Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...
Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...
Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Reportage:<br />
10<br />
Langt ude og »lousy«<br />
Danske officerer i estisk provinsby føler, at deres familie får en meget<br />
ringe behandling <strong>af</strong> den danske regering – og at Danmarks internationale<br />
profilering kan lide skade<br />
Af journalist Karl Jack, Estland<br />
Oberstløjtnant Søren Frausig:<br />
–Vore koner bliver smidt tilbage i<br />
stenalderen.<br />
Laborant Grete Clemmesen: –<br />
Jamen, jeg er så vred.<br />
Brigadegeneral Michael H. Clemmesen:<br />
- Det er for ringe.<br />
Fælles for oberstløjtnanten,<br />
laboranten og brigadegeneralen er,<br />
at de befinder sig i Tartu, Estland. At<br />
de føler sig meget dårligt behandlet<br />
<strong>af</strong> den danske stat. Men også, at de<br />
ved nu at stå frem er ude i et ærinde<br />
med perspektiver for Danmarks på<br />
mange måder flotte internationale<br />
profilering.<br />
– Det er muligt, at vi bliver upopulære<br />
hjemme på at rejse denne<br />
sag, siger general Clemmesen, chef<br />
for Baltic Defence College i den<br />
gamle universitetsby Tartu midt<br />
nede i Estland. Vi burde i stedet<br />
have ros, fordi vi er med til at styrke<br />
det fremtidige grundlag for gode<br />
danske markeringer internationalt.<br />
Men lige meget hvad, vi bliver ved,<br />
indtil vi bliver hørt <strong>af</strong> vores fagforening<br />
og den danske regering.<br />
Baltic Defence College har siden<br />
1999 gennemført årskurser – Senior<br />
St<strong>af</strong>f Course - for baltiske officerer –<br />
og nogle få andre fra andre nationer.<br />
Skolen er finansieret <strong>af</strong> tolv lande,<br />
men er i høj grad den danske<br />
generals idé. Og den beskrives ofte<br />
som et strålende eksempel på eksport<br />
<strong>af</strong> danske værdier.<br />
Budskabet fra Michael H. Clemmesen,<br />
fra hans kone Grete og fra<br />
Søren Frausig, en <strong>af</strong> Baltic Defence<br />
College tre danske lærere, er at den<br />
slags succes’er måske ikke kan gentages<br />
i fremtiden. Hverken i Tartu,<br />
hvor der kan være brug for danske<br />
lærerkræfter mange år endnu, ved<br />
det multinationale (dansk-tysk-polske)<br />
korps i Szczecin, hvor over 40<br />
danske officerer og stampersonel nu<br />
har deres job, eller ved andre udenlandske<br />
militære posteringer i<br />
udlandet.<br />
Værst er det et sted som Tartu, fordi<br />
det er så lille, at der næsten ikke er<br />
grundlag for en international skole.<br />
Netop børnene er den ene side <strong>af</strong> de<br />
problemer, som oberstløjtnanten<br />
og generalen peger på. Den anden -<br />
og måske værre - knytter sig til den<br />
pris, konerne må betale.<br />
Konerne<br />
Det er »lousy« vilkår, vi som familier<br />
arbejder under, siger Søren Frausig.<br />
Og det hænger slet ikke sammen<br />
med, at forsvaret i disse år<br />
meget gerne vil eksportere danske<br />
værdier og dansk opfattelse <strong>af</strong> sikkerhed.<br />
Det er på mange måder formålstjenligt<br />
at sende os ud som<br />
familier. Den slags passer oven i<br />
købet fint til den særlige danske<br />
profil. Samtidigt er vore koner vigtige<br />
for den politiske manuduktion i<br />
andre lande og for den repræsentation,<br />
der følger med. Men det sker<br />
på betingelser, som er alt for dårlige.<br />
Kone-problemet viser sig på flere<br />
måder:<br />
Hustruerne må vælge mellem at<br />
få deres uddannelse/karriere i Danmark<br />
<strong>af</strong>brudt de tre år, udstationeringen<br />
normalt varer, eller splitte<br />
familien op i to dele ved at blive<br />
hjemme.<br />
Hvis de tager med, kan de blive<br />
hægtet så grundigt <strong>af</strong> arbejdsmarkedet,<br />
at de ender som ufrivillige<br />
hjemmeløbende husmødre.<br />
De (og deres familie) stilles dårligere<br />
pensionsmæssigt, fordi arbejds-<br />
giverbidraget ikke indbetales, og en kapitalpensionsopsparing<br />
ikke belønnes.<br />
De med en sygesikringsordning fra før 1. juli 2000 får<br />
kun en 80 procents dækning, resten må de selv finansiere<br />
gennem en privat forsikringsordning.<br />
De kan efter hjemkomsten have mistet deres dagpengeret<br />
fra a-kassen.<br />
De må almindeligvis ikke tage job i udlandet, og kan<br />
næppe heller <strong>af</strong> sproglige grunde.<br />
De har pludselig ikke en egen indtægt og må, som i<br />
meget gamle dage, bede manden om penge.<br />
Det er det, Søren Frausig synes kaster dem tilbage i stenalderen.<br />
De befinder sig i en identitetskrise, fordi de<br />
pludselig skal til at leve på mandens præmisser. Hans<br />
egen kone er foreløbigt blevet hjemme for, inden sommeren<br />
2001, at gøre en HF færdig. Om hun nogensinde<br />
vil slå sig ned i Tartu, tvivler han mere og mere på.<br />
For de udsendte, der har skolesøgende børn, er det en<br />
nærmest umulig situation i den kun 100.000 indbyggere<br />
store estiske by. Nærmeste internationale skole er i<br />
hovedstaden Tallinn, to en halv time i bil eller bus hver<br />
vej. Måske kan der laves en <strong>af</strong>lægger <strong>af</strong> denne skole i<br />
Tartu, men kun for de mindre børn. Alternativet er at<br />
sende børnene på kostskole. Og det er der slet ikke en<br />
dansk tradition for eller støtte til.<br />
Børne-familier kan på den baggrund søge at undgå<br />
jobs som dem i Estland, skønt de ellers er fagligt meget<br />
spændende. I stedet må Danmark udsende ældre herrer<br />
eller helt unge officerer.<br />
Bøjede søm<br />
– Hvis det her ikke bliver rettet op, kan det ende med, at<br />
det er »bøjede søm«, der kommer ud fra Danmark. Men<br />
det dur ikke, siger Michael H. Clemmesen. Vi skal sende<br />
de bedst kvalificerede. Det betyder, at de har en velfungerende<br />
familiebaggrund og ikke f. eks. alkoholproblemer.<br />
Generalen retter på ingen måde sin kritik mod den<br />
udsendende myndighed, Kommandantskabet i Vedbæk.<br />
Her gør man, hvad man kan – og lidt til. Det er<br />
arbejdsgiveren, der skal opstille betingelser, der sikrer, at<br />
konerne gerne tager med. Som det er nu, er det utroligt<br />
utilfredsstillende, og familierne kommer under et voldsomt<br />
pres.<br />
Diplomater har altid været klar over, at det er en del<br />
<strong>af</strong> jobbet at bo lange perioder i udlandet. Det har deres<br />
ægtefæller også. Private firmaer har mere fleksible ordninger<br />
for deres udstationerede. For officerer er det nye,<br />
at stadigt flere <strong>af</strong> dem også kommer <strong>af</strong> sted til internationale<br />
opgaver, men kun i en mindre del <strong>af</strong> deres tjenestetid,<br />
og at det kan ske til andre destinationer end<br />
hovedstæder med internationale skoler.<br />
Søren Frausig og Michael H. Clemmesen vil også<br />
have deres fagforening, HOD, på banen. Men de er klar<br />
over, at der er få i deres situation, og at de måske kan blive<br />
mødt med misundelse og mistanke om, at de bare er<br />
ude på at få flere penge i lønningsposen. Men de bliver,<br />
understreger de, ikke forgyldt, og de betaler fuld dansk<br />
skat.<br />
– Økonomisk er det peanuts der bliver tilovers, når<br />
udgifterne til at holde forbindelse med børnene hjemme<br />
er dækket, siger generalen. Og andre lande som Storbritannien<br />
og USA, der gennem mange år har udsendt<br />
militærfolk i store tal, har fundet løsninger, som virker<br />
bedre.<br />
Hans udgangspunkt er, at konerne må behandles<br />
som ansatte i staten, fordi de rent faktisk, under en<br />
udstationering, arbejder for Danmark. De skal personligt<br />
gives deres del <strong>af</strong> udetillægget på egen lønseddel.<br />
Det vil sige, at de får en delvis kompensation for løntabet<br />
hjemme, at staten overtager arbejdsgiverbidraget til<br />
pensionen og gør dem i stand til at fastholde indbetalingerne<br />
på en eventuel kapitalpension, og at dagpengeretten<br />
efter en udstationering bevares fuldt ud. Dette<br />
vil være en langt mere reel og retfærdig anvendelse <strong>af</strong><br />
nogenlunde samme penge. »Ansættelsen« skal forvaltes<br />
som en tilknytning til arbejdsmarkedet.<br />
Michael H. Clemmesen:<br />
- Det, danske officerer gør i bl.a. Estland, skaber respekt<br />
om Danmark. Hvorfor skal de, der gør et godt stykke<br />
arbejde, str<strong>af</strong>fes for det, ved at familien gives meget ringere<br />
vilkår efter hjemkomst?<br />
Brigadegeneral Michael H. Clemmesen foran Baltic Defense<br />
College i Tartu, Estland, som han er leder <strong>af</strong> og stolt over.<br />
Hans problem som udstationeret er ikke skolen, men de vilkår,<br />
den danske stat byder hans kone.<br />
De bedste baltere<br />
Dansk-ledede Defense College i Estland skaber bevidst<br />
en »kritisk masse« <strong>af</strong> officerer, som kan sætte sig igennem<br />
med nordisk, vestlig tankegang og adfærd<br />
Af journalist Karl Jack, Tartu, Estland<br />
– Hr. general, jeg bliver nødt til at<br />
sige dig imod.<br />
Og det gjorde han så den dag i<br />
Tartu, Estland – kaptajn i den danske<br />
hær Anders Møller. For ham var<br />
det en naturlig ting at gøre, når han<br />
nu mente, at brigadegeneral Michael<br />
H. Clemmesen havde sagt noget<br />
forkert. Og generalen tog det pænt.<br />
Men de baltiske officerer, der overværede<br />
episoden, fik sig endnu et<br />
kulturchok: Hvordan kunne en<br />
kaptajn tillade sig at sige en general<br />
imod? Oven i købet den general,<br />
der er chef for det Baltic Defense<br />
College (BDC), hvor diskussionen<br />
foregik, og hvor både Møller og balterne<br />
er elever.<br />
Men efterhånden har officererne<br />
fra Litauen, Letland og Estland<br />
under deres 11 måneder lange<br />
ophold på BDC lært sig, hvad nordisk<br />
pædagogik og uformel<br />
omgangsmåde er for noget. Det er i<br />
hvert fald ikke noget med bare at<br />
lytte og notere ukritisk, som det var<br />
i Sovjet-årene. Men heller ikke<br />
noget med det amerikanske »Yes<br />
Sir«.<br />
Tonen på skolen <strong>af</strong>spejler det<br />
skandinaviske menneskesyn. Tilsvarende<br />
er det det strategiske fundament<br />
for undervisningen og<br />
træningen i den nordiske totalforsvarsmodel.<br />
Den slags ser måske<br />
meget tilforladeligt ud på papir.<br />
Men i praksis er det virkelig noget,<br />
som rykker.<br />
Udgangspunktet for de fleste <strong>af</strong><br />
de baltiske elever er en sovjetisk<br />
militær skoling, hvor læreren stod<br />
og delte ud <strong>af</strong> den videnskabelige<br />
sandhed - intet mindre. Og hvor<br />
man blev str<strong>af</strong>fet for at vise initiativ<br />
og tage ansvar. Tværtimod handlede<br />
det om at skubbe ansvaret opad<br />
og dække sig selv ind.<br />
– Men nu er vi kommet så vidt, at<br />
de baltiske officerer her viser<br />
ansvarsglæde, ja stjæler ansvar fra<br />
hinanden, siger en <strong>af</strong> de danske<br />
lærere ved BDC, <strong>af</strong>delingsleder Jeppe<br />
Plenge Trautner. Nu holder de<br />
heller ikke mund længere.<br />
– Vi lærer balterne, at det kræver<br />
selvstændig stillingtagen og selvkritik<br />
at være en god officer, siger hans<br />
kollega fra Danmark, professor Ole<br />
Kværnø. De skal kunne svare på,<br />
hvad deres egen rolle er, og hvilket<br />
ansvar de skal påtage sig.<br />
Syndikater<br />
Men kulturchokket begrænser sig<br />
ikke til forelæsningerne, hvor alle<br />
deltagere i det såkaldte Senior St<strong>af</strong>f<br />
Course er samlet: Eleverne skal<br />
arbejde i grupper, igen noget nyt for<br />
dem i den nordiske version. For at<br />
det måske bedre kan glide ned, kalder<br />
man det i Tartu syndikater - på<br />
hver seks-syv mand. Det er noget<br />
med teambuilding og personlig stillingtagen,<br />
men også med at lære<br />
samarbejde.<br />
Undervejs gennem kursusforløbet<br />
bliver mange Potemkin-kulisser<br />
revet ned. Den klassiske sovjetiske<br />
skillelinje mellem en påstået,<br />
vedtaget, officiel virkelighed og den<br />
virkelige virkelighed forsvinder, når<br />
man bygger undervisningen på<br />
reelle fakta og <strong>af</strong>prøver teorierne<br />
gennem øvelser, der indgår i kursusprogrammet.<br />
Denne nye ærlighed<br />
er i sig selv en stor gevinst for<br />
kursisterne og forsvaret i deres lande.<br />
– Vi prøver at tage de bedste folk<br />
ind her, og når de <strong>af</strong>går herfra, så er<br />
det de bedste i Baltikum, siger Ole<br />
Kværnø. Det betyder, at det er ærlige<br />
og fagligt velkvalificerede mennesker,<br />
som vil påtage sig et personligt<br />
ansvar og kan være kritiske. Af<br />
det første hold kursister på 32<br />
(1999-2000) er over halvdelen i dag<br />
bataljonschefer. Efterhånden vil<br />
disse kursister fra Tartu udgøre en<br />
kritisk masse i de baltiske landes forsvar.<br />
Hvad der præcis er vores hensigt.<br />
11<br />
fortsættes…