Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...

30
Savner argumenter for den nuværende
værnepligtsmodel
Kommentar til Danske Officerers leder i november nummeret om at bevare værnepligten
Af major Flemming Geert Fuusager,
til tjeneste som SO-G3/BMN-N/KFOR
I november nummeret af Danske
Officerer omhandler lederen et forsvar
for værnepligten. Efter at have
læst denne leder indtil flere på hinanden
følgende gange spørger jeg
mig selv, hvorfor HOD forsvarer
værnepligten. Det fremgår nemlig
ikke eksplicit af lederen. Da jeg i
øvrigt synes, at lederen på flere
punkter er mangelfuld, vil jeg i det
følgende dissekere lederen og knytte
mine egne kommentarer til
udvalgte citater herfra.
Overskriften lyder jo i sig selv
meget spændende og fængslende:
»Bevar værnepligten – for forsvarets
skyld«. Allerede her må jeg indskyde,
at set i mine øjne er fokus forkert.
Det vil under alle omstændigheder
være dumt at afskaffe værnepligten,
som den fremgår af grundloven.
Det, vi i virkeligheden taler
om, er afskaffelse i indkaldelsen af
værnepligtige til den første samlede
uddannelse kombineret med overgang
til et forsvar bestående af i
overvejende grad professionelle soldater.
Hvis vi sammenligner værnepligten
med en vandhane og indkaldelsen
af værnepligtige til den første
samlede uddannelse som mængden
af vand, der løber ud af vandhanen,
ja, så skal debatten efter min
mening dreje sig om, hvorvidt man
skal skrue op eller ned for hanen
eller måske helt lukke for hanen,
men IKKE, om man skal fjerne
vandhanen.
»Værnepligtige menige, sergenter
og officerer yder en indsats, der er til
gavn for dansk forsvar, og deres indsats
kan ikke erstattes af andre«,
hedder det videre i lederen. Første
del af udsagnet er helt korrekt, men
at påstå, at bidraget ikke kan erstatte
af andre er dog at tage munden
for fuld. Ud over, at påstande ikke er
underbygget i artiklen, så er det jo
det samme som at desavouere en
lang række vesteuropæiske lande,
der i disse år har eller er i gang med
at transformere deres forsvar til pro-
fessionalisme.
Senere afviser lederen et af
Hærens Konstabel- og Korporalforenings
argumenter for et professionelt
forsvar, at forsvaret i dag er
mere kompetencekrævende og kravene
til den enkelte soldat er voksende,
med ordene »helt forfejlet«.
Men afvisningen bliver ikke
begrundet, endsige uddybet. Ikke
med egne ord, i hvert fald. Man bruger
ukritisk forsvarsministerens
argumenter, der i følge lederen er
følgende:
– Danmark vil ikke være i stand til
at bidrage til NATO i den størrelsesorden,
som vi gør, hvis ikke vi havde
værnepligten og en mobiliseringsstyrke
at trække på.
Fuldstændig rigtigt set, men det
lader altså bare ikke til at bekymre
andre NATO-lande, der overgår til et
professionelt forsvar, eller som bare
har reduceret deres styrker som følge
af den sikkerhedspolitiske udvikling
i Europa siden 1989. I alle disse
lande er de militære styrker blevet
kraftigt reduceret. Jeg nævner her i
flæng England, Tyskland, Belgien,
Holland, Frankrig, Italien, Spanien
og ikke mindst USA.
– Værnepligten bidrager med
kontrakter til Danmarks internationale
engagement, idet de værnepligtige
bærer over halvdelen af dette
engagement, så sliddet på det
faste personel er kun halvdelen af,
hvad det ellers ville have været.
Ja, fuldstændig korrekt, hvis forudsætningen
er, at man ikke ansætter
flere soldater på kontrakt, hvis
brug af værnepligten afskaffes. Men
det er jo lige netop det, der er
meningen. Så jeg vil påstå, at med
overgang til et professionelt forsvar
vil sliddet på det faste personel ikke
blive større end i dag. MEN, det
afhænger jo selvfølgelig af forudsætningerne,
og dem rækker det for
vidt at begynde at diskutere i dette
indlæg.
– Mange værnepligtige fortsætter
deres karriere i forsvaret. Og det er
ikke de ringeste, fordi de har en række
gode erfaringer.
AKTUEL DEBAT
Dette argument udbygger HOD længere nede i artiklen
ved at tilføje, at de indkaldte værnepligtige repræsenterer
det bredde spekter af uddannelser og holdninger i
samfundet. Efter personlig erfaring i geleddet kan jeg
ikke nikke genkendende til dette. Hovedparten af de
indkaldte er ca. 20 år gammel og har således ingen
uddannelse. Ca. 70 pct. har en studentereksamen og
resten er et sammensurium af forskellige faglige uddannelser,
EFG samt ufaglærte. Hvad angår holdninger, så
er denne jo i overvejende grad positiv overfor forsvaret,
hvilket understøttes af det faktum, at næsten alle er frivillige.
Så at påstå, at indkaldte repræsenterer det brede
spekter af holdninger i samfundet, er vist en sandhed
med modifikationer.
Hvor alle de gode erfaringer kommer fra, som ministeren
taler om, ved jeg ikke, men min erfaring siger
mig, at unge mennesker på 20 år ikke har meget erfaring,
what-so-ever.
Så er vi ved at være færdig med lederen. Og vi har stadig
ikke fået at vide, hvorfor EGENTLIG at HOD går ind
for en bevarelse af den nuværende model. Til gengæld
proklamerer man herefter frejdigt, at »HOD går ind for
den danske model« og at Danmark burde øge sin værnepligtsstyrke,
idet vi ligger i bunden, når vi sammenligner
os med de øvrige nordiske lande, der alle har
bevaret værnepligten. Stadig ingen argumenter hvorfor
det burde forholde sig sligt.
HOD ønsker endvidere, at Danmark her som i så
mange andre spørgsmål går enegang. Ja, det er jo tragikomisk,
at man her får den fornemmelse, at HOD ligefrem
hylder dansk enegang, hvad der jo almindeligvis
ikke er tilfældet (tænk blot her på det danske forsvarsforbehold
i forhold til EU).
Lederen afsluttes festligt med en tordentale. »Hvis der
pilles ved værnepligtsprincipperne, kan man risikere at
påvirke befolkningens forsvarsvilje i negativ retning, og
den risiko ønsker HOD ikke at løbe«. Ja, uha, så må vi jo
hellere gå ind for det nuværende system. Nej, fis og
tågesnak. Med en årlig indkaldelse på kun hen ved
6.000 unge mennesker og med udsigten til et stadigt faldende
antal indkaldte til første samlede uddannelse, så
er det da utopi at tro, at det gør den store forskel i den
danske befolknings forsvarsvilje.
Man kan måske få det indtryk, at undertegnede ubetinget
går ind for et professionelt dansk forsvar. Fejl, det
gør jeg ikke. Men jeg må opponere imod denne usaglige
og ensidige svada, som smøres ud som leder i november
nummeret af Danske Officerer. Vi må sagligt diskutere,
HVAD det er for opgaver, som forsvaret skal løse fremover.
Dernæst skal vi diskutere, HVORDAN vi løser disse
opgaver BEDST og BILLIGST Ja, for det er jo det, som
politikerne vil have. En cost/effective ratio, der er højst
mulig.
Kapitalpensionsgivende tillæg
I HOD News nr. 73 (Anvendelse
af cheflønspuljen 2000/2001
m.v) og nr. 74 (Anvendelse af
særlig pensionspulje), udsendt
13. december 2000, er orienteret
om indgåede aftaler mellem Forsvarsministeriet
og HOD, hvor
stillingsbestemte, ikke-pensionsgivende
tillæg i en række stillinger
gøres pensionsgivende
(kapitalpension).
Heraf følger, at de omhandlede
tillæg ikke gøres tjenestemandspensionsgivende;
men
kapitalpensionsgivende.
Præmien til kapitalpensionsordningen
(16,6 pct af tillægget)
indsættes månedsvis på en personlig
konto, jfr. den obligatoriske
aftale, som HOD har med
Tryg-Baltica Pension.
Præmieindbetalingerne fra de
nye tillæg oplyses automatisk på
årets oplysningsseddel til
Told&Skat. Beløbet, sammen
med eventuelle indbetalinger
fra privattegnede kapitalpensi-
onsordninger, må ikke overstige
det maksimale beløb, der højst
kan indbetales skattefrit på en
kapitalpensionskonto. Derfor
bør den enkelte kontrollere det
samlede præmiebeløbs størrelse,
som for år 2001 er kr. 36.500,før
arbejdsmarkedsbidraget.
Overskydende præmiebeløb
kan anvendes til indbetaling på
en rateforsikring.
Da udbetalingen af de
omhandlede tillæg – uanset
ikrafttrædelsestidspunktet – tidligst
sker i januar 2001, vil kapitalpensionskontoen
først få
virkning fra skatteåret 2001.
For så vidt angår ønsker om
overførsel af overskydende
præmiebeløb, som i år 2000 er
indbetalt til andre kapitalpensionsordninger
som følge af militærtillæg
til premierløjtnanter
til og med majorer, kan rettes
direkte henvendelse til Tryg-
Baltica Pension, v/ Peter Thomsen,
tlf. 44 20 46 46.
Forretningsfører
til Søofficers-Foreningen
Søofficers-Foreningen er en traditionsrig, selskabelig
forening, der har til huse i eksklusive
lokaler på Christianshavn.
Som følge af en omlægning af driftsformen
søger Søofficers-Foreningen en ny forretningsfører
M/K til snarlig tiltrædelse.
Forretningsføreren er ansvarlig for Søofficers-Foreningens
daglige drift, og opgaverne
omfatter:
– Tilrettelæggelse og gennemførelse af Foreningens
aktiviteter, herunder varetagelse af kundeog
leverandørkontakter.
– Varetagelse af Foreningens administrative
funktioner, herunder personaleadministration,
regnskabsføring og beholdningskontrol.
Stillingen som forretningsfører er en deltidsstilling
med en anslået årlig arbejdstid på 400
timer. En del af arbejdet kan udføres fra hjemmet,
men tilstedeværelse i foreningens lokaler
på Christianshavn må påregnes ca. 100 gange
om året.
Den årlige grundløn for varetagelse af ovennævnte
opgaver udgør 75.000 kr. Varetagelse af
en tilsynsfunktion i forbindelse med aftenselskaber
honoreres særskilt. Tilsynsfunktionen
skal erfaringsmæssigt varetages ca. 30 aftener
om året fordelt over alle ugens dage. Denne
funktion honoreres med 500-1000 kr/gang,
afhængig af arrangementets karakter.
Ansættelsesformen er en treårig kontraktansættelse.
Ved besættelse af stillingen lægges der vægt
på udadvendthed og en servicepræget indstilling,
regnskabsmæssig indsigt samt fortrolighed
med Microsoft Officeprodukterne WORD
og EXCEL. Kendskab til hotel- og restaurationsbranchen
og Søværnet vil være en fordel.
Nærmere oplysning om stillingens indhold
kan fås ved henvendelse til Søofficers-Foreningens
formand:
Kommandør Niels A. Hesselland
Forsvarskommandoen, Økonomiafdelingen
Postboks 202
DK-2950 Vedbæk
Tlf.: 4567 3202
til hvem skriftlig ansøgning bedes stilet senest
21. februar 2001.
Yderligere oplysning om Søofficers-Foreningen
kan findes på internetadressen
www.svn.dk/sof
31