overbevisende 

anviser nogle løsninger til naturlig 

ventilation. Den traditionelle, 

mekaniske ventilation med fælles 

aircondition i hele huset er forladt. 

Erfaringerne er for dårlige. Ofte er 

mekanisk ventilation en bakteriebombe, 

hvor risikoen er, at en bygnings 

brugere bliver syge. Det går jo 

ikke på en kaserne. I forslaget 

anvendes derfor et gammelkendt 

ventilationsprincip – fra før den 

mekaniske ventilation blev opfundet 

- hvor varm luft naturligt stiger 

fra bund til loft gennem nogle 

kanaler, der samtidig fører lyset fra 

top til bund. Dertil er der solafskærmning 

med faste, vandrette 

lameller. På atriumbygningen er 

solafskærmningen dog udført med 

dug, der rulles til og fra. Man finder 

altså en del nytænkning i projektet. 

Bruger private tegnestuer 

Hvordan kan det nu være, at det 

konservative, danske forsvar finder på disse nymodens 

påhit? Direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste, Bent 

Frank siger: 

– Det er relativt nyt, at vi overhovedet gør brug af arkitektkonkurrencer. 

Det er en lidt dyrere og en lidt langsommelig 

metode, men for fire-fem år siden gik vi over 

til en ny strategi, hvor vi en enkelt gang om året vil gøre 

brug af arkitektkonkurrencer til brug for nybyggeri. Det 

har der ikke før været tradition for. Men vi finder, at det 

er vigtigt at synliggøre forsvaret også ud fra nogle arkitektoniske 

hensyn, så forsvarets byggerier bliver kendt i 

den brede offentlighed, og så man fra samfundets side 

får en større forståelse for forsvarets byggerier. 

– Indtil for 10 år siden havde Forsvarets Bygningstjeneste 

en projekteringsafdeling med egne arkitekter og 

ingeniører. Endog meget dygtige folk. Det var førhen en 

meget fornem institution, hvor de fleste af landets dygtigste 

arkitekter har været tilknyttet, blandt andet under 

aftjening af deres værnepligt. Tilbage i historien er det 

faktisk »militære« arkitekter og ingeniører, der grundlagde 

København. Så dengang havde forsvaret ingen 

anledning til at gå uden for murene og benytte sig af de 

private tegnestuer. Man kunne selv. 

5 

fortsættes…

– Men for 10 år siden privatiserede vi så hele projekteringsfasen 

ved at anvende private tegnestuer. Vi fik nu 

rådgivende arkitekter og ingeniører til at projektere vore 

byggerier, og det betød, at vi måtte anlægge en ny strategi 

for, hvordan vi ville bruge arkitekter og ingeniører. 

Og næste trin blev så, at vi begyndte med de første arkitektkonkurrencer. 

Skive Kaserne er blot den fjerde i rækken. 

Den første var Flyvertaktisk Kommando’s nye 

hovedkvarter i Karup, som nu er under opførelse, et 

projekt til ca. 50 mio. kr., og de to næste blev auditorier, 

ét til Flyvevåbnets Officerskole i Jonstrup og ét til Forsvarsakademiet 

på Svanemøllen Kaserne, fortæller Bent 

Frank. 

God hold- og korpsånd 

De store ændringer på Skive Kaserne, hvor Ingeniørre- 

Både direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste, Bent Frank 

(tv) og chefen for Prinsens Livregiment, oberst Jens Christian 

Lund er begejstrede for »Atriumhuset« (foto: Poul Henriksen) 

Frygten for leukæmi skal fjernes 

Forsvarsministeren tilbyder alle Balkan-soldater en helbredsundersøgelse 

Forsvarets Sundhedstjeneste har i 

tæt samarbejde med civile, sundhedsfaglige 

eksperter fra Rigshospitalet, 

Arbejdsmiljømedicinsk Klinik 

på Bispebjerg Hospital og Kræftens 

Bekæmpelse forberedt en helbredsundersøgelse 

blandt Balkan-soldater. 

Forsvaret tilbyder alle nuværende 

og tidligere udstationerede soldater 

på Balkan en undersøgelse for leukæmi 

ved egen læge. Undersøgelsen, 

som kan omfatte op til 20.000 

personer, vil blive koordineret og 

betalt af forsvaret. 

– Det er magtpåliggende for mig, 

at vi nu gennemfører en undersøgelse, 

som kan medvirke til at 

fjerne den øjeblikkelige frygt og 

usikkerhed hos soldaterne, siger forsvarsminister 

Jan Trøjborg, som har 

bedt Forsvarets Sundhedstjeneste 

om at tage sig af problemet med 

den betydelige usikkerhed blandt 

soldaterne. 

Det var en massiv presseomtale 

lige efter nytår der skabte frygt 

blandt en del soldater, som har 

gjort tjeneste på Balkan. De frygtede 

at have fået leukæmi som følge af 

påvirkninger fra forarmet uran. 

Uranen stammer fra de granater, 

gimentet og Hærens Ingeniør- og 

ABC-skole nu bringes sammen 

under betegnelsen: Prinsens Livregiment, 

omfatter et samlet byggeprojekt 

på 63,5 mio. i faste priser. 

Men heri er der inkluderet ombygning 

af værksteder og en parkeringsplads 

på 1.500 kvm, som ikke 

indgår i arkitektkonkurrencen. For 

nybyggeriet ligger budgettet på ca. 

42 mio. kr. Projekteringen er nu i 

fuld gang, og den forventes færdig 

sidst på efteråret i år. Så går projektet 

ud i en udbudsrunde, hvor entreprenører 

og underleverandører m.fl 

udvælges. Hele projektet ventes at 

stå færdigt i foråret 2003. Og Bent 

Frank fortsætter: 

– Det er et suverænt projekt. Det 

lover utrolig godt for fremtiden 

med at skabe nogle gode forhold, 

ikke blot for IGR og HIAS, men for 

hele kasernen. IGR og HIAS får en 

stor mulighed for både formelt og 

uformelt samarbejde – med en atriumgård, 

hvor de kan mødes på 

tværs af deres dagligdag og udveksle 

synspunkter og erfaringer. Samtidig 

kan man sige, at når man samler tre 

kamptrop-regimenter og ingeniørregimentet 

på én stor kaserne, så 

risikerer vi ikke med dette byggeri, 

at den enkelte enheds identitet vil 

drukne i helheden. Risikoen for en 

sådan situation, ikke mindst for 

ingeniørenheden, er elimineret ved 

dette projekt, som tværtimod giver 

store muligheder for opbygning af 

en god hold- og korpsånd. 

Skal bevare ekspertisen 

Oberst Jens Christian Lund er ikke 

mindre optimistisk: - Det er et genialt 

projekt, men jeg har jo også selv 

været med til at udvælge det! Og jeg 

er specielt glad for, at det skal bruges 

til hærens ingeniører og ABC-skolen. 

I de forskellige flyttetiltag, der 

er gjort, har vi måske ikke behandlet 

ingeniørerne særlig pænt ved 

først at flytte dem fra Randers til Farum, 

og nu fra Farum til Skive. Derfor 

håber jeg, og tror på, at med disse 

fremragende forhold får vi et 

incitament for, at flere vil flytte med 

fra Farum til Skive. De skal i hvert 

fald opleve, at vi her vil behandle 

dem særdeles godt. Vi vil kæle for 

disse ingeniører, det er projektet 

medvirkende til, og det passer mig 

godt. Ikke mindst internationalt er 

det jo en utrolig vital enhed, og 

ingen kan jo forestille sig, at vi vil 

rejse ud, oprette lejre, rydde miner 

eller løse internationale konflikter, 

uden at vi har dem med. Derfor er 

det uhyre vigtigt, at vi bevarer den 

ekspertise, som denne enhed 

repræsenterer, og dertil er dette nye 

projekt et godt supplement. 

som NATO anvendte ved luftangrebene i Bosnien i 1994 

og 1995 og i Kosovo i 1999. 

Forsvarsministeren oplyste på et pressemøde den 9. 

januar, at oplysninger fra udenlandske sundhedsfaglige 

myndigheder ikke har bragt yderligere afklaring af sammenhængen 

mellem brugen af forarmet uran-ammunition 

og leukæmi. 

Ifølge generallæge Hans-Michael Jelsdorf foreligger der 

indtil nu ingen videnskabelige undersøgelser, der påviser 

en sammenhæng mellem forarmet uran og sundhedsmæssige 

problemer blandt nuværende og tidligere 

udstationerede soldater på Balkan. 

hl. 

FORSVARSSTABSCHEFEN: 

Lover initiativer på fastholdelsesområdet 

Forsvarsstabschefen vil også sætte fokus på forbrug og registrering af merarbejde 

Af redaktør Henning Lahrmann 

– Jeg har personligt observeret en 

stigende interesse i optjening og 

honorering af merarbejde. Dette har 

betydet, at store dele af personellet 

registrerer tilstedeværelsen minut 

for minut, og at en stor del af merarbejdet 

dermed genereres som følge 

af en registrering, der ikke tidligere 

har fundet sted. 

Jeg finder som udgangspunkt en 

sådan minut for minut registrering 

betænkelig for officerer. Det er et 

forhold, der hidtil alene har været 

kendt blandt timelønnede medarbejdere 

på manuelt niveau og ved 

enheder med deciderede flekstidsordninger. 

Hvis et sådant minut 

»taxameterprincip« skal være gældende, 

så må der fra ledelsens side 

være et tilsvarende krav om effektivitet 

og modregning ved alle ikketjenstlige 

gøremål. 

Jeg finder imidlertid, at den rimeligt 

fleksible forvaltningspraksis er 

hensigtsmæssig og bør være gældende 

i fremtiden, sagde forsvarsstabschefen, 

generalløjtnant Jesper 

Helsø på HOD's formandskonference 

i Ringkøbing for nylig. 

Han understregede også i sit indlæg 

til lokalafdelingsformændene, 

at ansatte i staten over lønramme 

23, samt ansatte der oppebærer 

særligt tillæg som godtgørelse for 

overarbejde (f.eks. militærtillæg) 

kan ydes godtgørelse for merarbejde 

af væsentligt omfang. Det er op til 

arbejdsgiveren at bestemme om der 

skal ydes godtgørelse for merarbejde 

og hvad begrebet væsentligt merarbejde 

dækker. 

– Implementeringen af AV3 har 

medført at merarbejdet opstår, fordi 

medarbejderne ofte registrerer 

mødetidspunkt og tidspunktet, 

hvor myndigheden forlades. Disse 

to tidspunkter er ikke nødvendigvis 

udtryk for beordret merarbejde, 

men blot et mødetidspunkt og 

afgangstidspunkt, som passer ind i 

den enkeltes planlægning. Når 

arbejdstidsopgørelsen er attesteret 

af chefen, er det imidlertid en god- 

kendelse af, at merarbejdet er beordret. 

Jeg agter at sætte fokus på betydningen 

af en sådan attestation 

overfor forsvarets chefer, sagde forsvarsstabschefen. 

Afgangsårsager? 

– »Personellet er forsvarets vigtigste 

ressource«. Der bør ikke være 

nogen tvivl om min holdning til 

dette udsagn. Rekruttering og fastholdelse 

af kvalificeret personel er 

en forudsætning for forsvarets 

opgaveløsning. Forsvarets mange 

nye opgaver og målsætningerne i 

Vision 2010 indebærer, at rekruttering 

af og fastholdelse af kvalificeret 

personel må tillægges den højeste 

prioritet, understregede generalløjtnant 

Jesper Helsø i Ringkøbing. 

Han pegede på de aktuelle problemer 

med fastholdelse af yngre 

officerer, især i hæren og sagde 

bl.a.: 

– I fortsættelse af en allerede 

igangsat undersøgelse ved FCL om afgangsårsagerne har 

jeg anmodet om en fokusering på mulighederne for 

fastholdelse i hæren. Vi må fokusere specielt på fastholdelse 

af yngre officerer i de næste par år, hvilket bl.a. Forsvarschefens 

mærkesager for år 2001 afspejler. 

Det er naturligvis klart, at forudsætningen for implementering 

af fastholdelsestiltag er en klarlæggelse af 

årsagerne til afgang, hvorfor resultatet af FCL undersøgelsen 

er vital. 

Baseret på samtaler med yngre officerer har FKO fundet 

ud af, at afgangen blandt andet 

skal søges i: 

– Manglende sammenhæng mellem mål og midler på 

de laveste niveauer, hvilket bl.a. medfører dels et lavt 

aktivitetsniveau, dels en uhensigtsmæssig anvendelse af 

rådige personelressourcer samt – manglende gennemskuelighed 

i og rådgivning om tjenesteforløb i forsvaret, 

herunder manglende individuel hensyntagen i planlægning 

af tjenesteforløb. 

Hvorvidt dette er de reelle årsager må FCL undersøgelsen 

påvise, hvor første delresultat vil foreligge primo 

2001. 

Herudover finder jeg, at det kan være hensigtsmæssigt 

at undersøge, hvorvidt afgangen fra hæren rammer 

bredt eller er koncentreret om specifikke områder (geografi, 

regiment, forligsrelateret). 

Forsvarsstabschefen til HOD's formandskonference: - Rekruttering og fastholdelse af 

kvalificeret personel er en forudsætning for forsvarets opgaveløsning. (Foto: Jens Bach) 

6 7

TEMA Arbejdsmiljø: 

Psykisk arbejdsmiljø 

8 

Psykisk arbejdsmiljø kan defineres som den enkeltes opfattelse af sine 

arbejdsforhold eller arbejdsmiljø 

Af kaptajn J.C. Wolff, HOD hovedbestyrelse. 

Der er fra mange sider indenfor de senere år sat fokus på 

psykisk arbejdsmiljø. Således også i HOD, hvor Teknologi- 

og medbestemmelsesudvalget (TMB-udvalg) har pålagt 

mig, at følge udviklingen indenfor området. 

Jeg vil i denne artikel forklare begrebet psykisk 

arbejdsmiljø, give vejledning til, hvordan man måler 

det samt hvad og hvem, der kan være med til at løse op 

for eventuelle problemer. 

Vi har hørt om psykisk arbejdsmiljø, men mange 

tænker: Det vedkommer ikke mig. Der tager vi fejl. 

Som sædvanligvis, fristes jeg til at sige, er der særlige 

forhold for officerer. Vi er både chefer, ledere og medarbejdere. 

I henhold til arbejdsmiljøloven har vi et ansvar 

for arbejdsmiljøet for underlagt 

personel. Herunder både fysisk 

og psykisk arbejdsmiljø. Vi er 

selv medarbejdere, som både 

skal fungere på arbejdspladsen, 

men også sammen med familien 

og i fritiden. På arbejdspladsen 

skal både forhold til ledelse, 

kollegaer og medarbejdere inddrages 

i klarlægning af psykisk 

arbejdsmiljø. I fritiden skal der 

være det nødvendige overskud 

til at kunne fungere i den sociale 

ramme, der ligger om familielivet. 

Hovedbestyrelsesmedlem, 

kaptajn J.C. 

Wolff, er medlem af 

HOD's TMB-udvalg. 

Hvad er psykisk 

arbejdsmiljø? 

Der er mange definitioner. Men 

man kan sige, at psykisk 

arbejdsmiljø er individets egen 

opfattelse af sine arbejdsforhold 

eller arbejdsmiljø. 

Lad mig forklare det ved at 

anvende to begreber: individ og miljø. 

– Individ er: køn, alder, familiære baggrund, uddannelse, 

erfaring og karrieremuligheder. Alle forhold, som 

direkte eller indirekte påvirker individets ressourcer i sin 

jobfunktion. 

– Miljø er: enhedens størrelse, arbejdstider, løn, ledelsesansvar, 

arbejdsform, fysisk arbejdsmiljø, risiko for 

forflyttelse og afsked samt social arbejdsmiljø. Alle forhold, 

som direkte eller indirekte påvirker rammerne for 

løsning af opgaverne. 

– Er der balance mellem miljø og 

individ oplever begge vækst? 

– Er der ubalance mellem miljø 

og individ, er medarbejderen i risikogruppen 

for et dårligt psykisk 


Ubalancen kan skyldes alle variabler 

nævnt ovenfor. Det kan f.eks. 

være overkvalifikation, manglende 

indflydelse, ingen sammenhæng 

mellem mål og midler, chikane, 

mobning o.s.v. 

Hvad er symptomerne? 

Det er jo desværre ikke sådan, at vi 

skilter med det, hvis vi har et dårligt 

psykisk arbejdsmiljø. Fordi vi derved 

kan udstille os selv som inkompetente 

i forhold til vores tjeneste. 

Som ledere er der flere forhold, 

som kan give os indikationer på 

dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vi kan 

analysere sygefravær og personaleomsætning, 

samt følge med i forholdet 

mellem medarbejdere. Forekommer 

der mobning? 

Karrierestillinger 

I forsvaret anvender vi begrebet karrierestillinger. 

I min begrebsverden 

er det bl.a. de stillinger, som besættes 

med major M331 i en kort periode 

(ofte 2 år), hvor stillingsindehaveren 

med en vis legemsdel på slibestenen 

får lov til at vise, hvad de 

kan. En af grundene til den korte 

stillingsbesættelse i disse stillinger 

er, at officererne ikke skal brænde 

ud. Udbrændthed er netop en af de 

tunge symptomer på dårlig arbejdsmiljø. 

Kunsten er så at fortsætte, så 

længe udviklingen for stillingsindehaveren 

er positiv. 

En anden indikation er opsigelse. 

Især hvis personen, som siger op, 

ikke har en anden beskæftigelse 

eller uddannelse på hånden, er der 

grund til at mistænke et dårligt psykisk 

arbejdsmiljø. Også her kan der 

drages parallel til forsvaret, hvor 

afgangen af unge officer, især fra 

hæren, for tiden er stor. Denne 

afgang bekymrer forsvarskommandoen 

og er allerede gjort til genstand 

for en nærmere undersøgelse. 

Hvordan måles psykisk 


Der er flere muligheder. De fleste er 

spørgeskema-undersøgelser. Heraf 

anvendes nogle til at undersøge det 

psykiske arbejdsmiljø i virksomheden 

ved at spørge alle ansatte, eller 

grupper af ansatte. Herved opnår 

virksomheden et grundlag at reagere 

ud fra. Der er spørgeskemaer, som 

henvender sig til den enkelte medarbejder. 

Disse selvtests giver medarbejderen 

overblik over egen situation. 

Ønsker man at undersøge hele 

enhedens psykiske arbejdsmiljø, 

kan to spørgeskemaundersøgelser 

anbefales. Det er »Arbejdstilsynets 

At-vejledning D.4.1, Juni 2000, 

kortlægning af psykisk arbejdsmiljø.« 

Den indeholder foruden spørgeskema, 

en vejledning og en 

checkliste. Vejledningen kan fås via 

enhedens daglige leder, arbejdssikkerhed. 

Anden mulighed er, »Spørgeskema 

til psykosocial arbejdsmiljø – 

kortlægning og ændring« af prof. 

cand.psych. Mogens Agervold. Han 

beskriver psykisk arbejdsmiljø. Der 

er selve skemaet, en vejledning, en 

præsentationsmodel samt en 

beskrivelse af hvad, der efterfølgende 

kan gøres for at forbedre det psykiske 

arbejdsmiljø. 

Skemaet kan fås på Internet: 

http://www.asc.amr.dk/forskning/Rapporter/1994-48/spskem/ 

default.htm ELLER telefon 36143100/36143131. 

Endelig kan man teste sit eget psykiske arbejdsmiljø 

ved selvtest. I den forbindelse har HOD lagt en miniselvtest 

på HOD´s hjemmeside www.hod.dk. En umiddelbar 

selvtest kan gennemføres ved anvendelsen af skemaet 

her på siden. 

Hvordan kan psykisk 

arbejdsmiljø gøres bedre? 

Er der mistanke om dårlig psykisk arbejdsmiljø, har 

man som leder pligt til at gribe ind. Forholdet skal herefter 

drøftes i sikkerhedsgruppen, som kan sende sagen 

videre til sikkerhedsudvalget. 

Selve den aktive del kan deles op i to muligheder. Nemlig 

Arbejdspladsvurdering (APV) og samtale. Der er dog 

stor forskel på netop de to muligheder. APV skal kortlægge 

og forebygge dårlig psykisk arbejdsmiljø. Samtale 

skal blotlægge problemerne her og nu, og gerne helbrede 

medarbejderen samt forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 

Med hensyn til APV har forsvaret udgivet en bestemmelse 

og jeg vil medio 2001 vende tilbage med en artikel 

om emnet. 

Hvad samtale angår, er der flere ting du som 

chef/leder skal være opmærksom på. Medarbejderen, 

som har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, har måske svært 

ved at åbne sig. Der skal derfor skabes ro om samtalen. 

Den bør foregå væk fra telefon og andre medarbejdere. 

Samtalen bør gennemføres med dig som aktiv lyttende. 

Det kan være en god hjælp og inspiration, at rette henvendelse 

til bedriftssundhedstjenesten BST. Det kan ske 

direkte på telefon eller gennem daglig leder, arbejdssikkerhed. 

Er man personlig påvirket af psykisk arbejdsmiljø, og 

der ikke kan ses en umiddelbar mulighed for at løse op 

for problemet alene, bør HOD lokalafdelingen inddrages, 

evt. i et opfølgende samarbejde med sikkerhedsudvalget. 

Sikkerhedsgruppen 

Det kan anbefales, at inddrage sikkerhedsgruppen i 

arbejdet om psykisk arbejdsmiljø. Her kan man forberede 

sig til at håndtere sager om dårlig psykisk arbejdsmiljø 

ved at nedfælde procedurer for, hvem der gør hvad 

ved f.eks. mobning. 

Samtidig kan der kan der afholdes temadrøftelser, 

gerne med støtte af en psykolog. Også her kan BST støtte. 

TEST DIT PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 

Man er selv ekspert på egen oplevelse af psykisk arbejdsmiljø. 

Mål dit psykiske arbejdsmiljø ved at udfylde skemaet og skriv din vurdering 

i kolonnen »Værdi« med 0 som dårligste, 5 som middel og 10 

som det bedste resultat. 

Selvtest 

Emne Værdi 

Trivsel 

Indflydelse 

Udfordring 

Sociale relationer 

Betydning 

Anerkendelse 

Mening med arbejdet 

Samlet resultat 

i alt: 

Jeg trives i mit arbejde 

Jeg har indflydelse på tilrettelæggelsen 

af mit arbejde 

Mine ressourcer bliver 

brugt på en god måde 

Jeg har positiv kontakt 

til kollegaer og ledere 

Der er lige præcis brug 

for mig på arbejdspladsen 

Jeg bliver rost og anerkendt 

for mit arbejde 

Jeg oplever arbejdet 

som meningsfuldt 

Et gennemsnit for de enkelte emner på 6 eller derover kan betegnes som 

godt. Dette gælder også, når det samlede resultat har en værdi, som er 

over 42. 

9

Reportage: 

10 

Langt ude og »lousy« 

Danske officerer i estisk provinsby føler, at deres familie får en meget 

ringe behandling af den danske regering – og at Danmarks internationale 

profilering kan lide skade 

Af journalist Karl Jack, Estland 

Oberstløjtnant Søren Frausig: 

–Vore koner bliver smidt tilbage i 

stenalderen. 

Laborant Grete Clemmesen: – 

Jamen, jeg er så vred. 

Brigadegeneral Michael H. Clemmesen: 

- Det er for ringe. 

Fælles for oberstløjtnanten, 

laboranten og brigadegeneralen er, 

at de befinder sig i Tartu, Estland. At 

de føler sig meget dårligt behandlet 

af den danske stat. Men også, at de 

ved nu at stå frem er ude i et ærinde 

med perspektiver for Danmarks på 

mange måder flotte internationale 

profilering. 

– Det er muligt, at vi bliver upopulære 

hjemme på at rejse denne 

sag, siger general Clemmesen, chef 

for Baltic Defence College i den 

gamle universitetsby Tartu midt 

nede i Estland. Vi burde i stedet 

have ros, fordi vi er med til at styrke 

det fremtidige grundlag for gode 

danske markeringer internationalt. 

Men lige meget hvad, vi bliver ved, 

indtil vi bliver hørt af vores fagforening 

og den danske regering. 

Baltic Defence College har siden 

1999 gennemført årskurser – Senior 

Staff Course - for baltiske officerer – 

og nogle få andre fra andre nationer. 

Skolen er finansieret af tolv lande, 

men er i høj grad den danske 

generals idé. Og den beskrives ofte 

som et strålende eksempel på eksport 

af danske værdier. 

Budskabet fra Michael H. Clemmesen, 

fra hans kone Grete og fra 

Søren Frausig, en af Baltic Defence 

College tre danske lærere, er at den 

slags succes’er måske ikke kan gentages 

i fremtiden. Hverken i Tartu, 

hvor der kan være brug for danske 

lærerkræfter mange år endnu, ved 

det multinationale (dansk-tysk-polske) 

korps i Szczecin, hvor over 40 

danske officerer og stampersonel nu 

har deres job, eller ved andre udenlandske 

militære posteringer i 

udlandet. 

Værst er det et sted som Tartu, fordi 

det er så lille, at der næsten ikke er 

grundlag for en international skole. 

Netop børnene er den ene side af de 

problemer, som oberstløjtnanten 

og generalen peger på. Den anden - 

og måske værre - knytter sig til den 

pris, konerne må betale. 

Konerne 

Det er »lousy« vilkår, vi som familier 

arbejder under, siger Søren Frausig. 

Og det hænger slet ikke sammen 

med, at forsvaret i disse år 

meget gerne vil eksportere danske 

værdier og dansk opfattelse af sikkerhed. 

Det er på mange måder formålstjenligt 

at sende os ud som 

familier. Den slags passer oven i 

købet fint til den særlige danske 

profil. Samtidigt er vore koner vigtige 

for den politiske manuduktion i 

andre lande og for den repræsentation, 

der følger med. Men det sker 

på betingelser, som er alt for dårlige. 

Kone-problemet viser sig på flere 

måder: 

Hustruerne må vælge mellem at 

få deres uddannelse/karriere i Danmark 

afbrudt de tre år, udstationeringen 

normalt varer, eller splitte 

familien op i to dele ved at blive 

hjemme. 

Hvis de tager med, kan de blive 

hægtet så grundigt af arbejdsmarkedet, 

at de ender som ufrivillige 

hjemmeløbende husmødre. 

De (og deres familie) stilles dårligere 

pensionsmæssigt, fordi arbejds- 

giverbidraget ikke indbetales, og en kapitalpensionsopsparing 

ikke belønnes. 

De med en sygesikringsordning fra før 1. juli 2000 får 

kun en 80 procents dækning, resten må de selv finansiere 

gennem en privat forsikringsordning. 

De kan efter hjemkomsten have mistet deres dagpengeret 

fra a-kassen. 

De må almindeligvis ikke tage job i udlandet, og kan 

næppe heller af sproglige grunde. 

De har pludselig ikke en egen indtægt og må, som i 

meget gamle dage, bede manden om penge. 

Det er det, Søren Frausig synes kaster dem tilbage i stenalderen. 

De befinder sig i en identitetskrise, fordi de 

pludselig skal til at leve på mandens præmisser. Hans 

egen kone er foreløbigt blevet hjemme for, inden sommeren 

2001, at gøre en HF færdig. Om hun nogensinde 

vil slå sig ned i Tartu, tvivler han mere og mere på. 

For de udsendte, der har skolesøgende børn, er det en 

nærmest umulig situation i den kun 100.000 indbyggere 

store estiske by. Nærmeste internationale skole er i 

hovedstaden Tallinn, to en halv time i bil eller bus hver 

vej. Måske kan der laves en aflægger af denne skole i 

Tartu, men kun for de mindre børn. Alternativet er at 

sende børnene på kostskole. Og det er der slet ikke en 

dansk tradition for eller støtte til. 

Børne-familier kan på den baggrund søge at undgå 

jobs som dem i Estland, skønt de ellers er fagligt meget 

spændende. I stedet må Danmark udsende ældre herrer 

eller helt unge officerer. 

Bøjede søm 

– Hvis det her ikke bliver rettet op, kan det ende med, at 

det er »bøjede søm«, der kommer ud fra Danmark. Men 

det dur ikke, siger Michael H. Clemmesen. Vi skal sende 

de bedst kvalificerede. Det betyder, at de har en velfungerende 

familiebaggrund og ikke f. eks. alkoholproblemer. 

Generalen retter på ingen måde sin kritik mod den 

udsendende myndighed, Kommandantskabet i Vedbæk. 

Her gør man, hvad man kan – og lidt til. Det er 

arbejdsgiveren, der skal opstille betingelser, der sikrer, at 

konerne gerne tager med. Som det er nu, er det utroligt 

utilfredsstillende, og familierne kommer under et voldsomt 

pres. 

Diplomater har altid været klar over, at det er en del 

af jobbet at bo lange perioder i udlandet. Det har deres 

ægtefæller også. Private firmaer har mere fleksible ordninger 

for deres udstationerede. For officerer er det nye, 

at stadigt flere af dem også kommer af sted til internationale 

opgaver, men kun i en mindre del af deres tjenestetid, 

og at det kan ske til andre destinationer end 

hovedstæder med internationale skoler. 

Søren Frausig og Michael H. Clemmesen vil også 

have deres fagforening, HOD, på banen. Men de er klar 

over, at der er få i deres situation, og at de måske kan blive 

mødt med misundelse og mistanke om, at de bare er 

ude på at få flere penge i lønningsposen. Men de bliver, 

understreger de, ikke forgyldt, og de betaler fuld dansk 

skat. 

– Økonomisk er det peanuts der bliver tilovers, når 

udgifterne til at holde forbindelse med børnene hjemme 

er dækket, siger generalen. Og andre lande som Storbritannien 

og USA, der gennem mange år har udsendt 

militærfolk i store tal, har fundet løsninger, som virker 

bedre. 

Hans udgangspunkt er, at konerne må behandles 

som ansatte i staten, fordi de rent faktisk, under en 

udstationering, arbejder for Danmark. De skal personligt 

gives deres del af udetillægget på egen lønseddel. 

Det vil sige, at de får en delvis kompensation for løntabet 

hjemme, at staten overtager arbejdsgiverbidraget til 

pensionen og gør dem i stand til at fastholde indbetalingerne 

på en eventuel kapitalpension, og at dagpengeretten 

efter en udstationering bevares fuldt ud. Dette 

vil være en langt mere reel og retfærdig anvendelse af 

nogenlunde samme penge. »Ansættelsen« skal forvaltes 

som en tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Michael H. Clemmesen: 

- Det, danske officerer gør i bl.a. Estland, skaber respekt 

om Danmark. Hvorfor skal de, der gør et godt stykke 

arbejde, straffes for det, ved at familien gives meget ringere 

vilkår efter hjemkomst? 

Brigadegeneral Michael H. Clemmesen foran Baltic Defense 

College i Tartu, Estland, som han er leder af og stolt over. 

Hans problem som udstationeret er ikke skolen, men de vilkår, 

den danske stat byder hans kone. 

De bedste baltere 

Dansk-ledede Defense College i Estland skaber bevidst 

en »kritisk masse« af officerer, som kan sætte sig igennem 

med nordisk, vestlig tankegang og adfærd 

Af journalist Karl Jack, Tartu, Estland 

– Hr. general, jeg bliver nødt til at 

sige dig imod. 

Og det gjorde han så den dag i 

Tartu, Estland – kaptajn i den danske 

hær Anders Møller. For ham var 

det en naturlig ting at gøre, når han 

nu mente, at brigadegeneral Michael 

H. Clemmesen havde sagt noget 

forkert. Og generalen tog det pænt. 

Men de baltiske officerer, der overværede 

episoden, fik sig endnu et 

kulturchok: Hvordan kunne en 

kaptajn tillade sig at sige en general 

imod? Oven i købet den general, 

der er chef for det Baltic Defense 

College (BDC), hvor diskussionen 

foregik, og hvor både Møller og balterne 

er elever. 

Men efterhånden har officererne 

fra Litauen, Letland og Estland 

under deres 11 måneder lange 

ophold på BDC lært sig, hvad nordisk 

pædagogik og uformel 

omgangsmåde er for noget. Det er i 

hvert fald ikke noget med bare at 

lytte og notere ukritisk, som det var 

i Sovjet-årene. Men heller ikke 

noget med det amerikanske »Yes 

Sir«. 

Tonen på skolen afspejler det 

skandinaviske menneskesyn. Tilsvarende 

er det det strategiske fundament 

for undervisningen og 

træningen i den nordiske totalforsvarsmodel. 

Den slags ser måske 

meget tilforladeligt ud på papir. 

Men i praksis er det virkelig noget, 

som rykker. 

Udgangspunktet for de fleste af 

de baltiske elever er en sovjetisk 

militær skoling, hvor læreren stod 

og delte ud af den videnskabelige 

sandhed - intet mindre. Og hvor 

man blev straffet for at vise initiativ 

og tage ansvar. Tværtimod handlede 

det om at skubbe ansvaret opad 

og dække sig selv ind. 

– Men nu er vi kommet så vidt, at 

de baltiske officerer her viser 

ansvarsglæde, ja stjæler ansvar fra 

hinanden, siger en af de danske 

lærere ved BDC, afdelingsleder Jeppe 

Plenge Trautner. Nu holder de 

heller ikke mund længere. 

– Vi lærer balterne, at det kræver 

selvstændig stillingtagen og selvkritik 

at være en god officer, siger hans 

kollega fra Danmark, professor Ole 

Kværnø. De skal kunne svare på, 

hvad deres egen rolle er, og hvilket 

ansvar de skal påtage sig. 

Syndikater 

Men kulturchokket begrænser sig 

ikke til forelæsningerne, hvor alle 

deltagere i det såkaldte Senior Staff 

Course er samlet: Eleverne skal 

arbejde i grupper, igen noget nyt for 

dem i den nordiske version. For at 

det måske bedre kan glide ned, kalder 

man det i Tartu syndikater - på 

hver seks-syv mand. Det er noget 

med teambuilding og personlig stillingtagen, 

men også med at lære 

samarbejde. 

Undervejs gennem kursusforløbet 

bliver mange Potemkin-kulisser 

revet ned. Den klassiske sovjetiske 

skillelinje mellem en påstået, 

vedtaget, officiel virkelighed og den 

virkelige virkelighed forsvinder, når 

man bygger undervisningen på 

reelle fakta og afprøver teorierne 

gennem øvelser, der indgår i kursusprogrammet. 

Denne nye ærlighed 

er i sig selv en stor gevinst for 

kursisterne og forsvaret i deres lande. 

– Vi prøver at tage de bedste folk 

ind her, og når de afgår herfra, så er 

det de bedste i Baltikum, siger Ole 

Kværnø. Det betyder, at det er ærlige 

og fagligt velkvalificerede mennesker, 

som vil påtage sig et personligt 

ansvar og kan være kritiske. Af 

det første hold kursister på 32 

(1999-2000) er over halvdelen i dag 

bataljonschefer. Efterhånden vil 

disse kursister fra Tartu udgøre en 

kritisk masse i de baltiske landes forsvar. 

Hvad der præcis er vores hensigt. 

11 

fortsættes…

12 

For tiden er 28 af de 37 elever baltere. 

Nogle af dem har en begrænset 

formel militær uddannelse. Alle 

står over for den udfordring at skulle 

gøre alt på engelsk. De fleste af de 

baltiske elever har været på længerevarende 

sproguddannelse i Canada 

eller USA, så de kan kommunikere 

med de andre mundtligt, men 

også skrive opgaver og følge med i 

timerne. Desuden er der to amerikanske, 

en svensk, en tysk, en finsk, 

en tjekkisk, en ungarsk og to danske 

deltagere. Den ene af danskerne 

er Anders Møller, den anden kaptajn 

i Hjemmeværnet Per Martin Nikolaisen. 

De ikke-baltiske kolleger kan 

i grupperne virke lidt som støttepædagoger 

eller rollemodeller, men 

kun til en start. 

– Balterne vil nødigt stå tilbage 

for deres vestlige kolleger. Derfor 

gør de sig ekstra umage, konstaterer 

Ole Kværnø. Men det er også et 

hårdt program. Eleverne skal på 

under et år igennem, hvad danske 

officerer typisk har fra halvandet til 

to år til. Og det forudsættes, at de 

forbereder sig op til fem timer hver 

dag. 

Scenarier 

Foruden forelæsninger og gruppearbejder 

i Tartu tilbringer officererne 

mange timer i Tactical Trainerlokalet, 

hvor gulvet er dækket af et 

stort kort. Skolens program omfatter 

to til tre øvelser i hvert af de tre 

baltiske lande – uden tropper. 

Blandt scenarierne, BDC gennemspiller, 

er angreb fra Lilla Hold i 

»moderlandet«. Og man øver også 

reaktion på et kupangreb mod Riga, 

hvor man med nordisk model øver 

samarbejde mellem samtlige de 

statsinstitutioner, der er involveret i 

totalforsvaret. 

Forudsætningen for det hele er, 

at de baltiske lande kan forsvares 

mod det Rusland, der er den aldrig 

helt fraværende trussel: Balterne 

sætter omkostningerne for en militær 

aktion så højt op, at Kreml (eller 

en oprørsk russisk region/general) 

afstår fra at prøve. Taktikken er 

overført fra Sverige, og balterne 

bruger det oversatte svenske feltreglement. 

Blandt grundelementerne 

er, at man udnytter det uvejsomme 

terræn – med masser af skove, 

vådområder og spinkle veje - maksimalt, 

at man indtil videre afstår 

fra højteknologisk udstyr, og at 

hjemmeværnet er vigtigt i baglandet 

og som samarbejdspartner for 

forsvaret. 

Samtidigt arbejder de baltiske 

landes forsvar sammen - om flådeoperationer 

og søminerydning, luftovervågning 

og FN-aktioner. Og 

deres fælles ambition er om få år at 

komme ind i NATO. Det forbereder 

de sig allerede flittigt på – ved at 

bruge NATO-standarder og vestligt 

udstyr i forsvaret og gennem et tæt 

samarbejde, i manøvrer, uddannelse 

og FN-opgaver, med bl. a. Danmark. 

Uddannelsen i Tartu er i sig selv et 

vigtigt led i hele denne proces. 

Baltificering 

Foruden officerer tager skolen nu 

også et begrænset antal civile 

embedsmænd ind på kurser, som 

varer tre måneder. Ideen er gensidig 

forståelse mellem militæret og det 

civile embedsværk i bl. a. forsvarsministerierne, 

så parterne i hvert 

fald ikke modarbejder hinanden. 

Balterne skal over nogle år selv 

overtage BDC, hvor der næste skoleår 

vil gå op til mindst 48 elever – 

hvoraf en tredjedel skal være ikkebaltere. 

»Baltificeringen« sker allerede 

fra 2002, når det gælder budgettet. 

I 2004 eller 2005 får skolen 

en lettisk eller litauisk general som 

chef, og flere og flere lærerposter 

overtages af baltere. 

Det koster kun cirka en femtedel 

at have en officer på kursus i Tartu i 

forhold til, hvad prisen ville være i 

Danmark. Alene det er en god 

grund til at gennemføre uddannelsen 

i Baltikum. Desuden er man i 

det rigtige miljø for balterne, og 

man har en enestående chance for 

at være med i opbygningen af landenes 

forsvar fra bunden af. Materielt, 

fordi russerne tog alt med sig, 

inklusive vandrør og el-ledninger, 

da de forlod de baltiske lande 1994- 

95. Og snart også mentalt, efterhånden 

som de Sovjet-uddannede 

»røde oberster« bliver sendt på pension. 

– Det er et fremragende projekt, 

mener Ole Kværnø. Og man lægger 

mærke til det internationalt. I 

Bosnien bruges Baltic Defense College 

således som model for et forsvarsakademi, 

der skal tage imod 

elever fra landets tre adskilte for- 

svarsstrukturer, men også Slovenien og Makedonien 

arbejder på at etablere et fælles forsvarsakademi efter 

vores forbillede. 

Esterne, letterne og litauerne er godt i gang med at opbygge 

deres eget forsvar. De går ud fra, at et forsvar mod russerne 

er muligt, ikke mindst på grund af de store skov- og vådområder. 

Men samtidigt får de betydelig materiel og uddannelsesmæssig 

støtte fra bl. a. Danmark. (Foto: Boris Mäemets) 

Vestlig støtte til 

baltisk skole 

Baltic Defense College (BDC) har til huse i en 

flot tidligere landbohøjskole midt i Tartu, Estland. 

I sin levetid har bygningen haft både 

hagekors og hammer og segl på flagstangen og 

senere en statue af Lenin opstillet på pladsen 

foran. Nu modtages gæster af de tre baltiske 

landes flag og en hjemmebrygget skole-estandard. 

Ideen til BDC opstod i 1996 hos de svenske 

og danske forsvarsattachéer i Baltikum. Sidstnævnte, 

brigadegeneral Michael H. Clemmesen, 

er i dag skolens leder, mens Sverige sidder 

på formandsstolen i skolens råd. I alt 14 ikkebaltiske 

lande støtter skolen finansielt. Blandt 

dem er de fem nordiske lande samt Tyskland, 

Storbritannien og USA. Danmark bidrager 

årligt med godt fem millioner kroner. 

Skolen har gennemført sit første et år lange 

Senior Staff Course 1999-2000, med 32 deltagere, 

de 26 af dem baltere. 

Blandt de 16 ikke baltiske lærere er de fire 

danske. 

Skolens erklærede mål er at »udvikle professionelle, 

aktive, hårdtarbejdende, ærlige, positivt 

kritiske og selvstændigt tænkende generalstabsofficerer 

af den bedste, internationale 

standard«. 

Kommentar: 

Et lille essay om Almissens sande sjæl…… 

Af premierløjtnant Nicolai Abildgaard, 

Kampvognsdelingsfører ved 2/III/JDR 

Almisse (græsk): gave til trængende og 

nødlidende. I Bjergprædiken taler Kristus 

om at give almisse på rette måde. 

Ordet har nu oftest nedsættende betydning. 

Når en kalendermåned nærmer sig 

sin afslutning, ligger der altid en lille 

grøn maskinudfyldt skrivelse og 

venter i postskuffen. Hver evig eneste 

måned på dette tidspunkt har 

Forsvaret nemlig gjort op med sig 

selv, hvad hver enkelt medarbejder 

er værd i kroner og ører…… 

Jeg åbner aldrig min kuvert med 

det samme; nej - jeg venter med 

infantil spænding……. 

Soldaterne er sendt hjem og der er 

kommet lidt ro over den lille bygning 

på Panservej 1. Da vor planet i 

skrivende stund har valgt at hælde 

en smule under sin vanlige cyklus, 

således at solen forsvinder under 

horisonten midt på eftermiddagen, 

falder der en komalignende stilhed 

over den vestjyske natur. 

Jeg får hentet en kop kaffe og får 

tændt en cigaret, får rodet i de sidste 

papirer og gør så langt om længe 

klar til månedens højdepunkt…….. 

Jeg har aldrig haft noget imod at 

blive vejet og bedømt – kun derigennem 

lærer man jo af sine fejl, og kan 

derfor blive endnu bedre udi sin livsgerning. 

Jeg åbner konvolutten - ikke noget 

med at forhaste sig….. 

Jeg nyder lyden af råhvidt genbrugspapir, 

der langsomt sprækker. 

Lyden minder om grødisen på min 

barndoms Sjørup Sø en eftermiddag 

i marts, når Kong Vinter endelig gav 

efter for vårsolens gentagne offensiver 

og til sidst trak sig knust og slagen 

fra Valen; dog kun for at returnere 

med efterårets stormtropper 

senere, men det er jo en anden historie….. 

Nej – lad os da bare lige kigge bort 

fra min lille vestjyske idyl og belyse 

emnet ordentligt: 

Vor planet Jorden ligger i omløbsbane 

nr. 3 – regnet fra solen. 

Afstanden indtil den store fussionsproces, 

vi mennesker har valgt at 

kalde Solen, er ca. 150.000.000 km. 

Da jorden skal gennemføre et fuldt 

omløb på 365 jorddøgn, 5 timer, 48 

minutter og 46 sekunder, vil den 

hurtige matematiker hurtigt kunne 

bedømme jordens hastighed gennem 

universet til ca. 30 km/s. 

Da tyngdekraften pålægger os 

jordboere et evigt stavnsbånd til 

Solen, skulle man tro at omløbsbanen 

er en perfekt cirkel; men her 

tager lægmanden ganske fejl. 

Jorden udøver også en tiltrækning 

den anden vej (om end 

ganske ubetydelig), med det resultat 

til følge at banen i stedet bliver en 

elipseform med solen i det ene 

brændpunkt. Dette fænomen er 

blandt astronomer kendt som Keplers 

1. Lov. 

Under denne evige polka med 

storebroder Sol, udviser vores lille 

planet en smule slinger i valsen. Jorden 

holder sig nemlig ikke stabil, 

men hælder fra side til side – lidt lige 

som en snurretop, der er kommet 

ud af balance. Denne vippen fra 

side til side skaber det, vi mennesker 

har valgt at kalde årstiderne. 

Denne vippen frem og tilbage er 

for øvrigt ikke unik for vores planet, 

faktisk laver stort set alle solsystemets 

planeter denne bevægelse 

(vistnok med Jupiter som eneste 

undtagelse, men eders skribent kan 

ikke huske den fysiske forklaring på 

denne autonome opførsel). 

Faktisk er det meget heldigt at vi 

mennesker bor lige netop på jorden, 

og ikke en af de andre planeter i solsystemet. 

Prøv at tænke disse tanker til 

ende: Merkur har f.eks. en omløbstid 

på kun 88 jorddøgn; ens bedre 

halvdel kunne ikke engang nå at 

komme hjem med dette års absolut 

nødvendige beklædningsrelaterede 

sommermode, førend hun (han) 

ville kræve en ny vinterfrakke…….. 

Eller hvad med planeten Pluto ? 

Omløbstiden er ca. 249 år. Prøv 

lige at modtage en 16 siders varmeregning 

for et vinterkvartal på små 79 år. 

Det er slet ikke så slemt at være her på jorden alligevel 

– og slet ikke i Oksbøl; også selvom solen i skrivende 

stund forsvinder ned bag Vesterhavets uendelige horisont 

omkring klokken 1630 og ikke spreder guld på sky 

førend op ad formiddagen. 

Jeg kunne da være bosiddende i Qaanaaq. Der forsvinder 

solen midt på efteråret og dukker op igen hen ad 

foråret. Tænk over det engang…… solen er forsvundet og 

man har pakket sig ned under dynen for at tage en lille 

lur af et par måneders varighed. Alt ånder fred og ro i en 

måneds tid indtil en serie lange hyl, et hult drøn, en 

serie små skramlende lyde og en lille motors hidsige 

sprutten flænger nattefreden. Du gider ikke engang stå 

op, for du ved kun alt for godt, hvad der er sket…… en 

600 kilos isbamse har ædt din yndlingsslædehund, 

punkteret kajakken, spillet frisbee med parabolen og 

højt ræbende stukket af på din snescooter. 

Så hellere sidde på sin pind en mørk efterårsdag i Oksbøllejren. 

Inde i konvolutten ligger så det fine grønne stykke A4papir, 

der kort og nøgternt angiver den danske stats 

seneste analyse af og belønning for mit virke som kampvognsdelingsfører 

i en af Jydske Dragonregiments panserbataljoner. 

Jeg løber hurtigt papirets formalia igennem 

– jo det stemmer alt sammen – jeg hedder Stadigvæk 

Nicolai og er stadigvæk premierløjtnant i hæren. 

Det tegner godt såvidt; man har atter engang fra Ministeriets 

side valgt at lade nådsens klare lys skinne over 

mig. 

Jeg lader mit blik vandre ned over talkolonnerne, stille 

og roligt, man skulle jo nødigt sluge så megen ufortjent 

gavmildhed med grov og upassende grådighed. 

Da begynder jeg pludselig at ryste, først sagte og næsten 

umærkeligt, så efterhånden mere og mere ukontrolleret…… 

De tal, der skulle have været det officielle Danmarks 

anerkendelse af min indsats og tak for at jeg ikke læste 

biologi på Københavns Universitet, men i stedet valgte 

at tjene mit lands væbnede styrker, er der ikke……. Jeg 

kigger igen …. Nej….. det er sandt ….. jeg ser det pludselig 

klart for mig ……. jeg har jo i årevis levet af svig og 

nas. 

Selv ikke da jeg som ung 22-årig premierløjtnant af 

reserven tog med min panserinfanterideling til Bosnien 

var jeg min fyrstelige gage værd….. 

Mit dejlige varme kontor på 21 kvadratmeter, der for 

øvrigt ikke er udstyret med en eneste computer og som 

deles med to andre premierløjtnanter og ni sergenter 

forsvinder langsomt, som en uvirkelig drøm……. 

….. regnen falder stille på mit usle ansigt; man har valgt 

at trække mig ud i en afsides beliggende lund. Der dufter 

af våd skovbund og biomasse under nedbrydning. 

En lang slimet skovsnegl trækker sit umiskendelige spor 

henover en halvt forvitret egestub. 

Egetræ…… dette solide og hårdføre træ, der bærer det 

13 

fortsættes…

14 

latinske navn Quercus robur indenfor 

Linnés Systema naturæ. 

Jeg har altid været overbevist om, 

at de to skæggede kæmper med 

lændeklæder af ulveskind, der så 

smukt støtter Det Danske Rigsvåben, 

holder ikke bare simple 

trækæppe i hænderne…. Nej det er 

solide egekøller til brug imod rigets 

fjender….. sådan nogen som 

mig….. 

Der blev gjort kort proces i mit 

tilfælde……. 

En egentlig retssag blev aldrig aktuel 

– dertil var jeg alt for farlig. 

Straffen var arbitrær og blev uden 

yderligere juridisk begrundelse 

bekendtgjort af den stedlige rettergangschef. 

En ung officer, der havde svigtet 

sit land i så voldsom grad var til fare 

for hele systemet, ja hele det konstitutionelle 

monarki kunne lide uoprettelig 

skade, såfremt man ikke 

skred ind med en klar og resolut 

handling. 

Ganske vist var den militære 

dødsstraf afskaffet midt i 70’erne, 

mens jeg endnu var lille Nicolai fra 

Blå Stue, men som før nævnt, så var 

min brøde af en så alvorlig karakter, 

at man heldigvis ikke tøvede… 

målet helliger midlet. 

Pelotonen kom med vanlig præcision 

og havde i dagens anledning 

pudset støvlerne en ekstra gang. 

Det er jo ikke hver dag man i den 

grad kunne føle at ens gerninger 

gavnede helheden og målet. 

Da hele mit hændelsesforløb 

havde haft så vidtgående økonomiske 

konsekvenser for Ministeriets 

kassebeholdning – det var nemlig 

min griske, egoistiske og umådeholdne 

indkræven af gage, der havde 

medvirket til at mange reservedele 

til Leopardkampvognen nu var 

i restordre – havde man i dagens 

anledning valgt at skifte pelotonens 

normale gevær model 75 ud 

med de gamle gevær model 1899. 

En mauserlås er væsentligt mere 

driftsikker end moderne automatvåben, 

og lige netop her til morgen 

kunne funktioneringsfejl ikke 

accepteres. 

Føreren for pelotonen optrådte 

høfligt og korrekt. Under min sidste 

thanatomarch ud i skoven, følte jeg 

endog en smule sympati fra hans side. 

Da jeg blev stillet op ad egetræet, 

der skulle være min sidste dansepartner 

i denne Danse Macabre, talte 

føreren for pelotonen til mig i et 

overordentligt blødt toneleje: 

"Premierløjtnant Nicolai Abildgaard, 

har De et sidste ønske inden dommen 

eksekveres" ? 

Mit hoved mindede om hovedbanegården 

i Calcutta på en travl 

dag….. mange tanker forsøgte at 

trænge igennem mylderet af ufuldendte 

konklusioner. Fornemmelser 

uden afsender eller modtager smuttede 

ud og ind af hjernens kringlede 

kroge som ål i en overfyldt 

ruse….. 

Et sidste ønske ? 

Jeg forsøgte at få hold på mine 

tanker….. jeg havde egentlig to 

ønsker …… en sidste cigaret og at få 

klarlagt og konfronteret mig selv 

med de kætterske idéer, der i sidste 

ende havde fået placeret mig op ad 

min gamle ven egetræet. 

Pludselig begyndte erkendelsen 

at dukke op… jeg havde ikke udvist 

tilstrækkelig selvdisciplin, da jeg 

sammen med mine gamle klassekammerater 

fra Hærens Officersskole 

og nuværende kollegaer var 

blevet fordærvet af misundelsens 

grimme orm. Det var der jeg skulle 

finde årsagen til mit moralske forlis. 

Vi var jo alle startet som ærlige unge 

mennesker, med gode og hæderlige 

studentereksaminer i rygsækken. 

Vi havde stort set alle haft et hav af 

uddannelsesmuligheder foran os, 

men havde i patriotismens rette 

ånd, og ønsket om at fremme en 

fredelig udvikling i verden, valgt at 

tjene fædrelandets væbnede styrker. 

Vi var naturligvis ikke alene, 

kolleger fra de to andre værn havde 

truffet samme valg, men i andre 

uniformsnuancer. 

Det var begyndt så godt…… 

Så begyndte nogle af de unge 

mennesker, deriblandt jeg selv, at 

forholde os kritisk til de ydelser vi 

fik og senere ville få. 

Vi vidste jo godt at ungdomsårgangene 

blev mindre og mindre 

(årgang 1983 er den mindste i nyere 

tid), så vi mente med sikkerhed, at 

når der var så få af os, og de civile 

muligheder så store, så måtte man 

fra Rigets top begynde at sætte lidt 

større pris på os. Heri tog vi grueligt 

fejl – vi skal være glade for at syste- 

met overhovedet vil nedlade sig til at ansætte os. 

Ak – havde jeg dog bare accepteret denne indlysende og 

eviggyldige sandhed på et tidligere tidspunkt. 

Vi vidste jo også godt at vi enten havde gjort eller ville 

komme til at gøre tjeneste i udlandet. Dette accepterede vi 

naturligvis. Vi undrede os dog lidt over, at vi som de eneste 

ikke havde skattefri indkomst under udsendelser, ligesom 

politifolk og OSCE-observatører har det. 

Personligt undrede jeg mig også lidt over, at jeg tilbragte 

et halvt år i Bosnien med tre pansrede mandskabsvogne, der 

var kommet til Danmark i 1967-68. Nu er det jo almindeligt 

kendt at biler, der er over 30 år gamle har veteranbilsstatus, 

så jeg kom fejlagtigt til at bilde mig selv ind, at jeg havde 

krav på et veteranbils-tillæg. 

Jeg gik også og legede med tanken om at tilmelde min panserinfanterideling 

til det traditionsrige veteranbilsløb 

Svendborgsund - Egeskov Slot. 

Jeg burde allerede dengang have indset, at man skal ikke 

stille sig på bagbenene og stille unødvendige og forstyrrende 

spørgsmål. 



Der var også dengang, vi unge kadetter undrede os over, 

at man fra HOD og forsvarets side mente, at lønnen skulle 

komme de højeste niveauer til gode, og dermed bane vejen 

for en eventuel senere lønstigning for de unge officerer. Vi 

mente jo dengang at det var noget pjat, for det er jo som ung 

officer, man har brug for pengene. 

Atter engang må jeg blot erkende, at jeg burde have vidst 

bedre – det er de ældre officerer, der har brug for pengene. 

De 4-5 unge officerer der ugentligt (ifølge HOK-befalingerne) 

vælger at forlade Forsvaret på mere eller mindre ubestemt 

tid, er blot en samling pengegriske rotter, der burde 

står op ad egetræet sammen med mig – thi de er skyld i formastelig 

faneflugt. 



Der var også dengang til Løjtnantsgilderne i Holstebro, 

hvor overløberne fra Afghansk Supermarked (så skulle 

enhver forbindelse til virkeligheden være eksmatrikuleret), 

som vi i et lettere overbærende tonefald omtalte som »Flaskedrengene«, 

kom og pralede med deres lønninger. 

»Jeg tjener det dobbelte af dig på nuværende tidspunkt« 

sagde de og bestilte grinende en omgang gin & tonic til 

deres fattige venner, der stadigvæk gik i spraglet tøj. 

Jeg burde allerede dengang have afslået deres dårlige 

drinks, der var købt for stærkt besudlede Judaspenge. 

Men fristelsen var for stor og jeg tog desto værre imod deres 

tilbud….. og bragte mig selv indenfor kredsen af pengebegærlige 

syndere og disses ynkelige medløbere. 



Engang foretog vores skoleblad Homér en rundspørge 

blandt de unge kadetter, hvoraf hovedparten gerne skulle 

forrette tjeneste i hæren mange år endnu, om hvorvidt man 

havde lyst til at prøve kræfter med det civile arbejdsmarked 

indenfor en meget overskuelig fremtid. Jeg husker ikke 

spørgsmålets fuldstændige ordlyd, men jeg husker resultatet…. 

60 % af de unge kadetter regnede med at forlade Forsvaret 

inden for denne givne periode. 

Blandt hovedårsagerne var lønnens størrelse i forhold til 

det civile arbejdsmarked. 

Her burde jeg have råbt vagt i 

gevær og anmeldt disse afskyelige 

60 % forrædere og vendekåber, der 

øjensynligt har infiltreret vores 

system. 

Men ak – ulykkeligvis gjorde jeg 

intet, men forholdt mig passivt. 

Havde jeg dog bare grebet ind, så 

ville der ikke være nogen unge officerer, 

der forlod Forsvaret. 

Jeg er faktisk direkte ansvarlig for 

den uheldige udvikling i vores rækker….. 

Ak – havde jeg dog bare accepteret 

denne indlysende og eviggyldige 

sandhed på et tidligere tidspunkt. 

Jeg hørte engang et foredrag ved 

en af dette lands fremmeste og mest 

respektable officerer; vedkommende 

mente at årsagen til officersafgangen 

fra Forsvaret var at finde i en 

amerikansk aforisme: People don’t 

leave companies – people leave leaders. 

Jeg vil ikke hænges op på den 

eksakte ordlyd, men essensen var, at 

dårlige chefer var skyld i denne utidige 

afgang. 

Personligt har jeg stor respekt for 

mine foresatte og befinder mig 

glimrende under kommando af disse. 

Når jeg alligevel dengang kunne 

finde grund til at klage over mine 

tjenestevilkår (læs: min spæde 

gage), så måtte jeg jo være karakterafviger; 

hverken mere eller mindre. 

Da jeg senere fandt årsagen til disse 

perikuløse svigt i min dømmekraft 

(min seng stod oven på et negativt 

jordstrålecentrum og jeg havde 

sovet i nærheden af en lille undseelig 

agatsten, der som bekendt påvirker 

dømmekraften uheldigt), var 

den uoprettelige skade allerede sket. 

Når man bliver bekendtgjort med at 

ens chef er skyld i alle ulykker, så er 

det sandheden. 

Altså: Min chef, som jeg ellers 

holdt meget af, er skyld i min utilfredshed 

og bør straffes sammen 

med mig. 

Jeg har endvidere læst i en af landets 

mest respekterede aviser, at 

man fra Forsvarets side har nedsat et 

udvalg, der vil belyse den voldsomme 

officersafgang og inden for 4 år 

komme med en betænkning. 

Når den kommer, så vil alle problemer 

være løst. 

Forsvarets øverste ledelse vil føre 

an i bestræbelserne på at genskabe 

vort fædrelands væbnede styrker. 

Alle 3 tilbageværende officerer vil 

råbe et trefoldigt »Leve« og et højt 

"Hurrah". 




Jeg sad engang i en stille stund og 

funderede over, hvad der mon skulle 

til for at unge danske officerers 

lønninger ville være bare lidt attraktive 

og lidt i tråd med gagen for en 

tilsvarende stilling i det omgivende 

civile samfund. Jeg kom frem til at 

en lønstigning på minimum 6.000 

kr. månedligt (og mere realistisk 

10.000 kr.) ville bringe denne 

skævhed ud af verden. 

Man bør huske på, at f.eks. mine 

norske kollegaer typisk har en løn 

på ca. 34.000 kr. månedligt. 

Hvordan kunne jeg dog nå til en 

så vildfaren og matematisk forkert 

konklusion ? 

Svaret blafrer i vinden som Bob 

Dylan sang engang, men set i retrospektiv, 

så må det have været jordstrålerne 

under min seng, der atter 

engang forledte mig til at fejlbedømme 

situationen groft og uforsvarligt. 

Sandheden er jo den, at for at vi 

alle kan leve op til Ledelsesprincip 

nr. 1 for Forsvaret, så bør alle officerer 

frivilligt gå 1000 kr. ned i løn – 

ugentligt. 

Ellers kan forsvarets enheder ikke 

kæmpe. 




Engang fik vi som kadetter udleveret 

en lille folder fra Hærens Officersskole. 

Den hed »Råd og vink om 

omgangsformer«. Denne lille pamflet 

havde til opgave at rådgive unge 

officerer om, hvorledes man færdedes 

og optrådte i det livsparti, man 

har valgt ved at være officer. 

Jeg vil nu citere et tilfældigt stykke 

fra folderen omhandlende beklædning: 

»Husk, at omverdenen ofte forventer 

en højere standard og i mindre 

grad accepterer friheder og med 

hensyn til bekvemmelighed hos 

officerer end hos sig selv« 

Med andre ord: Du skal klæde dig 

pænt og ordentligt, du skal være 

ejer af en pæn og ordentlig bil, dit 

hjem skal signalere ro, harmoni, 

god smag og velstand, din udkårne 

skal være dannet, smuk og være vel- 

Kommentar 

bevandret i den højere gastronomi og du skal jævnligt 

tage til eksotiske og spændende rejsemål for at bibeholde 

den danske befolknings opfattelse af officerer som 

verdensmænd (og -kvinder). 

»Sludder og vrøvl« tænkte jeg dengang, »Man kan da 

ikke være verdensmand for en løn, der er væsentligt 

mindre end hvad en fabriksarbejder tjener nu til dags«. 

Her tog jeg igen grueligt fejl; selvfølgelig kan og skal 

man leve jævnfør forskrifterne. 

Man skal blot købe sit tøj brugt, stjæle en dyr bil, købe 

sine Claude Monet plagiater i Bilka (ingen undrer sig 

over at der står "Claude Monet’s Water Lillys in his 

authentic French garden with green background" tværs 

over billedet), ægtefællen skal have en kogebog (brugt) i 

julegave og med hensyn til de eksotiske rejser, så har jeg 

også fundet løsningen. En tur med Svends Busrejser til 

Harzen (2-dags) incl. demonstration af et varmetæppe – 

det er da eksotisk om noget. 

Ak – havde jeg dog bare accepteret denne indlysende 

og eviggyldige sandhed på et tidligere tidspunkt. 

………Jeg kunne ikke få styr på mine tanker, så jeg endte 

med at sige til føreren for pelotonen: 

»Bare en cigaret og et bind for øjnene – hvis jeg må« 

»Desværre – cigaretter er usunde og bind har været i 

restordre siden maj« 

»Nå –men tak alligevel« 

»Det var så lidt« 

Skuddene faldt næsten samtidigt og jeg spændte 

instinktivt mine mavemuskler; ikke fordi det skulle 

hjælpe noget, men jeg har hørt at skurke altid krummer 

sig en smule sammen når retfærdigheden endelig sker 

fyldest. 

Jeg blev slynget bagover og faldt ud over en sort 

afgrund……….. 

Dette er altså døden. 

Jeg har altid hørt, at når livets timeglas er løbet ud og 

nornerne Urd, Verdandi og Skulds livstråd er spundet til 

ende, så vandrer man ind i en kraftigt oplyst sfære. 

I dette overjordiske lys møder man lyde, dufte, fornemmelser 

og synlige glimt af sjælene fra det hinsides. 

Afdøde familiemedlemmer og gamle venner kommer 

en i møde og fører en bort fra menneskenes liv til noget 

langt smukkere og bedre…….. 

Alt var stadigt sort og det eneste jeg følte var lidt krampe 

i min venstre skulder…… pludselig gik sandheden op 

for mig…… jeg lå på kontorets gulv i Oksbøllejren. 

Jeg var ikke blevet henrettet, jeg var ikke blevet straffet 

for mine misgerninger. 

Det var kun en kraftig advarsel – jeg havde fået en sidste 

chance. 

Thanatos var ikke kommet for at føre mig bort, og 

Charon skulle ikke færge mig over Styx på enkeltbillet. 

Tænk at få to chancer i et liv, jeg turde knap tro mit 

held…… 

Denne gang begår jeg ikke samme fejl – i morgen går 

jeg op på regnskabskontoret og frasiger mig min fyrstelige 

løn til evig tid. 

15

Stikkerdrab 

Modstandsbevægelsens likvidering af danskere under besættelsen 

Af Kurt A. Thomsen 

Aschehoug’s forlag udgav i slutningen 

af 2000 bogen »Stikkerdrab«. 

Bogen er skrevet af Stefan Emkjær, 

som er historiker fra Århus Universitet. 

Bogen bygger på forskningen i 

forbindelse med hans speciale. 

Som undertitel bruger han »Stikkerlikvideringerne 

i Danmark 

under besættelsen«. Det handler 

altså om nogle særlige begivenheder 

i perioden 1940 – 1945 under 

nazisternes besættelse af Danmark. 

Bogens omslagstekst er formuleret 

således: 

»Denne bog handler om de godt 

400 drab, som modstandsbevægelserne 

udførte på danskere i besættelsens 

sidste år 1943 - 1945. Drabene 

går under betegnelsen Stikkerlikvideringer. 

Men betegnelsen er efter forfatterens 

mening ikke dækkende, da kun 

et fåtal af de dræbte havde gjort sig 

skyldige i egentligt stikkeri. De var 

af andre grunde kommet i modstandsbevægelsernes 

søgelys og 

mange blev derfor skudt på ganske 

tyndt grundlag. 

Men hvem gav da ordrerne til disse 

drab, der blev foretaget uden forudgående 

undersøgelser og rettergang? 

Det afdækker denne bog og samtidig 

kastes der lys på de mennesker, 

der blev skudt og på de mennesker, 

der skød. 

Drabene blev heller ikke efter 

befrielsen genstand for en systematisk 

undersøgelse. At det kunne passere, 

skyldtes ikke mindst Frode 

Jacobsen, hvis rolle denne bog også 

tager op til kritisk revision. Samtidig 

sættes drabene ind i et bredere perspektiv 

både i forhold til modstandsbevægelserne 

og i forhold til 

Frihedsrådets ledende mænd«. 

Ensidige tyske betingelser 

Denne artikel skal ikke opfattes som 

en almindelig boganmeldelse. Det 

har været hensigten at tage emnet 

op til en slags vurdering og samtidig 

gøre opmærksom på bogens eksi- 

16 

Tanker om en bog: 

stens. Bogen er godt skrevet og er 

øjensynlig udtryk for grundig research 

i forbindelse med forfatterens 

udarbejdelse af sit speciale på Århus 

Universitet. 

Den er let læst og går frem på en 

fint struktureret måde, så selv læsere, 

der ikke var født under 2. verdenskrig 

eller de første år efter dens 

afslutning, kan læse bogen med 

større udbytte end så mange andre 

værker, der er udgivet om dette 

emne. 

Læsere af den lidt ældre årgang – 

1935/36 og tidligere – kan måske 

sukke lidt; har vi ikke snart dvælet 

længe nok ved den krig og de begivenheder, 

der fandt sted i Danmark. 

Det var med samme indstilling, jeg 

tog fat på læsningen. Men jeg blev 

hurtigt klogere. Her er ganske mange 

oplysninger, som kan afklare og 

afrette nogle af de myter og fordomme, 

der hidtil har eksisteret om 

emnet. 

Blandt andet kunne man undre 

sig over om Danmark overhovedet 

var i krig som sådan. I hvert fald 

gøres det helt klart i bogen, at 

tyskerne tilbød Danmark en såkaldt 

fredsbesættelse som den danske 

regering tog imod. 

Det betød, at ganske vist var Danmark 

besat, men på en sådan måde, 

at nationen fortsat kunne eksistere 

som en selvstændig stat. Formålet 

for de daværende danske politikere 

var angiveligt at hindre følgerne af 

en krigstilstand i Danmark og det 

var i øvrigt den direkte baggrund 

for, at der ved besættelsens start kun 

fandt ganske få træfninger sted på 

steder, der ikke var informeret om at 

strække våben. 

Fra tysk side var formålet med 

denne fredsbesættelse flerleddet. 

Det var blandt andet et ideologisk 

tilbud til et arisk broderfolk om, at 

man ikke skulle bekrige hinanden, 

når man nu kunne undgå det. Det 

var også et tilbud om, hvor pænt 

man kunne blive behandlet, selvom 

man var besat af tyskere. På den 

måde kunne Danmark blive et udstillingsvindue for 

tyskernes gode vilje overfor resten af Europa. 

Der var næppe tvivl om, at Danmarks særstatus kun 

var tænkt som en midlertidig løsning som i øvrigt ensidigt 

fandt sted på tyskernes betingelser. 

Det ville således være en illusion at tro, at Danmark 

havde den suveræne stats selvstændighed endsige ville 

kunne bevare den ved en tysk sejr og fredsslutning med 

alle de krigende parter. I så fald skulle Danmarks forhold 

ordnes enten ved en nazificering eller ved en beslutning 

fra oven, gennemført med eller mod danske ønsker. 

Flere modstandsbevægelser 

Modstanden i Danmark blev efter alt at dømme ikke 

organiseret fra oven af danske myndigheder. Utilfredsheden 

med at være besat af tyskerne og de begrænsninger 

i hverdagslivet det i stigende omfang førte med sig, 

resulterede i, at der fra 1943 opstod modstandsbevægelser 

rundt omkring i landet. Fortrinsvis i hovedstanden 

og de større provinsbyer, som Århus, Aalborg og Odense, 

men også mange andre steder. 

Læg her mærke til anvendelsen af begrebet Modstandsbevælgelser. 

Bogen viser her, at der på intet tidspunkt 

i forløbet 1943 - 1945 med føje kan tales om en 

organiseret, samlet modstandsbevægelse med en topledelse, 

hvorfra alle ordrer om modstand udgik. 

Der var i høj grad tale om en særdeles løs organisation; 

i vidt omfang en lang række modstandsbevægelser, 

hvor man havde formuleret sin egen ideologi eller slet 

ingen. 

Der var også i ret stort omfang tale om, at det kriminelle 

miljø benyttede lejligheden til under dække af at 

være modstandsbevægelse at bevæbne sig og udnytte 

situationen til hævnaktioner om forhold, der intet havde 

med den tyske besættelse af Danmark at gøre. 

På denne måde gør bogen kontant op med den folkelige 

forestilling - eller kollektive erindring – om, at der 

var tale om én samlet modstandsbevægelse under fast 

og myndig ledelse. 

Tysk fredsbesættelse 

Den tyske fredsbesættelse havde den særlige virkning at 

den beskyttede stikkerlikvideringerne på de danskere, 

der blev udpeget som stikkere af de løst sammensatte 

modstandsbevægelser. Tyskerne kunne jo ikke så godt 

opretholde begrebet fredsbesættelse, hvis de havde grebet 

til clearingdrab - for eksempel afsigelse af 10 hurtige 

dødsdomme for hver dræbt stikker eller henrettelse af 10 

tilfældigt valgte danskere for hvert stikkerdrab. Havde 

tyskerne reageret på denne måde, ville antallet af stikkerdrab 

snart være blevet indstillet, fordi befolkningens 

sympati for stikkerdrabene så ville have været beskeden. 

Til gengæld ville antipatien mod besættelsesmagten 

være vokset betragteligt som følge 

af en sådan terror, og det ønskede 

tyskerne jo ikke, fordi det så ville 

kræve langt større styrker at holde 

styr på danskerne. 

Det skal i denne forbindelse 

bemærkes, at modstandsbevægelserne 

udførte over 400 egentlige 

stikkerlikvideringer og over 100 

drabsforsøg, mens tyskerne i alt 

under hele besættelsen kun udførte 

116 clearingdrab i Danmark. 

Så også på dette område kunne 

modstandsbevægelserne udføre 

deres aktioner i ly af fredsbesættelsen. 

Det sætter jo disse handlinger i et 

ganske andet lys, end den opfattelse 

som tidlige skriverier om emnet har 

forsøgt at etablere en folkelig forestilling 

om. 

Humanismens fallit 

Det er også på tide at gøre op med 2. 

Verdenskrig og Danmarks særlige 

rolle i den. Det vil nok være for 

snæver en forestilling at mene, at 

denne krig var noget enestående, 

hvor de nazistiske bøller blot søgte 

lebensraum. 

2. Verdenskrig skal formentlig ses 

som en fortsættelse af 1.Verdenskrig, 

der sluttede i 1918. I perioden 

frem til 1939 var der fundet en teknisk 

løsning, en fredsslutning, der 

imidlertid var uspiselig for en stormagt, 

der i århundreder havde 

yppet kiv hver eneste gang landets 

interessesfære var truet. 

Derfor var fredsslutningen i Versailles 

i 1918 en dårlig løsning, som 

gennemtvang en anden runde med 

fascismen som det bærende ideologiske 

element. 

1. Verdenskrig blev en påmindelse 

om, at civilisationen endnu ikke 

havde nået de højder, man ellers gik 

og troede. 

2. Verdenskrig eller anden halvdel 

af disse store europæiske inspirerede 

krige blev derfor et nederlag 

for humaniteten og det civiliserede 

samfund med de etniske udrensninger 

på jøderne som en gigantisk 

skamstøtte over den vestlige kultur. 

2. verdenskrig gik for tyskerne i virkeligheden 

ud på, at nu skulle magten 

i Europa ikke længere fordeles 

mellem nationerne, nu skulle den 

besiddes og der skulle herskes. 

I det perspektiv forekommer de 

400 stikkerdrab ikke af meget, men 

Frihedskæmpere fører tilfangetagne og mistænkte stikkere og værnemagere til 

Domhuset i København i maj 1945. (PolFoto) 

f Læs 

afslutningen af artiklen på side 26-27 

de er ikke desto mindre vigtige at beskæftige sig med, 

fordi drabene og den terror de medførte, førte til at Danmark 

oplevede en flig af det grimme i Europa, af truslen 

mod civilisationen og humaniteten. 

Vilkårlige likvideringer 

I et omfattende kapitel omtaler bogen de stikkerlikvideringer, 

der fandt sted i Danmark og mange af dem meget 

detaljeret. Der er mange navne på likviderede danskere 

og for de lidt ældre vil disse navne stå i genkendelsens 

lys. 

Men i ganske mange tilfælde - faktisk de fleste - giver 

bogen belæg for, at beslutningsgrundlaget var ringe – 

for ikke at sige direkte mangelfuldt eller manglende. Det 

er måske mere overraskende og vil sikkert støde nogle, at 

det man har gået og troet var fine velfunderede handlinger, 

efterfølgende har vist sig at være det stik modsatte. 

Under egentlige krigsforhold kunne disse vilkårligheder 

måske i nogen grad undskyldes eller i det mindste 

forklares. Men i betragtning af, at der var tale om en 

fredsbesættelse af landet, er det svært at sige sig fri fra at 

væmmes ved denne nøgterne fremstilling. 

Ved forfatterens omfattende gennemgang af arkivalier 

der ligger til grund for drabene – hvoraf en del er gengivet 

i fotokopiering – synes det klart dokumenteret, at 

der i det overvejende antal tilfælde af disse stikkerdrab 

ikke er tale om stikkere i dette ords egentlige betydning. 

Der er for eksempel tale om, at personer har gjort sig 

uheldigt bemærket ved i et ophedet værtshusmiljø at 

udtale sig positivt om besættelsesmagten – men det er jo 

ikke stikkeri i sig selv. (Tænk blot på hvordan almindelige 

hverdagsdanskere af i dag kan vrøvle, når de skal 

dokumentere deres politiske overbevisning). 

I en række tilfælde, er der angiveligt tale om, at personer 

er angivet som stikkere, fordi de eksempelvis har forsålet 

tyske soldaterstøvler – det er jo heller ikke stikkeri, 

men i værste fald værnemageri; og det er jo noget ganske 

andet. 

Det står også fast ved gennemgangen af arkivalierne, 

at der har hersket stor uklarhed om hvem der gav ordrerne 

til drabene og om ordrerne byggede på realistiske 

undersøgelser. Der har i en række tilfælde været en overbevisning 

om, at når ordren var givet, så skulle den bare 

udføres. Man behøvede ikke at vide eller forsikre sig om, 

hvem der gav ordren eller om den var korrekt givet. 

Unge helte? 

De, der udførte drabene – likvidatorerne – får også en 

grundig og navngivet omtale i bogen. De fremtræder nu 

– efterfølgende – ikke helt som de helte, vi ellers fra officielt 

hold er blevet overtydet om at de var. 

Nogle af dem var direkte fribyttere, der udnyttede 

muligheden for at finde en tilværelse med mere spænding 

end ellers. Nogle af dem var fra det hårde kriminelle 

miljø og benyttede lejligheden til at gøre op med private 

fjender. 

17

GF-FORSIKRING 

Din egen forsikringsklub kan tilbyde alle familiens 

forsikringer til meget konkurrencedygtige priser. 

F.eks. Bilforsikring med Friskade 

Mellemklassebil (800-999 kg og 8 års skadefri kørsel) 

Kombineret ansvars- og kaskoforsikring med friskadedækning 

og kr. 1.230 i selvrisiko. 

Helårlig forskudspræmie fra kr. 3.703,- 

Familiens Basisforsikring 

Forsikringssum kr. 445.000. Selvrisiko kr. 1.480. 

Helårlig præmie fra kr. 802,- 

(der gives særlig rabat til pensionister 

og efterlønsmodtagere, der er fyldt 60 år). 

Med GF-FORSIKRING’s samlerabat skal man blot have 

3 forsikringer (undtaget bilforsikring) for at opnå 10% rabat. 

Ring og hør, hvor lidt det koster. 

Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret 

Guldvej 7, 3060 Espergærde, Tlf. 49 17 01 94 (kl. 10-15) 

E-mail: klub194@gf-forsikring.dk

Værnsfælles efteruddannelse 

Forsvarsakademiet tilbyder ny værnsfælles efteruddannelse for officerer 

Af redaktør Henning Lahrmann 

– Rammerne for det værnsfælles 

efteruddannelseskursus for officerer, 

der har gennemgået VUT-1, er 

bestemt af projektet vedrørende 

Det Horisontale Karriereforløb 

(HORIKA), siger major Lars C. Robl, 

Forsvarsakademiet. 

Han fortæller om det seks uger 

lange værnsfælles efteruddannelseskursus 

(VEU), som primært tilbydes 

officerer fra alle tre værn, der 

skal ud eller allerede sidder i 322stillinger: 

– Formålet er at supplere den 

enkeltes tidligere uddannelse og 

erfaring for at vedkommende herefter 

kan forrette tjeneste ved værnsfælles 

stabe. Forsvaret er som 

bekendt en arbejdsplads, der til stadighed 

undergår forandringer og 

der kan være sket meget siden den 

enkelte har gennemgået VUT-1. 

Kurset skal også skabe en generel 

forudsætning for en senere specialisering, 

jvfr. intentionerne med 

HORIKA. Det skulle gerne give deltagerne 

et bredt vidensløft, siger 

Lars C. Robl. 

VEU, som tilbydes to gange 

årligt, foregår på Forsvarsakademiet, 

Svanemøllens Kaserne, og 

omfatter følgende fire fagområder: 

- Statskundskab 

- Operationer 

- Management og 

- Militær teknik. 

Seks tema-uger 

Major Lars C. Robl forklarer, at hver 

af kursus-ugerne har et tema, som 

foreløbig er: 

1) Dansk forsvars placering i samfundet 

og i det internationale miljø. 

2) Det operative samvirke i forsvaret, 

såvel nationalt som internationalt. 

3) Forsvarets organisation, ledelse 

og styring. 

4) Militær teknologi, herunder teknologiledelse. 

5) Tværfagligt projekt med regionalt 

fokus. 

6) Rejse og afslutning. 

– Under tema 1) behandles bl.a. sikkerhedsbegrebet 

og områdeorienteringer, 

som dels belyser aktuelle og 

potentielle konfliktområder samt 

tjener som reference for gennemgang 

af relevante internationale 

aktører og problemstillinger. 

– NATO's kommando- og styrkestruktur 

samt dansk forsvar i et 

combined/joint perspektiv 

behandles under tema 2). Endvidere 

gives en introduktion til det operative 

niveau, ligesom doktrinbegrebet 

og den værnsfælles operative 

analysemodel behandles. 

Udover emnet »værnsfælles operationer« 

gives orienteringer om 

bl.a. CJTF-koncepten, CIMIC, PSY- 

OPS, specialoperationer og fredsstøttende 

operationer. 

I tema 3 behandles bl.a. økonomistyring, 

Human Ressource 

Management, virksomhedslederrollen 

m.m. 

I tema 4 behandles bl.a. teknologiens 

betydning som ledelsesparameter 

samt styring af teknologiens 

processer. 

Kurset, som kan have op til 25 

deltagere, afsluttes med en uges studierejse 

til danske og udenlandske 

stabe og institutioner. 

Det nye akademi 

– Undervisningen på VEU gennemføres 

primært som klasseundervisning 

og ved gruppearbejde, oplyser 

Lars C. Robl. Der udstedes et kursusbevis, 

men der skal ikke aflægges 

eksamen og der udfærdiges ingen 

personelbedømmelse. Der er en del 

læsestof, der skal behandles under 

kursusforløbet, men der udarbejdes 

ingen større projektopgaver. 

Første kursus planlægges påbegyndt 

den 23. april 2001, og opslag 

om kursus vil snarest kunne læses i 

FKO Personelbefalinger. 

VEU planlægges og gennemføres 

af Forsvarsakademiets Fakultet for 

Højere Militær Uddannelse, som 

det kaldes i FAK's nye struktur. 

Pr. 1. januar 2001 blev det nye 

Forsvarsakademi oprettet som en ny niveau II myndighed. 

Det skete i konsekvens af forsvarsforliget, der 

omfattede store organisatoriske ændringer for Forsvarsakademiet. 

En række selvstændige myndigheder er flyttet 

og lagt ind under akademiet. 

Det nye Forsvarsakademi rummer bl.a. det tidligere 

Forsvarets Gymnastikskole og Forsvarets Forskningstjeneste, 

som bliver opretholdt som sektorforskningsinstitution. 

Desuden er forsvarets tre biblioteker, Det kgl. 

Garnisonsbibliotek, Marinens Bibliotek og Flyvevåbnets 

Bibliotek, blevet en del af FAK. 

Udover Fakultet for Højere Militær Uddannelse er 

oprettet Fakultetet for Militærpsykologi, Ledelse og 

Pædagogik samt centre for hhv. forvaltning, specialuddannelse, 

fjernundervisning og idræt. 

Tryg-Baltica 

forhøjer kontorenten til 9,5 

procent for 2001 

Tryg-Baltica meddelte den 5. oktober 2000, at 

kontorenten fra 1. november 2000 og til udgangen 

af 2001 var fastsat til 8,0 procent. 

Efterfølgende har Folketinget vedtaget »Pensionspakken«, 

der letter pensionssektorens rentegarantiforpligtelser, 

hvilket er fulgt op af Forsikringsrådets 

beslutning om at hæve opgørelsesrenten. 

På den baggrund har Tryg-Baltica revurderet 

beslutningen fra oktober 2000 og fundet basis 

for at forhøje kontorenten for år 2001. 

Det er som hidtil Tryg-Balticas politik at 

udlodde investeringsafkast, der ikke er nødvendigt 

for at sikre koncernens langsigtede forpligtelser 

overfor kunderne og den ønskede investeringspolitik. 

På baggrund af meget gunstige afkast over en 

årrække og et forventet tilfredsstillende afkast i år 

2000 kan Tryg-Baltica fortsætte med at være 

markedsledende på forrentning af kundernes 

opsparing og samtidig opretholde en meget 

betydelig bonusreserve. 

Kontorenten i Pensionsselskaberne før skat 

forhøjes fra 9,60 procent i 2000 til 10,90 procent 

i 2001. 

21

HOVEDBESTYRELSEN 

Positive signaler om Ny Løn 

22 

Hovedbestyrelsen udtrykker en positiv holdning til eventuel arbejdsgiverkrav 

om overgang til Ny Løn for ledere 

Formanden, Steen G. Martinussen, 

indledte årets sidste møde i hovedbestyrelsen 

den 7. december 2000 

med at give følgende meddelelser: 

Aftaler med Forsvarsministeriet: 

– Aftale om omklassificering af 

50 stillinger (M321) fra LR 24 til LR 

29 og 50 stillinger (M331) fra LR 

31/34 til LR 31/34 + 35 (se HOD- 

NEWS nr. 71) 

– Aftale om pensionsbidrag af 

militærtillæg til ansatte inden for 

AC’s forhandlingsområde (se HOD- 

NEWS nr. 72) 

Aftaler om anvendelse af hhv. 

cheflønspuljen og særlig pensionspulje. 

Aftalerne er udsendt som 

HOD News med nr. 73 og 74. 

Aftaler med Forsvarskommandoen: 

– Forhandlingsbekræftelse vedr. 

oprettelse af 11 stillinger (heraf 1 

civil) ved Projektorganisation 

DeMars 

– To aftaler om tillæg til aftale om 

forsøg med nye lønsystemer for 

piloter på det militære lederniveau 

Aftaler med Hjemmeværnskommandoen: 

– Kvalifikationstillæg til specialkonsulent 

– Oprettelse og klassificering af 

stillinger mv.: 


M331 MJ ved Stab Danske Division 

(O/E-AFD/ØV&UDDSEK/CH) 


stilling ved DANILOG 

(LOGSEK/CH) 


MJ/OK-stilling (M331) ved PG/ISF, 

DeMars, Forsvarskommandoen 

– Oprettelse og klassificering af 2 

stillinger ved Trænregimentet 

(NFO/SBH og USEK/IDO) 

– Oprettelse og klassificering af 2 

stillinger ved Jydske Dragonregiment 

(PSEK/PSNOF 2 og PLA- 

NELM/SBH INT TJ) 

– Personlig oprykning til LR 34 af MJ 

– Klassificering af 7 M321-stillinger 

ved FAK 

– Personlig oprykning til LR 29 af KN 

– Varig indplacering i LR 29/31 af KN 

Formanden orienterede endvidere: 

– For at indhente det lønefter- 

slæb, som chefgruppen har i forhold 

til bl.a. chefgrupper i centraladministrationen, 

foreslås det, at 

HOD går ind i forhandlinger om at 

overføre chefgruppen til Ny Løn, 

såfremt det er muligt at forhandle 

sig frem til nogle gunstige betingelser 

herfor. Efter en længere drøftelse 

af bl.a. hvilke krav, HOD skal stille 

for chefgruppens overgang til Ny 

Løn, kunne hovedbestyrelsen tiltræde, 

at HOD giver udtryk for sine 

holdninger til Ny Løn for chefgruppen 

i en kommende leder i Danske 

Officerer. 

– I forbindelse med drøftelse af 

krav til OK-forhandlinger 2002 gav 

hovedbestyrelsen tilslutning til, at 

HOD udtrykker en positiv holdning 

til evt. arbejdsgiverkrav om overgang 

til Ny Løn for ledere. 

– Der er udarbejdet en tidsplan 

for udarbejdelse af krav til OK-forhandlinger 

2002. Planen blev fordelt 

til hovedbestyrelsen. Som 

afslutning på udarbejdelsen af OKkrav 

afholdes der temadrøftelse 

efter hovedbestyrelses-mødet 3. maj 

01. Formanden henstillede til, at 

alle deltager heri. 

Grønlandsaftale på vej 

Fuldmægtig Stig Førsting orienterede 

om: 

– Tillæg på kr. 1.000 (april 99) til 

miljøskibene af GUNNAR SEIDEN- 

FADEN-klassen med tilbagevirkende 

kraft fra 1. april 99 med den 

begrundelse, at beredskabet for 

hovedparten af søværnet er sænket 

fra 16 til 72 timer. Varslet for miljøskibene 

er fortsat 16 timer. 

– Status vedr. baltikumtillæg: 

HOD har 26. oktober 00 anmodet 

om forhandling iht. hovedaftalen. 

Dette betyder, at forhandling skal 

påbegyndes senest 3 uger efter 

anmodningen. HOD har intet hørt 

fra Forsvarskommandoen og har 

derfor fremsendt ny skrivelse med 

deadline 14. december 00. 

– Forvaltning af IT-aftalen 

– Forvaltningen af IT-aftalen er 

forskellig ved forsvarets myndigheder: 

En PL, der bestrider en KN-funktion (M321), som 

kunne have oppebåret såvel IT-start- som IT-kompetencetillæg, 

tildeles alene IT-starttillægget, idet Flyvertaktisk 

Kommando bestemmer, at det er en betingelse for 

opnåelse af IT-kompetencetillæg, at VUT I/L er gennemført 

og bestået, og først efter sammenlagt to års tjeneste 

i funktionen. 

MJ og KN, der bestrider funktioner (M321/M322), 

som kunne have oppebåret såvel IT-start- som IT-kompetencetillæg, 

kan tidligst oppebære IT-kompetencetillæg 

efter 2 års tjeneste i funktionen 

– Hærens Operative Kommando har meddelt afslag 

til officerer, der ikke vurderes at have et hovedindhold 

på over 50 pct. af IT-opgaver 

– HOD er ikke vidende om, hvordan IT-aftalen forvaltes 

ved Søværnets Operative Kommando. 

– HOD finder, at den forvaltning af IT-aftalen, som 

finder sted ved hhv. Hærens Operative Kommando og 

Flyvertaktisk Kommando klart strider imod den indgåede 

aftale om tildeling af IT-tillæg. Forsvarskommandoen 

anmodes derfor straks om at drage omsorg for, at 

denne forvaltning ændres således, at IT-aftalen forvaltes 

iht. aftalens ordlyd. 

– Uddannelsestillæg til officerer af ledergruppen med 

pilotuddannelse på lederniveauets højere funktionsniveau 

(M322): Forsvarskommandoen har udsendt en 

forvaltningsskrivelse, hvori VUT I i tillægsmæssig henseende 

ligestilles med summen af bedømt egnethed, 

uddannelse, færdigheder og erfaring. Det betyder, at 

MJ/OK på M322-niveau, der ikke har gennemgået VUT 

I, tildeles VUT I-tillæg på kr. 5.310/mdl. gældende pr. 1. 

november 00 

– HOD har modtaget udkast til ny Grønlandsaftale. 

Der afholdes møde herom 13. december 00. Det kan 

nævnes, at Forsvarsministeriet udspil til ydelser er 60 

pct. af time-/dagpengebeløbet på kr. 351,- som er fastsat 

i tjenesterejseaftalen. Tjenesterejseaftalen for udlandet 

og Grønland opererer ikke med begrebet nedsatte timeog 

dagpenge. 

– Tillæg til fast personel, der udsendes med kort varsel. 

Der har været afholdt indledende møde med formændene 

for CS, HKKF og HOD. Drøftelserne fortsætter 

8. december 00 i AGFNYS-regi, og forhandlingerne 

forventes afsluttet 19. december 00 

– Afsluttet feriesag for en OL. Sagen startede i 1998 og 

drejer sig om 29 feriedage fra ferieåret 1997/98. Sagen 

blev efter forelæggelse og afslag fra HOK anket til Forsvarskommandoen. 

Derefter anket til Forsvarsministeriet 

efter afslag fra Forsvarskommandoen og efter afslag 

fra Forsvarsministeriet anket til FINMN. HOD fik medhold 

fra FINMN, der betyder, at der udbetales godtgørelse 

for 17 dage, og de resterende 12 dage skal afvikles 

inden 1. maj 02 

Ny hvervefolder 

Stig Førsting gennemgik det fremsendte 

forslag til vedtægter for LKA 

Forsvarsakademiet (tidl. Svanemøllen). 

Hovedbestyrelsen godkendte 

det fremsendte forslag. 

Fra Danske Officerer/HOD- 

NEWS/NetMagasinet orienterede 

informationschef Henning Lahrmann 

om et indlæg af kommandør 

Bent Fabricius om det nye FOR- 

PUBS i det kommende nummer af 

Danske Officerer. Der planlægges en 

artikel om Enkeboligselskabet i 

januar-nummeret. 

Alan B. Richter orienterede om 

arbejdet i Personel- og uddannelsespolitisk 

udvalg (PU-udvalg), hvor 

man på sidste møde bearbejdede 

spørgeskemaerne fra formandskonferencen. 

Derudover har udvalget 

fået som opgave at udarbejde en ny 

hvervefolder. 

Karl O. Hansen orienterede fra 

Teknologi- og medbestemmelsesudvalg 

(TMB-udvalg): 

1) AC temadag om sikkerhed og 

sundhed: 

17. november 00 afholdt AC en 

temadag med AC arbejdsmiljøaktørerne. 

Temaet var sikkerhedsorganisationen 

i virksomhederne, som 

blev beskrevet med oplæg fra 

– sikkerhedschefen ved LEGO om 

virksomhedens sikkerhedsorganisation 

samt om udførelse og erfaringer 

med arbejdspladsvurderinger 

– en sikkerhedsrepræsentant med 

erfaringer fra virket i en privat virksomhed 

– fra det offentlige område med 

MJ J.A. Johansen fra FOFS om forsvarets 

arbejdsmiljøuddannelse, 

om organisering af sikkerhedsog 

sundhedsarbejdet samt om hyppigheden 

og omfanget af skader 

– lederen af den arbejdsmedicinske 

klinik i Viborg Amt om erfaringer 

samt forskningen på det arbejdsmedicinske 

område 

Yderligere blev der fremlagt og 

drøftet en rapport om arbejdsmiljøvirksomheden 

gennem 25 år 

samt fremlægning af forligsaftalen 

på arbejdsmiljøområdet ved en 

repræsentant fra Enhedslisten. 

2) Branchevejledning 

Branchearbejdsmiljørådet Service- 

og Tjenesteydelser har udsendt 

ny branchevejledning om »Arbejdsmiljøforhold 

i bunkere«. Vejledningen 

er tillige gældende for bunker- 

lignende forhold (lukkede rum) og 

fokuserer bl.a. på manglende dagslys, 

indeklima, arbejdsstedets indretning, 

skiftearbejde og psykiske 

påvirkninger. Vejledningen er fordelt 

til lokalafdelingerne. 

3) TMB-udvalget 

På udvalgets møde 2. november 

00 blev godkendt et udkast med rettelser 

og tilføjelser til Håndbog for 

lokalafdelinger ifm. udvidet medarbejderindflydelse. 

Udkastet vil blive 

fordelt til hovedbestyrelsen for evt. 

kommentarer, før det rettede 

eksemplar fordeles til lokalafdelingerne. 

Udvalget behandlede endvidere 

emnet distancearbejde (hjemmearbejde) 

– herunder grundlag til HOD 

aftaler for en rammeaftale med 

niveau I samt om grundlaget til 

lokale aftaler til indsættelse i Håndbog 

for lokalafdelinger. 

På mødet blev det vedtaget, at 

udvalget i størst mulig udstrækning vil deltage i møderækken 

vedr. USAM orienteringer til de lokale SU om 

»Udvidet medarbejderindflydelse og organisering af 

sikkerhedsog sundhedsarbejdet«. 

Dette blev gennemført 29. og 30. november, og TMBudvalget 

vil inddrage erfaringerne fra møderne i den 

endelige opdatering af bilag 20 til Håndbog for lokalafdelinger. 

Fra Økonomiudvalg (Ø-udvalg) orienterede Sekretariatschef 

Allan Anholm om resultatopgørelsen for de 

første 10 måneder af 2000. Det er endvidere besluttet, at 

kontingentet hæves med 10 kr./mdl. pr. 1. januar 01. 

Under punktet »Eventuelt« oplyste NF/HRN Stanley 

M. Nielsen, at han havde medvirket ved afholdelse af 

medlemsmøde ved DANBN/KFOR, Kosovo den 25. 

november 00. Her deltog 25 medlemmer og feltpræsten 

i mødet. Af emner, der drøftedes på mødet, fremhævede 

Stanley: 

– Ny løn 

– Fastholdelse af yngre officerer 

– Tillæg til sektionschefer ved DANBN 

– Status vedr. udmøntning af lokal- og chefløn. 

Efter mødet samledes deltagerne til en hyggestund i 

messen, hvor HOD var vært. mj/hl 

Godt arbejdsmiljø skal præmieres 

Ændringer i arbejdsmiljøvirksomheden får virkning 

for forsvaret 

På hovedbestyrelsesmødet den 7. 

december 2000 oplyste Steen Martinussen 

under punktet »Udvalg 

under Forsvarskommandoens 

Hovedsamarbejdsudvalg« at rapport 

om forsvarets økonomiforvaltning 

fra Udvalg vedr. økonomi 

(UVØ) snart er færdig. 

Hovedbestyrelsen kunne tiltræde, 

at Søren Nørgaard indtræder i 

Underudvalg vedr. Forsvarets 

Rådgivning om Omstilling (UFRO) 

som HOD's repræsentant i stedet 

for Jesper E. Hansen. 

Søren Nørgaard orienterede fra 

møde 13. november 00 i Underudvalg 

vedr. samarbejdsordning 

(USAM), hvor der bl.a. blev orienteret 

om de nye SU-uddannelser, der 

påbegyndes i 2001. Den nye samlemappe 

for SU-virksomheden blev 

omtalt. Der blev orienteret om status 

vedr. organisationernes mulighed 

for at få adgang til forsvarets 

Intranet. 

Jan Brinck omtalte den orienteringsrunde, 

der har været gennemført 

i USAM-regi tre steder i landet 

vedr. rammeaftaler om udvidet 

medarbejder-indflydelse og en organisering af sikkerheds- 

og sundhedsarbejdet. 

Godt arbejdsmiljø belønnes 

Fra Underudvalg vedr. arbejdsmiljø (UVA) orienterede 

Karl O. Hansen fra møde 22. november 00: 

1) Udvidet medarbejderindflydelse. Forsvarskommandoen 

bragte en orientering om udvidet medarbejderindflydelse 

og organisering af sikkerhedsog sundhedsarbejdet, 

der inden for Forsvarskommandoen 

ansvarsområde bliver indført ved niveau III. Efter 

anmodning kan friholdelsen af særlige forhold ved 

niveau II dispenseres af FKO/HSU. 

Ordningen refererer til Finansministeriets rammeaftale 

med centralorganisationerne af 10. juli 1999. 

Udøvelsen derimod gennemføres jf. lokalaftaler i de 

enkelte lokale SU, der ligeledes beslutter omfanget af 

medindflydelsen – dog er det givet, at sikkerhed og 

sundhed skal dækkes af lokalaftalen. 

Lokalaftalen skal indgås mellem den lokale ledelse 

og de forhandlingsberettigede personelorganisationer. 

Enheden på niveau I, som udøver og forvalter sikkerhed 

og sundhed i ansvarsområdet, nedlægges med 

ændringen af den organisatoriske struktur af Forsvarskommandoen. 

Dette ikke uvæsentlige område forventes 

derefter at blive varetaget af personelstaben i Forsvarskommandoen. 

2) Ændringer til arbejdsmiljøvirksomheden. 

FSV BST ØST redegjorde for virkningerne på arbejds- 

23 

fortsættes…

24 

miljøvirksomheden efter det indgåede 

forlig, som er en del af finanslovforslaget. 

Forligets formål er at 

tilskynde virksomhederne til at prioritere 

arbejdet for at sikre et godt 

arbejdsmiljø og at udøve dette gennem 

positive effekter (certificering 

og tilskud) samt negative effekter 

(supplerende arbejdsmiljøafgifter). 

Til arbejdsmiljøindsatsen hører 

bl.a. nedenstående elementer. 

– virksomhedernes obligatoriske 

arbejdsmiljøafgifter sammensat af 

bidrag pr. medarbejder samt de tilkendte 

arbejdsulykker og erhvervssygdomme. 

– Arbejdstilsynets intensiverede 

og tilbundsgående tilsyn ved virksomhederne. 

Denne tilsynsform er 

gebyrfinansieret. 

– En certificeringsmulighed for 

virksomheder med særlig gode 

arbejdsmiljøforhold. Certificeringsgodkendelsen 

vil medføre en tilskudsordning. 

– En udbygget BST ordning 

Det er givet, at ændringer til 

arbejdsmiljøvirksomheden også får 

virkning i forsvarets område. HOD 

gav på møde udtryk for forventning 

til, at omlægningen af Forsvarskommandoens 

behandling af sikkerhed 

og sundhed videreføres med samme 

høje prioritering som hidtil. 

3) Helbredsposer 

Projektet om erstatning af de hidtil 

anvendte helbredsposer i forsvaret 

med elektronisk journalisering 

er ikke blevet gennemført. Som 

medvirkende årsag blev der angivet, 

at de nødvendige anskaffelser ikke 

kunne afholdes inden for de rådige 

beløb. 

Det vil være uheldigt med en 

tidsubestemt udsættelse, idet den 

elektroniske journalisering vil styrke 

basis for en mere effektiv dokumentering 

af de arbejdsbetingede 

lidelser, der kan have livsvarig virkning 

– og lige så vigtigt. Systemet vil 

kunne bidrage med oplysninger til 

en udvidelse af den forebyggende 

virksomhed inden for sikkerhedsog 

sundhedsområdet. 

Referater på FIIN 

Karl O. Hansen orienterede fra 

møde 27. november 00 i Underudvalg 

vedr. rationalisering og teknologi 

(URT): 

1) Mødereferater. 

Mødereferaterne befinder sig nu 

på Forsvarskommandoens infoserver, 

hvor det første gang kunne 

læses efter mødet 5. september 00. 

2) Rationaliseringsvirksomhed. 

Generelt gennemføres en planmæssig 

afvikling af nedlæggelser og 

flytninger af myndigheder i tilslutning 

til Forsvarets ordning 2000-04 

– dog med enkelte afvigelser, herunder 

forsinkelse ved projekt KARS om 

kontrol og varsling og fremrykning 

af projektet DANILOG, der har sammenhæng 

med nedlæggelsen af 

Danske Livregiment. 

3) Elektronisk sags- og dokumenthåndtering 

(ESDH) 

Det overvejes at udskyde implementeringen 

af ESDH. I beslutningsprocessen 

vil bl.a. indgå 

bemærkningerne efter en høringsrunde 

ved myndighederne og systemets 

samarbejde med dokumenterne 

i DeMars. 

Derimod gennemføres en opdatering 

af systemet DocuLive, som i 

nuværende generation nærmer sig 

grænsen for teknisk og funktionel 

forældelse. Respektive myndigheder 

vil blive orienteret i denne forbindelse. 

4) Elektronisk post. 

Dokumenter sendt som elektronisk 

post vil blive indført i 2. kvartal 

2001. Indledningsvis anvendes ikke 

digitaliseret underskrift, men der 

kræves særlige skabeloner og dokumenter 

samt underskrift på et printeksemplar, 

før det sendes elektronisk. 

Efterfølgende skal det underskrevne 

eksemplar registreres og 

arkiveres lokalt. 

5) DeMars. 

Systemet er et udviklingsprojekt. 

Det oprindelige omkostningsniveau 

er derfor oplyst med skønnede 

beløb. På denne foranledning er 

aktstykket for projektet blevet justeret 

med en udgiftsforøgelse på 6 

pct., der primært er en følge af ekstern 

konsulentbistand ved mangel 

på relevant fagligt kendskab til 

området i forsvaret. 

Seminar for Kontaktudvalget 

Næstformand/Hæren Stanley M. 

Nielsen oplyste, at han skulle deltage 

i næste møde i Fællessamarbejdsudvalget 

ved Hærens Operative 

Kommando (FÆLSU/HOK), der 

afholdes 13. december 00 i tilslutning 

til seminar for FÆLSU i Fredericia. 

På seminaret vil følgende 

emner være på dagsordenen: 

– Personeludvikling, herunder kompetenceudvikling 

(gæstetaler) 

– Tjeneste uden for landets grænser på mandat fra FN – 

herunder psykiske efterreaktioner. 

– Familiepolitik 

– Lønpolitik 

– Drøftelse af muligheder for at udsende skriftlige materialer 

forud for møder i FÆLSU. 

Stanley M. Nielsen deltager i 22. møde i Underudvalg 

vedr. cafeteriavirksomhed (UCAF/FÆLSU/HOK), der afholdes 

12. december 00 i Fredericia. 

Næstformand/Søværnet Chris Sørensen orienterede kort 

fra sidste møde i Kontaktudvalget til Fællessamarbejdsudvalget 

ved Søværnets Operative Kommando (FÆLSU/SOK) 

KU. 

Bjarne Terkelsen orienterede kort fra møde 21. november 

00 i Underudvalg vedr. cafeteriavirksomhed (UCAF 

/FÆLSU/FTK). 

DeMars kræver stadig meget 

Næstformand/Hjemmeværnet Erik Andersen orienterede 

fra møde 6. december 00 i Hjemmeværnets Hovedsamarbejdsudvalg 

(HSU/HJV): 

– Formanden indledte med at påpege, at tiden er præget 

af udmøntning af Aftale om forsvarets forhold 2000-04, herunder 

fastlæggelse af opstillingen til de nye opgaver – et 

arbejde, der udføres i samarbejde med de operative kommandoer. 

Der blev også brugt mange arbejdskræfter på at 

udarbejde og tilpasse programoplæg ifm. etableringen af de 

kommende lokalforsvarsregioner. Her er det fortsat målet, at 

disse regioner i videst muligt omfang skal være under et fælles 

tag pr. 1. juli 01. 

Det blev endvidere slået fast, at DeMars stadig kræver 

meget af de ansatte, og dette specielt på distriktsniveau. 

Hjemmeværnskommandoen har i den forbindelse afsat fra 

0,5-1,5 civile årsværk pr. distrikt i en periode, der løber til 

juni 2002. 

Formanden gjorde sluttelig opmærksom på, at Den Kommitterede 

for Hjemmeværnet fratræder med udgangen af 

december 00 og dette ifm. udløbet af den åremålsansættelse, 

der er gældende. Der er ikke udpeget en afløser, idet ansøgningsfristen 

er sat til 14. december 00. (Forsvarsministeriet 

har 21. december 00 meddelt, at MF Erling Christensen (S) er 

udpeget som ny kommitteret for hjemmeværnet). 

– Hjemmeværnsstaben orienterede på status for projekterne 

indeholdt i Aftale om forsvarets ordning 2000-04 og 

oplyste, at planen for gennemførelse holder. 

Der blev orienteret om gennemførelse af Landsrådsmøde 

for hjemmeværnets frivillige, som ændrer struktur i takt 

med de organisatoriske ændringer. På landsrådsmødet blev 

det fastslået, at den nuværende garnisonsuniform M/69 for 

frivillige vil blive udfaset og erstattet med tjenesteuniform. 

Vedr. de gennemførte image- og hvervekampagner blev 

det oplyst, at der havde været ca. 1.300 deltagere på landsplan, 

hvilket var en lille stigning i forhold til 1999, og at det 

forventedes, at det ville give 7-800 ansøgninger om frivillig 

tjeneste i hjemmeværnet. De gennemførte kampdage mv. 

betragtedes som tilfredsstillende. En Gallupundersøgelse, 

der blev startet i 1999 og fulgt op i 2000, viser, at det er 

muligt at flytte befolkningens holdninger til hjemmeværnet 

og dette i positiv retning. 

Der blev orienteret om arbejdet i 

projekt »Udviklingsskitse«, og det 

blev her understreget, at arbejdet for 

en stor del er afhængig af de øvrige 

myndighedsområder inden for forsvaret. 

Arbejdet forløber med få forsinkelser 

planmæssigt. 

– Hjemmeværnskommandoen 

havde fremlagt kommissorier for 

AG/HJVPERPOL og AG/HJVLØN, 

der skal se på en revurdering af personelpolitikken 

fra 1997 og oprettelse 

af lønudvalg. AC-gruppen vil i 

dette arbejde være repræsenteret af 

konsulent John Olesen, hvilket er 

meddelt Hjemmeværnskommandoen 

mundtligt. 

– Formanden afsluttede under 

Eventuelt med at orientere om et 

igangsat arbejde, der måske kan 

afklare, hvorfor de unge officerer i 

rimeligt stort tal forlader hjemmeværnet. 

Der er til opgaven indgået 

en aftale med et civilt firma, der pt. 

er ved at udarbejde spørgsmål til en 

spørgeundersøgelse. Spørgsmålene 

udarbejdes på baggrund af interview 

med 10-12 unge ansatte officerer. 

Fra Underudvalg vedr. økonomi orienterede 

Henrik Dyhr fra møde 6. 

november 00: 

1) IT-situationen 

– FIIN-udrulning afsluttet 

– Hjemmeværnskommandoen 

starter nu for alvor Intranettet op. 

Nettet skal være operationsdygtigt 

primo 2001 

– Ny HOTLINE service oprettes 

snarest med vagthavende edb-koordinator 

– Båndbredderne er fortsat et problem 

ifm. kommunikationshastighederne 

(for lange svartider, når 

enheden er placeret for langt fra en 

af hovedlinierne). 

2) Økonomi generelt (budget, forbrug 

osv.) 

Der ser ud til at være et lille mindreforbrug, 

bl.a. fordi omstruktureringsmidler 

ikke har kunnet anvendes 

som hurtigt som forventet. 

mj/hl 

Rækkehus til leje 

Mindre rækkehus til leje i Hasseris, 

Ålborg. Møbleret/umøbleret. 

månedlig leje: kr. 8.000,incl. 

forbrug. 

Henvendelse på tlf.: 29 25 09 42 

Hovedbestyrelsen 

Skærpede fysiske krav til personellet 

Ændrede bestemmelser for fysiske krav til personellet drøftet i 

Koordineringsgruppen vedr. personelforhold i hæren 

– Der er stort behov for P&S-kontorerne, der bliver 

anvendt meget – også af officerer. Det fortalte formanden, 

Steen Martinussen, på hovedbestyrelsesmødet den 

7. december 2000, hvor han orienterede fra møde 23. 

november 00 i Styringsgruppen vedr. personelforhold 

( STY/PERS). På mødet var blevet orienteret om en statistik 

vedr. brugen af P&S-kontorerne. 

Steen Martinussen oplyste også, at FOFS har påbegyndt 

BMR-uddannelse, uden at der har været tilmeldinger 

hertil. Ingen i hovedbestyrelsen kendte dog til, 

at denne uddannelse var begyndt. 

Næstformand/Hæren, Stanley M. Nielsen orienterede 

fra 39. møde afholdt 27. november 00 i Koordineringsgruppen 

vedr. personelforhold i hæren 

(KOG/PERS HRN), hvor der bl.a. blev orienteret/drøftet 

vedr.: 

– Emner fra STY/PERS, herunder 

a) status i sagen vedr. anvendelse af civile i internationale 

operationer. De af Forsvarsministeriet afgivne 

bemærkninger indarbejdes i notatet 

b) Forsvarskommandoens skrivelse af 21. november 

00 vedr. ændrede bestemmelser for fysiske krav til personellet 

gældende fra 1. marts 01 

– Status vedr. personeltilpasninger. Der udestår 

enkelte klassificeringer. Af hensyn til personellet foretages 

beordring til det geografiske område, men ej i funktion 

– Pilotprojekt ved Jydske Dragonregiment vedr. udlicitering 

af cafeteriadrift 

– Hvervekampagne til reaktionsstyrker, hvor 1.660 

personer på mødetidspunktet havde henvendt sig. Der 

er givet afslag til 374. Materiale er tilsendt 1.186 personer. 

245 havde tilkendegivet ønske om kontrakttegning. 

Hærens Operative Kommando håber fortsat på 

tegning af ca. 500 nye kontrakter 

– Status for arbejdet i AG/VUT-ML, herunder implementeringsplan 

for de revurderede uddannelser 

– Udsendelse af SHIRBRIG til UNMEE-missionen er 

iværksat. I alt 316 danske soldater udsendes indledningsvis. 

Heraf er 79 ingeniørsoldater, som efter endt 

opbygning af lejr returnerer til Danmark. Hærens Operative 

Kommando kunne meddele, at logistikken til 

enheden er vel inddækket. Lejren opbygges bl.a. under 

anvendelse af beboelsescontainere – PRE-FABS 

– DANCON/SFOR vil ved udsendelse af kommende 

hold blive reduceret fra 407 til 342 personer, idet D-Sqn 

hjemtages 

– DANBN/KFOR vil fra hold 4 blive underbragt i 

Camp Olaf Rye, idet Camp Holger Danske nedlægges. 

Den samlede styrke reduceres i samme forbindelse til 

510 personer 

– Hærens Operative Kommando forventer, at planlægningsgrundlaget 

for internationale enheder nu stabiliseres, 

således at planer for anvendelse af personel 

kan udarbejdes med en horisont på 2 år. 

Vedr. seminar for STY/PERS og KOG/PERS maj 2001 

var der enighed om at foreslå bl.a. 

følgende emner optaget til behandling: 

– Kompetenceudvikling 

– Principper vedr. overenskomstkrav 

– Kompetence til forhandlingsudvalg 

vedr. stillingsnormeringsoversigter 

(SNO) 

– Samarbejdsvirksomheden contra 

forhandlingsområdet. 

Afgang af unge officerer 

Fra Koordineringsgruppen vedr. 

personelforhold i hjemmeværnets 

(KOG/PERS HJV) 31. møde, holdt 

den 6. december 00, orienterede 

næstformand/hjemmeværnet Erik 

Andersen: 

– Vedr. etablering af befalingsmandsstillinger 

i hjemmeværnet 

blev det meddelt, at udviklingen gik 

hurtigere end forudset, idet der opstår 

vakancer pga. afgang af unge 

officerer. Der er pt. besat fem stillinger, 

og der er otte i opslag til besættelse 

februar 2001. Antallet vil blive 

inden for de i aftale om forsvarets 

ordning 2000-04 angivne, nemlig 

30 stillinger. De 30 befalingsmandsstillinger 

oprettes i takt med nedlæggelse 

af M312-stillinger. 

Befalingsmænd af sergentgruppen 

vil sandsynligvis fortsat være 

ansat ved moderværnet og derfra 

blive beordret til tjeneste ved hjemmeværnet. 

Denne fremgangsmåde 

giver såvel moderværn som hjemmeværn 

en større mulighed for fleksibilitet. 

De gruppevise funktionsbeskrivelser 

for berørt personel er forhandlet 

på plads i KOG/PERS. 

– Der var til mødet fremsendt to 

funktionsbeskrivelser for sagsbehandlere 

i Hjemmeværnsstaben på 

M321-niveau. Disse blev med en lille 

justering godkendt. 

– Vedr. officerers anvendelse som 

stedfortrædere for bogholdere – primært 

på distriktsniveau – så er dette 

forhold ikke afklaret. Hjemmeværnskommandoen 

er ikke umiddelbart 

til sinds at opgive tanken. Emnet vil 

fortsat være på dagsordenen, idet 

der blev givet et antal løsningsfor- 

25 

fortsættes…

26 

slag til Hjemmeværnskommandoen. 

Disse forslag vil blive nærmere 

vurderet. 

– Det blev oplyst, at Forsvarsministeriet 

har udmeldt rammerne for 

lokalløn 1. april 00, og at Hjemmeværnskommandoen 

snarest vil tilskrive 

myndigheder og organisationer 

om emnet. 

– Fsva. Hjemmeværnskommandoens 

over for Forsvarsministeriet 

rejste ønske om omklassificering af 

tre M331-stillinger på distriktsniveau 

til M401 blev det på forespørg- 

Stikkedrab: fortsat fra side 16-17 

Naturligvis var der også en del seriøse 

likvidatorer, der troede fuldt og 

fast på deres sag. Men det er bemærkelsesværdigt, 

at de fleste af disse 

seriøse likvidatorer enten begik 

selvmord kort efter krigsafslutningen 

da sandhedens time gik op for 

dem og en del af dem døde de første 

år efter krigsafslutningen som følge 

af det nervepres de havde været 

udsat for, både da de gennemførte 

likvideringerne og efterfølgende, da 

deres handlinger kom til at stå i et 

andet lys. De fleste likvidatorer var 

ganske unge mennesker, den overvejende 

del af dem mænd; unge 

mænd der var i gang med at øve sig 

på at blive rigtig voksne mænd og 

måske opfattede det hele som en del 

af spændingsspillet. 

sel oplyst, at disse fortsat blev 

behandlet i Forsvarsministeriet, 

men at der var tegn på en positiv 

stillingtagen. 

I forbindelse hermed er det Hjemmeværnskommandoens 

hensigt at 

søge yderligere et antal M322-stillinger 

klassificeret. 

– Der blev på mødet forespurgt 

om, hvorvidt Hjemmeværnets Centrale 

Regnskabsmyndighed kunne 

holde sig inden for de planlagte 18 

årsværk, og til dette blev der fra 

Hjemmeværnskommandoen svaret 


Frode Jacobsens indflydelse 

Efter afslutningen af krigen blev der 

i de første år gjort forsøg på at undersøge 

disse stikkerdrab for at retfærdiggøre 

dem overfor offentligheden. 

Myndighederne var selvfølgelig 

godt klar over, at der måtte være 

begået fejl og der var mange politiske 

stridigheder om, hvordan disse 

undersøgelser skulle finde sted. 

Det hele endte med, at omkring 

30 af drabene blev grundigt undersøgt 

og en Rigsdagserklæring fra 

april 1946 udtrykker, at omkring 

300 af drabene måtte anses som 

krigshandlinger – dette uagtet at 

Danmark rent faktisk ikke var i erklæret 

krig på noget tidspunkt. 

Forfatteren har et ganske skarpt 

kapitel om Frode Jacobsens indflydelse 

på denne lemfældige afslutning 

af dette triste afsnit af Danmarks 

nutidshistorie. 

Hovedbestyrelsen 

bekræftende, men det blev tillige oplyst, at der i en overgangsfase 

var ansat yderligere men midlertidige årsværk. 

– Kommissorier for AG/HJVPERPOL og AG/HJVLØN 

blev gennemgået mhp. forelæggelse for HSU senere på 

dagen. 

Under hovedbestyrelsesmødets dagsordenpunkt 

vedr. "Grupper med relation til forsvarsforliget" orienterede 

Steen Martinussen kort fra sidste møde i Forsvarsministeriets 

kontraktgruppe til centralorganisationer 

og karteller (FMN KONTAKTGRP). 

Det blev oplyst, at de »små« AC-organisationer har 

indkaldt til Lønvisionskonference 8. januar 01. 

mj/hl 

Afsked med Østre Landkommando 

Teksten om Østre Landkommandos 

fremtid i »Aftale om forsvarets 

ordning fra 2000-2004« fyldte kun 

få linier i forligsteksten: 

»Nedlæggelse af Østre Landkommando, 

idet en del af stabsnormerne 

overføres til Hærens Operative 

Kommando, mens resten nedlægges. 

Ringsted Kaserne nedlægges«. 

Sådan lød »ordren« fra politikerne, 

og midt i december måned 

holdt chefen, generalmajor H.G.C. 

Grüner, en afskedsreception på 

Ringsted Kaserne. 

Forsvarschefen, general Christian 

Hvidt (billedet) mødte sammen 

med sine medarbejdere til 

receptionen, som havde deltagere 

fra byen, tidligere chefer for Østre 

Landkommando og Sjællandske 

Livregiment samt andre institutioner. 

Med lukningen af Ringsted 

Kaserne ophører også HOD Lokalafdeling 

Ringsted, som holdt sit 

sidste medlemsmøde den 29. 

november. 

hl. 

Det hele er tilsyneladende endt med, at der i alt er 

givet ni oprejsningserklæringer for drab der er begået 

ved fejltagelser. 

Disse oprejsningserklæringer blev udstedt af Ministeriet 

for særlige Anliggender, som netop var oprettet for at 

behandle de sager, der havde med modstandsbevægelsernes 

afvikling at gøre. Dette ministerium bestemte selv 

reglerne for rehabilitering, hvilket anses for årsagen til, 

at der kun blev de omtalte ni oprejsninger, hvoraf de tre 

i øvrigt var på uforskyldt likviderede modstandsfolk. I de 

resterende seks sager står det ikke ganske klart, hvori forskellen 

består fra de sager hvor der ikke blev givet oprejsning. 

I sandhed en slap afslutning på disse undersøgelser - i 

hvert fald set i nutidens lys. For alle nulevende, uanset 

om de var tilstede dengang eller først er kommet til senere, 

må dette stå i skammens tegn. At man fra myndighedernes 

side end ikke turde fremstå åbent og ærligt med 

de handlinger, der blev begået i Frihedsrådets navn, 

uanset der måtte være begået fejl. Det er den slags politiske 

omskrivninger og halve sandheder, der altid føre til 

lede mod de politikere vi selv har valgt. 

DEBAT 

aktuel : 

Hellere personalepolitik end personelpolitik 

Af kaptajnløjtnant Peter Chr. Gram, 

Færøernes Kommando 

Tak for en udmærket kronik i 

decemberbladet om ny FORPUBs. 

Den satte tanker i gang. 

En speciel tak for at gennemsnittet 

af over norm krydser er blevet 

offentliggjort. Glædeligt; fordi det 

vil sætte ekstra skub i inflationen og 

dermed hurtigere gøre en ende på 

den gamle FORPUBs. Rystende; fordi 

jeg kan se, at jeg ved næste 

bedømmelse skal have mindst ni 

krydser over norm for ikke at være 

en »under middel officer«. 

En meget væsentlig pointe i kronikken 

er fremhævelsen af det forhold, 

at under-over norm delen af 

FORPUBs skemaet faktisk er udviklingsdelen. 

Bedømmelsesdelen står 

på skemaets side 2. De fleste betragter 

imidlertid under-over norm 

delen som bedømmelsesdelen. Tillad 

mig derfor det logiske forslag at 

blanketten deles i to: En udviklingsdel 

og en bedømmelsesdel. Det 

skulle være nemt, nu da den er blevet 

elektronisk og en foranstaltning, 

der kan gøres, indtil et nyt 

system er kommet frem. Da perso- 

»Hvad kan det nytte?« 

I et afsluttende afsnit siger forfatteren: 

»De aktives vilkår var, at drabenes 

værdi for den dels vedkommende, 

der ikke handlede om kriminelle 

drab, var ubetalelig. Så kan grundlaget 

både for Frode Jacobsen og for os 

i dag vise sig at være fraværende - 

endda i betænkelig grad for størstedelen 

af drabenes vedkommende – 

men værdien af drabene i den den 

gang foreliggende situation var, at 

man kunne arbejde lidt endnu, for 

nu var der en farlig stikker mindre. 

Drabene bragte vel en tryghed ind i 

den modstandskamp hvis vilkår var 

selve utrygheden og gav de ganske 

unge mennesker en følelse af, at retfærdigheden 

skete fyldest.« 

Sådan har hverdagen givet set ud 

for mange danske den gang - det har 

været småt med visioner om hvad 

naleudvikling 1) er noget, der foregår 

under fire øjne og indholdsmæssigt 

således ikke vedkommer personaleforvalterne, 

kan man bruge 

udviklingsblanketten, som man finder 

det mest hensigtsmæssigt. Den 

skal alligevel ikke ses af andre end de 

fire øjne. 

På længere sigt er det måske en 

løsning at skille begreberne ad. Personaleudvikling 

og –bedømmelse 

hver for sig. Og indenfor personaleudvikling 

bør udvikling af medarbejderen 

i stillingen adskilles fra 

udvikling i karrieren, eftersom den 

nærmeste foresatte alligevel ikke 

kan gøre andet ved karrieren, end at 

sabotere den eller forgylde den med 

gode bedømmelser. 

Kronikken sluttede med håbet 

om tage førertrøjen med udviklingen 

af et nyt FORPUBs. Men selvom 

forsvaret skynder sig nok så meget - 

ordvalget i kronikken tydede ikke 

på, at det bliver tilfældet – så kan 

man ikke få den eftertragtede, gule 

førertrøje. Politiet har nemlig i årevis 

haft: 

den krig egentlig handlede om og 

for dem handlede det så om at 

handle, så man i det mindste kunne 

dokumentere, at der skete noget. 

I betragtning af den politiske 

holdning, hvor landets regering frivilligt 

og uden kamp overlod Danmark 

til nazisternes absolutte vilkårlighed, 

og regeringens totale 

mangel på udenrigspolitisk indsigt 

og forståelse for, hvad magtkampen 

om Europa drejede sig om, kan 

det ikke undre at danskerne også 

den gang hengav sig til »hvad kan 

det nytte filosofien«, som visse 

politiske partier siden har hengivet 

sig til med stor entusiasme. I misforstået 

tro på, at det gode i mennesket 

altid vil sejre. 

Siden har der været mange 

eksempler på verdensplan på, at 

sådan fungerer det ikke. Tænk blot 

på det centrale Europa og Melle- 

– 360 graders bedømmelser, hvor den ansatte bliver 

bedømt af et kollegium af overordnede, kollegaer og 

underordnede. 

– Årlige udviklingssamtaler under fire øjne, uafhængigt 

af de årlige bedømmelser. 

– Bedømmelser på ca. 20 parametre ved hjælp af en 

10 punkts skala. 

– En løbende, central kontrol med at der ikke går 

inflation i det enkelte tjenestesteds bedømmelser. 

Et system, de efter sigende er godt tilfredse med. 

Skulle vi tage teten, skulle vi måske til at sætte spørgsmålstegn 

ved, om ikke vi bruger for megen energi på at 

bedømme alle og hele tiden. Hvorfor skal f.eks. alle de 

officerer, der ikke drømmer om at blive stjernespillere 

konstant bedømmes? Er det kun for at give input til 

bedømmelsesrådene? Hvad hvis f.eks. bedømmelser 

blev gjort frivillige men dog en forudsætning for vertikal 

eller horisontal karriere? 

Da jeg antager, at antallet af læsere er omvendt proportionalt 

med en artikels længde, håber jeg med dette 

korte indlæg at have skabt interesse blandt flere læsere 

for at hente det forrige nummer af "Danske Officerer" 

frem og læse kronikken om FORPUBs. 

1) 

Forslag: Hvis man ændrede betegnelse fra »Forsvaret Personelpolitik« 

til »Forsvarets Personalepolitik« vil overskriften 

være mere i samsvar med indholdet. 

møsten de sidste årtier - de uhyrligheder, der er begået 

her tyder så vist ikke på, at det gode frivilligt og uden 

kamp kan få overtaget. 

Lad os ikke en gang til geråde i en sådan situation, slet 

ledet af vore valgte politikere, at vi bagefter skal beskæftige 

os med den danske folkeånd, danskheden, i mange 

årtier for at overtyde os selv om, at den trods alt har 

overvintret. 

Det kan anbefales enhver, der interesserer sig for Danmarks 

historiske fortid, at købe bogen og læse den. Det 

kan ikke anbefales at læse den sent på aftenen eller som 

natbordslæsning – den befordrer ikke en god nattesøvn 

med gode drømme. 

Stefan Emkjær: 

Stikkerdrab – 

Modstandsbevægelserneslikvidering 

af danskere 

under besættelsen, 

2000, 

Aschehoug Dansk 

Forlag A/S, 224 

sider/ill., 249 kr. 

27

28 

Åbent brev til FKO: 

Ønsker flyvevåbnet officerer med flyveleder baggrund? 

Af Mogens Houman Sørensen, 

major, Chef/ESK515 

Medio 1999 blev en flyveleder - 

uddannet seniorsergent - ved Eskadrille 

515 (ESK515), (den militære 

del af den fælles område kontrolcentral 

i Kastrup), kontaktet af en 

divisionschef fra Flyvertaktisk Kommando 

(FTK). Den pågældende flyveleder 

havde tidligere udtrykt 

interesse for officersuddannelse, og 

han blev af divisionschefen opfordret 

til at fremsende en ansøgning 

om optagelse på Flyvevåbnets Officersskole 

(FLOS). 

Den omtalte medarbejder fik 

oplyst, at han via "kadetaftalen" var 

sikret mod lønnedgang under 

uddannelsen ved FLOS, og så skulle 

der nok senere efter udnævnelsen 

komme en aftale om lønvilkår, der 

lignede de nuværende. Hans 

nuværende lønvilkår er særdeles 

favorable, via en lønaftale, Centralforeningen 

for Stampersonel (CS) 

fik gennemført primo 1997. En 

eventuel ny lønaftale for officerer 

kunne dog først forhandles, når der 

var én flyveleder, der havde gennemført 

FLOS, så her kunne der 

ikke gives nogle fakta. 

Pågældende medarbejder har nu 

(primo 2001), efter lange overvejelser, 

valgt at forlade flyvevåbnet til 

fordel for en flyvelederstilling ved 

Statens Luftfartsvæsen (SLV), med 

samme arbejdsområde og muligheder 

for karriereforløb. SLV har endvidere 

givet oplysning om lønforhold 

i hele ansættelsesforløbet. 

ESK515 mister herved den ældste 

områdekontrol-flyveleder med flyvestationserfaring 

og en arbejdserfaring 

fra Eurocontrol, hvor der 

bl.a. arbejdes med forskning vedr. 

nye kontrolsystemer for Centraleu- 

Det er nemmere at forebygge, end at helbrede! 

Af Kaptajn A.B. Petersen, 2. 

Trænbataljon/Trænafdelingen/ 

Trænregimentet. 

I forlængelse af PL Jakob Nybos (JN) 

indlæg »Er der noget galt«? i november-udgaven 

af "Danske Officerer" 

vil jeg her tilslutte mig debatten. 

Dels fordi jeg, på baggrund af mit 

speciale på VUT-I i 1999 med emnet 

»rekruttering og fastholdelse af linieofficerer 

i hæren«, mener at have 

forudsætninger for, at kunne bidrage 

væsentligt til debatten om forsvarets 

vigtigste ressource: Personellet. 

Dels fordi jeg selv føler, og 

blandt kolleger oplever, en vis bitterhed 

og afmagt over at miste så 

mange gode kolleger. 

Opgaven, jeg i specialet stillede 

mig selv, bestod bl.a. i, at identificere 

de væsentligste årsager til, at 

yngre officerer i stigende grad forlader 

hæren. (Og det var i 1999 en 

kendsgerning). 

Jeg iværksatte bl. a. en spørgeskemaundersøgelse 

til yngre officerer, 

som jeg definerede som PL/KN 

under 40 år. Ud af 300 udsendte skemaer 

til førnævnte kategori, jævnt 

fordelt til FVM (HRN), blev de 247 

besvaret, hvilket, udover at være en 

repræsentativ undersøgelse, også 

vidner om en stor interesse. 

I nærværende indlæg har jeg 

behandlet de spørgsmål og svar, der 

relaterer direkte til emnet, hvorunder 

jeg har kommenteret de enkelte 

områder udfra spørgeskemaernes 

personlige kommentarer og suppleret 

med egne erfaringer og vurderinger. 

Slutteligt har jeg valgt at 

runde hvert område af med et 

løsningsforslag p. b. a. egne konklusioner. 

Alt i håbet om at kunne skabe 

en åben debat (og nogle tiltag), 

der kan medvirke til fastholdelse af 

vores kolleger. 

Indledningsvis bad jeg de 247 

officerer om at nævne de faktorer, 

de værdsatte højest i deres job. De 4 

højest prioriterede var: Udfordringer, 

frihed i jobbet, personlig udvikling 

og ledelse af andre. Med andre 

ord: Præstationsbehovet. Det er velkendt, 

at bliver præstationsbehovet 

ikke tilfredsstillet, motiveres man 

til at søge behovet tilfredsstillet. 

Lønforhold 

Jeg bad ligeledes officererne om at 

nævne tre faktorer, der ikke virker 

fastholdende i jobbet. 62 pct. svarede 

lønforhold. Her er jeg således 

ikke helt enig med JN. Jeg er enig i, 

at en officer kender (bør kende) 

den af finansministeriet fastsatte 

ropa. Hans baggrund for at forlade flyvevåbnet er manglende 

fakta om lønvilkår efter gennemgang af FLOS. 

De flyveledere, der tidligere har gennemgået FLOS har alle, 

på nær én, forladt flyvevåbnet til fordel for bedre lønnede 

civile job, men der er dog for den ene tilbageværende, via 

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), pr. 

APR 1996 opnået en lønaftale, der udmønter et »flyveledertillæg«, 

der udgør ca. 38 pct. af tillægget for ældste CSansatte 

ved enheden. Selv den yngste autoriserede flyveleder 

af stampersonelgruppen ved ESK515 (SG autoriseret 

medio 2000) har et flyveledertillæg, der er større end chefens. 

Dette forhold styrker ikke tilliden til nye lønforhold 

for officerer. 

Jeg mener, at flyvevåbnet også fremover, i stadig stigende 

grad, vil have behov for officerer med flyveleder-baggrund. 

Såvel nationale som internationale aktiviteter indikerer, 

at luftrumskoordinering får en større og større 

betydning. Iflg. mine oplysninger har FTK også denne 

opfattelse. 

Hvis flyvevåbnet ønsker officerer med flyvelederbaggrund, 

skal der opnås en lønaftale, der ikke stiller personellet 

ringere efter gennemgang af FLOS. Potentielle lederemner 

baserer ikke deres fremtid på mundtlige løfter. 

løn, og det er heller ikke den faste løn, der primært er 

utilfredshed med i den undersøgelse, jeg har lavet. Det er 

arbejdstid i forhold til lønnen! Enhver officer, der har 

forrettet tjeneste i en UAFD eller som lærer ved en skole 

ved, at uddannelsen og 37 timers arbejdsuge ikke altid 

hænger sammen. Udfordringer, ledelse af andre, frihed i 

jobbet og den personlige udvikling er ikke i overensstemmelse 

med mere eller mindre tvungen afspadsering, der 

ligger i en periode der passer den foresatte myndighed. 

Officeren vil jo arbejde og tilstræbe at skabe optimale 

resultater. Men tiden, hvor det var »karriere fremmende« 

at nulstille sig selv er forbi, og harmonerer heller ikke 

med personelpolitikkens ord: »Arbejde udover almindelig 

arbejdstid skal ikke være en målestok for succes og engagement«. 

1) Nej, men opgaverne skal løses, og officerens 

professionelle stolthed kolliderer med frustrationer, når 

opgaven ikke bliver løst optimalt. 

Målet med forsvarets lønsystem bør være at tilgodese, at 

lønnen står i forhold til arbejdsindsatsen. I en tid med 

EU`s næstlaveste arbejdsløshed må private firmaer i lønningsposen 

for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det 

må forsvaret også. Lønnen lever ikke op til det af forsvaret 

fastsatte formål: »At fremstå attraktiv og konkurrencedygtig 

i forhold til det private arbejdsmarked« 2). Og lønnen 

medvirker ikke til fastholdelse. 

Løsningsforslag: Lønsystemet bør ændres. Løn skal stå i forhold 

til indsatsen ved mulighed for udbetaling af merarbejde 

til en timeløn efter nuværende bestemmelser. Herigennem 

vil en PL/KN med en gennemsnitlig ugentlig 

arbejdstid på 45 timer, hvilket er ret almindeligt, kunne 

opnå ca. 4000.-/5000.- mere om måneden, hvilket vurderes 

at ville be-grænse afgangen på det lønmæssige område. 

Sammenhæng mellem 

mål og midler 

Manglende sammenhæng mellem 

mål og midler er næststørste faktor 

som 52 pct. af de adspurgte har 

angivet som værende ikke fastholdende. 

Og på dette område er jeg og 

ca. 125 andre officerer helt enige 

med JN. De fire førnævnte fastholdelsesfaktorer 

får igen et gok, når 

officerens udfoldelsesmuligheder 

og kreativitet er styret af et stramt 

budget, der sat lidt på spidsen, kan 

udtrykkes som: Der skal ikke længere 

overvejes, om ENH skal angribe 

højre eller venstre om bakken. Tag 

den billigste vej! Bare der bliver 

uddannet til "godt nok". Hvor mange 

har ikke oplevet det, at stampersonellet 

bliver sendt hjem efter kl. 

1700. »De koster jo penge« Ja, men 

er det ikke dem, der skal tilføre værnepligtige 

en bedre indlæring i kraft 

af deres rutine og erfaring? Og hvor 

mange har efterhånden ikke oplevet 

at ENH mangler store dele af UDD- 

MAT og KØTJ – det MAT vi skal 

uddanne på, og motivere de samme 

værnepligtige med, der 8-12 måneder 

senere meget gerne skulle have 

skrevet DIB kontrakt og være på vej i 

en international mission ! 

Det er jo tankevækkende, at den 

internationale tjeneste og de savn, 

der følger med, blot bliver nævnt af 

10 pct. som en ikke fastholdende 

faktor. Det er min vurdering, (og 

erfaring fra SFOR 5), at der i international 

tjeneste netop findes de faktorer, 

der savnes under uddannelsen 

herhjemme: Sammenhæng 

mellem mål og midler, udfordringer, 

frihed og spænding i jobbet. 

Det er i mine øjne forkert ikke at prioritere 

uddannelsen højere end det, 

jeg har oplevet de seneste år. Det 

politiske ansvar med et væsentligt 

fald i værnepligtsindtaget og et lavere 

forsvarsbudget gør det ikke nemt, 

men »Godt nok« princippet er ikke i 

overensstemmelse med officerens 

professionalisme og bevirker igen, 

at præstationsbehovene ikke bliver 

tilfredsstillet. 

Løsningsforslag: Foresatte myndighed 

bør tilstræbe at stille opgaver, 

hvor mål og midler hænger sammen. 

Gør de ikke det, skal opgaverne 

prioriteres fra foresattes side (NIV 

III), således at den yngre officer ikke 

får oplevelsen af efter »godt nok« 

princippet, og hvor officerens faglige 

stolthed og professionalisme 

kompromitteres. Desuden bør værnepligtsuddannelsen, 

der er en forudsætning 

for Danmarks internationale 

engagement, opprioriteres. 

Geografisk stabilitet 

Hyppige flytninger og familiehensyn 

er med knap 33 pct. den tredje 

højst nævnte faktor, der ikke virker 

fastholdende på officeren. Jeg vil 

påstå, at officeren er et familiemenneske. 

Har de ikke altid været det? - 

det er muligt, men det er en kendsgerning, 

at 85 pct. af de adspurgte er 

gift eller samlevende og 50 pct. har 

hjemmeboende børn. Det er også 

en kendsgerning at ægteskaber de 

sidste 10 år er steget med 8,8 pct., at 

skilsmisser er faldet med 10,8 pct. 

og at fødsler er steget med 18,2 pct. 

3), hvilket taler for, at sådan er det 

nok også for officerer. 

Dette forhold betyder også, at der 

er flere at tage hensyn til, når regimentssammenlægninger 

og beordringer 

af anden tjeneste er stillet i 

udsigt. 

I takt med, at arbejdsløsheden er 

faldet drastisk siden 1993, er der 

kommet flere kvinder på arbejdsmarkedet. 

Med det faktum for øje, 

at kvinder generelt tjener 25 pct. 

mindre end manden på landsplan, 

er der noget der tyder på, at officersfruer 

er veluddannede og vellønnede 

(eller officerer er lavtlønnede), 

når man betragter de efterfølgende 

tal på hustruers/samleveres bidrag 

til husstandsindkomsten. Hustruer/samlevere 

bidrager, jf. min 

undersøgelse, i 37,2 pct. af tilfældene 

med 45-50 pct. af husstandsindkomsten 

og for 19,8 pct. vedkommende, 

med mere end 50 pct.. Og 

så skal det tilføjes, at 11 pct. var studerende. 

Disse tal, sammenholdt 

med, at børnene skal skifte skole 

eller institution, boligen skal sælges 

med risiko for tab, samleveren skal 

finde nyt job, og man flytter væk 

fra det sociale netværk, venner og 

familie, gør, at samleveren med rette 

kan spørge: Hvorfor er det mig, 

der skal skifte job??? 

Geografisk stabilitet er vigtigt for 

officeren. En midlertidig tjeneste i 

den anden ende af landet kompenserer 

økonomisk, men kompenserer 

ikke for manglende samvær med 

familien. 

AKTUEL DEBAT 

Løsningsforslag: »Sammenhæng mellem familie og job« bør 

fra foresatte myndigheders side tillægges betydelig vægt for 

at opnå troværdighed både ved forvaltende myndigheder 

og den enkelte officer. Såfremt beordringer medfører flytninger, 

bør der kompenseres økonomisk også for officeren 

med nyt fast tjenestested, der vælger at blive boende med 

familien og køre langt. 

Personelplanlægning 

Den sidste faktor jeg vil behandle i dette indlæg, som til dels 

hænger sammen med geografisk stabilitet er personelplanlægning, 

som 30 pct. af officererne angiver som værende en 

ikke fastholdende faktor. De 75 officerer nævner primært 

manglende indflydelse, korte varsler og utidige ændringer i 

personelplaner som de primære årsager til en uhensigtsmæssig 

personelpolitik. 

Beordringssystemet er styret af hærens behov og vil sandsynligvis 

altid være til stede for at kunne løse hærens opgaver. 

Og sådan er det! Men når hver 3. officer i min undersøgelse 

angiver, at personelpolitikken generelt ikke lever op 

til formålet om at give officeren mest mulig indflydelse på 

eget tjenesteforløb og derved tryghed, er der noget der taler 

for, at dette område ikke bliver tillagt nok vægt, og at der 

ikke i alle tilfælde finder en egentlig sagsbehandling sted for 

at finde den bedst egnede under hensyntagen til den enkelte 

officers tarv. 

Løsningsforslag: Det bør indskærpes fra foresatte myndigheders 

side, at personelpolitikken, og derved deltagelse og indflydelse 

på egen personelplanlægning, skal efterkommes fra 

NIV III myndighedens side. En oplevelse af personelpleje vil 

givetvis skabe større troværdighed og tillid mellem FVM og 

den enkelte officer og derved større arbejdsglæde. 

Sammenfatning 

På baggrund af mine undersøgelser i specialet, vurderede jeg 

i 1999, at tendensen til, at yngre officerer forlader hæren, 

fortsat vil være stigende. Det kan jeg ikke i skrivende stund 

bevise men med et kig i personelbefalingerne, vurderer jeg, 

at det har været tilfældet. 

Jeg mener, situationen er moden til, »at gøre noget« for at 

fastholde vore kolleger. Det kendetegner jo ikke officeren at 

»klage«, men at sige »javel« indtil de tilsyneladende søger 

andre veje og i den forbindelse er det vel tankevækkende, at 

32 pct. af de adspurgte er i gang med en civil kompetencegivende 

uddannelse som HD, merkonom el. lign. 

»Det er nemmere at forebygge end at helbrede« 

Det er muligt, forsvarsledelsen ikke anser stigningen i den 

uforudsete afgang som et problem. Men vi, ude i den spidse 

ende, kan godt mærke, at vi løber stærkere for at løse de samme 

opgaver med mindre personel. 

Jeg har, på baggrund af min undersøgelse, stillet nogle 

løsningsforslag, som jeg tror enkeltvis eller kombineret, vil 

kunne medvirke til fastholdelse i det job, de fleste finder, 

eller har fundet, glæde, udfordringer, personlig udvikling og 

frihed i. Der er sikkert andre løsningsforslag. Jeg kan kun 

opfordre til at deltage i debatten. 

Noter: 1) FKO PSU 420.0-9505877-036 forsvarets personelpolitik 

om sammenhængen mellem familie og job. 2) FKOVEJL PS. 400- 

3, DEC 1997. 3) Statistisk tiårsoversigt 1998, befolkning, p. 26 

29

30 

Savner argumenter for den nuværende 

værnepligtsmodel 

Kommentar til Danske Officerers leder i november nummeret om at bevare værnepligten 

Af major Flemming Geert Fuusager, 

til tjeneste som SO-G3/BMN-N/KFOR 

I november nummeret af Danske 

Officerer omhandler lederen et forsvar 

for værnepligten. Efter at have 

læst denne leder indtil flere på hinanden 

følgende gange spørger jeg 

mig selv, hvorfor HOD forsvarer 

værnepligten. Det fremgår nemlig 

ikke eksplicit af lederen. Da jeg i 

øvrigt synes, at lederen på flere 

punkter er mangelfuld, vil jeg i det 

følgende dissekere lederen og knytte 

mine egne kommentarer til 

udvalgte citater herfra. 

Overskriften lyder jo i sig selv 

meget spændende og fængslende: 

»Bevar værnepligten – for forsvarets 

skyld«. Allerede her må jeg indskyde, 

at set i mine øjne er fokus forkert. 

Det vil under alle omstændigheder 

være dumt at afskaffe værnepligten, 

som den fremgår af grundloven. 

Det, vi i virkeligheden taler 

om, er afskaffelse i indkaldelsen af 

værnepligtige til den første samlede 

uddannelse kombineret med overgang 

til et forsvar bestående af i 

overvejende grad professionelle soldater. 

Hvis vi sammenligner værnepligten 

med en vandhane og indkaldelsen 

af værnepligtige til den første 

samlede uddannelse som mængden 

af vand, der løber ud af vandhanen, 

ja, så skal debatten efter min 

mening dreje sig om, hvorvidt man 

skal skrue op eller ned for hanen 

eller måske helt lukke for hanen, 

men IKKE, om man skal fjerne 

vandhanen. 

»Værnepligtige menige, sergenter 

og officerer yder en indsats, der er til 

gavn for dansk forsvar, og deres indsats 

kan ikke erstattes af andre«, 

hedder det videre i lederen. Første 

del af udsagnet er helt korrekt, men 

at påstå, at bidraget ikke kan erstatte 

af andre er dog at tage munden 

for fuld. Ud over, at påstande ikke er 

underbygget i artiklen, så er det jo 

det samme som at desavouere en 

lang række vesteuropæiske lande, 

der i disse år har eller er i gang med 

at transformere deres forsvar til pro- 

fessionalisme. 

Senere afviser lederen et af 

Hærens Konstabel- og Korporalforenings 

argumenter for et professionelt 

forsvar, at forsvaret i dag er 

mere kompetencekrævende og kravene 

til den enkelte soldat er voksende, 

med ordene »helt forfejlet«. 

Men afvisningen bliver ikke 

begrundet, endsige uddybet. Ikke 

med egne ord, i hvert fald. Man bruger 

ukritisk forsvarsministerens 

argumenter, der i følge lederen er 

følgende: 

– Danmark vil ikke være i stand til 

at bidrage til NATO i den størrelsesorden, 

som vi gør, hvis ikke vi havde 

værnepligten og en mobiliseringsstyrke 

at trække på. 

Fuldstændig rigtigt set, men det 

lader altså bare ikke til at bekymre 

andre NATO-lande, der overgår til et 

professionelt forsvar, eller som bare 

har reduceret deres styrker som følge 

af den sikkerhedspolitiske udvikling 

i Europa siden 1989. I alle disse 

lande er de militære styrker blevet 

kraftigt reduceret. Jeg nævner her i 

flæng England, Tyskland, Belgien, 

Holland, Frankrig, Italien, Spanien 

og ikke mindst USA. 

– Værnepligten bidrager med 

kontrakter til Danmarks internationale 

engagement, idet de værnepligtige 

bærer over halvdelen af dette 

engagement, så sliddet på det 

faste personel er kun halvdelen af, 

hvad det ellers ville have været. 

Ja, fuldstændig korrekt, hvis forudsætningen 

er, at man ikke ansætter 

flere soldater på kontrakt, hvis 

brug af værnepligten afskaffes. Men 

det er jo lige netop det, der er 

meningen. Så jeg vil påstå, at med 

overgang til et professionelt forsvar 

vil sliddet på det faste personel ikke 

blive større end i dag. MEN, det 

afhænger jo selvfølgelig af forudsætningerne, 

og dem rækker det for 

vidt at begynde at diskutere i dette 

indlæg. 

– Mange værnepligtige fortsætter 

deres karriere i forsvaret. Og det er 

ikke de ringeste, fordi de har en række 

gode erfaringer. 

AKTUEL DEBAT 

Dette argument udbygger HOD længere nede i artiklen 

ved at tilføje, at de indkaldte værnepligtige repræsenterer 

det bredde spekter af uddannelser og holdninger i 

samfundet. Efter personlig erfaring i geleddet kan jeg 

ikke nikke genkendende til dette. Hovedparten af de 

indkaldte er ca. 20 år gammel og har således ingen 

uddannelse. Ca. 70 pct. har en studentereksamen og 

resten er et sammensurium af forskellige faglige uddannelser, 

EFG samt ufaglærte. Hvad angår holdninger, så 

er denne jo i overvejende grad positiv overfor forsvaret, 

hvilket understøttes af det faktum, at næsten alle er frivillige. 

Så at påstå, at indkaldte repræsenterer det brede 

spekter af holdninger i samfundet, er vist en sandhed 

med modifikationer. 

Hvor alle de gode erfaringer kommer fra, som ministeren 

taler om, ved jeg ikke, men min erfaring siger 

mig, at unge mennesker på 20 år ikke har meget erfaring, 

what-so-ever. 

Så er vi ved at være færdig med lederen. Og vi har stadig 

ikke fået at vide, hvorfor EGENTLIG at HOD går ind 

for en bevarelse af den nuværende model. Til gengæld 

proklamerer man herefter frejdigt, at »HOD går ind for 

den danske model« og at Danmark burde øge sin værnepligtsstyrke, 

idet vi ligger i bunden, når vi sammenligner 

os med de øvrige nordiske lande, der alle har 

bevaret værnepligten. Stadig ingen argumenter hvorfor 

det burde forholde sig sligt. 

HOD ønsker endvidere, at Danmark her som i så 

mange andre spørgsmål går enegang. Ja, det er jo tragikomisk, 

at man her får den fornemmelse, at HOD ligefrem 

hylder dansk enegang, hvad der jo almindeligvis 

ikke er tilfældet (tænk blot her på det danske forsvarsforbehold 

i forhold til EU). 

Lederen afsluttes festligt med en tordentale. »Hvis der 

pilles ved værnepligtsprincipperne, kan man risikere at 

påvirke befolkningens forsvarsvilje i negativ retning, og 

den risiko ønsker HOD ikke at løbe«. Ja, uha, så må vi jo 

hellere gå ind for det nuværende system. Nej, fis og 

tågesnak. Med en årlig indkaldelse på kun hen ved 

6.000 unge mennesker og med udsigten til et stadigt faldende 

antal indkaldte til første samlede uddannelse, så 

er det da utopi at tro, at det gør den store forskel i den 

danske befolknings forsvarsvilje. 

Man kan måske få det indtryk, at undertegnede ubetinget 

går ind for et professionelt dansk forsvar. Fejl, det 

gør jeg ikke. Men jeg må opponere imod denne usaglige 

og ensidige svada, som smøres ud som leder i november 

nummeret af Danske Officerer. Vi må sagligt diskutere, 

HVAD det er for opgaver, som forsvaret skal løse fremover. 

Dernæst skal vi diskutere, HVORDAN vi løser disse 

opgaver BEDST og BILLIGST Ja, for det er jo det, som 

politikerne vil have. En cost/effective ratio, der er højst 

mulig. 

Kapitalpensionsgivende tillæg 

I HOD News nr. 73 (Anvendelse 

af cheflønspuljen 2000/2001 

m.v) og nr. 74 (Anvendelse af 

særlig pensionspulje), udsendt 

13. december 2000, er orienteret 

om indgåede aftaler mellem Forsvarsministeriet 

og HOD, hvor 

stillingsbestemte, ikke-pensionsgivende 

tillæg i en række stillinger 

gøres pensionsgivende 

(kapitalpension). 

Heraf følger, at de omhandlede 

tillæg ikke gøres tjenestemandspensionsgivende; 

men 

kapitalpensionsgivende. 

Præmien til kapitalpensionsordningen 

(16,6 pct af tillægget) 

indsættes månedsvis på en personlig 

konto, jfr. den obligatoriske 

aftale, som HOD har med 

Tryg-Baltica Pension. 

Præmieindbetalingerne fra de 

nye tillæg oplyses automatisk på 

årets oplysningsseddel til 

Told&Skat. Beløbet, sammen 

med eventuelle indbetalinger 

fra privattegnede kapitalpensi- 

onsordninger, må ikke overstige 

det maksimale beløb, der højst 

kan indbetales skattefrit på en 

kapitalpensionskonto. Derfor 

bør den enkelte kontrollere det 

samlede præmiebeløbs størrelse, 

som for år 2001 er kr. 36.500,før 

arbejdsmarkedsbidraget. 

Overskydende præmiebeløb 

kan anvendes til indbetaling på 

en rateforsikring. 

Da udbetalingen af de 

omhandlede tillæg – uanset 

ikrafttrædelsestidspunktet – tidligst 

sker i januar 2001, vil kapitalpensionskontoen 

først få 

virkning fra skatteåret 2001. 

For så vidt angår ønsker om 

overførsel af overskydende 

præmiebeløb, som i år 2000 er 

indbetalt til andre kapitalpensionsordninger 

som følge af militærtillæg 

til premierløjtnanter 

til og med majorer, kan rettes 

direkte henvendelse til Tryg- 

Baltica Pension, v/ Peter Thomsen, 

tlf. 44 20 46 46. 

Forretningsfører 

til Søofficers-Foreningen 

Søofficers-Foreningen er en traditionsrig, selskabelig 

forening, der har til huse i eksklusive 

lokaler på Christianshavn. 

Som følge af en omlægning af driftsformen 

søger Søofficers-Foreningen en ny forretningsfører 

M/K til snarlig tiltrædelse. 

Forretningsføreren er ansvarlig for Søofficers-Foreningens 

daglige drift, og opgaverne 

omfatter: 

– Tilrettelæggelse og gennemførelse af Foreningens 

aktiviteter, herunder varetagelse af kundeog 

leverandørkontakter. 

– Varetagelse af Foreningens administrative 

funktioner, herunder personaleadministration, 

regnskabsføring og beholdningskontrol. 

Stillingen som forretningsfører er en deltidsstilling 

med en anslået årlig arbejdstid på 400 

timer. En del af arbejdet kan udføres fra hjemmet, 

men tilstedeværelse i foreningens lokaler 

på Christianshavn må påregnes ca. 100 gange 

om året. 

Den årlige grundløn for varetagelse af ovennævnte 

opgaver udgør 75.000 kr. Varetagelse af 

en tilsynsfunktion i forbindelse med aftenselskaber 

honoreres særskilt. Tilsynsfunktionen 

skal erfaringsmæssigt varetages ca. 30 aftener 

om året fordelt over alle ugens dage. Denne 

funktion honoreres med 500-1000 kr/gang, 

afhængig af arrangementets karakter. 

Ansættelsesformen er en treårig kontraktansættelse. 

Ved besættelse af stillingen lægges der vægt 

på udadvendthed og en servicepræget indstilling, 

regnskabsmæssig indsigt samt fortrolighed 

med Microsoft Officeprodukterne WORD 

og EXCEL. Kendskab til hotel- og restaurationsbranchen 

og Søværnet vil være en fordel. 

Nærmere oplysning om stillingens indhold 

kan fås ved henvendelse til Søofficers-Foreningens 

formand: 

Kommandør Niels A. Hesselland 

Forsvarskommandoen, Økonomiafdelingen 

Postboks 202 

DK-2950 Vedbæk 

Tlf.: 4567 3202 

til hvem skriftlig ansøgning bedes stilet senest 

21. februar 2001. 

Yderligere oplysning om Søofficers-Foreningen 

kan findes på internetadressen 

www.svn.dk/sof 

31


Adresseændringer meddeles til 

det lokale postkontor eller til 

HOD’s sekretariat 

Farvel til 

Hans Hækkerup 

Mange var mødt op til afskedsreceptionen 

med forsvarsminister Hans 

Hækkerup på Frederiksberg Slot lige 

før jul. 

Sammen med sin familie er han 

nu rejst til Kosovo som chef for FN's 

civile administration i Kosovo. Her 

skal han lede det ansvarsfulde job 

med at genopbygge landet. 

Den 55 årige Hans Hækkerup, 

som er søn af forhenværende udenrigsminister 

Per Hækkerup, var forsvarsminister 

i otte år. Før det var 

han formand for Folketingets Forsvarsudvalg. 

Han er cand.polit. fra Køben- 

Forsvarschefen, general Christian Hvidt, tager afsked med 

forsvarsminister Hans Hækkerup. 

havns Universitet, og blev ansat 

som sekretær, senere fuldmægtig i 

Socialministeriet i 1973 og udlånt til 

Undervisningsministeriet 1976-77. 

I perioden 1977-79 var Hans Hækkerup 

fuldmægtig i Arbejdsministeriet 

samtidig med, at han var fagleder 

på Danmarks Forvaltningshøjskole. 

I årene 1981-85 var han konsulent 

i Statstjenestemændenes 

Centralorganisation I. 

Hans Hækkerup har repræsenteret 

Socialdemokratiet i en række 

udvalg m.m. gennem årene. Bl.a. 

har han siddet i bestyrelsen for Det 

Danske Center for Menneskerettig- 

Sammen med sin kone og barn er 

Hans Hækkerup på vej til sin afskedsreception 

på Frederiksberg Slot. 

heder, medlem af præsidiet for Landsforeningen Danmark-Sovjetunionen 

1987-93, medlem af den danske 

delegation til North Atlantic Assembly 1987-93 og af 

Mellemfolkeligt Samvirkes repræsentantskab. 

I forbindelse med hans afgang som minister og tiltræden 

som FN-chef i Kosovo har lydt mange rosende ord 

om hans virke som forsvarsminister. Fra flere sider har 

han fået skudsmålet som »Danmarks bedste forsvarsminister 

nogensinde«. 

Han får æren for at have genopbygget Danmarks tætte 

forhold til USA og de øvrige NATO-lande. Hans seneste 

større politiske opgave var Forsvarsforliget fra 2000-04. 

hl. 

ANNONCER 

Ekspedition: 

Major John Alstrup-Andersen 

Hovedorganisationen af Officerer 

i Danmark 

Vester Voldgade 104 

1552 København V. 

E-mail: alstrup@hod.dk 

Tlf. 3315 0233 

Annoncematerialet må være bladet 

i hænde senest den 25. i måneden 

forud for annoncens indrykning. 

Bladet forbeholder sig at kunne afvise 

annoncer, der strider mod bladets 

tone og ånd. 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 4.200,- 

3/4 side: kr. 4.000,- 

1/2 side: kr. 2.200,- 

1/4 side: kr. 1.300,- 

1/8 side: kr. 800,- 

Farvetillæg: 1 farve kr. 1000,-

Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?