Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...
Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...
Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
D a n s k e<strong>Officerer</strong><br />
Nr.<br />
JANUAR 1 2001<br />
Linieofficerernes Nyhedsmagasin<br />
<strong>Vagt<strong>af</strong>løsing</strong> i <strong>Forsvarsministeriet</strong>
e<strong>Officerer</strong><br />
D a n s k<br />
Linieofficerernes Nyhedsmagasin<br />
Danske <strong>Officerer</strong><br />
Linieofficerernes Nyhedsmagasin<br />
Nr. 1-2001, 10. årgang<br />
ISSN 1399-7572<br />
Udgivet <strong>af</strong><br />
<strong>Hovedorganisationen</strong> <strong>af</strong> <strong>Officerer</strong> i Danmark<br />
(HOD)<br />
Vester Voldgade 104, 1552 København V.<br />
Tlf. +45 33 15 02 33.<br />
Fax: + 45 33 14 46 26.<br />
HOD’s website:<br />
http://www.hod.dk<br />
Redaktionens E-mailadresse:<br />
lahrmann@hod.dk<br />
Redaktion:<br />
Informationschef Henning Lahrmann, Djfb.<br />
(administrerende)<br />
Privat tlf.: 3331 0441<br />
Mobil: 4053 1810<br />
E-mail: lahrmann@post11.tele.dk<br />
Oberst Steen G. Martinussen<br />
(ansv.h. redaktør)<br />
Privat tlf.: 3555 0984<br />
Mobil: 2087 3326<br />
E-mail: steen@hod.dk<br />
Kronikredaktør K. A. Thomsen,<br />
Privat tlf. 5835 1817<br />
Privat fax: 5835 6290<br />
Mobil 2168 0079<br />
Redaktionsudvalg:<br />
Oberst Steen G. Martinussen<br />
Major Stanley M. Nielsen<br />
Privat tlf.: 9752 3782<br />
E-mail: stanley_nielsen@post.tele.dk<br />
Kommandørkaptajn Chris T. Sørensen<br />
Privat tlf.: 9842 9607<br />
E-mail: chris.kirsten@mail.tele.dk<br />
Major Bjarne Terkelsen<br />
Tj.tlf.: 9819 4222<br />
Privat tlf.: 9824 3486<br />
E-mail: terkel@email.dk<br />
Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen<br />
Tj. tlf.: 5761 0433<br />
Privat tlf.: 3535 6144<br />
E-mail: ebm@city.dk<br />
Tryk: Niels Larsens Bogtryk ApS. Udlejrevej 31-3,<br />
3650 Ølstykke. Tlf. 47 17 45 56.<br />
Oplag: 7.200 eksemplarer. Bladet udkommer<br />
månedligt (undtagen juli).<br />
Abonnement: 444,- kr. pr. år.<br />
Skriv til<br />
Danske <strong>Officerer</strong><br />
Indlæg til Danske <strong>Officerer</strong> skal være redaktionen i<br />
hænde senest den 30. i den forudgående måned.<br />
Normalt bør læserbreve ikke overstige 300 ord.<br />
Disketter modtages med glæde (dog uden virus).<br />
Men brug også gerne redaktørens E-mailadresse:<br />
lahrmann@hod.dk<br />
Indlæg, der fremkommer under navn eller mærke,<br />
udtrykker forfatterens mening og kan ikke<br />
tages som udtryk for organisationens eller bladets<br />
opfattelse.<br />
:<br />
Ny løn for ledere er kompliceret . . . . . . . . . . . . 3<br />
INDHOLD<br />
s.<br />
Leder:<br />
16-17<br />
Skives arkitektoniske perle . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />
Frygten for leukæmi skal fjernes . . . . . . . . . . . . 6<br />
Lover initiativer på fastholdelsesområdet . . . . . . 7<br />
tanker om en bog:<br />
Stikkerrab<br />
Arbejdsmiljø:<br />
Psykisk arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />
s. 8-9<br />
Psykisk arbejdsmiljø<br />
Reportage:<br />
Langt ude og »lousy« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10<br />
De bedste baltere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11<br />
Kommentar:<br />
Et lille essay om almissens sande sjæl . . . . . . . . 13<br />
Tanker bag en bog: Stikkerdrab . . . . . . . . . . . . 16<br />
Pensions- og løntabeller pr. 1. januar 2001 . . . 19<br />
Værnsfælles efteruddannelse . . . . . . . . . . . . . . 21<br />
Hovedbestyrelsen:<br />
Positive signaler om ny løn . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />
Godt arbejdsmiljø skal præmieres . . . . . . . . . . 23<br />
Skærpede fysiske krav til personellet . . . . . . . . 25<br />
Debat:<br />
Hellere personalepolitik end personelpolitik . . 27<br />
Åbent brev til FKO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />
Det er nemmere at forebygge . . . . . . . . . . . . . 28<br />
Savner argumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30<br />
Kapitalpensionsgivende tillæg . . . . . . . . . . . . . 31<br />
Farvel til Hans Hækkerup . . . . . . . . . . . . . . . . . 32<br />
Skives arkitektoniske perle<br />
s.<br />
s.<br />
4-6<br />
10-12<br />
REPORTAGE: Langt ude og »Lousy«<br />
Foto: Thomas Rønn<br />
Rødt stopsignal for Østre<br />
Landkommando<br />
Lige før julen holdt chefen, generalmajor<br />
H.G.C. Grüner, en <strong>af</strong>skedsreception<br />
på Ringsted Kaserne i anledning<br />
<strong>af</strong> Østre Landkommandos nedlægges.<br />
Her tager han imod Forsvarschefen,<br />
general Christian Hvidt.<br />
Læs mere side 26<br />
FORSIDEN:<br />
»Danmarks bedste forsvarsminister<br />
nogensinde« var det skudsmål<br />
Hans Hækkerup fik ved sin <strong>af</strong>gang<br />
for nylig. Her siger han velkommen<br />
i jobbet til sin <strong>af</strong>løser Jan<br />
Trøjborg.<br />
Læs mere på bagsiden<br />
Foto: Thomas Rønn<br />
LEDER:<br />
Ny Løn for ledere er<br />
kompliceret<br />
HOD har gennemført en medlemsdebat<br />
om Ny Løn.<br />
Vi har også været i kontakt med<br />
vore forhandlingspartnere, og vi er<br />
blevet mindre uvidende på et højere<br />
niveau.<br />
Det er tid for at konkludere HOD<br />
holdning på området.<br />
Vore holdninger er principielt forskellige<br />
på chefsområdet og på<br />
lederområdet.<br />
Vedrørende chefsgruppen (lønrammerne<br />
37, 38 og derover) kan vi<br />
konstatere, at lønudviklingen for<br />
den militære chefsgruppe er ubehageligt<br />
langt bagud i forhold til statens<br />
chefsgruppe i øvrigt. Det er der<br />
flere forklaringer på, men fælles for<br />
alle disse forklaringer er, at de efterlader<br />
HOD med et problem der skal<br />
søges løst. HOD tror ikke på at dette<br />
problem vil blive løst i det gamle<br />
lønsystem, og vi må sætte vores lid<br />
til, at der med Ny Løn bliver skabt<br />
det værktøj, der kan være med til at<br />
løse dette problem. Ved starten <strong>af</strong><br />
vor debat om Ny Løn slog vi til lyd<br />
for at der burde indledes trepartsdrøftelser<br />
mellem <strong>Forsvarsministeriet</strong>,<br />
Forsvarskommandoen og HOD<br />
vedrørende chefslønproblematikken<br />
.<br />
»Hvem skal forhandle med<br />
hvem, og om hvor meget«? Dette<br />
var HOD spørgsmål, og vi skal ikke<br />
forsøge at bilde nogen ind, at vi har<br />
fået et svar på spørgsmålet.<br />
Foreløbig er dette forslag blevet til<br />
nogle bilaterale drøftelser på HOD<br />
initiativ, men vi går da stærkt ud fra,<br />
at vore arbejdsgivere er kommet<br />
langt med at få klarlagt hvorledes<br />
Ny Løn skal koordineres mellem<br />
<strong>Forsvarsministeriet</strong> og Forsvarskommandoen.<br />
Og at vi på et eller<br />
andet tidspunkt bliver indbudt til<br />
en forhandling om emnet.<br />
Vi <strong>af</strong>venter indtil dette sker<br />
–noget utålmodigt – hvorledes For-<br />
svarsministeriet og Forsvarskommandoen vil tilgodese<br />
de intentioner der er med hensyn til decentral løndannelse.<br />
HOD er parat til at indgå <strong>af</strong>tale om at få chefsgruppen<br />
på Ny Løn så snart disse teknikaliteter er forhandlet på<br />
plads.<br />
Vedrørende ledergruppen er løndannelsen ved overgangen<br />
til Ny Løn langt mere kompliceret.<br />
Og efterårets debat – specielt den vi har gennemført<br />
med vore forhandlingsparter - har bestemt ikke givet tilfredsstillende<br />
svar på alle de forudsætninger, HOD<br />
ønskede tilgodeset.<br />
Det vel<strong>af</strong>prøvede lønrammesystem vil i givet fald forsvinde.<br />
Der skal <strong>af</strong>tales nye basislønninger.<br />
Den decentrale løndannelse vil involvere myndighedsniveauer,<br />
der indtil nu slet ikke har beskæftiget sig med<br />
<strong>af</strong>talesystemet. Lønsummen til den militære ledergruppe<br />
har været styret centralt <strong>af</strong> Forsvarskommandoen.<br />
Personelpolitikken og lønpolitikken skal have en konkret<br />
sammenhæng - også på det lokale niveau.<br />
HOD tror på, at Ny Løn kan være med til at udvikle<br />
gode arbejdspladser for officerer, men der er en lang<br />
række forhandlinger der skal gennemføres forud for dette.<br />
Det har efterårets debat klart vist.<br />
HOD vil gerne imødekomme arbejdsgiverens ønske<br />
om, at officererne skal på Ny Løn, og vi imødeser med<br />
positive holdninger, at kravet om at få ledergruppen på<br />
Ny Løn bliver et centralt krav fra arbejdsgiversiden i den<br />
kommende overenskomst. Vi mener, at Ny Løn skal<br />
indføres over en længere periode, således at såvel lokale<br />
chefer som lokale tillidsmænd kan lære at beherske den<br />
teknik der kan gøre Ny Løn til et aktiv for begge parter.<br />
Der er ingen grund til at tro det bliver let, men officererne<br />
vil gerne bevise, at også denne forandring kan gennemføres<br />
på en tilfredsstillende måde.<br />
Det siger sig selv, at HOD vil søge at skabe de bedst<br />
mulige rammer for at sikre, at tjenesten for en officer bliver<br />
så attraktiv som mulig.<br />
Men naturligvis vil hver enkelt, der allerede er tjenestemandsansat,<br />
få muligheden for at vælge til eller vælge<br />
fra med hensyn til Ny Løn.<br />
HOD har som ambition, at dette valg skal kunne træffes<br />
med færrest mulig ukendte parametre.<br />
Med venlig hilsen<br />
Steen G. Martinussen<br />
3
4<br />
Atriumhuset set fra indgangspartiet, som computeren skildrer det. Bemærk lyskilderne, som ovenfra går ned igennem hele bygningen. Atriumhuset set bagfra<br />
Skives arkitektoniske perle<br />
Om to år udstyres Danmarks største kaserne med »Atriumhuset«, der bl.a. skal forsøde<br />
dagligdagen for hærens omtumlede ingeniører<br />
Af journalist Freddie Ottenheim<br />
De <strong>af</strong>fyrede nytårsraketter lå stadig lune på jorden, da<br />
den nye chef for Prinsens Livregiment på Skive kaserne<br />
forleden satte sig i stolen for første gang. Oberst Jens<br />
Christian Lund er selv jyde, så han falder allerede godt<br />
ind i omgivelserne, som de er på kasernen i dag. Men de<br />
bliver snart anderledes, bedre, større, mere moderne –<br />
måske endda lidt pompøse. Først vil Lund nemlig opleve<br />
– når en række større enheder har forladt deres nedlagte<br />
kaserner rundt omkring i landet og er forflyttet til<br />
Skive – at blive forsvarets største lokalbestyrer med en<br />
samlet besætning på små 2.000 mand. Dermed bliver<br />
Skive kaserne måske den største kaserne nogensinde i<br />
dansk forsvars historie.<br />
Det næste bliver, at Lund om to år skal iføre sig sit<br />
fineste puds og ryste op med hvidvin og pindemadder.<br />
For den 1. april 2003 vil Forsvarets Bygningstjeneste<br />
overrække ham nøglerne til et <strong>af</strong> forsvarets hidtil fornemste<br />
nybyggerier, som nu planlægges i Skive: Et<br />
splinternyt hovedkvarter for Prinsens Livregiment,<br />
som rummer det tidligere Ingeniørregimentet (IGR) og<br />
Hærens Ingeniør- og ABC skole (HIAS). Et usædvanligt<br />
byggeri – isprængt god nytænkning – og udvalgt efter<br />
en arkitektkonkurrence. Lund ved godt, hvad det drejer<br />
sig om, for han var selv med i dommerkomitéen…<br />
Pompøs indgang<br />
Arkitekterne, der vandt, er firmaet<br />
Kjær & Richter, Århus. De betegner<br />
den nye bygning som en såkaldt<br />
atrium-bygning, der – set fra oven –<br />
er formet som et stort »H«, opbygget<br />
i to etager. Bygningstjenesten<br />
ville oprindelig kun have én fælles<br />
indgang. Arkitekterne foreslog to.<br />
Én til ingeniørerne og én til Ingeniør-<br />
og ABC skolen. Ellers kalder<br />
arkitekterne deres forslag for et<br />
plankoncept, altså den to-etages<br />
atriumbygning, hvorpå der mod<br />
øst og vest tilføjes to-etages sidebygninger,<br />
kaldet kontorstokke. De to<br />
dele – atrium og stokke – er »visuelt<br />
adskilt, men funktionelt forbundet«,<br />
som det hedder i det indspiste<br />
fagsprog. Fra ankomstpladsen – for-<br />
met som en svagt stigende rampe –<br />
bevæger man sig op mod indgangen.<br />
Lidt pompøst er det. Og et<br />
større spejlbassin adskiller og samler<br />
på én og samme gang ankomstplads<br />
og atrium. Hovedindgangene<br />
til de to enheder findes under »den<br />
store bro« til henholdsvis øst- og<br />
veststokken. Broen indeholder på<br />
1. sal fælles mødefaciliteter for de to<br />
enheder. Så vidt selve nybyggeriet.<br />
Men passer forslaget ind i kasernens<br />
nuværende arkitektur? Ja,<br />
dommerkomitéen finder, at forslagets<br />
facader »virker overbevisende i<br />
deres proportionering i relation til<br />
Skive Kasernes øvrige bebyggelse«.<br />
Kasernen er nemlig karakteriseret<br />
ved en stram orden og et ensidigt<br />
nord-syd orienteret forløb. Veje og<br />
stier er snorlige og går vinkelret på<br />
hinanden. Det ligner lillemors forklæde<br />
set fra luften. Kasernens<br />
nuværende, lave indkvarteringsbygninger,<br />
»hotellet«, infirmeriet<br />
m.v. danner et ensartet mønster.<br />
Her har arkitekterne altså h<strong>af</strong>t held<br />
til at kombinere nyt med gammelt,<br />
så helheden bliver harmonisk – i<br />
hvert fald på skitserne. Først ved<br />
den projektering, som lige nu er i<br />
gang, vil det vise sig, hvilke udvendige<br />
materialer, der skal anvendes,<br />
men foreløbig har arkitektfirmaet<br />
foreslået sandwichelementer, fiberbetonplader,<br />
aluminium (lakeret og<br />
anodiseret) samt tombak m.m. Atriumbygningen<br />
skal dog udelukkende<br />
udføres i sorte betonsandwichelementer,<br />
siger forslaget.<br />
To idéer er særlig interessante ved<br />
det vindende projekt, nemlig forslaget<br />
til lyskilder og ventilation.<br />
Dommerkomitéen siger, at projektet<br />
meget bevidst og overbevisende<br />
anviser nogle løsninger til naturlig<br />
ventilation. Den traditionelle,<br />
mekaniske ventilation med fælles<br />
aircondition i hele huset er forladt.<br />
Erfaringerne er for dårlige. Ofte er<br />
mekanisk ventilation en bakteriebombe,<br />
hvor risikoen er, at en bygnings<br />
brugere bliver syge. Det går jo<br />
ikke på en kaserne. I forslaget<br />
anvendes derfor et gammelkendt<br />
ventilationsprincip – fra før den<br />
mekaniske ventilation blev opfundet<br />
- hvor varm luft naturligt stiger<br />
fra bund til loft gennem nogle<br />
kanaler, der samtidig fører lyset fra<br />
top til bund. Dertil er der sol<strong>af</strong>skærmning<br />
med faste, vandrette<br />
lameller. På atriumbygningen er<br />
sol<strong>af</strong>skærmningen dog udført med<br />
dug, der rulles til og fra. Man finder<br />
altså en del nytænkning i projektet.<br />
Bruger private tegnestuer<br />
Hvordan kan det nu være, at det<br />
konservative, danske forsvar finder på disse nymodens<br />
påhit? Direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste, Bent<br />
Frank siger:<br />
– Det er relativt nyt, at vi overhovedet gør brug <strong>af</strong> arkitektkonkurrencer.<br />
Det er en lidt dyrere og en lidt langsommelig<br />
metode, men for fire-fem år siden gik vi over<br />
til en ny strategi, hvor vi en enkelt gang om året vil gøre<br />
brug <strong>af</strong> arkitektkonkurrencer til brug for nybyggeri. Det<br />
har der ikke før været tradition for. Men vi finder, at det<br />
er vigtigt at synliggøre forsvaret også ud fra nogle arkitektoniske<br />
hensyn, så forsvarets byggerier bliver kendt i<br />
den brede offentlighed, og så man fra samfundets side<br />
får en større forståelse for forsvarets byggerier.<br />
– Indtil for 10 år siden havde Forsvarets Bygningstjeneste<br />
en projekterings<strong>af</strong>deling med egne arkitekter og<br />
ingeniører. Endog meget dygtige folk. Det var førhen en<br />
meget fornem institution, hvor de fleste <strong>af</strong> landets dygtigste<br />
arkitekter har været tilknyttet, blandt andet under<br />
<strong>af</strong>tjening <strong>af</strong> deres værnepligt. Tilbage i historien er det<br />
faktisk »militære« arkitekter og ingeniører, der grundlagde<br />
København. Så dengang havde forsvaret ingen<br />
anledning til at gå uden for murene og benytte sig <strong>af</strong> de<br />
private tegnestuer. Man kunne selv.<br />
5<br />
fortsættes…
– Men for 10 år siden privatiserede vi så hele projekteringsfasen<br />
ved at anvende private tegnestuer. Vi fik nu<br />
rådgivende arkitekter og ingeniører til at projektere vore<br />
byggerier, og det betød, at vi måtte anlægge en ny strategi<br />
for, hvordan vi ville bruge arkitekter og ingeniører.<br />
Og næste trin blev så, at vi begyndte med de første arkitektkonkurrencer.<br />
Skive Kaserne er blot den fjerde i rækken.<br />
Den første var Flyvertaktisk Kommando’s nye<br />
hovedkvarter i Karup, som nu er under opførelse, et<br />
projekt til ca. 50 mio. kr., og de to næste blev auditorier,<br />
ét til Flyvevåbnets Officerskole i Jonstrup og ét til Forsvarsakademiet<br />
på Svanemøllen Kaserne, fortæller Bent<br />
Frank.<br />
God hold- og korpsånd<br />
De store ændringer på Skive Kaserne, hvor Ingeniørre-<br />
Både direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste, Bent Frank<br />
(tv) og chefen for Prinsens Livregiment, oberst Jens Christian<br />
Lund er begejstrede for »Atriumhuset« (foto: Poul Henriksen)<br />
Frygten for leukæmi skal fjernes<br />
Forsvarsministeren tilbyder alle Balkan-soldater en helbredsundersøgelse<br />
Forsvarets Sundhedstjeneste har i<br />
tæt samarbejde med civile, sundhedsfaglige<br />
eksperter fra Rigshospitalet,<br />
Arbejdsmiljømedicinsk Klinik<br />
på Bispebjerg Hospital og Kræftens<br />
Bekæmpelse forberedt en helbredsundersøgelse<br />
blandt Balkan-soldater.<br />
Forsvaret tilbyder alle nuværende<br />
og tidligere udstationerede soldater<br />
på Balkan en undersøgelse for leukæmi<br />
ved egen læge. Undersøgelsen,<br />
som kan omfatte op til 20.000<br />
personer, vil blive koordineret og<br />
betalt <strong>af</strong> forsvaret.<br />
– Det er magtpåliggende for mig,<br />
at vi nu gennemfører en undersøgelse,<br />
som kan medvirke til at<br />
fjerne den øjeblikkelige frygt og<br />
usikkerhed hos soldaterne, siger forsvarsminister<br />
Jan Trøjborg, som har<br />
bedt Forsvarets Sundhedstjeneste<br />
om at tage sig <strong>af</strong> problemet med<br />
den betydelige usikkerhed blandt<br />
soldaterne.<br />
Det var en massiv presseomtale<br />
lige efter nytår der skabte frygt<br />
blandt en del soldater, som har<br />
gjort tjeneste på Balkan. De frygtede<br />
at have fået leukæmi som følge <strong>af</strong><br />
påvirkninger fra forarmet uran.<br />
Uranen stammer fra de granater,<br />
gimentet og Hærens Ingeniør- og<br />
ABC-skole nu bringes sammen<br />
under betegnelsen: Prinsens Livregiment,<br />
omfatter et samlet byggeprojekt<br />
på 63,5 mio. i faste priser.<br />
Men heri er der inkluderet ombygning<br />
<strong>af</strong> værksteder og en parkeringsplads<br />
på 1.500 kvm, som ikke<br />
indgår i arkitektkonkurrencen. For<br />
nybyggeriet ligger budgettet på ca.<br />
42 mio. kr. Projekteringen er nu i<br />
fuld gang, og den forventes færdig<br />
sidst på efteråret i år. Så går projektet<br />
ud i en udbudsrunde, hvor entreprenører<br />
og underleverandører m.fl<br />
udvælges. Hele projektet ventes at<br />
stå færdigt i foråret 2003. Og Bent<br />
Frank fortsætter:<br />
– Det er et suverænt projekt. Det<br />
lover utrolig godt for fremtiden<br />
med at skabe nogle gode forhold,<br />
ikke blot for IGR og HIAS, men for<br />
hele kasernen. IGR og HIAS får en<br />
stor mulighed for både formelt og<br />
uformelt samarbejde – med en atriumgård,<br />
hvor de kan mødes på<br />
tværs <strong>af</strong> deres dagligdag og udveksle<br />
synspunkter og erfaringer. Samtidig<br />
kan man sige, at når man samler tre<br />
kamptrop-regimenter og ingeniørregimentet<br />
på én stor kaserne, så<br />
risikerer vi ikke med dette byggeri,<br />
at den enkelte enheds identitet vil<br />
drukne i helheden. Risikoen for en<br />
sådan situation, ikke mindst for<br />
ingeniørenheden, er elimineret ved<br />
dette projekt, som tværtimod giver<br />
store muligheder for opbygning <strong>af</strong><br />
en god hold- og korpsånd.<br />
Skal bevare ekspertisen<br />
Oberst Jens Christian Lund er ikke<br />
mindre optimistisk: - Det er et genialt<br />
projekt, men jeg har jo også selv<br />
været med til at udvælge det! Og jeg<br />
er specielt glad for, at det skal bruges<br />
til hærens ingeniører og ABC-skolen.<br />
I de forskellige flyttetiltag, der<br />
er gjort, har vi måske ikke behandlet<br />
ingeniørerne særlig pænt ved<br />
først at flytte dem fra Randers til Farum,<br />
og nu fra Farum til Skive. Derfor<br />
håber jeg, og tror på, at med disse<br />
fremragende forhold får vi et<br />
incitament for, at flere vil flytte med<br />
fra Farum til Skive. De skal i hvert<br />
fald opleve, at vi her vil behandle<br />
dem særdeles godt. Vi vil kæle for<br />
disse ingeniører, det er projektet<br />
medvirkende til, og det passer mig<br />
godt. Ikke mindst internationalt er<br />
det jo en utrolig vital enhed, og<br />
ingen kan jo forestille sig, at vi vil<br />
rejse ud, oprette lejre, rydde miner<br />
eller løse internationale konflikter,<br />
uden at vi har dem med. Derfor er<br />
det uhyre vigtigt, at vi bevarer den<br />
ekspertise, som denne enhed<br />
repræsenterer, og dertil er dette nye<br />
projekt et godt supplement.<br />
som NATO anvendte ved luftangrebene i Bosnien i 1994<br />
og 1995 og i Kosovo i 1999.<br />
Forsvarsministeren oplyste på et pressemøde den 9.<br />
januar, at oplysninger fra udenlandske sundhedsfaglige<br />
myndigheder ikke har bragt yderligere <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> sammenhængen<br />
mellem brugen <strong>af</strong> forarmet uran-ammunition<br />
og leukæmi.<br />
Ifølge generallæge Hans-Michael Jelsdorf foreligger der<br />
indtil nu ingen videnskabelige undersøgelser, der påviser<br />
en sammenhæng mellem forarmet uran og sundhedsmæssige<br />
problemer blandt nuværende og tidligere<br />
udstationerede soldater på Balkan.<br />
hl.<br />
FORSVARSSTABSCHEFEN:<br />
Lover initiativer på fastholdelsesområdet<br />
Forsvarsstabschefen vil også sætte fokus på forbrug og registrering <strong>af</strong> merarbejde<br />
Af redaktør Henning Lahrmann<br />
– Jeg har personligt observeret en<br />
stigende interesse i optjening og<br />
honorering <strong>af</strong> merarbejde. Dette har<br />
betydet, at store dele <strong>af</strong> personellet<br />
registrerer tilstedeværelsen minut<br />
for minut, og at en stor del <strong>af</strong> merarbejdet<br />
dermed genereres som følge<br />
<strong>af</strong> en registrering, der ikke tidligere<br />
har fundet sted.<br />
Jeg finder som udgangspunkt en<br />
sådan minut for minut registrering<br />
betænkelig for officerer. Det er et<br />
forhold, der hidtil alene har været<br />
kendt blandt timelønnede medarbejdere<br />
på manuelt niveau og ved<br />
enheder med deciderede flekstidsordninger.<br />
Hvis et sådant minut<br />
»taxameterprincip« skal være gældende,<br />
så må der fra ledelsens side<br />
være et tilsvarende krav om effektivitet<br />
og modregning ved alle ikketjenstlige<br />
gøremål.<br />
Jeg finder imidlertid, at den rimeligt<br />
fleksible forvaltningspraksis er<br />
hensigtsmæssig og bør være gældende<br />
i fremtiden, sagde forsvarsstabschefen,<br />
generalløjtnant Jesper<br />
Helsø på HOD's formandskonference<br />
i Ringkøbing for nylig.<br />
Han understregede også i sit indlæg<br />
til lokal<strong>af</strong>delingsformændene,<br />
at ansatte i staten over lønramme<br />
23, samt ansatte der oppebærer<br />
særligt tillæg som godtgørelse for<br />
overarbejde (f.eks. militærtillæg)<br />
kan ydes godtgørelse for merarbejde<br />
<strong>af</strong> væsentligt omfang. Det er op til<br />
arbejdsgiveren at bestemme om der<br />
skal ydes godtgørelse for merarbejde<br />
og hvad begrebet væsentligt merarbejde<br />
dækker.<br />
– Implementeringen <strong>af</strong> AV3 har<br />
medført at merarbejdet opstår, fordi<br />
medarbejderne ofte registrerer<br />
mødetidspunkt og tidspunktet,<br />
hvor myndigheden forlades. Disse<br />
to tidspunkter er ikke nødvendigvis<br />
udtryk for beordret merarbejde,<br />
men blot et mødetidspunkt og<br />
<strong>af</strong>gangstidspunkt, som passer ind i<br />
den enkeltes planlægning. Når<br />
arbejdstidsopgørelsen er attesteret<br />
<strong>af</strong> chefen, er det imidlertid en god-<br />
kendelse <strong>af</strong>, at merarbejdet er beordret.<br />
Jeg agter at sætte fokus på betydningen<br />
<strong>af</strong> en sådan attestation<br />
overfor forsvarets chefer, sagde forsvarsstabschefen.<br />
Afgangsårsager?<br />
– »Personellet er forsvarets vigtigste<br />
ressource«. Der bør ikke være<br />
nogen tvivl om min holdning til<br />
dette udsagn. Rekruttering og fastholdelse<br />
<strong>af</strong> kvalificeret personel er<br />
en forudsætning for forsvarets<br />
opgaveløsning. Forsvarets mange<br />
nye opgaver og målsætningerne i<br />
Vision 2010 indebærer, at rekruttering<br />
<strong>af</strong> og fastholdelse <strong>af</strong> kvalificeret<br />
personel må tillægges den højeste<br />
prioritet, understregede generalløjtnant<br />
Jesper Helsø i Ringkøbing.<br />
Han pegede på de aktuelle problemer<br />
med fastholdelse <strong>af</strong> yngre<br />
officerer, især i hæren og sagde<br />
bl.a.:<br />
– I fortsættelse <strong>af</strong> en allerede<br />
igangsat undersøgelse ved FCL om <strong>af</strong>gangsårsagerne har<br />
jeg anmodet om en fokusering på mulighederne for<br />
fastholdelse i hæren. Vi må fokusere specielt på fastholdelse<br />
<strong>af</strong> yngre officerer i de næste par år, hvilket bl.a. Forsvarschefens<br />
mærkesager for år 2001 <strong>af</strong>spejler.<br />
Det er naturligvis klart, at forudsætningen for implementering<br />
<strong>af</strong> fastholdelsestiltag er en klarlæggelse <strong>af</strong><br />
årsagerne til <strong>af</strong>gang, hvorfor resultatet <strong>af</strong> FCL undersøgelsen<br />
er vital.<br />
Baseret på samtaler med yngre officerer har FKO fundet<br />
ud <strong>af</strong>, at <strong>af</strong>gangen blandt andet<br />
skal søges i:<br />
– Manglende sammenhæng mellem mål og midler på<br />
de laveste niveauer, hvilket bl.a. medfører dels et lavt<br />
aktivitetsniveau, dels en uhensigtsmæssig anvendelse <strong>af</strong><br />
rådige personelressourcer samt – manglende gennemskuelighed<br />
i og rådgivning om tjenesteforløb i forsvaret,<br />
herunder manglende individuel hensyntagen i planlægning<br />
<strong>af</strong> tjenesteforløb.<br />
Hvorvidt dette er de reelle årsager må FCL undersøgelsen<br />
påvise, hvor første delresultat vil foreligge primo<br />
2001.<br />
Herudover finder jeg, at det kan være hensigtsmæssigt<br />
at undersøge, hvorvidt <strong>af</strong>gangen fra hæren rammer<br />
bredt eller er koncentreret om specifikke områder (geogr<strong>af</strong>i,<br />
regiment, forligsrelateret).<br />
Forsvarsstabschefen til HOD's formandskonference: - Rekruttering og fastholdelse <strong>af</strong><br />
kvalificeret personel er en forudsætning for forsvarets opgaveløsning. (Foto: Jens Bach)<br />
6 7
TEMA Arbejdsmiljø:<br />
Psykisk arbejdsmiljø<br />
8<br />
Psykisk arbejdsmiljø kan defineres som den enkeltes opfattelse <strong>af</strong> sine<br />
arbejdsforhold eller arbejdsmiljø<br />
Af kaptajn J.C. Wolff, HOD hovedbestyrelse.<br />
Der er fra mange sider indenfor de senere år sat fokus på<br />
psykisk arbejdsmiljø. Således også i HOD, hvor Teknologi-<br />
og medbestemmelsesudvalget (TMB-udvalg) har pålagt<br />
mig, at følge udviklingen indenfor området.<br />
Jeg vil i denne artikel forklare begrebet psykisk<br />
arbejdsmiljø, give vejledning til, hvordan man måler<br />
det samt hvad og hvem, der kan være med til at løse op<br />
for eventuelle problemer.<br />
Vi har hørt om psykisk arbejdsmiljø, men mange<br />
tænker: Det vedkommer ikke mig. Der tager vi fejl.<br />
Som sædvanligvis, fristes jeg til at sige, er der særlige<br />
forhold for officerer. Vi er både chefer, ledere og medarbejdere.<br />
I henhold til arbejdsmiljøloven har vi et ansvar<br />
for arbejdsmiljøet for underlagt<br />
personel. Herunder både fysisk<br />
og psykisk arbejdsmiljø. Vi er<br />
selv medarbejdere, som både<br />
skal fungere på arbejdspladsen,<br />
men også sammen med familien<br />
og i fritiden. På arbejdspladsen<br />
skal både forhold til ledelse,<br />
kollegaer og medarbejdere inddrages<br />
i klarlægning <strong>af</strong> psykisk<br />
arbejdsmiljø. I fritiden skal der<br />
være det nødvendige overskud<br />
til at kunne fungere i den sociale<br />
ramme, der ligger om familielivet.<br />
Hovedbestyrelsesmedlem,<br />
kaptajn J.C.<br />
Wolff, er medlem <strong>af</strong><br />
HOD's TMB-udvalg.<br />
Hvad er psykisk<br />
arbejdsmiljø?<br />
Der er mange definitioner. Men<br />
man kan sige, at psykisk<br />
arbejdsmiljø er individets egen<br />
opfattelse <strong>af</strong> sine arbejdsforhold<br />
eller arbejdsmiljø.<br />
Lad mig forklare det ved at<br />
anvende to begreber: individ og miljø.<br />
– Individ er: køn, alder, familiære baggrund, uddannelse,<br />
erfaring og karrieremuligheder. Alle forhold, som<br />
direkte eller indirekte påvirker individets ressourcer i sin<br />
jobfunktion.<br />
– Miljø er: enhedens størrelse, arbejdstider, løn, ledelsesansvar,<br />
arbejdsform, fysisk arbejdsmiljø, risiko for<br />
forflyttelse og <strong>af</strong>sked samt social arbejdsmiljø. Alle forhold,<br />
som direkte eller indirekte påvirker rammerne for<br />
løsning <strong>af</strong> opgaverne.<br />
– Er der balance mellem miljø og<br />
individ oplever begge vækst?<br />
– Er der ubalance mellem miljø<br />
og individ, er medarbejderen i risikogruppen<br />
for et dårligt psykisk<br />
arbejdsmiljø?<br />
Ubalancen kan skyldes alle variabler<br />
nævnt ovenfor. Det kan f.eks.<br />
være overkvalifikation, manglende<br />
indflydelse, ingen sammenhæng<br />
mellem mål og midler, chikane,<br />
mobning o.s.v.<br />
Hvad er symptomerne?<br />
Det er jo desværre ikke sådan, at vi<br />
skilter med det, hvis vi har et dårligt<br />
psykisk arbejdsmiljø. Fordi vi derved<br />
kan udstille os selv som inkompetente<br />
i forhold til vores tjeneste.<br />
Som ledere er der flere forhold,<br />
som kan give os indikationer på<br />
dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vi kan<br />
analysere sygefravær og personaleomsætning,<br />
samt følge med i forholdet<br />
mellem medarbejdere. Forekommer<br />
der mobning?<br />
Karrierestillinger<br />
I forsvaret anvender vi begrebet karrierestillinger.<br />
I min begrebsverden<br />
er det bl.a. de stillinger, som besættes<br />
med major M331 i en kort periode<br />
(ofte 2 år), hvor stillingsindehaveren<br />
med en vis legemsdel på slibestenen<br />
får lov til at vise, hvad de<br />
kan. En <strong>af</strong> grundene til den korte<br />
stillingsbesættelse i disse stillinger<br />
er, at officererne ikke skal brænde<br />
ud. Udbrændthed er netop en <strong>af</strong> de<br />
tunge symptomer på dårlig arbejdsmiljø.<br />
Kunsten er så at fortsætte, så<br />
længe udviklingen for stillingsindehaveren<br />
er positiv.<br />
En anden indikation er opsigelse.<br />
Især hvis personen, som siger op,<br />
ikke har en anden beskæftigelse<br />
eller uddannelse på hånden, er der<br />
grund til at mistænke et dårligt psykisk<br />
arbejdsmiljø. Også her kan der<br />
drages parallel til forsvaret, hvor<br />
<strong>af</strong>gangen <strong>af</strong> unge officer, især fra<br />
hæren, for tiden er stor. Denne<br />
<strong>af</strong>gang bekymrer forsvarskommandoen<br />
og er allerede gjort til genstand<br />
for en nærmere undersøgelse.<br />
Hvordan måles psykisk<br />
arbejdsmiljø?<br />
Der er flere muligheder. De fleste er<br />
spørgeskema-undersøgelser. Her<strong>af</strong><br />
anvendes nogle til at undersøge det<br />
psykiske arbejdsmiljø i virksomheden<br />
ved at spørge alle ansatte, eller<br />
grupper <strong>af</strong> ansatte. Herved opnår<br />
virksomheden et grundlag at reagere<br />
ud fra. Der er spørgeskemaer, som<br />
henvender sig til den enkelte medarbejder.<br />
Disse selvtests giver medarbejderen<br />
overblik over egen situation.<br />
Ønsker man at undersøge hele<br />
enhedens psykiske arbejdsmiljø,<br />
kan to spørgeskemaundersøgelser<br />
anbefales. Det er »Arbejdstilsynets<br />
At-vejledning D.4.1, Juni 2000,<br />
kortlægning <strong>af</strong> psykisk arbejdsmiljø.«<br />
Den indeholder foruden spørgeskema,<br />
en vejledning og en<br />
checkliste. Vejledningen kan fås via<br />
enhedens daglige leder, arbejdssikkerhed.<br />
Anden mulighed er, »Spørgeskema<br />
til psykosocial arbejdsmiljø –<br />
kortlægning og ændring« <strong>af</strong> prof.<br />
cand.psych. Mogens Agervold. Han<br />
beskriver psykisk arbejdsmiljø. Der<br />
er selve skemaet, en vejledning, en<br />
præsentationsmodel samt en<br />
beskrivelse <strong>af</strong> hvad, der efterfølgende<br />
kan gøres for at forbedre det psykiske<br />
arbejdsmiljø.<br />
Skemaet kan fås på Internet:<br />
http://www.asc.amr.dk/forskning/Rapporter/1994-48/spskem/<br />
default.htm ELLER telefon 36143100/36143131.<br />
Endelig kan man teste sit eget psykiske arbejdsmiljø<br />
ved selvtest. I den forbindelse har HOD lagt en miniselvtest<br />
på HOD´s hjemmeside www.hod.dk. En umiddelbar<br />
selvtest kan gennemføres ved anvendelsen <strong>af</strong> skemaet<br />
her på siden.<br />
Hvordan kan psykisk<br />
arbejdsmiljø gøres bedre?<br />
Er der mistanke om dårlig psykisk arbejdsmiljø, har<br />
man som leder pligt til at gribe ind. Forholdet skal herefter<br />
drøftes i sikkerhedsgruppen, som kan sende sagen<br />
videre til sikkerhedsudvalget.<br />
Selve den aktive del kan deles op i to muligheder. Nemlig<br />
Arbejdspladsvurdering (APV) og samtale. Der er dog<br />
stor forskel på netop de to muligheder. APV skal kortlægge<br />
og forebygge dårlig psykisk arbejdsmiljø. Samtale<br />
skal blotlægge problemerne her og nu, og gerne helbrede<br />
medarbejderen samt forbedre det psykiske arbejdsmiljø.<br />
Med hensyn til APV har forsvaret udgivet en bestemmelse<br />
og jeg vil medio 2001 vende tilbage med en artikel<br />
om emnet.<br />
Hvad samtale angår, er der flere ting du som<br />
chef/leder skal være opmærksom på. Medarbejderen,<br />
som har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, har måske svært<br />
ved at åbne sig. Der skal derfor skabes ro om samtalen.<br />
Den bør foregå væk fra telefon og andre medarbejdere.<br />
Samtalen bør gennemføres med dig som aktiv lyttende.<br />
Det kan være en god hjælp og inspiration, at rette henvendelse<br />
til bedriftssundhedstjenesten BST. Det kan ske<br />
direkte på telefon eller gennem daglig leder, arbejdssikkerhed.<br />
Er man personlig påvirket <strong>af</strong> psykisk arbejdsmiljø, og<br />
der ikke kan ses en umiddelbar mulighed for at løse op<br />
for problemet alene, bør HOD lokal<strong>af</strong>delingen inddrages,<br />
evt. i et opfølgende samarbejde med sikkerhedsudvalget.<br />
Sikkerhedsgruppen<br />
Det kan anbefales, at inddrage sikkerhedsgruppen i<br />
arbejdet om psykisk arbejdsmiljø. Her kan man forberede<br />
sig til at håndtere sager om dårlig psykisk arbejdsmiljø<br />
ved at nedfælde procedurer for, hvem der gør hvad<br />
ved f.eks. mobning.<br />
Samtidig kan der kan der <strong>af</strong>holdes temadrøftelser,<br />
gerne med støtte <strong>af</strong> en psykolog. Også her kan BST støtte.<br />
TEST DIT PSYKISKE ARBEJDSMILJØ<br />
Man er selv ekspert på egen oplevelse <strong>af</strong> psykisk arbejdsmiljø.<br />
Mål dit psykiske arbejdsmiljø ved at udfylde skemaet og skriv din vurdering<br />
i kolonnen »Værdi« med 0 som dårligste, 5 som middel og 10<br />
som det bedste resultat.<br />
Selvtest<br />
Emne Værdi<br />
Trivsel<br />
Indflydelse<br />
Udfordring<br />
Sociale relationer<br />
Betydning<br />
Anerkendelse<br />
Mening med arbejdet<br />
Samlet resultat<br />
i alt:<br />
Jeg trives i mit arbejde<br />
Jeg har indflydelse på tilrettelæggelsen<br />
<strong>af</strong> mit arbejde<br />
Mine ressourcer bliver<br />
brugt på en god måde<br />
Jeg har positiv kontakt<br />
til kollegaer og ledere<br />
Der er lige præcis brug<br />
for mig på arbejdspladsen<br />
Jeg bliver rost og anerkendt<br />
for mit arbejde<br />
Jeg oplever arbejdet<br />
som meningsfuldt<br />
Et gennemsnit for de enkelte emner på 6 eller derover kan betegnes som<br />
godt. Dette gælder også, når det samlede resultat har en værdi, som er<br />
over 42.<br />
9
Reportage:<br />
10<br />
Langt ude og »lousy«<br />
Danske officerer i estisk provinsby føler, at deres familie får en meget<br />
ringe behandling <strong>af</strong> den danske regering – og at Danmarks internationale<br />
profilering kan lide skade<br />
Af journalist Karl Jack, Estland<br />
Oberstløjtnant Søren Frausig:<br />
–Vore koner bliver smidt tilbage i<br />
stenalderen.<br />
Laborant Grete Clemmesen: –<br />
Jamen, jeg er så vred.<br />
Brigadegeneral Michael H. Clemmesen:<br />
- Det er for ringe.<br />
Fælles for oberstløjtnanten,<br />
laboranten og brigadegeneralen er,<br />
at de befinder sig i Tartu, Estland. At<br />
de føler sig meget dårligt behandlet<br />
<strong>af</strong> den danske stat. Men også, at de<br />
ved nu at stå frem er ude i et ærinde<br />
med perspektiver for Danmarks på<br />
mange måder flotte internationale<br />
profilering.<br />
– Det er muligt, at vi bliver upopulære<br />
hjemme på at rejse denne<br />
sag, siger general Clemmesen, chef<br />
for Baltic Defence College i den<br />
gamle universitetsby Tartu midt<br />
nede i Estland. Vi burde i stedet<br />
have ros, fordi vi er med til at styrke<br />
det fremtidige grundlag for gode<br />
danske markeringer internationalt.<br />
Men lige meget hvad, vi bliver ved,<br />
indtil vi bliver hørt <strong>af</strong> vores fagforening<br />
og den danske regering.<br />
Baltic Defence College har siden<br />
1999 gennemført årskurser – Senior<br />
St<strong>af</strong>f Course - for baltiske officerer –<br />
og nogle få andre fra andre nationer.<br />
Skolen er finansieret <strong>af</strong> tolv lande,<br />
men er i høj grad den danske<br />
generals idé. Og den beskrives ofte<br />
som et strålende eksempel på eksport<br />
<strong>af</strong> danske værdier.<br />
Budskabet fra Michael H. Clemmesen,<br />
fra hans kone Grete og fra<br />
Søren Frausig, en <strong>af</strong> Baltic Defence<br />
College tre danske lærere, er at den<br />
slags succes’er måske ikke kan gentages<br />
i fremtiden. Hverken i Tartu,<br />
hvor der kan være brug for danske<br />
lærerkræfter mange år endnu, ved<br />
det multinationale (dansk-tysk-polske)<br />
korps i Szczecin, hvor over 40<br />
danske officerer og stampersonel nu<br />
har deres job, eller ved andre udenlandske<br />
militære posteringer i<br />
udlandet.<br />
Værst er det et sted som Tartu, fordi<br />
det er så lille, at der næsten ikke er<br />
grundlag for en international skole.<br />
Netop børnene er den ene side <strong>af</strong> de<br />
problemer, som oberstløjtnanten<br />
og generalen peger på. Den anden -<br />
og måske værre - knytter sig til den<br />
pris, konerne må betale.<br />
Konerne<br />
Det er »lousy« vilkår, vi som familier<br />
arbejder under, siger Søren Frausig.<br />
Og det hænger slet ikke sammen<br />
med, at forsvaret i disse år<br />
meget gerne vil eksportere danske<br />
værdier og dansk opfattelse <strong>af</strong> sikkerhed.<br />
Det er på mange måder formålstjenligt<br />
at sende os ud som<br />
familier. Den slags passer oven i<br />
købet fint til den særlige danske<br />
profil. Samtidigt er vore koner vigtige<br />
for den politiske manuduktion i<br />
andre lande og for den repræsentation,<br />
der følger med. Men det sker<br />
på betingelser, som er alt for dårlige.<br />
Kone-problemet viser sig på flere<br />
måder:<br />
Hustruerne må vælge mellem at<br />
få deres uddannelse/karriere i Danmark<br />
<strong>af</strong>brudt de tre år, udstationeringen<br />
normalt varer, eller splitte<br />
familien op i to dele ved at blive<br />
hjemme.<br />
Hvis de tager med, kan de blive<br />
hægtet så grundigt <strong>af</strong> arbejdsmarkedet,<br />
at de ender som ufrivillige<br />
hjemmeløbende husmødre.<br />
De (og deres familie) stilles dårligere<br />
pensionsmæssigt, fordi arbejds-<br />
giverbidraget ikke indbetales, og en kapitalpensionsopsparing<br />
ikke belønnes.<br />
De med en sygesikringsordning fra før 1. juli 2000 får<br />
kun en 80 procents dækning, resten må de selv finansiere<br />
gennem en privat forsikringsordning.<br />
De kan efter hjemkomsten have mistet deres dagpengeret<br />
fra a-kassen.<br />
De må almindeligvis ikke tage job i udlandet, og kan<br />
næppe heller <strong>af</strong> sproglige grunde.<br />
De har pludselig ikke en egen indtægt og må, som i<br />
meget gamle dage, bede manden om penge.<br />
Det er det, Søren Frausig synes kaster dem tilbage i stenalderen.<br />
De befinder sig i en identitetskrise, fordi de<br />
pludselig skal til at leve på mandens præmisser. Hans<br />
egen kone er foreløbigt blevet hjemme for, inden sommeren<br />
2001, at gøre en HF færdig. Om hun nogensinde<br />
vil slå sig ned i Tartu, tvivler han mere og mere på.<br />
For de udsendte, der har skolesøgende børn, er det en<br />
nærmest umulig situation i den kun 100.000 indbyggere<br />
store estiske by. Nærmeste internationale skole er i<br />
hovedstaden Tallinn, to en halv time i bil eller bus hver<br />
vej. Måske kan der laves en <strong>af</strong>lægger <strong>af</strong> denne skole i<br />
Tartu, men kun for de mindre børn. Alternativet er at<br />
sende børnene på kostskole. Og det er der slet ikke en<br />
dansk tradition for eller støtte til.<br />
Børne-familier kan på den baggrund søge at undgå<br />
jobs som dem i Estland, skønt de ellers er fagligt meget<br />
spændende. I stedet må Danmark udsende ældre herrer<br />
eller helt unge officerer.<br />
Bøjede søm<br />
– Hvis det her ikke bliver rettet op, kan det ende med, at<br />
det er »bøjede søm«, der kommer ud fra Danmark. Men<br />
det dur ikke, siger Michael H. Clemmesen. Vi skal sende<br />
de bedst kvalificerede. Det betyder, at de har en velfungerende<br />
familiebaggrund og ikke f. eks. alkoholproblemer.<br />
Generalen retter på ingen måde sin kritik mod den<br />
udsendende myndighed, Kommandantskabet i Vedbæk.<br />
Her gør man, hvad man kan – og lidt til. Det er<br />
arbejdsgiveren, der skal opstille betingelser, der sikrer, at<br />
konerne gerne tager med. Som det er nu, er det utroligt<br />
utilfredsstillende, og familierne kommer under et voldsomt<br />
pres.<br />
Diplomater har altid været klar over, at det er en del<br />
<strong>af</strong> jobbet at bo lange perioder i udlandet. Det har deres<br />
ægtefæller også. Private firmaer har mere fleksible ordninger<br />
for deres udstationerede. For officerer er det nye,<br />
at stadigt flere <strong>af</strong> dem også kommer <strong>af</strong> sted til internationale<br />
opgaver, men kun i en mindre del <strong>af</strong> deres tjenestetid,<br />
og at det kan ske til andre destinationer end<br />
hovedstæder med internationale skoler.<br />
Søren Frausig og Michael H. Clemmesen vil også<br />
have deres fagforening, HOD, på banen. Men de er klar<br />
over, at der er få i deres situation, og at de måske kan blive<br />
mødt med misundelse og mistanke om, at de bare er<br />
ude på at få flere penge i lønningsposen. Men de bliver,<br />
understreger de, ikke forgyldt, og de betaler fuld dansk<br />
skat.<br />
– Økonomisk er det peanuts der bliver tilovers, når<br />
udgifterne til at holde forbindelse med børnene hjemme<br />
er dækket, siger generalen. Og andre lande som Storbritannien<br />
og USA, der gennem mange år har udsendt<br />
militærfolk i store tal, har fundet løsninger, som virker<br />
bedre.<br />
Hans udgangspunkt er, at konerne må behandles<br />
som ansatte i staten, fordi de rent faktisk, under en<br />
udstationering, arbejder for Danmark. De skal personligt<br />
gives deres del <strong>af</strong> udetillægget på egen lønseddel.<br />
Det vil sige, at de får en delvis kompensation for løntabet<br />
hjemme, at staten overtager arbejdsgiverbidraget til<br />
pensionen og gør dem i stand til at fastholde indbetalingerne<br />
på en eventuel kapitalpension, og at dagpengeretten<br />
efter en udstationering bevares fuldt ud. Dette<br />
vil være en langt mere reel og retfærdig anvendelse <strong>af</strong><br />
nogenlunde samme penge. »Ansættelsen« skal forvaltes<br />
som en tilknytning til arbejdsmarkedet.<br />
Michael H. Clemmesen:<br />
- Det, danske officerer gør i bl.a. Estland, skaber respekt<br />
om Danmark. Hvorfor skal de, der gør et godt stykke<br />
arbejde, str<strong>af</strong>fes for det, ved at familien gives meget ringere<br />
vilkår efter hjemkomst?<br />
Brigadegeneral Michael H. Clemmesen foran Baltic Defense<br />
College i Tartu, Estland, som han er leder <strong>af</strong> og stolt over.<br />
Hans problem som udstationeret er ikke skolen, men de vilkår,<br />
den danske stat byder hans kone.<br />
De bedste baltere<br />
Dansk-ledede Defense College i Estland skaber bevidst<br />
en »kritisk masse« <strong>af</strong> officerer, som kan sætte sig igennem<br />
med nordisk, vestlig tankegang og adfærd<br />
Af journalist Karl Jack, Tartu, Estland<br />
– Hr. general, jeg bliver nødt til at<br />
sige dig imod.<br />
Og det gjorde han så den dag i<br />
Tartu, Estland – kaptajn i den danske<br />
hær Anders Møller. For ham var<br />
det en naturlig ting at gøre, når han<br />
nu mente, at brigadegeneral Michael<br />
H. Clemmesen havde sagt noget<br />
forkert. Og generalen tog det pænt.<br />
Men de baltiske officerer, der overværede<br />
episoden, fik sig endnu et<br />
kulturchok: Hvordan kunne en<br />
kaptajn tillade sig at sige en general<br />
imod? Oven i købet den general,<br />
der er chef for det Baltic Defense<br />
College (BDC), hvor diskussionen<br />
foregik, og hvor både Møller og balterne<br />
er elever.<br />
Men efterhånden har officererne<br />
fra Litauen, Letland og Estland<br />
under deres 11 måneder lange<br />
ophold på BDC lært sig, hvad nordisk<br />
pædagogik og uformel<br />
omgangsmåde er for noget. Det er i<br />
hvert fald ikke noget med bare at<br />
lytte og notere ukritisk, som det var<br />
i Sovjet-årene. Men heller ikke<br />
noget med det amerikanske »Yes<br />
Sir«.<br />
Tonen på skolen <strong>af</strong>spejler det<br />
skandinaviske menneskesyn. Tilsvarende<br />
er det det strategiske fundament<br />
for undervisningen og<br />
træningen i den nordiske totalforsvarsmodel.<br />
Den slags ser måske<br />
meget tilforladeligt ud på papir.<br />
Men i praksis er det virkelig noget,<br />
som rykker.<br />
Udgangspunktet for de fleste <strong>af</strong><br />
de baltiske elever er en sovjetisk<br />
militær skoling, hvor læreren stod<br />
og delte ud <strong>af</strong> den videnskabelige<br />
sandhed - intet mindre. Og hvor<br />
man blev str<strong>af</strong>fet for at vise initiativ<br />
og tage ansvar. Tværtimod handlede<br />
det om at skubbe ansvaret opad<br />
og dække sig selv ind.<br />
– Men nu er vi kommet så vidt, at<br />
de baltiske officerer her viser<br />
ansvarsglæde, ja stjæler ansvar fra<br />
hinanden, siger en <strong>af</strong> de danske<br />
lærere ved BDC, <strong>af</strong>delingsleder Jeppe<br />
Plenge Trautner. Nu holder de<br />
heller ikke mund længere.<br />
– Vi lærer balterne, at det kræver<br />
selvstændig stillingtagen og selvkritik<br />
at være en god officer, siger hans<br />
kollega fra Danmark, professor Ole<br />
Kværnø. De skal kunne svare på,<br />
hvad deres egen rolle er, og hvilket<br />
ansvar de skal påtage sig.<br />
Syndikater<br />
Men kulturchokket begrænser sig<br />
ikke til forelæsningerne, hvor alle<br />
deltagere i det såkaldte Senior St<strong>af</strong>f<br />
Course er samlet: Eleverne skal<br />
arbejde i grupper, igen noget nyt for<br />
dem i den nordiske version. For at<br />
det måske bedre kan glide ned, kalder<br />
man det i Tartu syndikater - på<br />
hver seks-syv mand. Det er noget<br />
med teambuilding og personlig stillingtagen,<br />
men også med at lære<br />
samarbejde.<br />
Undervejs gennem kursusforløbet<br />
bliver mange Potemkin-kulisser<br />
revet ned. Den klassiske sovjetiske<br />
skillelinje mellem en påstået,<br />
vedtaget, officiel virkelighed og den<br />
virkelige virkelighed forsvinder, når<br />
man bygger undervisningen på<br />
reelle fakta og <strong>af</strong>prøver teorierne<br />
gennem øvelser, der indgår i kursusprogrammet.<br />
Denne nye ærlighed<br />
er i sig selv en stor gevinst for<br />
kursisterne og forsvaret i deres lande.<br />
– Vi prøver at tage de bedste folk<br />
ind her, og når de <strong>af</strong>går herfra, så er<br />
det de bedste i Baltikum, siger Ole<br />
Kværnø. Det betyder, at det er ærlige<br />
og fagligt velkvalificerede mennesker,<br />
som vil påtage sig et personligt<br />
ansvar og kan være kritiske. Af<br />
det første hold kursister på 32<br />
(1999-2000) er over halvdelen i dag<br />
bataljonschefer. Efterhånden vil<br />
disse kursister fra Tartu udgøre en<br />
kritisk masse i de baltiske landes forsvar.<br />
Hvad der præcis er vores hensigt.<br />
11<br />
fortsættes…
12<br />
For tiden er 28 <strong>af</strong> de 37 elever baltere.<br />
Nogle <strong>af</strong> dem har en begrænset<br />
formel militær uddannelse. Alle<br />
står over for den udfordring at skulle<br />
gøre alt på engelsk. De fleste <strong>af</strong> de<br />
baltiske elever har været på længerevarende<br />
sproguddannelse i Canada<br />
eller USA, så de kan kommunikere<br />
med de andre mundtligt, men<br />
også skrive opgaver og følge med i<br />
timerne. Desuden er der to amerikanske,<br />
en svensk, en tysk, en finsk,<br />
en tjekkisk, en ungarsk og to danske<br />
deltagere. Den ene <strong>af</strong> danskerne<br />
er Anders Møller, den anden kaptajn<br />
i Hjemmeværnet Per Martin Nikolaisen.<br />
De ikke-baltiske kolleger kan<br />
i grupperne virke lidt som støttepædagoger<br />
eller rollemodeller, men<br />
kun til en start.<br />
– Balterne vil nødigt stå tilbage<br />
for deres vestlige kolleger. Derfor<br />
gør de sig ekstra umage, konstaterer<br />
Ole Kværnø. Men det er også et<br />
hårdt program. Eleverne skal på<br />
under et år igennem, hvad danske<br />
officerer typisk har fra halvandet til<br />
to år til. Og det forudsættes, at de<br />
forbereder sig op til fem timer hver<br />
dag.<br />
Scenarier<br />
Foruden forelæsninger og gruppearbejder<br />
i Tartu tilbringer officererne<br />
mange timer i Tactical Trainerlokalet,<br />
hvor gulvet er dækket <strong>af</strong> et<br />
stort kort. Skolens program omfatter<br />
to til tre øvelser i hvert <strong>af</strong> de tre<br />
baltiske lande – uden tropper.<br />
Blandt scenarierne, BDC gennemspiller,<br />
er angreb fra Lilla Hold i<br />
»moderlandet«. Og man øver også<br />
reaktion på et kupangreb mod Riga,<br />
hvor man med nordisk model øver<br />
samarbejde mellem samtlige de<br />
statsinstitutioner, der er involveret i<br />
totalforsvaret.<br />
Forudsætningen for det hele er,<br />
at de baltiske lande kan forsvares<br />
mod det Rusland, der er den aldrig<br />
helt fraværende trussel: Balterne<br />
sætter omkostningerne for en militær<br />
aktion så højt op, at Kreml (eller<br />
en oprørsk russisk region/general)<br />
<strong>af</strong>står fra at prøve. Taktikken er<br />
overført fra Sverige, og balterne<br />
bruger det oversatte svenske feltreglement.<br />
Blandt grundelementerne<br />
er, at man udnytter det uvejsomme<br />
terræn – med masser <strong>af</strong> skove,<br />
vådområder og spinkle veje - maksimalt,<br />
at man indtil videre <strong>af</strong>står<br />
fra højteknologisk udstyr, og at<br />
hjemmeværnet er vigtigt i baglandet<br />
og som samarbejdspartner for<br />
forsvaret.<br />
Samtidigt arbejder de baltiske<br />
landes forsvar sammen - om flådeoperationer<br />
og søminerydning, luftovervågning<br />
og FN-aktioner. Og<br />
deres fælles ambition er om få år at<br />
komme ind i NATO. Det forbereder<br />
de sig allerede flittigt på – ved at<br />
bruge NATO-standarder og vestligt<br />
udstyr i forsvaret og gennem et tæt<br />
samarbejde, i manøvrer, uddannelse<br />
og FN-opgaver, med bl. a. Danmark.<br />
Uddannelsen i Tartu er i sig selv et<br />
vigtigt led i hele denne proces.<br />
Baltificering<br />
Foruden officerer tager skolen nu<br />
også et begrænset antal civile<br />
embedsmænd ind på kurser, som<br />
varer tre måneder. Ideen er gensidig<br />
forståelse mellem militæret og det<br />
civile embedsværk i bl. a. forsvarsministerierne,<br />
så parterne i hvert<br />
fald ikke modarbejder hinanden.<br />
Balterne skal over nogle år selv<br />
overtage BDC, hvor der næste skoleår<br />
vil gå op til mindst 48 elever –<br />
hvor<strong>af</strong> en tredjedel skal være ikkebaltere.<br />
»Baltificeringen« sker allerede<br />
fra 2002, når det gælder budgettet.<br />
I 2004 eller 2005 får skolen<br />
en lettisk eller litauisk general som<br />
chef, og flere og flere lærerposter<br />
overtages <strong>af</strong> baltere.<br />
Det koster kun cirka en femtedel<br />
at have en officer på kursus i Tartu i<br />
forhold til, hvad prisen ville være i<br />
Danmark. Alene det er en god<br />
grund til at gennemføre uddannelsen<br />
i Baltikum. Desuden er man i<br />
det rigtige miljø for balterne, og<br />
man har en enestående chance for<br />
at være med i opbygningen <strong>af</strong> landenes<br />
forsvar fra bunden <strong>af</strong>. Materielt,<br />
fordi russerne tog alt med sig,<br />
inklusive vandrør og el-ledninger,<br />
da de forlod de baltiske lande 1994-<br />
95. Og snart også mentalt, efterhånden<br />
som de Sovjet-uddannede<br />
»røde oberster« bliver sendt på pension.<br />
– Det er et fremragende projekt,<br />
mener Ole Kværnø. Og man lægger<br />
mærke til det internationalt. I<br />
Bosnien bruges Baltic Defense College<br />
således som model for et forsvarsakademi,<br />
der skal tage imod<br />
elever fra landets tre adskilte for-<br />
svarsstrukturer, men også Slovenien og Makedonien<br />
arbejder på at etablere et fælles forsvarsakademi efter<br />
vores forbillede.<br />
Esterne, letterne og litauerne er godt i gang med at opbygge<br />
deres eget forsvar. De går ud fra, at et forsvar mod russerne<br />
er muligt, ikke mindst på grund <strong>af</strong> de store skov- og vådområder.<br />
Men samtidigt får de betydelig materiel og uddannelsesmæssig<br />
støtte fra bl. a. Danmark. (Foto: Boris Mäemets)<br />
Vestlig støtte til<br />
baltisk skole<br />
Baltic Defense College (BDC) har til huse i en<br />
flot tidligere landbohøjskole midt i Tartu, Estland.<br />
I sin levetid har bygningen h<strong>af</strong>t både<br />
hagekors og hammer og segl på flagstangen og<br />
senere en statue <strong>af</strong> Lenin opstillet på pladsen<br />
foran. Nu modtages gæster <strong>af</strong> de tre baltiske<br />
landes flag og en hjemmebrygget skole-estandard.<br />
Ideen til BDC opstod i 1996 hos de svenske<br />
og danske forsvarsattachéer i Baltikum. Sidstnævnte,<br />
brigadegeneral Michael H. Clemmesen,<br />
er i dag skolens leder, mens Sverige sidder<br />
på formandsstolen i skolens råd. I alt 14 ikkebaltiske<br />
lande støtter skolen finansielt. Blandt<br />
dem er de fem nordiske lande samt Tyskland,<br />
Storbritannien og USA. Danmark bidrager<br />
årligt med godt fem millioner kroner.<br />
Skolen har gennemført sit første et år lange<br />
Senior St<strong>af</strong>f Course 1999-2000, med 32 deltagere,<br />
de 26 <strong>af</strong> dem baltere.<br />
Blandt de 16 ikke baltiske lærere er de fire<br />
danske.<br />
Skolens erklærede mål er at »udvikle professionelle,<br />
aktive, hårdtarbejdende, ærlige, positivt<br />
kritiske og selvstændigt tænkende generalstabsofficerer<br />
<strong>af</strong> den bedste, internationale<br />
standard«.<br />
Kommentar:<br />
Et lille essay om Almissens sande sjæl……<br />
Af premierløjtnant Nicolai Abildgaard,<br />
Kampvognsdelingsfører ved 2/III/JDR<br />
Almisse (græsk): gave til trængende og<br />
nødlidende. I Bjergprædiken taler Kristus<br />
om at give almisse på rette måde.<br />
Ordet har nu oftest nedsættende betydning.<br />
Når en kalendermåned nærmer sig<br />
sin <strong>af</strong>slutning, ligger der altid en lille<br />
grøn maskinudfyldt skrivelse og<br />
venter i postskuffen. Hver evig eneste<br />
måned på dette tidspunkt har<br />
Forsvaret nemlig gjort op med sig<br />
selv, hvad hver enkelt medarbejder<br />
er værd i kroner og ører……<br />
Jeg åbner aldrig min kuvert med<br />
det samme; nej - jeg venter med<br />
infantil spænding…….<br />
Soldaterne er sendt hjem og der er<br />
kommet lidt ro over den lille bygning<br />
på Panservej 1. Da vor planet i<br />
skrivende stund har valgt at hælde<br />
en smule under sin vanlige cyklus,<br />
således at solen forsvinder under<br />
horisonten midt på eftermiddagen,<br />
falder der en komalignende stilhed<br />
over den vestjyske natur.<br />
Jeg får hentet en kop k<strong>af</strong>fe og får<br />
tændt en cigaret, får rodet i de sidste<br />
papirer og gør så langt om længe<br />
klar til månedens højdepunkt……..<br />
Jeg har aldrig h<strong>af</strong>t noget imod at<br />
blive vejet og bedømt – kun derigennem<br />
lærer man jo <strong>af</strong> sine fejl, og kan<br />
derfor blive endnu bedre udi sin livsgerning.<br />
Jeg åbner konvolutten - ikke noget<br />
med at forhaste sig…..<br />
Jeg nyder lyden <strong>af</strong> råhvidt genbrugspapir,<br />
der langsomt sprækker.<br />
Lyden minder om grødisen på min<br />
barndoms Sjørup Sø en eftermiddag<br />
i marts, når Kong Vinter endelig gav<br />
efter for vårsolens gentagne offensiver<br />
og til sidst trak sig knust og slagen<br />
fra Valen; dog kun for at returnere<br />
med efterårets stormtropper<br />
senere, men det er jo en anden historie…..<br />
Nej – lad os da bare lige kigge bort<br />
fra min lille vestjyske idyl og belyse<br />
emnet ordentligt:<br />
Vor planet Jorden ligger i omløbsbane<br />
nr. 3 – regnet fra solen.<br />
Afstanden indtil den store fussionsproces,<br />
vi mennesker har valgt at<br />
kalde Solen, er ca. 150.000.000 km.<br />
Da jorden skal gennemføre et fuldt<br />
omløb på 365 jorddøgn, 5 timer, 48<br />
minutter og 46 sekunder, vil den<br />
hurtige matematiker hurtigt kunne<br />
bedømme jordens hastighed gennem<br />
universet til ca. 30 km/s.<br />
Da tyngdekr<strong>af</strong>ten pålægger os<br />
jordboere et evigt stavnsbånd til<br />
Solen, skulle man tro at omløbsbanen<br />
er en perfekt cirkel; men her<br />
tager lægmanden ganske fejl.<br />
Jorden udøver også en tiltrækning<br />
den anden vej (om end<br />
ganske ubetydelig), med det resultat<br />
til følge at banen i stedet bliver en<br />
elipseform med solen i det ene<br />
brændpunkt. Dette fænomen er<br />
blandt astronomer kendt som Keplers<br />
1. Lov.<br />
Under denne evige polka med<br />
storebroder Sol, udviser vores lille<br />
planet en smule slinger i valsen. Jorden<br />
holder sig nemlig ikke stabil,<br />
men hælder fra side til side – lidt lige<br />
som en snurretop, der er kommet<br />
ud <strong>af</strong> balance. Denne vippen fra<br />
side til side skaber det, vi mennesker<br />
har valgt at kalde årstiderne.<br />
Denne vippen frem og tilbage er<br />
for øvrigt ikke unik for vores planet,<br />
faktisk laver stort set alle solsystemets<br />
planeter denne bevægelse<br />
(vistnok med Jupiter som eneste<br />
undtagelse, men eders skribent kan<br />
ikke huske den fysiske forklaring på<br />
denne autonome opførsel).<br />
Faktisk er det meget heldigt at vi<br />
mennesker bor lige netop på jorden,<br />
og ikke en <strong>af</strong> de andre planeter i solsystemet.<br />
Prøv at tænke disse tanker til<br />
ende: Merkur har f.eks. en omløbstid<br />
på kun 88 jorddøgn; ens bedre<br />
halvdel kunne ikke engang nå at<br />
komme hjem med dette års absolut<br />
nødvendige beklædningsrelaterede<br />
sommermode, førend hun (han)<br />
ville kræve en ny vinterfrakke……..<br />
Eller hvad med planeten Pluto ?<br />
Omløbstiden er ca. 249 år. Prøv<br />
lige at modtage en 16 siders varmeregning<br />
for et vinterkvartal på små 79 år.<br />
Det er slet ikke så slemt at være her på jorden alligevel<br />
– og slet ikke i Oksbøl; også selvom solen i skrivende<br />
stund forsvinder ned bag Vesterhavets uendelige horisont<br />
omkring klokken 1630 og ikke spreder guld på sky<br />
førend op ad formiddagen.<br />
Jeg kunne da være bosiddende i Qaanaaq. Der forsvinder<br />
solen midt på efteråret og dukker op igen hen ad<br />
foråret. Tænk over det engang…… solen er forsvundet og<br />
man har pakket sig ned under dynen for at tage en lille<br />
lur <strong>af</strong> et par måneders varighed. Alt ånder fred og ro i en<br />
måneds tid indtil en serie lange hyl, et hult drøn, en<br />
serie små skramlende lyde og en lille motors hidsige<br />
sprutten flænger nattefreden. Du gider ikke engang stå<br />
op, for du ved kun alt for godt, hvad der er sket…… en<br />
600 kilos isbamse har ædt din yndlingsslædehund,<br />
punkteret kajakken, spillet frisbee med parabolen og<br />
højt ræbende stukket <strong>af</strong> på din snescooter.<br />
Så hellere sidde på sin pind en mørk efterårsdag i Oksbøllejren.<br />
Inde i konvolutten ligger så det fine grønne stykke A4papir,<br />
der kort og nøgternt angiver den danske stats<br />
seneste analyse <strong>af</strong> og belønning for mit virke som kampvognsdelingsfører<br />
i en <strong>af</strong> Jydske Dragonregiments panserbataljoner.<br />
Jeg løber hurtigt papirets formalia igennem<br />
– jo det stemmer alt sammen – jeg hedder Stadigvæk<br />
Nicolai og er stadigvæk premierløjtnant i hæren.<br />
Det tegner godt såvidt; man har atter engang fra Ministeriets<br />
side valgt at lade nådsens klare lys skinne over<br />
mig.<br />
Jeg lader mit blik vandre ned over talkolonnerne, stille<br />
og roligt, man skulle jo nødigt sluge så megen ufortjent<br />
gavmildhed med grov og upassende grådighed.<br />
Da begynder jeg pludselig at ryste, først sagte og næsten<br />
umærkeligt, så efterhånden mere og mere ukontrolleret……<br />
De tal, der skulle have været det officielle Danmarks<br />
anerkendelse <strong>af</strong> min indsats og tak for at jeg ikke læste<br />
biologi på Københavns Universitet, men i stedet valgte<br />
at tjene mit lands væbnede styrker, er der ikke……. Jeg<br />
kigger igen …. Nej….. det er sandt ….. jeg ser det pludselig<br />
klart for mig ……. jeg har jo i årevis levet <strong>af</strong> svig og<br />
nas.<br />
Selv ikke da jeg som ung 22-årig premierløjtnant <strong>af</strong><br />
reserven tog med min panserinfanterideling til Bosnien<br />
var jeg min fyrstelige gage værd…..<br />
Mit dejlige varme kontor på 21 kvadratmeter, der for<br />
øvrigt ikke er udstyret med en eneste computer og som<br />
deles med to andre premierløjtnanter og ni sergenter<br />
forsvinder langsomt, som en uvirkelig drøm…….<br />
….. regnen falder stille på mit usle ansigt; man har valgt<br />
at trække mig ud i en <strong>af</strong>sides beliggende lund. Der dufter<br />
<strong>af</strong> våd skovbund og biomasse under nedbrydning.<br />
En lang slimet skovsnegl trækker sit umiskendelige spor<br />
henover en halvt forvitret egestub.<br />
Egetræ…… dette solide og hårdføre træ, der bærer det<br />
13<br />
fortsættes…
14<br />
latinske navn Quercus robur indenfor<br />
Linnés Systema naturæ.<br />
Jeg har altid været overbevist om,<br />
at de to skæggede kæmper med<br />
lændeklæder <strong>af</strong> ulveskind, der så<br />
smukt støtter Det Danske Rigsvåben,<br />
holder ikke bare simple<br />
trækæppe i hænderne…. Nej det er<br />
solide egekøller til brug imod rigets<br />
fjender….. sådan nogen som<br />
mig…..<br />
Der blev gjort kort proces i mit<br />
tilfælde…….<br />
En egentlig retssag blev aldrig aktuel<br />
– dertil var jeg alt for farlig.<br />
Str<strong>af</strong>fen var arbitrær og blev uden<br />
yderligere juridisk begrundelse<br />
bekendtgjort <strong>af</strong> den stedlige rettergangschef.<br />
En ung officer, der havde svigtet<br />
sit land i så voldsom grad var til fare<br />
for hele systemet, ja hele det konstitutionelle<br />
monarki kunne lide uoprettelig<br />
skade, såfremt man ikke<br />
skred ind med en klar og resolut<br />
handling.<br />
Ganske vist var den militære<br />
dødsstr<strong>af</strong> <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fet midt i 70’erne,<br />
mens jeg endnu var lille Nicolai fra<br />
Blå Stue, men som før nævnt, så var<br />
min brøde <strong>af</strong> en så alvorlig karakter,<br />
at man heldigvis ikke tøvede…<br />
målet helliger midlet.<br />
Pelotonen kom med vanlig præcision<br />
og havde i dagens anledning<br />
pudset støvlerne en ekstra gang.<br />
Det er jo ikke hver dag man i den<br />
grad kunne føle at ens gerninger<br />
gavnede helheden og målet.<br />
Da hele mit hændelsesforløb<br />
havde h<strong>af</strong>t så vidtgående økonomiske<br />
konsekvenser for Ministeriets<br />
kassebeholdning – det var nemlig<br />
min griske, egoistiske og umådeholdne<br />
indkræven <strong>af</strong> gage, der havde<br />
medvirket til at mange reservedele<br />
til Leopardkampvognen nu var<br />
i restordre – havde man i dagens<br />
anledning valgt at skifte pelotonens<br />
normale gevær model 75 ud<br />
med de gamle gevær model 1899.<br />
En mauserlås er væsentligt mere<br />
driftsikker end moderne automatvåben,<br />
og lige netop her til morgen<br />
kunne funktioneringsfejl ikke<br />
accepteres.<br />
Føreren for pelotonen optrådte<br />
høfligt og korrekt. Under min sidste<br />
thanatomarch ud i skoven, følte jeg<br />
endog en smule sympati fra hans side.<br />
Da jeg blev stillet op ad egetræet,<br />
der skulle være min sidste dansepartner<br />
i denne Danse Macabre, talte<br />
føreren for pelotonen til mig i et<br />
overordentligt blødt toneleje:<br />
"Premierløjtnant Nicolai Abildgaard,<br />
har De et sidste ønske inden dommen<br />
eksekveres" ?<br />
Mit hoved mindede om hovedbanegården<br />
i Calcutta på en travl<br />
dag….. mange tanker forsøgte at<br />
trænge igennem mylderet <strong>af</strong> ufuldendte<br />
konklusioner. Fornemmelser<br />
uden <strong>af</strong>sender eller modtager smuttede<br />
ud og ind <strong>af</strong> hjernens kringlede<br />
kroge som ål i en overfyldt<br />
ruse…..<br />
Et sidste ønske ?<br />
Jeg forsøgte at få hold på mine<br />
tanker….. jeg havde egentlig to<br />
ønsker …… en sidste cigaret og at få<br />
klarlagt og konfronteret mig selv<br />
med de kætterske idéer, der i sidste<br />
ende havde fået placeret mig op ad<br />
min gamle ven egetræet.<br />
Pludselig begyndte erkendelsen<br />
at dukke op… jeg havde ikke udvist<br />
tilstrækkelig selvdisciplin, da jeg<br />
sammen med mine gamle klassekammerater<br />
fra Hærens Officersskole<br />
og nuværende kollegaer var<br />
blevet fordærvet <strong>af</strong> misundelsens<br />
grimme orm. Det var der jeg skulle<br />
finde årsagen til mit moralske forlis.<br />
Vi var jo alle startet som ærlige unge<br />
mennesker, med gode og hæderlige<br />
studentereksaminer i rygsækken.<br />
Vi havde stort set alle h<strong>af</strong>t et hav <strong>af</strong><br />
uddannelsesmuligheder foran os,<br />
men havde i patriotismens rette<br />
ånd, og ønsket om at fremme en<br />
fredelig udvikling i verden, valgt at<br />
tjene fædrelandets væbnede styrker.<br />
Vi var naturligvis ikke alene,<br />
kolleger fra de to andre værn havde<br />
truffet samme valg, men i andre<br />
uniformsnuancer.<br />
Det var begyndt så godt……<br />
Så begyndte nogle <strong>af</strong> de unge<br />
mennesker, deriblandt jeg selv, at<br />
forholde os kritisk til de ydelser vi<br />
fik og senere ville få.<br />
Vi vidste jo godt at ungdomsårgangene<br />
blev mindre og mindre<br />
(årgang 1983 er den mindste i nyere<br />
tid), så vi mente med sikkerhed, at<br />
når der var så få <strong>af</strong> os, og de civile<br />
muligheder så store, så måtte man<br />
fra Rigets top begynde at sætte lidt<br />
større pris på os. Heri tog vi grueligt<br />
fejl – vi skal være glade for at syste-<br />
met overhovedet vil nedlade sig til at ansætte os.<br />
Ak – havde jeg dog bare accepteret denne indlysende og<br />
eviggyldige sandhed på et tidligere tidspunkt.<br />
Vi vidste jo også godt at vi enten havde gjort eller ville<br />
komme til at gøre tjeneste i udlandet. Dette accepterede vi<br />
naturligvis. Vi undrede os dog lidt over, at vi som de eneste<br />
ikke havde skattefri indkomst under udsendelser, ligesom<br />
politifolk og OSCE-observatører har det.<br />
Personligt undrede jeg mig også lidt over, at jeg tilbragte<br />
et halvt år i Bosnien med tre pansrede mandskabsvogne, der<br />
var kommet til Danmark i 1967-68. Nu er det jo almindeligt<br />
kendt at biler, der er over 30 år gamle har veteranbilsstatus,<br />
så jeg kom fejlagtigt til at bilde mig selv ind, at jeg havde<br />
krav på et veteranbils-tillæg.<br />
Jeg gik også og legede med tanken om at tilmelde min panserinfanterideling<br />
til det traditionsrige veteranbilsløb<br />
Svendborgsund - Egeskov Slot.<br />
Jeg burde allerede dengang have indset, at man skal ikke<br />
stille sig på bagbenene og stille unødvendige og forstyrrende<br />
spørgsmål.<br />
Ak – havde jeg dog bare accepteret denne indlysende og<br />
eviggyldige sandhed på et tidligere tidspunkt.<br />
Der var også dengang, vi unge kadetter undrede os over,<br />
at man fra HOD og forsvarets side mente, at lønnen skulle<br />
komme de højeste niveauer til gode, og dermed bane vejen<br />
for en eventuel senere lønstigning for de unge officerer. Vi<br />
mente jo dengang at det var noget pjat, for det er jo som ung<br />
officer, man har brug for pengene.<br />
Atter engang må jeg blot erkende, at jeg burde have vidst<br />
bedre – det er de ældre officerer, der har brug for pengene.<br />
De 4-5 unge officerer der ugentligt (ifølge HOK-befalingerne)<br />
vælger at forlade Forsvaret på mere eller mindre ubestemt<br />
tid, er blot en samling pengegriske rotter, der burde<br />
står op ad egetræet sammen med mig – thi de er skyld i formastelig<br />
faneflugt.<br />
Ak – havde jeg dog bare accepteret denne indlysende og<br />
eviggyldige sandhed på et tidligere tidspunkt.<br />
Der var også dengang til Løjtnantsgilderne i Holstebro,<br />
hvor overløberne fra Afghansk Supermarked (så skulle<br />
enhver forbindelse til virkeligheden være eksmatrikuleret),<br />
som vi i et lettere overbærende tonefald omtalte som »Flaskedrengene«,<br />
kom og pralede med deres lønninger.<br />
»Jeg tjener det dobbelte <strong>af</strong> dig på nuværende tidspunkt«<br />
sagde de og bestilte grinende en omgang gin & tonic til<br />
deres fattige venner, der stadigvæk gik i spraglet tøj.<br />
Jeg burde allerede dengang have <strong>af</strong>slået deres dårlige<br />
drinks, der var købt for stærkt besudlede Judaspenge.<br />
Men fristelsen var for stor og jeg tog desto værre imod deres<br />
tilbud….. og bragte mig selv indenfor kredsen <strong>af</strong> pengebegærlige<br />
syndere og disses ynkelige medløbere.<br />
Ak – havde jeg dog bare accepteret denne indlysende og<br />
eviggyldige sandhed på et tidligere tidspunkt.<br />
Engang foretog vores skoleblad Homér en rundspørge<br />
blandt de unge kadetter, hvor<strong>af</strong> hovedparten gerne skulle<br />
forrette tjeneste i hæren mange år endnu, om hvorvidt man<br />
havde lyst til at prøve kræfter med det civile arbejdsmarked<br />
indenfor en meget overskuelig fremtid. Jeg husker ikke<br />
spørgsmålets fuldstændige ordlyd, men jeg husker resultatet….<br />
60 % <strong>af</strong> de unge kadetter regnede med at forlade Forsvaret<br />
inden for denne givne periode.<br />
Blandt hovedårsagerne var lønnens størrelse i forhold til<br />
det civile arbejdsmarked.<br />
Her burde jeg have råbt vagt i<br />
gevær og anmeldt disse <strong>af</strong>skyelige<br />
60 % forrædere og vendekåber, der<br />
øjensynligt har infiltreret vores<br />
system.<br />
Men ak – ulykkeligvis gjorde jeg<br />
intet, men forholdt mig passivt.<br />
Havde jeg dog bare grebet ind, så<br />
ville der ikke være nogen unge officerer,<br />
der forlod Forsvaret.<br />
Jeg er faktisk direkte ansvarlig for<br />
den uheldige udvikling i vores rækker…..<br />
Ak – havde jeg dog bare accepteret<br />
denne indlysende og eviggyldige<br />
sandhed på et tidligere tidspunkt.<br />
Jeg hørte engang et foredrag ved<br />
en <strong>af</strong> dette lands fremmeste og mest<br />
respektable officerer; vedkommende<br />
mente at årsagen til officers<strong>af</strong>gangen<br />
fra Forsvaret var at finde i en<br />
amerikansk <strong>af</strong>orisme: People don’t<br />
leave companies – people leave leaders.<br />
Jeg vil ikke hænges op på den<br />
eksakte ordlyd, men essensen var, at<br />
dårlige chefer var skyld i denne utidige<br />
<strong>af</strong>gang.<br />
Personligt har jeg stor respekt for<br />
mine foresatte og befinder mig<br />
glimrende under kommando <strong>af</strong> disse.<br />
Når jeg alligevel dengang kunne<br />
finde grund til at klage over mine<br />
tjenestevilkår (læs: min spæde<br />
gage), så måtte jeg jo være karakter<strong>af</strong>viger;<br />
hverken mere eller mindre.<br />
Da jeg senere fandt årsagen til disse<br />
perikuløse svigt i min dømmekr<strong>af</strong>t<br />
(min seng stod oven på et negativt<br />
jordstrålecentrum og jeg havde<br />
sovet i nærheden <strong>af</strong> en lille undseelig<br />
agatsten, der som bekendt påvirker<br />
dømmekr<strong>af</strong>ten uheldigt), var<br />
den uoprettelige skade allerede sket.<br />
Når man bliver bekendtgjort med at<br />
ens chef er skyld i alle ulykker, så er<br />
det sandheden.<br />
Altså: Min chef, som jeg ellers<br />
holdt meget <strong>af</strong>, er skyld i min utilfredshed<br />
og bør str<strong>af</strong>fes sammen<br />
med mig.<br />
Jeg har endvidere læst i en <strong>af</strong> landets<br />
mest respekterede aviser, at<br />
man fra Forsvarets side har nedsat et<br />
udvalg, der vil belyse den voldsomme<br />
officers<strong>af</strong>gang og inden for 4 år<br />
komme med en betænkning.<br />
Når den kommer, så vil alle problemer<br />
være løst.<br />
Forsvarets øverste ledelse vil føre<br />
an i bestræbelserne på at genskabe<br />
vort fædrelands væbnede styrker.<br />
Alle 3 tilbageværende officerer vil<br />
råbe et trefoldigt »Leve« og et højt<br />
"Hurrah".<br />
Ak – havde jeg dog bare accepteret<br />
denne indlysende og eviggyldige<br />
sandhed på et tidligere tidspunkt.<br />
Jeg sad engang i en stille stund og<br />
funderede over, hvad der mon skulle<br />
til for at unge danske officerers<br />
lønninger ville være bare lidt attraktive<br />
og lidt i tråd med gagen for en<br />
tilsvarende stilling i det omgivende<br />
civile samfund. Jeg kom frem til at<br />
en lønstigning på minimum 6.000<br />
kr. månedligt (og mere realistisk<br />
10.000 kr.) ville bringe denne<br />
skævhed ud <strong>af</strong> verden.<br />
Man bør huske på, at f.eks. mine<br />
norske kollegaer typisk har en løn<br />
på ca. 34.000 kr. månedligt.<br />
Hvordan kunne jeg dog nå til en<br />
så vildfaren og matematisk forkert<br />
konklusion ?<br />
Svaret bl<strong>af</strong>rer i vinden som Bob<br />
Dylan sang engang, men set i retrospektiv,<br />
så må det have været jordstrålerne<br />
under min seng, der atter<br />
engang forledte mig til at fejlbedømme<br />
situationen groft og uforsvarligt.<br />
Sandheden er jo den, at for at vi<br />
alle kan leve op til Ledelsesprincip<br />
nr. 1 for Forsvaret, så bør alle officerer<br />
frivilligt gå 1000 kr. ned i løn –<br />
ugentligt.<br />
Ellers kan forsvarets enheder ikke<br />
kæmpe.<br />
Ak – havde jeg dog bare accepteret<br />
denne indlysende og eviggyldige<br />
sandhed på et tidligere tidspunkt.<br />
Engang fik vi som kadetter udleveret<br />
en lille folder fra Hærens Officersskole.<br />
Den hed »Råd og vink om<br />
omgangsformer«. Denne lille pamflet<br />
havde til opgave at rådgive unge<br />
officerer om, hvorledes man færdedes<br />
og optrådte i det livsparti, man<br />
har valgt ved at være officer.<br />
Jeg vil nu citere et tilfældigt stykke<br />
fra folderen omhandlende beklædning:<br />
»Husk, at omverdenen ofte forventer<br />
en højere standard og i mindre<br />
grad accepterer friheder og med<br />
hensyn til bekvemmelighed hos<br />
officerer end hos sig selv«<br />
Med andre ord: Du skal klæde dig<br />
pænt og ordentligt, du skal være<br />
ejer <strong>af</strong> en pæn og ordentlig bil, dit<br />
hjem skal signalere ro, harmoni,<br />
god smag og velstand, din udkårne<br />
skal være dannet, smuk og være vel-<br />
Kommentar<br />
bevandret i den højere gastronomi og du skal jævnligt<br />
tage til eksotiske og spændende rejsemål for at bibeholde<br />
den danske befolknings opfattelse <strong>af</strong> officerer som<br />
verdensmænd (og -kvinder).<br />
»Sludder og vrøvl« tænkte jeg dengang, »Man kan da<br />
ikke være verdensmand for en løn, der er væsentligt<br />
mindre end hvad en fabriksarbejder tjener nu til dags«.<br />
Her tog jeg igen grueligt fejl; selvfølgelig kan og skal<br />
man leve jævnfør forskrifterne.<br />
Man skal blot købe sit tøj brugt, stjæle en dyr bil, købe<br />
sine Claude Monet plagiater i Bilka (ingen undrer sig<br />
over at der står "Claude Monet’s Water Lillys in his<br />
authentic French garden with green background" tværs<br />
over billedet), ægtefællen skal have en kogebog (brugt) i<br />
julegave og med hensyn til de eksotiske rejser, så har jeg<br />
også fundet løsningen. En tur med Svends Busrejser til<br />
Harzen (2-dags) incl. demonstration <strong>af</strong> et varmetæppe –<br />
det er da eksotisk om noget.<br />
Ak – havde jeg dog bare accepteret denne indlysende<br />
og eviggyldige sandhed på et tidligere tidspunkt.<br />
………Jeg kunne ikke få styr på mine tanker, så jeg endte<br />
med at sige til føreren for pelotonen:<br />
»Bare en cigaret og et bind for øjnene – hvis jeg må«<br />
»Desværre – cigaretter er usunde og bind har været i<br />
restordre siden maj«<br />
»Nå –men tak alligevel«<br />
»Det var så lidt«<br />
Skuddene faldt næsten samtidigt og jeg spændte<br />
instinktivt mine mavemuskler; ikke fordi det skulle<br />
hjælpe noget, men jeg har hørt at skurke altid krummer<br />
sig en smule sammen når retfærdigheden endelig sker<br />
fyldest.<br />
Jeg blev slynget bagover og faldt ud over en sort<br />
<strong>af</strong>grund………..<br />
Dette er altså døden.<br />
Jeg har altid hørt, at når livets timeglas er løbet ud og<br />
nornerne Urd, Verdandi og Skulds livstråd er spundet til<br />
ende, så vandrer man ind i en kr<strong>af</strong>tigt oplyst sfære.<br />
I dette overjordiske lys møder man lyde, dufte, fornemmelser<br />
og synlige glimt <strong>af</strong> sjælene fra det hinsides.<br />
Afdøde familiemedlemmer og gamle venner kommer<br />
en i møde og fører en bort fra menneskenes liv til noget<br />
langt smukkere og bedre……..<br />
Alt var stadigt sort og det eneste jeg følte var lidt krampe<br />
i min venstre skulder…… pludselig gik sandheden op<br />
for mig…… jeg lå på kontorets gulv i Oksbøllejren.<br />
Jeg var ikke blevet henrettet, jeg var ikke blevet str<strong>af</strong>fet<br />
for mine misgerninger.<br />
Det var kun en kr<strong>af</strong>tig advarsel – jeg havde fået en sidste<br />
chance.<br />
Thanatos var ikke kommet for at føre mig bort, og<br />
Charon skulle ikke færge mig over Styx på enkeltbillet.<br />
Tænk at få to chancer i et liv, jeg turde knap tro mit<br />
held……<br />
Denne gang begår jeg ikke samme fejl – i morgen går<br />
jeg op på regnskabskontoret og frasiger mig min fyrstelige<br />
løn til evig tid.<br />
15
Stikkerdrab<br />
Modstandsbevægelsens likvidering <strong>af</strong> danskere under besættelsen<br />
Af Kurt A. Thomsen<br />
Aschehoug’s forlag udgav i slutningen<br />
<strong>af</strong> 2000 bogen »Stikkerdrab«.<br />
Bogen er skrevet <strong>af</strong> Stefan Emkjær,<br />
som er historiker fra Århus Universitet.<br />
Bogen bygger på forskningen i<br />
forbindelse med hans speciale.<br />
Som undertitel bruger han »Stikkerlikvideringerne<br />
i Danmark<br />
under besættelsen«. Det handler<br />
altså om nogle særlige begivenheder<br />
i perioden 1940 – 1945 under<br />
nazisternes besættelse <strong>af</strong> Danmark.<br />
Bogens omslagstekst er formuleret<br />
således:<br />
»Denne bog handler om de godt<br />
400 drab, som modstandsbevægelserne<br />
udførte på danskere i besættelsens<br />
sidste år 1943 - 1945. Drabene<br />
går under betegnelsen Stikkerlikvideringer.<br />
Men betegnelsen er efter forfatterens<br />
mening ikke dækkende, da kun<br />
et fåtal <strong>af</strong> de dræbte havde gjort sig<br />
skyldige i egentligt stikkeri. De var<br />
<strong>af</strong> andre grunde kommet i modstandsbevægelsernes<br />
søgelys og<br />
mange blev derfor skudt på ganske<br />
tyndt grundlag.<br />
Men hvem gav da ordrerne til disse<br />
drab, der blev foretaget uden forudgående<br />
undersøgelser og rettergang?<br />
Det <strong>af</strong>dækker denne bog og samtidig<br />
kastes der lys på de mennesker,<br />
der blev skudt og på de mennesker,<br />
der skød.<br />
Drabene blev heller ikke efter<br />
befrielsen genstand for en systematisk<br />
undersøgelse. At det kunne passere,<br />
skyldtes ikke mindst Frode<br />
Jacobsen, hvis rolle denne bog også<br />
tager op til kritisk revision. Samtidig<br />
sættes drabene ind i et bredere perspektiv<br />
både i forhold til modstandsbevægelserne<br />
og i forhold til<br />
Frihedsrådets ledende mænd«.<br />
Ensidige tyske betingelser<br />
Denne artikel skal ikke opfattes som<br />
en almindelig boganmeldelse. Det<br />
har været hensigten at tage emnet<br />
op til en slags vurdering og samtidig<br />
gøre opmærksom på bogens eksi-<br />
16<br />
Tanker om en bog:<br />
stens. Bogen er godt skrevet og er<br />
øjensynlig udtryk for grundig research<br />
i forbindelse med forfatterens<br />
udarbejdelse <strong>af</strong> sit speciale på Århus<br />
Universitet.<br />
Den er let læst og går frem på en<br />
fint struktureret måde, så selv læsere,<br />
der ikke var født under 2. verdenskrig<br />
eller de første år efter dens<br />
<strong>af</strong>slutning, kan læse bogen med<br />
større udbytte end så mange andre<br />
værker, der er udgivet om dette<br />
emne.<br />
Læsere <strong>af</strong> den lidt ældre årgang –<br />
1935/36 og tidligere – kan måske<br />
sukke lidt; har vi ikke snart dvælet<br />
længe nok ved den krig og de begivenheder,<br />
der fandt sted i Danmark.<br />
Det var med samme indstilling, jeg<br />
tog fat på læsningen. Men jeg blev<br />
hurtigt klogere. Her er ganske mange<br />
oplysninger, som kan <strong>af</strong>klare og<br />
<strong>af</strong>rette nogle <strong>af</strong> de myter og fordomme,<br />
der hidtil har eksisteret om<br />
emnet.<br />
Blandt andet kunne man undre<br />
sig over om Danmark overhovedet<br />
var i krig som sådan. I hvert fald<br />
gøres det helt klart i bogen, at<br />
tyskerne tilbød Danmark en såkaldt<br />
fredsbesættelse som den danske<br />
regering tog imod.<br />
Det betød, at ganske vist var Danmark<br />
besat, men på en sådan måde,<br />
at nationen fortsat kunne eksistere<br />
som en selvstændig stat. Formålet<br />
for de daværende danske politikere<br />
var angiveligt at hindre følgerne <strong>af</strong><br />
en krigstilstand i Danmark og det<br />
var i øvrigt den direkte baggrund<br />
for, at der ved besættelsens start kun<br />
fandt ganske få træfninger sted på<br />
steder, der ikke var informeret om at<br />
strække våben.<br />
Fra tysk side var formålet med<br />
denne fredsbesættelse flerleddet.<br />
Det var blandt andet et ideologisk<br />
tilbud til et arisk broderfolk om, at<br />
man ikke skulle bekrige hinanden,<br />
når man nu kunne undgå det. Det<br />
var også et tilbud om, hvor pænt<br />
man kunne blive behandlet, selvom<br />
man var besat <strong>af</strong> tyskere. På den<br />
måde kunne Danmark blive et udstillingsvindue for<br />
tyskernes gode vilje overfor resten <strong>af</strong> Europa.<br />
Der var næppe tvivl om, at Danmarks særstatus kun<br />
var tænkt som en midlertidig løsning som i øvrigt ensidigt<br />
fandt sted på tyskernes betingelser.<br />
Det ville således være en illusion at tro, at Danmark<br />
havde den suveræne stats selvstændighed endsige ville<br />
kunne bevare den ved en tysk sejr og fredsslutning med<br />
alle de krigende parter. I så fald skulle Danmarks forhold<br />
ordnes enten ved en nazificering eller ved en beslutning<br />
fra oven, gennemført med eller mod danske ønsker.<br />
Flere modstandsbevægelser<br />
Modstanden i Danmark blev efter alt at dømme ikke<br />
organiseret fra oven <strong>af</strong> danske myndigheder. Utilfredsheden<br />
med at være besat <strong>af</strong> tyskerne og de begrænsninger<br />
i hverdagslivet det i stigende omfang førte med sig,<br />
resulterede i, at der fra 1943 opstod modstandsbevægelser<br />
rundt omkring i landet. Fortrinsvis i hovedstanden<br />
og de større provinsbyer, som Århus, Aalborg og Odense,<br />
men også mange andre steder.<br />
Læg her mærke til anvendelsen <strong>af</strong> begrebet Modstandsbevælgelser.<br />
Bogen viser her, at der på intet tidspunkt<br />
i forløbet 1943 - 1945 med føje kan tales om en<br />
organiseret, samlet modstandsbevægelse med en topledelse,<br />
hvorfra alle ordrer om modstand udgik.<br />
Der var i høj grad tale om en særdeles løs organisation;<br />
i vidt omfang en lang række modstandsbevægelser,<br />
hvor man havde formuleret sin egen ideologi eller slet<br />
ingen.<br />
Der var også i ret stort omfang tale om, at det kriminelle<br />
miljø benyttede lejligheden til under dække <strong>af</strong> at<br />
være modstandsbevægelse at bevæbne sig og udnytte<br />
situationen til hævnaktioner om forhold, der intet havde<br />
med den tyske besættelse <strong>af</strong> Danmark at gøre.<br />
På denne måde gør bogen kontant op med den folkelige<br />
forestilling - eller kollektive erindring – om, at der<br />
var tale om én samlet modstandsbevægelse under fast<br />
og myndig ledelse.<br />
Tysk fredsbesættelse<br />
Den tyske fredsbesættelse havde den særlige virkning at<br />
den beskyttede stikkerlikvideringerne på de danskere,<br />
der blev udpeget som stikkere <strong>af</strong> de løst sammensatte<br />
modstandsbevægelser. Tyskerne kunne jo ikke så godt<br />
opretholde begrebet fredsbesættelse, hvis de havde grebet<br />
til clearingdrab - for eksempel <strong>af</strong>sigelse <strong>af</strong> 10 hurtige<br />
dødsdomme for hver dræbt stikker eller henrettelse <strong>af</strong> 10<br />
tilfældigt valgte danskere for hvert stikkerdrab. Havde<br />
tyskerne reageret på denne måde, ville antallet <strong>af</strong> stikkerdrab<br />
snart være blevet indstillet, fordi befolkningens<br />
sympati for stikkerdrabene så ville have været beskeden.<br />
Til gengæld ville antipatien mod besættelsesmagten<br />
være vokset betragteligt som følge<br />
<strong>af</strong> en sådan terror, og det ønskede<br />
tyskerne jo ikke, fordi det så ville<br />
kræve langt større styrker at holde<br />
styr på danskerne.<br />
Det skal i denne forbindelse<br />
bemærkes, at modstandsbevægelserne<br />
udførte over 400 egentlige<br />
stikkerlikvideringer og over 100<br />
drabsforsøg, mens tyskerne i alt<br />
under hele besættelsen kun udførte<br />
116 clearingdrab i Danmark.<br />
Så også på dette område kunne<br />
modstandsbevægelserne udføre<br />
deres aktioner i ly <strong>af</strong> fredsbesættelsen.<br />
Det sætter jo disse handlinger i et<br />
ganske andet lys, end den opfattelse<br />
som tidlige skriverier om emnet har<br />
forsøgt at etablere en folkelig forestilling<br />
om.<br />
Humanismens fallit<br />
Det er også på tide at gøre op med 2.<br />
Verdenskrig og Danmarks særlige<br />
rolle i den. Det vil nok være for<br />
snæver en forestilling at mene, at<br />
denne krig var noget enestående,<br />
hvor de nazistiske bøller blot søgte<br />
lebensraum.<br />
2. Verdenskrig skal formentlig ses<br />
som en fortsættelse <strong>af</strong> 1.Verdenskrig,<br />
der sluttede i 1918. I perioden<br />
frem til 1939 var der fundet en teknisk<br />
løsning, en fredsslutning, der<br />
imidlertid var uspiselig for en stormagt,<br />
der i århundreder havde<br />
yppet kiv hver eneste gang landets<br />
interessesfære var truet.<br />
Derfor var fredsslutningen i Versailles<br />
i 1918 en dårlig løsning, som<br />
gennemtvang en anden runde med<br />
fascismen som det bærende ideologiske<br />
element.<br />
1. Verdenskrig blev en påmindelse<br />
om, at civilisationen endnu ikke<br />
havde nået de højder, man ellers gik<br />
og troede.<br />
2. Verdenskrig eller anden halvdel<br />
<strong>af</strong> disse store europæiske inspirerede<br />
krige blev derfor et nederlag<br />
for humaniteten og det civiliserede<br />
samfund med de etniske udrensninger<br />
på jøderne som en gigantisk<br />
skamstøtte over den vestlige kultur.<br />
2. verdenskrig gik for tyskerne i virkeligheden<br />
ud på, at nu skulle magten<br />
i Europa ikke længere fordeles<br />
mellem nationerne, nu skulle den<br />
besiddes og der skulle herskes.<br />
I det perspektiv forekommer de<br />
400 stikkerdrab ikke <strong>af</strong> meget, men<br />
Frihedskæmpere fører tilfangetagne og mistænkte stikkere og værnemagere til<br />
Domhuset i København i maj 1945. (PolFoto)<br />
f Læs<br />
<strong>af</strong>slutningen <strong>af</strong> artiklen på side 26-27<br />
de er ikke desto mindre vigtige at beskæftige sig med,<br />
fordi drabene og den terror de medførte, førte til at Danmark<br />
oplevede en flig <strong>af</strong> det grimme i Europa, <strong>af</strong> truslen<br />
mod civilisationen og humaniteten.<br />
Vilkårlige likvideringer<br />
I et omfattende kapitel omtaler bogen de stikkerlikvideringer,<br />
der fandt sted i Danmark og mange <strong>af</strong> dem meget<br />
detaljeret. Der er mange navne på likviderede danskere<br />
og for de lidt ældre vil disse navne stå i genkendelsens<br />
lys.<br />
Men i ganske mange tilfælde - faktisk de fleste - giver<br />
bogen belæg for, at beslutningsgrundlaget var ringe –<br />
for ikke at sige direkte mangelfuldt eller manglende. Det<br />
er måske mere overraskende og vil sikkert støde nogle, at<br />
det man har gået og troet var fine velfunderede handlinger,<br />
efterfølgende har vist sig at være det stik modsatte.<br />
Under egentlige krigsforhold kunne disse vilkårligheder<br />
måske i nogen grad undskyldes eller i det mindste<br />
forklares. Men i betragtning <strong>af</strong>, at der var tale om en<br />
fredsbesættelse <strong>af</strong> landet, er det svært at sige sig fri fra at<br />
væmmes ved denne nøgterne fremstilling.<br />
Ved forfatterens omfattende gennemgang <strong>af</strong> arkivalier<br />
der ligger til grund for drabene – hvor<strong>af</strong> en del er gengivet<br />
i fotokopiering – synes det klart dokumenteret, at<br />
der i det overvejende antal tilfælde <strong>af</strong> disse stikkerdrab<br />
ikke er tale om stikkere i dette ords egentlige betydning.<br />
Der er for eksempel tale om, at personer har gjort sig<br />
uheldigt bemærket ved i et ophedet værtshusmiljø at<br />
udtale sig positivt om besættelsesmagten – men det er jo<br />
ikke stikkeri i sig selv. (Tænk blot på hvordan almindelige<br />
hverdagsdanskere <strong>af</strong> i dag kan vrøvle, når de skal<br />
dokumentere deres politiske overbevisning).<br />
I en række tilfælde, er der angiveligt tale om, at personer<br />
er angivet som stikkere, fordi de eksempelvis har forsålet<br />
tyske soldaterstøvler – det er jo heller ikke stikkeri,<br />
men i værste fald værnemageri; og det er jo noget ganske<br />
andet.<br />
Det står også fast ved gennemgangen <strong>af</strong> arkivalierne,<br />
at der har hersket stor uklarhed om hvem der gav ordrerne<br />
til drabene og om ordrerne byggede på realistiske<br />
undersøgelser. Der har i en række tilfælde været en overbevisning<br />
om, at når ordren var givet, så skulle den bare<br />
udføres. Man behøvede ikke at vide eller forsikre sig om,<br />
hvem der gav ordren eller om den var korrekt givet.<br />
Unge helte?<br />
De, der udførte drabene – likvidatorerne – får også en<br />
grundig og navngivet omtale i bogen. De fremtræder nu<br />
– efterfølgende – ikke helt som de helte, vi ellers fra officielt<br />
hold er blevet overtydet om at de var.<br />
Nogle <strong>af</strong> dem var direkte fribyttere, der udnyttede<br />
muligheden for at finde en tilværelse med mere spænding<br />
end ellers. Nogle <strong>af</strong> dem var fra det hårde kriminelle<br />
miljø og benyttede lejligheden til at gøre op med private<br />
fjender.<br />
17
GF-FORSIKRING<br />
Din egen forsikringsklub kan tilbyde alle familiens<br />
forsikringer til meget konkurrencedygtige priser.<br />
F.eks. Bilforsikring med Friskade<br />
Mellemklassebil (800-999 kg og 8 års skadefri kørsel)<br />
Kombineret ansvars- og kaskoforsikring med friskadedækning<br />
og kr. 1.230 i selvrisiko.<br />
Helårlig forskudspræmie fra kr. 3.703,-<br />
Familiens Basisforsikring<br />
Forsikringssum kr. 445.000. Selvrisiko kr. 1.480.<br />
Helårlig præmie fra kr. 802,-<br />
(der gives særlig rabat til pensionister<br />
og efterlønsmodtagere, der er fyldt 60 år).<br />
Med GF-FORSIKRING’s samlerabat skal man blot have<br />
3 forsikringer (undtaget bilforsikring) for at opnå 10% rabat.<br />
Ring og hør, hvor lidt det koster.<br />
Forsikringsklubben for <strong>Officerer</strong> i Forsvaret<br />
Guldvej 7, 3060 Espergærde, Tlf. 49 17 01 94 (kl. 10-15)<br />
E-mail: klub194@gf-forsikring.dk
Værnsfælles efteruddannelse<br />
Forsvarsakademiet tilbyder ny værnsfælles efteruddannelse for officerer<br />
Af redaktør Henning Lahrmann<br />
– Rammerne for det værnsfælles<br />
efteruddannelseskursus for officerer,<br />
der har gennemgået VUT-1, er<br />
bestemt <strong>af</strong> projektet vedrørende<br />
Det Horisontale Karriereforløb<br />
(HORIKA), siger major Lars C. Robl,<br />
Forsvarsakademiet.<br />
Han fortæller om det seks uger<br />
lange værnsfælles efteruddannelseskursus<br />
(VEU), som primært tilbydes<br />
officerer fra alle tre værn, der<br />
skal ud eller allerede sidder i 322stillinger:<br />
– Formålet er at supplere den<br />
enkeltes tidligere uddannelse og<br />
erfaring for at vedkommende herefter<br />
kan forrette tjeneste ved værnsfælles<br />
stabe. Forsvaret er som<br />
bekendt en arbejdsplads, der til stadighed<br />
undergår forandringer og<br />
der kan være sket meget siden den<br />
enkelte har gennemgået VUT-1.<br />
Kurset skal også skabe en generel<br />
forudsætning for en senere specialisering,<br />
jvfr. intentionerne med<br />
HORIKA. Det skulle gerne give deltagerne<br />
et bredt vidensløft, siger<br />
Lars C. Robl.<br />
VEU, som tilbydes to gange<br />
årligt, foregår på Forsvarsakademiet,<br />
Svanemøllens Kaserne, og<br />
omfatter følgende fire fagområder:<br />
- Statskundskab<br />
- Operationer<br />
- Management og<br />
- Militær teknik.<br />
Seks tema-uger<br />
Major Lars C. Robl forklarer, at hver<br />
<strong>af</strong> kursus-ugerne har et tema, som<br />
foreløbig er:<br />
1) Dansk forsvars placering i samfundet<br />
og i det internationale miljø.<br />
2) Det operative samvirke i forsvaret,<br />
såvel nationalt som internationalt.<br />
3) Forsvarets organisation, ledelse<br />
og styring.<br />
4) Militær teknologi, herunder teknologiledelse.<br />
5) Tværfagligt projekt med regionalt<br />
fokus.<br />
6) Rejse og <strong>af</strong>slutning.<br />
– Under tema 1) behandles bl.a. sikkerhedsbegrebet<br />
og områdeorienteringer,<br />
som dels belyser aktuelle og<br />
potentielle konfliktområder samt<br />
tjener som reference for gennemgang<br />
<strong>af</strong> relevante internationale<br />
aktører og problemstillinger.<br />
– NATO's kommando- og styrkestruktur<br />
samt dansk forsvar i et<br />
combined/joint perspektiv<br />
behandles under tema 2). Endvidere<br />
gives en introduktion til det operative<br />
niveau, ligesom doktrinbegrebet<br />
og den værnsfælles operative<br />
analysemodel behandles.<br />
Udover emnet »værnsfælles operationer«<br />
gives orienteringer om<br />
bl.a. CJTF-koncepten, CIMIC, PSY-<br />
OPS, specialoperationer og fredsstøttende<br />
operationer.<br />
I tema 3 behandles bl.a. økonomistyring,<br />
Human Ressource<br />
Management, virksomhedslederrollen<br />
m.m.<br />
I tema 4 behandles bl.a. teknologiens<br />
betydning som ledelsesparameter<br />
samt styring <strong>af</strong> teknologiens<br />
processer.<br />
Kurset, som kan have op til 25<br />
deltagere, <strong>af</strong>sluttes med en uges studierejse<br />
til danske og udenlandske<br />
stabe og institutioner.<br />
Det nye akademi<br />
– Undervisningen på VEU gennemføres<br />
primært som klasseundervisning<br />
og ved gruppearbejde, oplyser<br />
Lars C. Robl. Der udstedes et kursusbevis,<br />
men der skal ikke <strong>af</strong>lægges<br />
eksamen og der udfærdiges ingen<br />
personelbedømmelse. Der er en del<br />
læsestof, der skal behandles under<br />
kursusforløbet, men der udarbejdes<br />
ingen større projektopgaver.<br />
Første kursus planlægges påbegyndt<br />
den 23. april 2001, og opslag<br />
om kursus vil snarest kunne læses i<br />
FKO Personelbefalinger.<br />
VEU planlægges og gennemføres<br />
<strong>af</strong> Forsvarsakademiets Fakultet for<br />
Højere Militær Uddannelse, som<br />
det kaldes i FAK's nye struktur.<br />
Pr. 1. januar 2001 blev det nye<br />
Forsvarsakademi oprettet som en ny niveau II myndighed.<br />
Det skete i konsekvens <strong>af</strong> forsvarsforliget, der<br />
omfattede store organisatoriske ændringer for Forsvarsakademiet.<br />
En række selvstændige myndigheder er flyttet<br />
og lagt ind under akademiet.<br />
Det nye Forsvarsakademi rummer bl.a. det tidligere<br />
Forsvarets Gymnastikskole og Forsvarets Forskningstjeneste,<br />
som bliver opretholdt som sektorforskningsinstitution.<br />
Desuden er forsvarets tre biblioteker, Det kgl.<br />
Garnisonsbibliotek, Marinens Bibliotek og Flyvevåbnets<br />
Bibliotek, blevet en del <strong>af</strong> FAK.<br />
Udover Fakultet for Højere Militær Uddannelse er<br />
oprettet Fakultetet for Militærpsykologi, Ledelse og<br />
Pædagogik samt centre for hhv. forvaltning, specialuddannelse,<br />
fjernundervisning og idræt.<br />
Tryg-Baltica<br />
forhøjer kontorenten til 9,5<br />
procent for 2001<br />
Tryg-Baltica meddelte den 5. oktober 2000, at<br />
kontorenten fra 1. november 2000 og til udgangen<br />
<strong>af</strong> 2001 var fastsat til 8,0 procent.<br />
Efterfølgende har Folketinget vedtaget »Pensionspakken«,<br />
der letter pensionssektorens rentegarantiforpligtelser,<br />
hvilket er fulgt op <strong>af</strong> Forsikringsrådets<br />
beslutning om at hæve opgørelsesrenten.<br />
På den baggrund har Tryg-Baltica revurderet<br />
beslutningen fra oktober 2000 og fundet basis<br />
for at forhøje kontorenten for år 2001.<br />
Det er som hidtil Tryg-Balticas politik at<br />
udlodde investerings<strong>af</strong>kast, der ikke er nødvendigt<br />
for at sikre koncernens langsigtede forpligtelser<br />
overfor kunderne og den ønskede investeringspolitik.<br />
På baggrund <strong>af</strong> meget gunstige <strong>af</strong>kast over en<br />
årrække og et forventet tilfredsstillende <strong>af</strong>kast i år<br />
2000 kan Tryg-Baltica fortsætte med at være<br />
markedsledende på forrentning <strong>af</strong> kundernes<br />
opsparing og samtidig opretholde en meget<br />
betydelig bonusreserve.<br />
Kontorenten i Pensionsselskaberne før skat<br />
forhøjes fra 9,60 procent i 2000 til 10,90 procent<br />
i 2001.<br />
21
HOVEDBESTYRELSEN<br />
Positive signaler om Ny Løn<br />
22<br />
Hovedbestyrelsen udtrykker en positiv holdning til eventuel arbejdsgiverkrav<br />
om overgang til Ny Løn for ledere<br />
Formanden, Steen G. Martinussen,<br />
indledte årets sidste møde i hovedbestyrelsen<br />
den 7. december 2000<br />
med at give følgende meddelelser:<br />
Aftaler med <strong>Forsvarsministeriet</strong>:<br />
– Aftale om omklassificering <strong>af</strong><br />
50 stillinger (M321) fra LR 24 til LR<br />
29 og 50 stillinger (M331) fra LR<br />
31/34 til LR 31/34 + 35 (se HOD-<br />
NEWS nr. 71)<br />
– Aftale om pensionsbidrag <strong>af</strong><br />
militærtillæg til ansatte inden for<br />
AC’s forhandlingsområde (se HOD-<br />
NEWS nr. 72)<br />
Aftaler om anvendelse <strong>af</strong> hhv.<br />
cheflønspuljen og særlig pensionspulje.<br />
Aftalerne er udsendt som<br />
HOD News med nr. 73 og 74.<br />
Aftaler med Forsvarskommandoen:<br />
– Forhandlingsbekræftelse vedr.<br />
oprettelse <strong>af</strong> 11 stillinger (her<strong>af</strong> 1<br />
civil) ved Projektorganisation<br />
DeMars<br />
– To <strong>af</strong>taler om tillæg til <strong>af</strong>tale om<br />
forsøg med nye lønsystemer for<br />
piloter på det militære lederniveau<br />
Aftaler med Hjemmeværnskommandoen:<br />
– Kvalifikationstillæg til specialkonsulent<br />
– Oprettelse og klassificering <strong>af</strong><br />
stillinger mv.:<br />
– Oprettelse og klassificering <strong>af</strong><br />
M331 MJ ved Stab Danske Division<br />
(O/E-AFD/ØV&UDDSEK/CH)<br />
– Oprettelse og klassificering <strong>af</strong><br />
stilling ved DANILOG<br />
(LOGSEK/CH)<br />
– Oprettelse og klassificering <strong>af</strong><br />
MJ/OK-stilling (M331) ved PG/ISF,<br />
DeMars, Forsvarskommandoen<br />
– Oprettelse og klassificering <strong>af</strong> 2<br />
stillinger ved Trænregimentet<br />
(NFO/SBH og USEK/IDO)<br />
– Oprettelse og klassificering <strong>af</strong> 2<br />
stillinger ved Jydske Dragonregiment<br />
(PSEK/PSNOF 2 og PLA-<br />
NELM/SBH INT TJ)<br />
– Personlig oprykning til LR 34 <strong>af</strong> MJ<br />
– Klassificering <strong>af</strong> 7 M321-stillinger<br />
ved FAK<br />
– Personlig oprykning til LR 29 <strong>af</strong> KN<br />
– Varig indplacering i LR 29/31 <strong>af</strong> KN<br />
Formanden orienterede endvidere:<br />
– For at indhente det lønefter-<br />
slæb, som chefgruppen har i forhold<br />
til bl.a. chefgrupper i centraladministrationen,<br />
foreslås det, at<br />
HOD går ind i forhandlinger om at<br />
overføre chefgruppen til Ny Løn,<br />
såfremt det er muligt at forhandle<br />
sig frem til nogle gunstige betingelser<br />
herfor. Efter en længere drøftelse<br />
<strong>af</strong> bl.a. hvilke krav, HOD skal stille<br />
for chefgruppens overgang til Ny<br />
Løn, kunne hovedbestyrelsen tiltræde,<br />
at HOD giver udtryk for sine<br />
holdninger til Ny Løn for chefgruppen<br />
i en kommende leder i Danske<br />
<strong>Officerer</strong>.<br />
– I forbindelse med drøftelse <strong>af</strong><br />
krav til OK-forhandlinger 2002 gav<br />
hovedbestyrelsen tilslutning til, at<br />
HOD udtrykker en positiv holdning<br />
til evt. arbejdsgiverkrav om overgang<br />
til Ny Løn for ledere.<br />
– Der er udarbejdet en tidsplan<br />
for udarbejdelse <strong>af</strong> krav til OK-forhandlinger<br />
2002. Planen blev fordelt<br />
til hovedbestyrelsen. Som<br />
<strong>af</strong>slutning på udarbejdelsen <strong>af</strong> OKkrav<br />
<strong>af</strong>holdes der temadrøftelse<br />
efter hovedbestyrelses-mødet 3. maj<br />
01. Formanden henstillede til, at<br />
alle deltager heri.<br />
Grønlands<strong>af</strong>tale på vej<br />
Fuldmægtig Stig Førsting orienterede<br />
om:<br />
– Tillæg på kr. 1.000 (april 99) til<br />
miljøskibene <strong>af</strong> GUNNAR SEIDEN-<br />
FADEN-klassen med tilbagevirkende<br />
kr<strong>af</strong>t fra 1. april 99 med den<br />
begrundelse, at beredskabet for<br />
hovedparten <strong>af</strong> søværnet er sænket<br />
fra 16 til 72 timer. Varslet for miljøskibene<br />
er fortsat 16 timer.<br />
– Status vedr. baltikumtillæg:<br />
HOD har 26. oktober 00 anmodet<br />
om forhandling iht. hoved<strong>af</strong>talen.<br />
Dette betyder, at forhandling skal<br />
påbegyndes senest 3 uger efter<br />
anmodningen. HOD har intet hørt<br />
fra Forsvarskommandoen og har<br />
derfor fremsendt ny skrivelse med<br />
deadline 14. december 00.<br />
– Forvaltning <strong>af</strong> IT-<strong>af</strong>talen<br />
– Forvaltningen <strong>af</strong> IT-<strong>af</strong>talen er<br />
forskellig ved forsvarets myndigheder:<br />
En PL, der bestrider en KN-funktion (M321), som<br />
kunne have oppebåret såvel IT-start- som IT-kompetencetillæg,<br />
tildeles alene IT-starttillægget, idet Flyvertaktisk<br />
Kommando bestemmer, at det er en betingelse for<br />
opnåelse <strong>af</strong> IT-kompetencetillæg, at VUT I/L er gennemført<br />
og bestået, og først efter sammenlagt to års tjeneste<br />
i funktionen.<br />
MJ og KN, der bestrider funktioner (M321/M322),<br />
som kunne have oppebåret såvel IT-start- som IT-kompetencetillæg,<br />
kan tidligst oppebære IT-kompetencetillæg<br />
efter 2 års tjeneste i funktionen<br />
– Hærens Operative Kommando har meddelt <strong>af</strong>slag<br />
til officerer, der ikke vurderes at have et hovedindhold<br />
på over 50 pct. <strong>af</strong> IT-opgaver<br />
– HOD er ikke vidende om, hvordan IT-<strong>af</strong>talen forvaltes<br />
ved Søværnets Operative Kommando.<br />
– HOD finder, at den forvaltning <strong>af</strong> IT-<strong>af</strong>talen, som<br />
finder sted ved hhv. Hærens Operative Kommando og<br />
Flyvertaktisk Kommando klart strider imod den indgåede<br />
<strong>af</strong>tale om tildeling <strong>af</strong> IT-tillæg. Forsvarskommandoen<br />
anmodes derfor straks om at drage omsorg for, at<br />
denne forvaltning ændres således, at IT-<strong>af</strong>talen forvaltes<br />
iht. <strong>af</strong>talens ordlyd.<br />
– Uddannelsestillæg til officerer <strong>af</strong> ledergruppen med<br />
pilotuddannelse på lederniveauets højere funktionsniveau<br />
(M322): Forsvarskommandoen har udsendt en<br />
forvaltningsskrivelse, hvori VUT I i tillægsmæssig henseende<br />
ligestilles med summen <strong>af</strong> bedømt egnethed,<br />
uddannelse, færdigheder og erfaring. Det betyder, at<br />
MJ/OK på M322-niveau, der ikke har gennemgået VUT<br />
I, tildeles VUT I-tillæg på kr. 5.310/mdl. gældende pr. 1.<br />
november 00<br />
– HOD har modtaget udkast til ny Grønlands<strong>af</strong>tale.<br />
Der <strong>af</strong>holdes møde herom 13. december 00. Det kan<br />
nævnes, at <strong>Forsvarsministeriet</strong> udspil til ydelser er 60<br />
pct. <strong>af</strong> time-/dagpengebeløbet på kr. 351,- som er fastsat<br />
i tjenesterejse<strong>af</strong>talen. Tjenesterejse<strong>af</strong>talen for udlandet<br />
og Grønland opererer ikke med begrebet nedsatte timeog<br />
dagpenge.<br />
– Tillæg til fast personel, der udsendes med kort varsel.<br />
Der har været <strong>af</strong>holdt indledende møde med formændene<br />
for CS, HKKF og HOD. Drøftelserne fortsætter<br />
8. december 00 i AGFNYS-regi, og forhandlingerne<br />
forventes <strong>af</strong>sluttet 19. december 00<br />
– Afsluttet feriesag for en OL. Sagen startede i 1998 og<br />
drejer sig om 29 feriedage fra ferieåret 1997/98. Sagen<br />
blev efter forelæggelse og <strong>af</strong>slag fra HOK anket til Forsvarskommandoen.<br />
Derefter anket til <strong>Forsvarsministeriet</strong><br />
efter <strong>af</strong>slag fra Forsvarskommandoen og efter <strong>af</strong>slag<br />
fra <strong>Forsvarsministeriet</strong> anket til FINMN. HOD fik medhold<br />
fra FINMN, der betyder, at der udbetales godtgørelse<br />
for 17 dage, og de resterende 12 dage skal <strong>af</strong>vikles<br />
inden 1. maj 02<br />
Ny hvervefolder<br />
Stig Førsting gennemgik det fremsendte<br />
forslag til vedtægter for LKA<br />
Forsvarsakademiet (tidl. Svanemøllen).<br />
Hovedbestyrelsen godkendte<br />
det fremsendte forslag.<br />
Fra Danske <strong>Officerer</strong>/HOD-<br />
NEWS/NetMagasinet orienterede<br />
informationschef Henning Lahrmann<br />
om et indlæg <strong>af</strong> kommandør<br />
Bent Fabricius om det nye FOR-<br />
PUBS i det kommende nummer <strong>af</strong><br />
Danske <strong>Officerer</strong>. Der planlægges en<br />
artikel om Enkeboligselskabet i<br />
januar-nummeret.<br />
Alan B. Richter orienterede om<br />
arbejdet i Personel- og uddannelsespolitisk<br />
udvalg (PU-udvalg), hvor<br />
man på sidste møde bearbejdede<br />
spørgeskemaerne fra formandskonferencen.<br />
Derudover har udvalget<br />
fået som opgave at udarbejde en ny<br />
hvervefolder.<br />
Karl O. Hansen orienterede fra<br />
Teknologi- og medbestemmelsesudvalg<br />
(TMB-udvalg):<br />
1) AC temadag om sikkerhed og<br />
sundhed:<br />
17. november 00 <strong>af</strong>holdt AC en<br />
temadag med AC arbejdsmiljøaktørerne.<br />
Temaet var sikkerhedsorganisationen<br />
i virksomhederne, som<br />
blev beskrevet med oplæg fra<br />
– sikkerhedschefen ved LEGO om<br />
virksomhedens sikkerhedsorganisation<br />
samt om udførelse og erfaringer<br />
med arbejdspladsvurderinger<br />
– en sikkerhedsrepræsentant med<br />
erfaringer fra virket i en privat virksomhed<br />
– fra det offentlige område med<br />
MJ J.A. Johansen fra FOFS om forsvarets<br />
arbejdsmiljøuddannelse,<br />
om organisering <strong>af</strong> sikkerheds- og<br />
sundhedsarbejdet samt om hyppigheden<br />
og omfanget <strong>af</strong> skader<br />
– lederen <strong>af</strong> den arbejdsmedicinske<br />
klinik i Viborg Amt om erfaringer<br />
samt forskningen på det arbejdsmedicinske<br />
område<br />
Yderligere blev der fremlagt og<br />
drøftet en rapport om arbejdsmiljøvirksomheden<br />
gennem 25 år<br />
samt fremlægning <strong>af</strong> forligs<strong>af</strong>talen<br />
på arbejdsmiljøområdet ved en<br />
repræsentant fra Enhedslisten.<br />
2) Branchevejledning<br />
Branchearbejdsmiljørådet Service-<br />
og Tjenesteydelser har udsendt<br />
ny branchevejledning om »Arbejdsmiljøforhold<br />
i bunkere«. Vejledningen<br />
er tillige gældende for bunker-<br />
lignende forhold (lukkede rum) og<br />
fokuserer bl.a. på manglende dagslys,<br />
indeklima, arbejdsstedets indretning,<br />
skiftearbejde og psykiske<br />
påvirkninger. Vejledningen er fordelt<br />
til lokal<strong>af</strong>delingerne.<br />
3) TMB-udvalget<br />
På udvalgets møde 2. november<br />
00 blev godkendt et udkast med rettelser<br />
og tilføjelser til Håndbog for<br />
lokal<strong>af</strong>delinger ifm. udvidet medarbejderindflydelse.<br />
Udkastet vil blive<br />
fordelt til hovedbestyrelsen for evt.<br />
kommentarer, før det rettede<br />
eksemplar fordeles til lokal<strong>af</strong>delingerne.<br />
Udvalget behandlede endvidere<br />
emnet distancearbejde (hjemmearbejde)<br />
– herunder grundlag til HOD<br />
<strong>af</strong>taler for en ramme<strong>af</strong>tale med<br />
niveau I samt om grundlaget til<br />
lokale <strong>af</strong>taler til indsættelse i Håndbog<br />
for lokal<strong>af</strong>delinger.<br />
På mødet blev det vedtaget, at<br />
udvalget i størst mulig udstrækning vil deltage i møderækken<br />
vedr. USAM orienteringer til de lokale SU om<br />
»Udvidet medarbejderindflydelse og organisering <strong>af</strong><br />
sikkerheds- og sundhedsarbejdet«.<br />
Dette blev gennemført 29. og 30. november, og TMBudvalget<br />
vil inddrage erfaringerne fra møderne i den<br />
endelige opdatering <strong>af</strong> bilag 20 til Håndbog for lokal<strong>af</strong>delinger.<br />
Fra Økonomiudvalg (Ø-udvalg) orienterede Sekretariatschef<br />
Allan Anholm om resultatopgørelsen for de<br />
første 10 måneder <strong>af</strong> 2000. Det er endvidere besluttet, at<br />
kontingentet hæves med 10 kr./mdl. pr. 1. januar 01.<br />
Under punktet »Eventuelt« oplyste NF/HRN Stanley<br />
M. Nielsen, at han havde medvirket ved <strong>af</strong>holdelse <strong>af</strong><br />
medlemsmøde ved DANBN/KFOR, Kosovo den 25.<br />
november 00. Her deltog 25 medlemmer og feltpræsten<br />
i mødet. Af emner, der drøftedes på mødet, fremhævede<br />
Stanley:<br />
– Ny løn<br />
– Fastholdelse <strong>af</strong> yngre officerer<br />
– Tillæg til sektionschefer ved DANBN<br />
– Status vedr. udmøntning <strong>af</strong> lokal- og chefløn.<br />
Efter mødet samledes deltagerne til en hyggestund i<br />
messen, hvor HOD var vært. mj/hl<br />
Godt arbejdsmiljø skal præmieres<br />
Ændringer i arbejdsmiljøvirksomheden får virkning<br />
for forsvaret<br />
På hovedbestyrelsesmødet den 7.<br />
december 2000 oplyste Steen Martinussen<br />
under punktet »Udvalg<br />
under Forsvarskommandoens<br />
Hovedsamarbejdsudvalg« at rapport<br />
om forsvarets økonomiforvaltning<br />
fra Udvalg vedr. økonomi<br />
(UVØ) snart er færdig.<br />
Hovedbestyrelsen kunne tiltræde,<br />
at Søren Nørgaard indtræder i<br />
Underudvalg vedr. Forsvarets<br />
Rådgivning om Omstilling (UFRO)<br />
som HOD's repræsentant i stedet<br />
for Jesper E. Hansen.<br />
Søren Nørgaard orienterede fra<br />
møde 13. november 00 i Underudvalg<br />
vedr. samarbejdsordning<br />
(USAM), hvor der bl.a. blev orienteret<br />
om de nye SU-uddannelser, der<br />
påbegyndes i 2001. Den nye samlemappe<br />
for SU-virksomheden blev<br />
omtalt. Der blev orienteret om status<br />
vedr. organisationernes mulighed<br />
for at få adgang til forsvarets<br />
Intranet.<br />
Jan Brinck omtalte den orienteringsrunde,<br />
der har været gennemført<br />
i USAM-regi tre steder i landet<br />
vedr. ramme<strong>af</strong>taler om udvidet<br />
medarbejder-indflydelse og en organisering <strong>af</strong> sikkerheds-<br />
og sundhedsarbejdet.<br />
Godt arbejdsmiljø belønnes<br />
Fra Underudvalg vedr. arbejdsmiljø (UVA) orienterede<br />
Karl O. Hansen fra møde 22. november 00:<br />
1) Udvidet medarbejderindflydelse. Forsvarskommandoen<br />
bragte en orientering om udvidet medarbejderindflydelse<br />
og organisering <strong>af</strong> sikkerheds- og sundhedsarbejdet,<br />
der inden for Forsvarskommandoen<br />
ansvarsområde bliver indført ved niveau III. Efter<br />
anmodning kan friholdelsen <strong>af</strong> særlige forhold ved<br />
niveau II dispenseres <strong>af</strong> FKO/HSU.<br />
Ordningen refererer til Finansministeriets ramme<strong>af</strong>tale<br />
med centralorganisationerne <strong>af</strong> 10. juli 1999.<br />
Udøvelsen derimod gennemføres jf. lokal<strong>af</strong>taler i de<br />
enkelte lokale SU, der ligeledes beslutter omfanget <strong>af</strong><br />
medindflydelsen – dog er det givet, at sikkerhed og<br />
sundhed skal dækkes <strong>af</strong> lokal<strong>af</strong>talen.<br />
Lokal<strong>af</strong>talen skal indgås mellem den lokale ledelse<br />
og de forhandlingsberettigede personelorganisationer.<br />
Enheden på niveau I, som udøver og forvalter sikkerhed<br />
og sundhed i ansvarsområdet, nedlægges med<br />
ændringen <strong>af</strong> den organisatoriske struktur <strong>af</strong> Forsvarskommandoen.<br />
Dette ikke uvæsentlige område forventes<br />
derefter at blive varetaget <strong>af</strong> personelstaben i Forsvarskommandoen.<br />
2) Ændringer til arbejdsmiljøvirksomheden.<br />
FSV BST ØST redegjorde for virkningerne på arbejds-<br />
23<br />
fortsættes…
24<br />
miljøvirksomheden efter det indgåede<br />
forlig, som er en del <strong>af</strong> finanslovforslaget.<br />
Forligets formål er at<br />
tilskynde virksomhederne til at prioritere<br />
arbejdet for at sikre et godt<br />
arbejdsmiljø og at udøve dette gennem<br />
positive effekter (certificering<br />
og tilskud) samt negative effekter<br />
(supplerende arbejdsmiljø<strong>af</strong>gifter).<br />
Til arbejdsmiljøindsatsen hører<br />
bl.a. nedenstående elementer.<br />
– virksomhedernes obligatoriske<br />
arbejdsmiljø<strong>af</strong>gifter sammensat <strong>af</strong><br />
bidrag pr. medarbejder samt de tilkendte<br />
arbejdsulykker og erhvervssygdomme.<br />
– Arbejdstilsynets intensiverede<br />
og tilbundsgående tilsyn ved virksomhederne.<br />
Denne tilsynsform er<br />
gebyrfinansieret.<br />
– En certificeringsmulighed for<br />
virksomheder med særlig gode<br />
arbejdsmiljøforhold. Certificeringsgodkendelsen<br />
vil medføre en tilskudsordning.<br />
– En udbygget BST ordning<br />
Det er givet, at ændringer til<br />
arbejdsmiljøvirksomheden også får<br />
virkning i forsvarets område. HOD<br />
gav på møde udtryk for forventning<br />
til, at omlægningen <strong>af</strong> Forsvarskommandoens<br />
behandling <strong>af</strong> sikkerhed<br />
og sundhed videreføres med samme<br />
høje prioritering som hidtil.<br />
3) Helbredsposer<br />
Projektet om erstatning <strong>af</strong> de hidtil<br />
anvendte helbredsposer i forsvaret<br />
med elektronisk journalisering<br />
er ikke blevet gennemført. Som<br />
medvirkende årsag blev der angivet,<br />
at de nødvendige ansk<strong>af</strong>felser ikke<br />
kunne <strong>af</strong>holdes inden for de rådige<br />
beløb.<br />
Det vil være uheldigt med en<br />
tidsubestemt udsættelse, idet den<br />
elektroniske journalisering vil styrke<br />
basis for en mere effektiv dokumentering<br />
<strong>af</strong> de arbejdsbetingede<br />
lidelser, der kan have livsvarig virkning<br />
– og lige så vigtigt. Systemet vil<br />
kunne bidrage med oplysninger til<br />
en udvidelse <strong>af</strong> den forebyggende<br />
virksomhed inden for sikkerhedsog<br />
sundhedsområdet.<br />
Referater på FIIN<br />
Karl O. Hansen orienterede fra<br />
møde 27. november 00 i Underudvalg<br />
vedr. rationalisering og teknologi<br />
(URT):<br />
1) Mødereferater.<br />
Mødereferaterne befinder sig nu<br />
på Forsvarskommandoens infoserver,<br />
hvor det første gang kunne<br />
læses efter mødet 5. september 00.<br />
2) Rationaliseringsvirksomhed.<br />
Generelt gennemføres en planmæssig<br />
<strong>af</strong>vikling <strong>af</strong> nedlæggelser og<br />
flytninger <strong>af</strong> myndigheder i tilslutning<br />
til Forsvarets ordning 2000-04<br />
– dog med enkelte <strong>af</strong>vigelser, herunder<br />
forsinkelse ved projekt KARS om<br />
kontrol og varsling og fremrykning<br />
<strong>af</strong> projektet DANILOG, der har sammenhæng<br />
med nedlæggelsen <strong>af</strong><br />
Danske Livregiment.<br />
3) Elektronisk sags- og dokumenthåndtering<br />
(ESDH)<br />
Det overvejes at udskyde implementeringen<br />
<strong>af</strong> ESDH. I beslutningsprocessen<br />
vil bl.a. indgå<br />
bemærkningerne efter en høringsrunde<br />
ved myndighederne og systemets<br />
samarbejde med dokumenterne<br />
i DeMars.<br />
Derimod gennemføres en opdatering<br />
<strong>af</strong> systemet DocuLive, som i<br />
nuværende generation nærmer sig<br />
grænsen for teknisk og funktionel<br />
forældelse. Respektive myndigheder<br />
vil blive orienteret i denne forbindelse.<br />
4) Elektronisk post.<br />
Dokumenter sendt som elektronisk<br />
post vil blive indført i 2. kvartal<br />
2001. Indledningsvis anvendes ikke<br />
digitaliseret underskrift, men der<br />
kræves særlige skabeloner og dokumenter<br />
samt underskrift på et printeksemplar,<br />
før det sendes elektronisk.<br />
Efterfølgende skal det underskrevne<br />
eksemplar registreres og<br />
arkiveres lokalt.<br />
5) DeMars.<br />
Systemet er et udviklingsprojekt.<br />
Det oprindelige omkostningsniveau<br />
er derfor oplyst med skønnede<br />
beløb. På denne foranledning er<br />
aktstykket for projektet blevet justeret<br />
med en udgiftsforøgelse på 6<br />
pct., der primært er en følge <strong>af</strong> ekstern<br />
konsulentbistand ved mangel<br />
på relevant fagligt kendskab til<br />
området i forsvaret.<br />
Seminar for Kontaktudvalget<br />
Næstformand/Hæren Stanley M.<br />
Nielsen oplyste, at han skulle deltage<br />
i næste møde i Fællessamarbejdsudvalget<br />
ved Hærens Operative<br />
Kommando (FÆLSU/HOK), der<br />
<strong>af</strong>holdes 13. december 00 i tilslutning<br />
til seminar for FÆLSU i Fredericia.<br />
På seminaret vil følgende<br />
emner være på dagsordenen:<br />
– Personeludvikling, herunder kompetenceudvikling<br />
(gæstetaler)<br />
– Tjeneste uden for landets grænser på mandat fra FN –<br />
herunder psykiske efterreaktioner.<br />
– Familiepolitik<br />
– Lønpolitik<br />
– Drøftelse <strong>af</strong> muligheder for at udsende skriftlige materialer<br />
forud for møder i FÆLSU.<br />
Stanley M. Nielsen deltager i 22. møde i Underudvalg<br />
vedr. c<strong>af</strong>eteriavirksomhed (UCAF/FÆLSU/HOK), der <strong>af</strong>holdes<br />
12. december 00 i Fredericia.<br />
Næstformand/Søværnet Chris Sørensen orienterede kort<br />
fra sidste møde i Kontaktudvalget til Fællessamarbejdsudvalget<br />
ved Søværnets Operative Kommando (FÆLSU/SOK)<br />
KU.<br />
Bjarne Terkelsen orienterede kort fra møde 21. november<br />
00 i Underudvalg vedr. c<strong>af</strong>eteriavirksomhed (UCAF<br />
/FÆLSU/FTK).<br />
DeMars kræver stadig meget<br />
Næstformand/Hjemmeværnet Erik Andersen orienterede<br />
fra møde 6. december 00 i Hjemmeværnets Hovedsamarbejdsudvalg<br />
(HSU/HJV):<br />
– Formanden indledte med at påpege, at tiden er præget<br />
<strong>af</strong> udmøntning <strong>af</strong> Aftale om forsvarets forhold 2000-04, herunder<br />
fastlæggelse <strong>af</strong> opstillingen til de nye opgaver – et<br />
arbejde, der udføres i samarbejde med de operative kommandoer.<br />
Der blev også brugt mange arbejdskræfter på at<br />
udarbejde og tilpasse programoplæg ifm. etableringen <strong>af</strong> de<br />
kommende lokalforsvarsregioner. Her er det fortsat målet, at<br />
disse regioner i videst muligt omfang skal være under et fælles<br />
tag pr. 1. juli 01.<br />
Det blev endvidere slået fast, at DeMars stadig kræver<br />
meget <strong>af</strong> de ansatte, og dette specielt på distriktsniveau.<br />
Hjemmeværnskommandoen har i den forbindelse <strong>af</strong>sat fra<br />
0,5-1,5 civile årsværk pr. distrikt i en periode, der løber til<br />
juni 2002.<br />
Formanden gjorde sluttelig opmærksom på, at Den Kommitterede<br />
for Hjemmeværnet fratræder med udgangen <strong>af</strong><br />
december 00 og dette ifm. udløbet <strong>af</strong> den åremålsansættelse,<br />
der er gældende. Der er ikke udpeget en <strong>af</strong>løser, idet ansøgningsfristen<br />
er sat til 14. december 00. (<strong>Forsvarsministeriet</strong><br />
har 21. december 00 meddelt, at MF Erling Christensen (S) er<br />
udpeget som ny kommitteret for hjemmeværnet).<br />
– Hjemmeværnsstaben orienterede på status for projekterne<br />
indeholdt i Aftale om forsvarets ordning 2000-04 og<br />
oplyste, at planen for gennemførelse holder.<br />
Der blev orienteret om gennemførelse <strong>af</strong> Landsrådsmøde<br />
for hjemmeværnets frivillige, som ændrer struktur i takt<br />
med de organisatoriske ændringer. På landsrådsmødet blev<br />
det fastslået, at den nuværende garnisonsuniform M/69 for<br />
frivillige vil blive udfaset og erstattet med tjenesteuniform.<br />
Vedr. de gennemførte image- og hvervekampagner blev<br />
det oplyst, at der havde været ca. 1.300 deltagere på landsplan,<br />
hvilket var en lille stigning i forhold til 1999, og at det<br />
forventedes, at det ville give 7-800 ansøgninger om frivillig<br />
tjeneste i hjemmeværnet. De gennemførte kampdage mv.<br />
betragtedes som tilfredsstillende. En Gallupundersøgelse,<br />
der blev startet i 1999 og fulgt op i 2000, viser, at det er<br />
muligt at flytte befolkningens holdninger til hjemmeværnet<br />
og dette i positiv retning.<br />
Der blev orienteret om arbejdet i<br />
projekt »Udviklingsskitse«, og det<br />
blev her understreget, at arbejdet for<br />
en stor del er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> de øvrige<br />
myndighedsområder inden for forsvaret.<br />
Arbejdet forløber med få forsinkelser<br />
planmæssigt.<br />
– Hjemmeværnskommandoen<br />
havde fremlagt kommissorier for<br />
AG/HJVPERPOL og AG/HJVLØN,<br />
der skal se på en revurdering <strong>af</strong> personelpolitikken<br />
fra 1997 og oprettelse<br />
<strong>af</strong> lønudvalg. AC-gruppen vil i<br />
dette arbejde være repræsenteret <strong>af</strong><br />
konsulent John Olesen, hvilket er<br />
meddelt Hjemmeværnskommandoen<br />
mundtligt.<br />
– Formanden <strong>af</strong>sluttede under<br />
Eventuelt med at orientere om et<br />
igangsat arbejde, der måske kan<br />
<strong>af</strong>klare, hvorfor de unge officerer i<br />
rimeligt stort tal forlader hjemmeværnet.<br />
Der er til opgaven indgået<br />
en <strong>af</strong>tale med et civilt firma, der pt.<br />
er ved at udarbejde spørgsmål til en<br />
spørgeundersøgelse. Spørgsmålene<br />
udarbejdes på baggrund <strong>af</strong> interview<br />
med 10-12 unge ansatte officerer.<br />
Fra Underudvalg vedr. økonomi orienterede<br />
Henrik Dyhr fra møde 6.<br />
november 00:<br />
1) IT-situationen<br />
– FIIN-udrulning <strong>af</strong>sluttet<br />
– Hjemmeværnskommandoen<br />
starter nu for alvor Intranettet op.<br />
Nettet skal være operationsdygtigt<br />
primo 2001<br />
– Ny HOTLINE service oprettes<br />
snarest med vagthavende edb-koordinator<br />
– Båndbredderne er fortsat et problem<br />
ifm. kommunikationshastighederne<br />
(for lange svartider, når<br />
enheden er placeret for langt fra en<br />
<strong>af</strong> hovedlinierne).<br />
2) Økonomi generelt (budget, forbrug<br />
osv.)<br />
Der ser ud til at være et lille mindreforbrug,<br />
bl.a. fordi omstruktureringsmidler<br />
ikke har kunnet anvendes<br />
som hurtigt som forventet.<br />
mj/hl<br />
Rækkehus til leje<br />
Mindre rækkehus til leje i Hasseris,<br />
Ålborg. Møbleret/umøbleret.<br />
månedlig leje: kr. 8.000,incl.<br />
forbrug.<br />
Henvendelse på tlf.: 29 25 09 42<br />
Hovedbestyrelsen<br />
Skærpede fysiske krav til personellet<br />
Ændrede bestemmelser for fysiske krav til personellet drøftet i<br />
Koordineringsgruppen vedr. personelforhold i hæren<br />
– Der er stort behov for P&S-kontorerne, der bliver<br />
anvendt meget – også <strong>af</strong> officerer. Det fortalte formanden,<br />
Steen Martinussen, på hovedbestyrelsesmødet den<br />
7. december 2000, hvor han orienterede fra møde 23.<br />
november 00 i Styringsgruppen vedr. personelforhold<br />
( STY/PERS). På mødet var blevet orienteret om en statistik<br />
vedr. brugen <strong>af</strong> P&S-kontorerne.<br />
Steen Martinussen oplyste også, at FOFS har påbegyndt<br />
BMR-uddannelse, uden at der har været tilmeldinger<br />
hertil. Ingen i hovedbestyrelsen kendte dog til,<br />
at denne uddannelse var begyndt.<br />
Næstformand/Hæren, Stanley M. Nielsen orienterede<br />
fra 39. møde <strong>af</strong>holdt 27. november 00 i Koordineringsgruppen<br />
vedr. personelforhold i hæren<br />
(KOG/PERS HRN), hvor der bl.a. blev orienteret/drøftet<br />
vedr.:<br />
– Emner fra STY/PERS, herunder<br />
a) status i sagen vedr. anvendelse <strong>af</strong> civile i internationale<br />
operationer. De <strong>af</strong> <strong>Forsvarsministeriet</strong> <strong>af</strong>givne<br />
bemærkninger indarbejdes i notatet<br />
b) Forsvarskommandoens skrivelse <strong>af</strong> 21. november<br />
00 vedr. ændrede bestemmelser for fysiske krav til personellet<br />
gældende fra 1. marts 01<br />
– Status vedr. personeltilpasninger. Der udestår<br />
enkelte klassificeringer. Af hensyn til personellet foretages<br />
beordring til det geogr<strong>af</strong>iske område, men ej i funktion<br />
– Pilotprojekt ved Jydske Dragonregiment vedr. udlicitering<br />
<strong>af</strong> c<strong>af</strong>eteriadrift<br />
– Hvervekampagne til reaktionsstyrker, hvor 1.660<br />
personer på mødetidspunktet havde henvendt sig. Der<br />
er givet <strong>af</strong>slag til 374. Materiale er tilsendt 1.186 personer.<br />
245 havde tilkendegivet ønske om kontrakttegning.<br />
Hærens Operative Kommando håber fortsat på<br />
tegning <strong>af</strong> ca. 500 nye kontrakter<br />
– Status for arbejdet i AG/VUT-ML, herunder implementeringsplan<br />
for de revurderede uddannelser<br />
– Udsendelse <strong>af</strong> SHIRBRIG til UNMEE-missionen er<br />
iværksat. I alt 316 danske soldater udsendes indledningsvis.<br />
Her<strong>af</strong> er 79 ingeniørsoldater, som efter endt<br />
opbygning <strong>af</strong> lejr returnerer til Danmark. Hærens Operative<br />
Kommando kunne meddele, at logistikken til<br />
enheden er vel inddækket. Lejren opbygges bl.a. under<br />
anvendelse <strong>af</strong> beboelsescontainere – PRE-FABS<br />
– DANCON/SFOR vil ved udsendelse <strong>af</strong> kommende<br />
hold blive reduceret fra 407 til 342 personer, idet D-Sqn<br />
hjemtages<br />
– DANBN/KFOR vil fra hold 4 blive underbragt i<br />
Camp Ol<strong>af</strong> Rye, idet Camp Holger Danske nedlægges.<br />
Den samlede styrke reduceres i samme forbindelse til<br />
510 personer<br />
– Hærens Operative Kommando forventer, at planlægningsgrundlaget<br />
for internationale enheder nu stabiliseres,<br />
således at planer for anvendelse <strong>af</strong> personel<br />
kan udarbejdes med en horisont på 2 år.<br />
Vedr. seminar for STY/PERS og KOG/PERS maj 2001<br />
var der enighed om at foreslå bl.a.<br />
følgende emner optaget til behandling:<br />
– Kompetenceudvikling<br />
– Principper vedr. overenskomstkrav<br />
– Kompetence til forhandlingsudvalg<br />
vedr. stillingsnormeringsoversigter<br />
(SNO)<br />
– Samarbejdsvirksomheden contra<br />
forhandlingsområdet.<br />
Afgang <strong>af</strong> unge officerer<br />
Fra Koordineringsgruppen vedr.<br />
personelforhold i hjemmeværnets<br />
(KOG/PERS HJV) 31. møde, holdt<br />
den 6. december 00, orienterede<br />
næstformand/hjemmeværnet Erik<br />
Andersen:<br />
– Vedr. etablering <strong>af</strong> befalingsmandsstillinger<br />
i hjemmeværnet<br />
blev det meddelt, at udviklingen gik<br />
hurtigere end forudset, idet der opstår<br />
vakancer pga. <strong>af</strong>gang <strong>af</strong> unge<br />
officerer. Der er pt. besat fem stillinger,<br />
og der er otte i opslag til besættelse<br />
februar 2001. Antallet vil blive<br />
inden for de i <strong>af</strong>tale om forsvarets<br />
ordning 2000-04 angivne, nemlig<br />
30 stillinger. De 30 befalingsmandsstillinger<br />
oprettes i takt med nedlæggelse<br />
<strong>af</strong> M312-stillinger.<br />
Befalingsmænd <strong>af</strong> sergentgruppen<br />
vil sandsynligvis fortsat være<br />
ansat ved moderværnet og derfra<br />
blive beordret til tjeneste ved hjemmeværnet.<br />
Denne fremgangsmåde<br />
giver såvel moderværn som hjemmeværn<br />
en større mulighed for fleksibilitet.<br />
De gruppevise funktionsbeskrivelser<br />
for berørt personel er forhandlet<br />
på plads i KOG/PERS.<br />
– Der var til mødet fremsendt to<br />
funktionsbeskrivelser for sagsbehandlere<br />
i Hjemmeværnsstaben på<br />
M321-niveau. Disse blev med en lille<br />
justering godkendt.<br />
– Vedr. officerers anvendelse som<br />
stedfortrædere for bogholdere – primært<br />
på distriktsniveau – så er dette<br />
forhold ikke <strong>af</strong>klaret. Hjemmeværnskommandoen<br />
er ikke umiddelbart<br />
til sinds at opgive tanken. Emnet vil<br />
fortsat være på dagsordenen, idet<br />
der blev givet et antal løsningsfor-<br />
25<br />
fortsættes…
26<br />
slag til Hjemmeværnskommandoen.<br />
Disse forslag vil blive nærmere<br />
vurderet.<br />
– Det blev oplyst, at <strong>Forsvarsministeriet</strong><br />
har udmeldt rammerne for<br />
lokalløn 1. april 00, og at Hjemmeværnskommandoen<br />
snarest vil tilskrive<br />
myndigheder og organisationer<br />
om emnet.<br />
– Fsva. Hjemmeværnskommandoens<br />
over for <strong>Forsvarsministeriet</strong><br />
rejste ønske om omklassificering <strong>af</strong><br />
tre M331-stillinger på distriktsniveau<br />
til M401 blev det på forespørg-<br />
Stikkedrab: fortsat fra side 16-17<br />
Naturligvis var der også en del seriøse<br />
likvidatorer, der troede fuldt og<br />
fast på deres sag. Men det er bemærkelsesværdigt,<br />
at de fleste <strong>af</strong> disse<br />
seriøse likvidatorer enten begik<br />
selvmord kort efter krigs<strong>af</strong>slutningen<br />
da sandhedens time gik op for<br />
dem og en del <strong>af</strong> dem døde de første<br />
år efter krigs<strong>af</strong>slutningen som følge<br />
<strong>af</strong> det nervepres de havde været<br />
udsat for, både da de gennemførte<br />
likvideringerne og efterfølgende, da<br />
deres handlinger kom til at stå i et<br />
andet lys. De fleste likvidatorer var<br />
ganske unge mennesker, den overvejende<br />
del <strong>af</strong> dem mænd; unge<br />
mænd der var i gang med at øve sig<br />
på at blive rigtig voksne mænd og<br />
måske opfattede det hele som en del<br />
<strong>af</strong> spændingsspillet.<br />
sel oplyst, at disse fortsat blev<br />
behandlet i <strong>Forsvarsministeriet</strong>,<br />
men at der var tegn på en positiv<br />
stillingtagen.<br />
I forbindelse hermed er det Hjemmeværnskommandoens<br />
hensigt at<br />
søge yderligere et antal M322-stillinger<br />
klassificeret.<br />
– Der blev på mødet forespurgt<br />
om, hvorvidt Hjemmeværnets Centrale<br />
Regnskabsmyndighed kunne<br />
holde sig inden for de planlagte 18<br />
årsværk, og til dette blev der fra<br />
Hjemmeværnskommandoen svaret<br />
Foto: Thomas Rønn<br />
Frode Jacobsens indflydelse<br />
Efter <strong>af</strong>slutningen <strong>af</strong> krigen blev der<br />
i de første år gjort forsøg på at undersøge<br />
disse stikkerdrab for at retfærdiggøre<br />
dem overfor offentligheden.<br />
Myndighederne var selvfølgelig<br />
godt klar over, at der måtte være<br />
begået fejl og der var mange politiske<br />
stridigheder om, hvordan disse<br />
undersøgelser skulle finde sted.<br />
Det hele endte med, at omkring<br />
30 <strong>af</strong> drabene blev grundigt undersøgt<br />
og en Rigsdagserklæring fra<br />
april 1946 udtrykker, at omkring<br />
300 <strong>af</strong> drabene måtte anses som<br />
krigshandlinger – dette uagtet at<br />
Danmark rent faktisk ikke var i erklæret<br />
krig på noget tidspunkt.<br />
Forfatteren har et ganske skarpt<br />
kapitel om Frode Jacobsens indflydelse<br />
på denne lemfældige <strong>af</strong>slutning<br />
<strong>af</strong> dette triste <strong>af</strong>snit <strong>af</strong> Danmarks<br />
nutidshistorie.<br />
Hovedbestyrelsen<br />
bekræftende, men det blev tillige oplyst, at der i en overgangsfase<br />
var ansat yderligere men midlertidige årsværk.<br />
– Kommissorier for AG/HJVPERPOL og AG/HJVLØN<br />
blev gennemgået mhp. forelæggelse for HSU senere på<br />
dagen.<br />
Under hovedbestyrelsesmødets dagsordenpunkt<br />
vedr. "Grupper med relation til forsvarsforliget" orienterede<br />
Steen Martinussen kort fra sidste møde i <strong>Forsvarsministeriet</strong>s<br />
kontraktgruppe til centralorganisationer<br />
og karteller (FMN KONTAKTGRP).<br />
Det blev oplyst, at de »små« AC-organisationer har<br />
indkaldt til Lønvisionskonference 8. januar 01.<br />
mj/hl<br />
Afsked med Østre Landkommando<br />
Teksten om Østre Landkommandos<br />
fremtid i »Aftale om forsvarets<br />
ordning fra 2000-2004« fyldte kun<br />
få linier i forligsteksten:<br />
»Nedlæggelse <strong>af</strong> Østre Landkommando,<br />
idet en del <strong>af</strong> stabsnormerne<br />
overføres til Hærens Operative<br />
Kommando, mens resten nedlægges.<br />
Ringsted Kaserne nedlægges«.<br />
Sådan lød »ordren« fra politikerne,<br />
og midt i december måned<br />
holdt chefen, generalmajor H.G.C.<br />
Grüner, en <strong>af</strong>skedsreception på<br />
Ringsted Kaserne.<br />
Forsvarschefen, general Christian<br />
Hvidt (billedet) mødte sammen<br />
med sine medarbejdere til<br />
receptionen, som havde deltagere<br />
fra byen, tidligere chefer for Østre<br />
Landkommando og Sjællandske<br />
Livregiment samt andre institutioner.<br />
Med lukningen <strong>af</strong> Ringsted<br />
Kaserne ophører også HOD Lokal<strong>af</strong>deling<br />
Ringsted, som holdt sit<br />
sidste medlemsmøde den 29.<br />
november.<br />
hl.<br />
Det hele er tilsyneladende endt med, at der i alt er<br />
givet ni oprejsningserklæringer for drab der er begået<br />
ved fejltagelser.<br />
Disse oprejsningserklæringer blev udstedt <strong>af</strong> Ministeriet<br />
for særlige Anliggender, som netop var oprettet for at<br />
behandle de sager, der havde med modstandsbevægelsernes<br />
<strong>af</strong>vikling at gøre. Dette ministerium bestemte selv<br />
reglerne for rehabilitering, hvilket anses for årsagen til,<br />
at der kun blev de omtalte ni oprejsninger, hvor<strong>af</strong> de tre<br />
i øvrigt var på uforskyldt likviderede modstandsfolk. I de<br />
resterende seks sager står det ikke ganske klart, hvori forskellen<br />
består fra de sager hvor der ikke blev givet oprejsning.<br />
I sandhed en slap <strong>af</strong>slutning på disse undersøgelser - i<br />
hvert fald set i nutidens lys. For alle nulevende, uanset<br />
om de var tilstede dengang eller først er kommet til senere,<br />
må dette stå i skammens tegn. At man fra myndighedernes<br />
side end ikke turde fremstå åbent og ærligt med<br />
de handlinger, der blev begået i Frihedsrådets navn,<br />
uanset der måtte være begået fejl. Det er den slags politiske<br />
omskrivninger og halve sandheder, der altid føre til<br />
lede mod de politikere vi selv har valgt.<br />
DEBAT<br />
aktuel :<br />
Hellere personalepolitik end personelpolitik<br />
Af kaptajnløjtnant Peter Chr. Gram,<br />
Færøernes Kommando<br />
Tak for en udmærket kronik i<br />
decemberbladet om ny FORPUBs.<br />
Den satte tanker i gang.<br />
En speciel tak for at gennemsnittet<br />
<strong>af</strong> over norm krydser er blevet<br />
offentliggjort. Glædeligt; fordi det<br />
vil sætte ekstra skub i inflationen og<br />
dermed hurtigere gøre en ende på<br />
den gamle FORPUBs. Rystende; fordi<br />
jeg kan se, at jeg ved næste<br />
bedømmelse skal have mindst ni<br />
krydser over norm for ikke at være<br />
en »under middel officer«.<br />
En meget væsentlig pointe i kronikken<br />
er fremhævelsen <strong>af</strong> det forhold,<br />
at under-over norm delen <strong>af</strong><br />
FORPUBs skemaet faktisk er udviklingsdelen.<br />
Bedømmelsesdelen står<br />
på skemaets side 2. De fleste betragter<br />
imidlertid under-over norm<br />
delen som bedømmelsesdelen. Tillad<br />
mig derfor det logiske forslag at<br />
blanketten deles i to: En udviklingsdel<br />
og en bedømmelsesdel. Det<br />
skulle være nemt, nu da den er blevet<br />
elektronisk og en foranstaltning,<br />
der kan gøres, indtil et nyt<br />
system er kommet frem. Da perso-<br />
»Hvad kan det nytte?«<br />
I et <strong>af</strong>sluttende <strong>af</strong>snit siger forfatteren:<br />
»De aktives vilkår var, at drabenes<br />
værdi for den dels vedkommende,<br />
der ikke handlede om kriminelle<br />
drab, var ubetalelig. Så kan grundlaget<br />
både for Frode Jacobsen og for os<br />
i dag vise sig at være fraværende -<br />
endda i betænkelig grad for størstedelen<br />
<strong>af</strong> drabenes vedkommende –<br />
men værdien <strong>af</strong> drabene i den den<br />
gang foreliggende situation var, at<br />
man kunne arbejde lidt endnu, for<br />
nu var der en farlig stikker mindre.<br />
Drabene bragte vel en tryghed ind i<br />
den modstandskamp hvis vilkår var<br />
selve utrygheden og gav de ganske<br />
unge mennesker en følelse <strong>af</strong>, at retfærdigheden<br />
skete fyldest.«<br />
Sådan har hverdagen givet set ud<br />
for mange danske den gang - det har<br />
været småt med visioner om hvad<br />
naleudvikling 1) er noget, der foregår<br />
under fire øjne og indholdsmæssigt<br />
således ikke vedkommer personaleforvalterne,<br />
kan man bruge<br />
udviklingsblanketten, som man finder<br />
det mest hensigtsmæssigt. Den<br />
skal alligevel ikke ses <strong>af</strong> andre end de<br />
fire øjne.<br />
På længere sigt er det måske en<br />
løsning at skille begreberne ad. Personaleudvikling<br />
og –bedømmelse<br />
hver for sig. Og indenfor personaleudvikling<br />
bør udvikling <strong>af</strong> medarbejderen<br />
i stillingen adskilles fra<br />
udvikling i karrieren, eftersom den<br />
nærmeste foresatte alligevel ikke<br />
kan gøre andet ved karrieren, end at<br />
sabotere den eller forgylde den med<br />
gode bedømmelser.<br />
Kronikken sluttede med håbet<br />
om tage førertrøjen med udviklingen<br />
<strong>af</strong> et nyt FORPUBs. Men selvom<br />
forsvaret skynder sig nok så meget -<br />
ordvalget i kronikken tydede ikke<br />
på, at det bliver tilfældet – så kan<br />
man ikke få den eftertragtede, gule<br />
førertrøje. Politiet har nemlig i årevis<br />
h<strong>af</strong>t:<br />
den krig egentlig handlede om og<br />
for dem handlede det så om at<br />
handle, så man i det mindste kunne<br />
dokumentere, at der skete noget.<br />
I betragtning <strong>af</strong> den politiske<br />
holdning, hvor landets regering frivilligt<br />
og uden kamp overlod Danmark<br />
til nazisternes absolutte vilkårlighed,<br />
og regeringens totale<br />
mangel på udenrigspolitisk indsigt<br />
og forståelse for, hvad magtkampen<br />
om Europa drejede sig om, kan<br />
det ikke undre at danskerne også<br />
den gang hengav sig til »hvad kan<br />
det nytte filosofien«, som visse<br />
politiske partier siden har hengivet<br />
sig til med stor entusiasme. I misforstået<br />
tro på, at det gode i mennesket<br />
altid vil sejre.<br />
Siden har der været mange<br />
eksempler på verdensplan på, at<br />
sådan fungerer det ikke. Tænk blot<br />
på det centrale Europa og Melle-<br />
– 360 graders bedømmelser, hvor den ansatte bliver<br />
bedømt <strong>af</strong> et kollegium <strong>af</strong> overordnede, kollegaer og<br />
underordnede.<br />
– Årlige udviklingssamtaler under fire øjne, u<strong>af</strong>hængigt<br />
<strong>af</strong> de årlige bedømmelser.<br />
– Bedømmelser på ca. 20 parametre ved hjælp <strong>af</strong> en<br />
10 punkts skala.<br />
– En løbende, central kontrol med at der ikke går<br />
inflation i det enkelte tjenestesteds bedømmelser.<br />
Et system, de efter sigende er godt tilfredse med.<br />
Skulle vi tage teten, skulle vi måske til at sætte spørgsmålstegn<br />
ved, om ikke vi bruger for megen energi på at<br />
bedømme alle og hele tiden. Hvorfor skal f.eks. alle de<br />
officerer, der ikke drømmer om at blive stjernespillere<br />
konstant bedømmes? Er det kun for at give input til<br />
bedømmelsesrådene? Hvad hvis f.eks. bedømmelser<br />
blev gjort frivillige men dog en forudsætning for vertikal<br />
eller horisontal karriere?<br />
Da jeg antager, at antallet <strong>af</strong> læsere er omvendt proportionalt<br />
med en artikels længde, håber jeg med dette<br />
korte indlæg at have skabt interesse blandt flere læsere<br />
for at hente det forrige nummer <strong>af</strong> "Danske <strong>Officerer</strong>"<br />
frem og læse kronikken om FORPUBs.<br />
1)<br />
Forslag: Hvis man ændrede betegnelse fra »Forsvaret Personelpolitik«<br />
til »Forsvarets Personalepolitik« vil overskriften<br />
være mere i samsvar med indholdet.<br />
møsten de sidste årtier - de uhyrligheder, der er begået<br />
her tyder så vist ikke på, at det gode frivilligt og uden<br />
kamp kan få overtaget.<br />
Lad os ikke en gang til geråde i en sådan situation, slet<br />
ledet <strong>af</strong> vore valgte politikere, at vi bagefter skal beskæftige<br />
os med den danske folkeånd, danskheden, i mange<br />
årtier for at overtyde os selv om, at den trods alt har<br />
overvintret.<br />
Det kan anbefales enhver, der interesserer sig for Danmarks<br />
historiske fortid, at købe bogen og læse den. Det<br />
kan ikke anbefales at læse den sent på <strong>af</strong>tenen eller som<br />
natbordslæsning – den befordrer ikke en god nattesøvn<br />
med gode drømme.<br />
Stefan Emkjær:<br />
Stikkerdrab –<br />
Modstandsbevægelserneslikvidering<br />
<strong>af</strong> danskere<br />
under besættelsen,<br />
2000,<br />
Aschehoug Dansk<br />
Forlag A/S, 224<br />
sider/ill., 249 kr.<br />
27
28<br />
Åbent brev til FKO:<br />
Ønsker flyvevåbnet officerer med flyveleder baggrund?<br />
Af Mogens Houman Sørensen,<br />
major, Chef/ESK515<br />
Medio 1999 blev en flyveleder -<br />
uddannet seniorsergent - ved Eskadrille<br />
515 (ESK515), (den militære<br />
del <strong>af</strong> den fælles område kontrolcentral<br />
i Kastrup), kontaktet <strong>af</strong> en<br />
divisionschef fra Flyvertaktisk Kommando<br />
(FTK). Den pågældende flyveleder<br />
havde tidligere udtrykt<br />
interesse for officersuddannelse, og<br />
han blev <strong>af</strong> divisionschefen opfordret<br />
til at fremsende en ansøgning<br />
om optagelse på Flyvevåbnets Officersskole<br />
(FLOS).<br />
Den omtalte medarbejder fik<br />
oplyst, at han via "kadet<strong>af</strong>talen" var<br />
sikret mod lønnedgang under<br />
uddannelsen ved FLOS, og så skulle<br />
der nok senere efter udnævnelsen<br />
komme en <strong>af</strong>tale om lønvilkår, der<br />
lignede de nuværende. Hans<br />
nuværende lønvilkår er særdeles<br />
favorable, via en løn<strong>af</strong>tale, Centralforeningen<br />
for Stampersonel (CS)<br />
fik gennemført primo 1997. En<br />
eventuel ny løn<strong>af</strong>tale for officerer<br />
kunne dog først forhandles, når der<br />
var én flyveleder, der havde gennemført<br />
FLOS, så her kunne der<br />
ikke gives nogle fakta.<br />
Pågældende medarbejder har nu<br />
(primo 2001), efter lange overvejelser,<br />
valgt at forlade flyvevåbnet til<br />
fordel for en flyvelederstilling ved<br />
Statens Luftfartsvæsen (SLV), med<br />
samme arbejdsområde og muligheder<br />
for karriereforløb. SLV har endvidere<br />
givet oplysning om lønforhold<br />
i hele ansættelsesforløbet.<br />
ESK515 mister herved den ældste<br />
områdekontrol-flyveleder med flyvestationserfaring<br />
og en arbejdserfaring<br />
fra Eurocontrol, hvor der<br />
bl.a. arbejdes med forskning vedr.<br />
nye kontrolsystemer for Centraleu-<br />
Det er nemmere at forebygge, end at helbrede!<br />
Af Kaptajn A.B. Petersen, 2.<br />
Trænbataljon/Træn<strong>af</strong>delingen/<br />
Trænregimentet.<br />
I forlængelse <strong>af</strong> PL Jakob Nybos (JN)<br />
indlæg »Er der noget galt«? i november-udgaven<br />
<strong>af</strong> "Danske <strong>Officerer</strong>"<br />
vil jeg her tilslutte mig debatten.<br />
Dels fordi jeg, på baggrund <strong>af</strong> mit<br />
speciale på VUT-I i 1999 med emnet<br />
»rekruttering og fastholdelse <strong>af</strong> linieofficerer<br />
i hæren«, mener at have<br />
forudsætninger for, at kunne bidrage<br />
væsentligt til debatten om forsvarets<br />
vigtigste ressource: Personellet.<br />
Dels fordi jeg selv føler, og<br />
blandt kolleger oplever, en vis bitterhed<br />
og <strong>af</strong>magt over at miste så<br />
mange gode kolleger.<br />
Opgaven, jeg i specialet stillede<br />
mig selv, bestod bl.a. i, at identificere<br />
de væsentligste årsager til, at<br />
yngre officerer i stigende grad forlader<br />
hæren. (Og det var i 1999 en<br />
kendsgerning).<br />
Jeg iværksatte bl. a. en spørgeskemaundersøgelse<br />
til yngre officerer,<br />
som jeg definerede som PL/KN<br />
under 40 år. Ud <strong>af</strong> 300 udsendte skemaer<br />
til førnævnte kategori, jævnt<br />
fordelt til FVM (HRN), blev de 247<br />
besvaret, hvilket, udover at være en<br />
repræsentativ undersøgelse, også<br />
vidner om en stor interesse.<br />
I nærværende indlæg har jeg<br />
behandlet de spørgsmål og svar, der<br />
relaterer direkte til emnet, hvorunder<br />
jeg har kommenteret de enkelte<br />
områder udfra spørgeskemaernes<br />
personlige kommentarer og suppleret<br />
med egne erfaringer og vurderinger.<br />
Slutteligt har jeg valgt at<br />
runde hvert område <strong>af</strong> med et<br />
løsningsforslag p. b. a. egne konklusioner.<br />
Alt i håbet om at kunne skabe<br />
en åben debat (og nogle tiltag),<br />
der kan medvirke til fastholdelse <strong>af</strong><br />
vores kolleger.<br />
Indledningsvis bad jeg de 247<br />
officerer om at nævne de faktorer,<br />
de værdsatte højest i deres job. De 4<br />
højest prioriterede var: Udfordringer,<br />
frihed i jobbet, personlig udvikling<br />
og ledelse <strong>af</strong> andre. Med andre<br />
ord: Præstationsbehovet. Det er velkendt,<br />
at bliver præstationsbehovet<br />
ikke tilfredsstillet, motiveres man<br />
til at søge behovet tilfredsstillet.<br />
Lønforhold<br />
Jeg bad ligeledes officererne om at<br />
nævne tre faktorer, der ikke virker<br />
fastholdende i jobbet. 62 pct. svarede<br />
lønforhold. Her er jeg således<br />
ikke helt enig med JN. Jeg er enig i,<br />
at en officer kender (bør kende)<br />
den <strong>af</strong> finansministeriet fastsatte<br />
ropa. Hans baggrund for at forlade flyvevåbnet er manglende<br />
fakta om lønvilkår efter gennemgang <strong>af</strong> FLOS.<br />
De flyveledere, der tidligere har gennemgået FLOS har alle,<br />
på nær én, forladt flyvevåbnet til fordel for bedre lønnede<br />
civile job, men der er dog for den ene tilbageværende, via<br />
<strong>Hovedorganisationen</strong> <strong>af</strong> <strong>Officerer</strong> i Danmark (HOD), pr.<br />
APR 1996 opnået en løn<strong>af</strong>tale, der udmønter et »flyveledertillæg«,<br />
der udgør ca. 38 pct. <strong>af</strong> tillægget for ældste CSansatte<br />
ved enheden. Selv den yngste autoriserede flyveleder<br />
<strong>af</strong> stampersonelgruppen ved ESK515 (SG autoriseret<br />
medio 2000) har et flyveledertillæg, der er større end chefens.<br />
Dette forhold styrker ikke tilliden til nye lønforhold<br />
for officerer.<br />
Jeg mener, at flyvevåbnet også fremover, i stadig stigende<br />
grad, vil have behov for officerer med flyveleder-baggrund.<br />
Såvel nationale som internationale aktiviteter indikerer,<br />
at luftrumskoordinering får en større og større<br />
betydning. Iflg. mine oplysninger har FTK også denne<br />
opfattelse.<br />
Hvis flyvevåbnet ønsker officerer med flyvelederbaggrund,<br />
skal der opnås en løn<strong>af</strong>tale, der ikke stiller personellet<br />
ringere efter gennemgang <strong>af</strong> FLOS. Potentielle lederemner<br />
baserer ikke deres fremtid på mundtlige løfter.<br />
løn, og det er heller ikke den faste løn, der primært er<br />
utilfredshed med i den undersøgelse, jeg har lavet. Det er<br />
arbejdstid i forhold til lønnen! Enhver officer, der har<br />
forrettet tjeneste i en UAFD eller som lærer ved en skole<br />
ved, at uddannelsen og 37 timers arbejdsuge ikke altid<br />
hænger sammen. Udfordringer, ledelse <strong>af</strong> andre, frihed i<br />
jobbet og den personlige udvikling er ikke i overensstemmelse<br />
med mere eller mindre tvungen <strong>af</strong>spadsering, der<br />
ligger i en periode der passer den foresatte myndighed.<br />
Officeren vil jo arbejde og tilstræbe at skabe optimale<br />
resultater. Men tiden, hvor det var »karriere fremmende«<br />
at nulstille sig selv er forbi, og harmonerer heller ikke<br />
med personelpolitikkens ord: »Arbejde udover almindelig<br />
arbejdstid skal ikke være en målestok for succes og engagement«.<br />
1) Nej, men opgaverne skal løses, og officerens<br />
professionelle stolthed kolliderer med frustrationer, når<br />
opgaven ikke bliver løst optimalt.<br />
Målet med forsvarets lønsystem bør være at tilgodese, at<br />
lønnen står i forhold til arbejdsindsatsen. I en tid med<br />
EU`s næstlaveste arbejdsløshed må private firmaer i lønningsposen<br />
for at tiltrække kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t. Det<br />
må forsvaret også. Lønnen lever ikke op til det <strong>af</strong> forsvaret<br />
fastsatte formål: »At fremstå attraktiv og konkurrencedygtig<br />
i forhold til det private arbejdsmarked« 2). Og lønnen<br />
medvirker ikke til fastholdelse.<br />
Løsningsforslag: Lønsystemet bør ændres. Løn skal stå i forhold<br />
til indsatsen ved mulighed for udbetaling <strong>af</strong> merarbejde<br />
til en timeløn efter nuværende bestemmelser. Herigennem<br />
vil en PL/KN med en gennemsnitlig ugentlig<br />
arbejdstid på 45 timer, hvilket er ret almindeligt, kunne<br />
opnå ca. 4000.-/5000.- mere om måneden, hvilket vurderes<br />
at ville be-grænse <strong>af</strong>gangen på det lønmæssige område.<br />
Sammenhæng mellem<br />
mål og midler<br />
Manglende sammenhæng mellem<br />
mål og midler er næststørste faktor<br />
som 52 pct. <strong>af</strong> de adspurgte har<br />
angivet som værende ikke fastholdende.<br />
Og på dette område er jeg og<br />
ca. 125 andre officerer helt enige<br />
med JN. De fire førnævnte fastholdelsesfaktorer<br />
får igen et gok, når<br />
officerens udfoldelsesmuligheder<br />
og kreativitet er styret <strong>af</strong> et stramt<br />
budget, der sat lidt på spidsen, kan<br />
udtrykkes som: Der skal ikke længere<br />
overvejes, om ENH skal angribe<br />
højre eller venstre om bakken. Tag<br />
den billigste vej! Bare der bliver<br />
uddannet til "godt nok". Hvor mange<br />
har ikke oplevet det, at stampersonellet<br />
bliver sendt hjem efter kl.<br />
1700. »De koster jo penge« Ja, men<br />
er det ikke dem, der skal tilføre værnepligtige<br />
en bedre indlæring i kr<strong>af</strong>t<br />
<strong>af</strong> deres rutine og erfaring? Og hvor<br />
mange har efterhånden ikke oplevet<br />
at ENH mangler store dele <strong>af</strong> UDD-<br />
MAT og KØTJ – det MAT vi skal<br />
uddanne på, og motivere de samme<br />
værnepligtige med, der 8-12 måneder<br />
senere meget gerne skulle have<br />
skrevet DIB kontrakt og være på vej i<br />
en international mission !<br />
Det er jo tankevækkende, at den<br />
internationale tjeneste og de savn,<br />
der følger med, blot bliver nævnt <strong>af</strong><br />
10 pct. som en ikke fastholdende<br />
faktor. Det er min vurdering, (og<br />
erfaring fra SFOR 5), at der i international<br />
tjeneste netop findes de faktorer,<br />
der savnes under uddannelsen<br />
herhjemme: Sammenhæng<br />
mellem mål og midler, udfordringer,<br />
frihed og spænding i jobbet.<br />
Det er i mine øjne forkert ikke at prioritere<br />
uddannelsen højere end det,<br />
jeg har oplevet de seneste år. Det<br />
politiske ansvar med et væsentligt<br />
fald i værnepligtsindtaget og et lavere<br />
forsvarsbudget gør det ikke nemt,<br />
men »Godt nok« princippet er ikke i<br />
overensstemmelse med officerens<br />
professionalisme og bevirker igen,<br />
at præstationsbehovene ikke bliver<br />
tilfredsstillet.<br />
Løsningsforslag: Foresatte myndighed<br />
bør tilstræbe at stille opgaver,<br />
hvor mål og midler hænger sammen.<br />
Gør de ikke det, skal opgaverne<br />
prioriteres fra foresattes side (NIV<br />
III), således at den yngre officer ikke<br />
får oplevelsen <strong>af</strong> efter »godt nok«<br />
princippet, og hvor officerens faglige<br />
stolthed og professionalisme<br />
kompromitteres. Desuden bør værnepligtsuddannelsen,<br />
der er en forudsætning<br />
for Danmarks internationale<br />
engagement, opprioriteres.<br />
Geogr<strong>af</strong>isk stabilitet<br />
Hyppige flytninger og familiehensyn<br />
er med knap 33 pct. den tredje<br />
højst nævnte faktor, der ikke virker<br />
fastholdende på officeren. Jeg vil<br />
påstå, at officeren er et familiemenneske.<br />
Har de ikke altid været det? -<br />
det er muligt, men det er en kendsgerning,<br />
at 85 pct. <strong>af</strong> de adspurgte er<br />
gift eller samlevende og 50 pct. har<br />
hjemmeboende børn. Det er også<br />
en kendsgerning at ægteskaber de<br />
sidste 10 år er steget med 8,8 pct., at<br />
skilsmisser er faldet med 10,8 pct.<br />
og at fødsler er steget med 18,2 pct.<br />
3), hvilket taler for, at sådan er det<br />
nok også for officerer.<br />
Dette forhold betyder også, at der<br />
er flere at tage hensyn til, når regimentssammenlægninger<br />
og beordringer<br />
<strong>af</strong> anden tjeneste er stillet i<br />
udsigt.<br />
I takt med, at arbejdsløsheden er<br />
faldet drastisk siden 1993, er der<br />
kommet flere kvinder på arbejdsmarkedet.<br />
Med det faktum for øje,<br />
at kvinder generelt tjener 25 pct.<br />
mindre end manden på landsplan,<br />
er der noget der tyder på, at officersfruer<br />
er veluddannede og vellønnede<br />
(eller officerer er lavtlønnede),<br />
når man betragter de efterfølgende<br />
tal på hustruers/samleveres bidrag<br />
til husstandsindkomsten. Hustruer/samlevere<br />
bidrager, jf. min<br />
undersøgelse, i 37,2 pct. <strong>af</strong> tilfældene<br />
med 45-50 pct. <strong>af</strong> husstandsindkomsten<br />
og for 19,8 pct. vedkommende,<br />
med mere end 50 pct.. Og<br />
så skal det tilføjes, at 11 pct. var studerende.<br />
Disse tal, sammenholdt<br />
med, at børnene skal skifte skole<br />
eller institution, boligen skal sælges<br />
med risiko for tab, samleveren skal<br />
finde nyt job, og man flytter væk<br />
fra det sociale netværk, venner og<br />
familie, gør, at samleveren med rette<br />
kan spørge: Hvorfor er det mig,<br />
der skal skifte job???<br />
Geogr<strong>af</strong>isk stabilitet er vigtigt for<br />
officeren. En midlertidig tjeneste i<br />
den anden ende <strong>af</strong> landet kompenserer<br />
økonomisk, men kompenserer<br />
ikke for manglende samvær med<br />
familien.<br />
AKTUEL DEBAT<br />
Løsningsforslag: »Sammenhæng mellem familie og job« bør<br />
fra foresatte myndigheders side tillægges betydelig vægt for<br />
at opnå troværdighed både ved forvaltende myndigheder<br />
og den enkelte officer. Såfremt beordringer medfører flytninger,<br />
bør der kompenseres økonomisk også for officeren<br />
med nyt fast tjenestested, der vælger at blive boende med<br />
familien og køre langt.<br />
Personelplanlægning<br />
Den sidste faktor jeg vil behandle i dette indlæg, som til dels<br />
hænger sammen med geogr<strong>af</strong>isk stabilitet er personelplanlægning,<br />
som 30 pct. <strong>af</strong> officererne angiver som værende en<br />
ikke fastholdende faktor. De 75 officerer nævner primært<br />
manglende indflydelse, korte varsler og utidige ændringer i<br />
personelplaner som de primære årsager til en uhensigtsmæssig<br />
personelpolitik.<br />
Beordringssystemet er styret <strong>af</strong> hærens behov og vil sandsynligvis<br />
altid være til stede for at kunne løse hærens opgaver.<br />
Og sådan er det! Men når hver 3. officer i min undersøgelse<br />
angiver, at personelpolitikken generelt ikke lever op<br />
til formålet om at give officeren mest mulig indflydelse på<br />
eget tjenesteforløb og derved tryghed, er der noget der taler<br />
for, at dette område ikke bliver tillagt nok vægt, og at der<br />
ikke i alle tilfælde finder en egentlig sagsbehandling sted for<br />
at finde den bedst egnede under hensyntagen til den enkelte<br />
officers tarv.<br />
Løsningsforslag: Det bør indskærpes fra foresatte myndigheders<br />
side, at personelpolitikken, og derved deltagelse og indflydelse<br />
på egen personelplanlægning, skal efterkommes fra<br />
NIV III myndighedens side. En oplevelse <strong>af</strong> personelpleje vil<br />
givetvis skabe større troværdighed og tillid mellem FVM og<br />
den enkelte officer og derved større arbejdsglæde.<br />
Sammenfatning<br />
På baggrund <strong>af</strong> mine undersøgelser i specialet, vurderede jeg<br />
i 1999, at tendensen til, at yngre officerer forlader hæren,<br />
fortsat vil være stigende. Det kan jeg ikke i skrivende stund<br />
bevise men med et kig i personelbefalingerne, vurderer jeg,<br />
at det har været tilfældet.<br />
Jeg mener, situationen er moden til, »at gøre noget« for at<br />
fastholde vore kolleger. Det kendetegner jo ikke officeren at<br />
»klage«, men at sige »javel« indtil de tilsyneladende søger<br />
andre veje og i den forbindelse er det vel tankevækkende, at<br />
32 pct. <strong>af</strong> de adspurgte er i gang med en civil kompetencegivende<br />
uddannelse som HD, merkonom el. lign.<br />
»Det er nemmere at forebygge end at helbrede«<br />
Det er muligt, forsvarsledelsen ikke anser stigningen i den<br />
uforudsete <strong>af</strong>gang som et problem. Men vi, ude i den spidse<br />
ende, kan godt mærke, at vi løber stærkere for at løse de samme<br />
opgaver med mindre personel.<br />
Jeg har, på baggrund <strong>af</strong> min undersøgelse, stillet nogle<br />
løsningsforslag, som jeg tror enkeltvis eller kombineret, vil<br />
kunne medvirke til fastholdelse i det job, de fleste finder,<br />
eller har fundet, glæde, udfordringer, personlig udvikling og<br />
frihed i. Der er sikkert andre løsningsforslag. Jeg kan kun<br />
opfordre til at deltage i debatten.<br />
Noter: 1) FKO PSU 420.0-9505877-036 forsvarets personelpolitik<br />
om sammenhængen mellem familie og job. 2) FKOVEJL PS. 400-<br />
3, DEC 1997. 3) Statistisk tiårsoversigt 1998, befolkning, p. 26<br />
29
30<br />
Savner argumenter for den nuværende<br />
værnepligtsmodel<br />
Kommentar til Danske <strong>Officerer</strong>s leder i november nummeret om at bevare værnepligten<br />
Af major Flemming Geert Fuusager,<br />
til tjeneste som SO-G3/BMN-N/KFOR<br />
I november nummeret <strong>af</strong> Danske<br />
<strong>Officerer</strong> omhandler lederen et forsvar<br />
for værnepligten. Efter at have<br />
læst denne leder indtil flere på hinanden<br />
følgende gange spørger jeg<br />
mig selv, hvorfor HOD forsvarer<br />
værnepligten. Det fremgår nemlig<br />
ikke eksplicit <strong>af</strong> lederen. Da jeg i<br />
øvrigt synes, at lederen på flere<br />
punkter er mangelfuld, vil jeg i det<br />
følgende dissekere lederen og knytte<br />
mine egne kommentarer til<br />
udvalgte citater herfra.<br />
Overskriften lyder jo i sig selv<br />
meget spændende og fængslende:<br />
»Bevar værnepligten – for forsvarets<br />
skyld«. Allerede her må jeg indskyde,<br />
at set i mine øjne er fokus forkert.<br />
Det vil under alle omstændigheder<br />
være dumt at <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fe værnepligten,<br />
som den fremgår <strong>af</strong> grundloven.<br />
Det, vi i virkeligheden taler<br />
om, er <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>felse i indkaldelsen <strong>af</strong><br />
værnepligtige til den første samlede<br />
uddannelse kombineret med overgang<br />
til et forsvar bestående <strong>af</strong> i<br />
overvejende grad professionelle soldater.<br />
Hvis vi sammenligner værnepligten<br />
med en vandhane og indkaldelsen<br />
<strong>af</strong> værnepligtige til den første<br />
samlede uddannelse som mængden<br />
<strong>af</strong> vand, der løber ud <strong>af</strong> vandhanen,<br />
ja, så skal debatten efter min<br />
mening dreje sig om, hvorvidt man<br />
skal skrue op eller ned for hanen<br />
eller måske helt lukke for hanen,<br />
men IKKE, om man skal fjerne<br />
vandhanen.<br />
»Værnepligtige menige, sergenter<br />
og officerer yder en indsats, der er til<br />
gavn for dansk forsvar, og deres indsats<br />
kan ikke erstattes <strong>af</strong> andre«,<br />
hedder det videre i lederen. Første<br />
del <strong>af</strong> udsagnet er helt korrekt, men<br />
at påstå, at bidraget ikke kan erstatte<br />
<strong>af</strong> andre er dog at tage munden<br />
for fuld. Ud over, at påstande ikke er<br />
underbygget i artiklen, så er det jo<br />
det samme som at desavouere en<br />
lang række vesteuropæiske lande,<br />
der i disse år har eller er i gang med<br />
at transformere deres forsvar til pro-<br />
fessionalisme.<br />
Senere <strong>af</strong>viser lederen et <strong>af</strong><br />
Hærens Konstabel- og Korporalforenings<br />
argumenter for et professionelt<br />
forsvar, at forsvaret i dag er<br />
mere kompetencekrævende og kravene<br />
til den enkelte soldat er voksende,<br />
med ordene »helt forfejlet«.<br />
Men <strong>af</strong>visningen bliver ikke<br />
begrundet, endsige uddybet. Ikke<br />
med egne ord, i hvert fald. Man bruger<br />
ukritisk forsvarsministerens<br />
argumenter, der i følge lederen er<br />
følgende:<br />
– Danmark vil ikke være i stand til<br />
at bidrage til NATO i den størrelsesorden,<br />
som vi gør, hvis ikke vi havde<br />
værnepligten og en mobiliseringsstyrke<br />
at trække på.<br />
Fuldstændig rigtigt set, men det<br />
lader altså bare ikke til at bekymre<br />
andre NATO-lande, der overgår til et<br />
professionelt forsvar, eller som bare<br />
har reduceret deres styrker som følge<br />
<strong>af</strong> den sikkerhedspolitiske udvikling<br />
i Europa siden 1989. I alle disse<br />
lande er de militære styrker blevet<br />
kr<strong>af</strong>tigt reduceret. Jeg nævner her i<br />
flæng England, Tyskland, Belgien,<br />
Holland, Frankrig, Italien, Spanien<br />
og ikke mindst USA.<br />
– Værnepligten bidrager med<br />
kontrakter til Danmarks internationale<br />
engagement, idet de værnepligtige<br />
bærer over halvdelen <strong>af</strong> dette<br />
engagement, så sliddet på det<br />
faste personel er kun halvdelen <strong>af</strong>,<br />
hvad det ellers ville have været.<br />
Ja, fuldstændig korrekt, hvis forudsætningen<br />
er, at man ikke ansætter<br />
flere soldater på kontrakt, hvis<br />
brug <strong>af</strong> værnepligten <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fes. Men<br />
det er jo lige netop det, der er<br />
meningen. Så jeg vil påstå, at med<br />
overgang til et professionelt forsvar<br />
vil sliddet på det faste personel ikke<br />
blive større end i dag. MEN, det<br />
<strong>af</strong>hænger jo selvfølgelig <strong>af</strong> forudsætningerne,<br />
og dem rækker det for<br />
vidt at begynde at diskutere i dette<br />
indlæg.<br />
– Mange værnepligtige fortsætter<br />
deres karriere i forsvaret. Og det er<br />
ikke de ringeste, fordi de har en række<br />
gode erfaringer.<br />
AKTUEL DEBAT<br />
Dette argument udbygger HOD længere nede i artiklen<br />
ved at tilføje, at de indkaldte værnepligtige repræsenterer<br />
det bredde spekter <strong>af</strong> uddannelser og holdninger i<br />
samfundet. Efter personlig erfaring i geleddet kan jeg<br />
ikke nikke genkendende til dette. Hovedparten <strong>af</strong> de<br />
indkaldte er ca. 20 år gammel og har således ingen<br />
uddannelse. Ca. 70 pct. har en studentereksamen og<br />
resten er et sammensurium <strong>af</strong> forskellige faglige uddannelser,<br />
EFG samt ufaglærte. Hvad angår holdninger, så<br />
er denne jo i overvejende grad positiv overfor forsvaret,<br />
hvilket understøttes <strong>af</strong> det faktum, at næsten alle er frivillige.<br />
Så at påstå, at indkaldte repræsenterer det brede<br />
spekter <strong>af</strong> holdninger i samfundet, er vist en sandhed<br />
med modifikationer.<br />
Hvor alle de gode erfaringer kommer fra, som ministeren<br />
taler om, ved jeg ikke, men min erfaring siger<br />
mig, at unge mennesker på 20 år ikke har meget erfaring,<br />
what-so-ever.<br />
Så er vi ved at være færdig med lederen. Og vi har stadig<br />
ikke fået at vide, hvorfor EGENTLIG at HOD går ind<br />
for en bevarelse <strong>af</strong> den nuværende model. Til gengæld<br />
proklamerer man herefter frejdigt, at »HOD går ind for<br />
den danske model« og at Danmark burde øge sin værnepligtsstyrke,<br />
idet vi ligger i bunden, når vi sammenligner<br />
os med de øvrige nordiske lande, der alle har<br />
bevaret værnepligten. Stadig ingen argumenter hvorfor<br />
det burde forholde sig sligt.<br />
HOD ønsker endvidere, at Danmark her som i så<br />
mange andre spørgsmål går enegang. Ja, det er jo tragikomisk,<br />
at man her får den fornemmelse, at HOD ligefrem<br />
hylder dansk enegang, hvad der jo almindeligvis<br />
ikke er tilfældet (tænk blot her på det danske forsvarsforbehold<br />
i forhold til EU).<br />
Lederen <strong>af</strong>sluttes festligt med en tordentale. »Hvis der<br />
pilles ved værnepligtsprincipperne, kan man risikere at<br />
påvirke befolkningens forsvarsvilje i negativ retning, og<br />
den risiko ønsker HOD ikke at løbe«. Ja, uha, så må vi jo<br />
hellere gå ind for det nuværende system. Nej, fis og<br />
tågesnak. Med en årlig indkaldelse på kun hen ved<br />
6.000 unge mennesker og med udsigten til et stadigt faldende<br />
antal indkaldte til første samlede uddannelse, så<br />
er det da utopi at tro, at det gør den store forskel i den<br />
danske befolknings forsvarsvilje.<br />
Man kan måske få det indtryk, at undertegnede ubetinget<br />
går ind for et professionelt dansk forsvar. Fejl, det<br />
gør jeg ikke. Men jeg må opponere imod denne usaglige<br />
og ensidige svada, som smøres ud som leder i november<br />
nummeret <strong>af</strong> Danske <strong>Officerer</strong>. Vi må sagligt diskutere,<br />
HVAD det er for opgaver, som forsvaret skal løse fremover.<br />
Dernæst skal vi diskutere, HVORDAN vi løser disse<br />
opgaver BEDST og BILLIGST Ja, for det er jo det, som<br />
politikerne vil have. En cost/effective ratio, der er højst<br />
mulig.<br />
Kapitalpensionsgivende tillæg<br />
I HOD News nr. 73 (Anvendelse<br />
<strong>af</strong> cheflønspuljen 2000/2001<br />
m.v) og nr. 74 (Anvendelse <strong>af</strong><br />
særlig pensionspulje), udsendt<br />
13. december 2000, er orienteret<br />
om indgåede <strong>af</strong>taler mellem <strong>Forsvarsministeriet</strong><br />
og HOD, hvor<br />
stillingsbestemte, ikke-pensionsgivende<br />
tillæg i en række stillinger<br />
gøres pensionsgivende<br />
(kapitalpension).<br />
Her<strong>af</strong> følger, at de omhandlede<br />
tillæg ikke gøres tjenestemandspensionsgivende;<br />
men<br />
kapitalpensionsgivende.<br />
Præmien til kapitalpensionsordningen<br />
(16,6 pct <strong>af</strong> tillægget)<br />
indsættes månedsvis på en personlig<br />
konto, jfr. den obligatoriske<br />
<strong>af</strong>tale, som HOD har med<br />
Tryg-Baltica Pension.<br />
Præmieindbetalingerne fra de<br />
nye tillæg oplyses automatisk på<br />
årets oplysningsseddel til<br />
Told&Skat. Beløbet, sammen<br />
med eventuelle indbetalinger<br />
fra privattegnede kapitalpensi-<br />
onsordninger, må ikke overstige<br />
det maksimale beløb, der højst<br />
kan indbetales skattefrit på en<br />
kapitalpensionskonto. Derfor<br />
bør den enkelte kontrollere det<br />
samlede præmiebeløbs størrelse,<br />
som for år 2001 er kr. 36.500,før<br />
arbejdsmarkedsbidraget.<br />
Overskydende præmiebeløb<br />
kan anvendes til indbetaling på<br />
en rateforsikring.<br />
Da udbetalingen <strong>af</strong> de<br />
omhandlede tillæg – uanset<br />
ikr<strong>af</strong>ttrædelsestidspunktet – tidligst<br />
sker i januar 2001, vil kapitalpensionskontoen<br />
først få<br />
virkning fra skatteåret 2001.<br />
For så vidt angår ønsker om<br />
overførsel <strong>af</strong> overskydende<br />
præmiebeløb, som i år 2000 er<br />
indbetalt til andre kapitalpensionsordninger<br />
som følge <strong>af</strong> militærtillæg<br />
til premierløjtnanter<br />
til og med majorer, kan rettes<br />
direkte henvendelse til Tryg-<br />
Baltica Pension, v/ Peter Thomsen,<br />
tlf. 44 20 46 46.<br />
Forretningsfører<br />
til Søofficers-Foreningen<br />
Søofficers-Foreningen er en traditionsrig, selskabelig<br />
forening, der har til huse i eksklusive<br />
lokaler på Christianshavn.<br />
Som følge <strong>af</strong> en omlægning <strong>af</strong> driftsformen<br />
søger Søofficers-Foreningen en ny forretningsfører<br />
M/K til snarlig tiltrædelse.<br />
Forretningsføreren er ansvarlig for Søofficers-Foreningens<br />
daglige drift, og opgaverne<br />
omfatter:<br />
– Tilrettelæggelse og gennemførelse <strong>af</strong> Foreningens<br />
aktiviteter, herunder varetagelse <strong>af</strong> kundeog<br />
leverandørkontakter.<br />
– Varetagelse <strong>af</strong> Foreningens administrative<br />
funktioner, herunder personaleadministration,<br />
regnskabsføring og beholdningskontrol.<br />
Stillingen som forretningsfører er en deltidsstilling<br />
med en anslået årlig arbejdstid på 400<br />
timer. En del <strong>af</strong> arbejdet kan udføres fra hjemmet,<br />
men tilstedeværelse i foreningens lokaler<br />
på Christianshavn må påregnes ca. 100 gange<br />
om året.<br />
Den årlige grundløn for varetagelse <strong>af</strong> ovennævnte<br />
opgaver udgør 75.000 kr. Varetagelse <strong>af</strong><br />
en tilsynsfunktion i forbindelse med <strong>af</strong>tenselskaber<br />
honoreres særskilt. Tilsynsfunktionen<br />
skal erfaringsmæssigt varetages ca. 30 <strong>af</strong>tener<br />
om året fordelt over alle ugens dage. Denne<br />
funktion honoreres med 500-1000 kr/gang,<br />
<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> arrangementets karakter.<br />
Ansættelsesformen er en treårig kontraktansættelse.<br />
Ved besættelse <strong>af</strong> stillingen lægges der vægt<br />
på udadvendthed og en servicepræget indstilling,<br />
regnskabsmæssig indsigt samt fortrolighed<br />
med Microsoft Officeprodukterne WORD<br />
og EXCEL. Kendskab til hotel- og restaurationsbranchen<br />
og Søværnet vil være en fordel.<br />
Nærmere oplysning om stillingens indhold<br />
kan fås ved henvendelse til Søofficers-Foreningens<br />
formand:<br />
Kommandør Niels A. Hesselland<br />
Forsvarskommandoen, Økonomi<strong>af</strong>delingen<br />
Postboks 202<br />
DK-2950 Vedbæk<br />
Tlf.: 4567 3202<br />
til hvem skriftlig ansøgning bedes stilet senest<br />
21. februar 2001.<br />
Yderligere oplysning om Søofficers-Foreningen<br />
kan findes på internetadressen<br />
www.svn.dk/sof<br />
31
Foto: Thomas Rønn<br />
Adresseændringer meddeles til<br />
det lokale postkontor eller til<br />
HOD’s sekretariat<br />
Farvel til<br />
Hans Hækkerup<br />
Mange var mødt op til <strong>af</strong>skedsreceptionen<br />
med forsvarsminister Hans<br />
Hækkerup på Frederiksberg Slot lige<br />
før jul.<br />
Sammen med sin familie er han<br />
nu rejst til Kosovo som chef for FN's<br />
civile administration i Kosovo. Her<br />
skal han lede det ansvarsfulde job<br />
med at genopbygge landet.<br />
Den 55 årige Hans Hækkerup,<br />
som er søn <strong>af</strong> forhenværende udenrigsminister<br />
Per Hækkerup, var forsvarsminister<br />
i otte år. Før det var<br />
han formand for Folketingets Forsvarsudvalg.<br />
Han er cand.polit. fra Køben-<br />
Forsvarschefen, general Christian Hvidt, tager <strong>af</strong>sked med<br />
forsvarsminister Hans Hækkerup.<br />
havns Universitet, og blev ansat<br />
som sekretær, senere fuldmægtig i<br />
Socialministeriet i 1973 og udlånt til<br />
Undervisningsministeriet 1976-77.<br />
I perioden 1977-79 var Hans Hækkerup<br />
fuldmægtig i Arbejdsministeriet<br />
samtidig med, at han var fagleder<br />
på Danmarks Forvaltningshøjskole.<br />
I årene 1981-85 var han konsulent<br />
i Statstjenestemændenes<br />
Centralorganisation I.<br />
Hans Hækkerup har repræsenteret<br />
Socialdemokratiet i en række<br />
udvalg m.m. gennem årene. Bl.a.<br />
har han siddet i bestyrelsen for Det<br />
Danske Center for Menneskerettig-<br />
Sammen med sin kone og barn er<br />
Hans Hækkerup på vej til sin <strong>af</strong>skedsreception<br />
på Frederiksberg Slot.<br />
heder, medlem <strong>af</strong> præsidiet for Landsforeningen Danmark-Sovjetunionen<br />
1987-93, medlem <strong>af</strong> den danske<br />
delegation til North Atlantic Assembly 1987-93 og <strong>af</strong><br />
Mellemfolkeligt Samvirkes repræsentantskab.<br />
I forbindelse med hans <strong>af</strong>gang som minister og tiltræden<br />
som FN-chef i Kosovo har lydt mange rosende ord<br />
om hans virke som forsvarsminister. Fra flere sider har<br />
han fået skudsmålet som »Danmarks bedste forsvarsminister<br />
nogensinde«.<br />
Han får æren for at have genopbygget Danmarks tætte<br />
forhold til USA og de øvrige NATO-lande. Hans seneste<br />
større politiske opgave var Forsvarsforliget fra 2000-04.<br />
hl.<br />
ANNONCER<br />
Ekspedition:<br />
Major John Alstrup-Andersen<br />
<strong>Hovedorganisationen</strong> <strong>af</strong> <strong>Officerer</strong><br />
i Danmark<br />
Vester Voldgade 104<br />
1552 København V.<br />
E-mail: alstrup@hod.dk<br />
Tlf. 3315 0233<br />
Annoncematerialet må være bladet<br />
i hænde senest den 25. i måneden<br />
forud for annoncens indrykning.<br />
Bladet forbeholder sig at kunne <strong>af</strong>vise<br />
annoncer, der strider mod bladets<br />
tone og ånd.<br />
Annoncepriser:<br />
1/1 side: kr. 4.200,-<br />
3/4 side: kr. 4.000,-<br />
1/2 side: kr. 2.200,-<br />
1/4 side: kr. 1.300,-<br />
1/8 side: kr. 800,-<br />
Farvetillæg: 1 farve kr. 1000,-