Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...

4
Atriumhuset set fra indgangspartiet, som computeren skildrer det. Bemærk lyskilderne, som ovenfra går ned igennem hele bygningen. Atriumhuset set bagfra
Skives arkitektoniske perle
Om to år udstyres Danmarks største kaserne med »Atriumhuset«, der bl.a. skal forsøde
dagligdagen for hærens omtumlede ingeniører
Af journalist Freddie Ottenheim
De affyrede nytårsraketter lå stadig lune på jorden, da
den nye chef for Prinsens Livregiment på Skive kaserne
forleden satte sig i stolen for første gang. Oberst Jens
Christian Lund er selv jyde, så han falder allerede godt
ind i omgivelserne, som de er på kasernen i dag. Men de
bliver snart anderledes, bedre, større, mere moderne –
måske endda lidt pompøse. Først vil Lund nemlig opleve
– når en række større enheder har forladt deres nedlagte
kaserner rundt omkring i landet og er forflyttet til
Skive – at blive forsvarets største lokalbestyrer med en
samlet besætning på små 2.000 mand. Dermed bliver
Skive kaserne måske den største kaserne nogensinde i
dansk forsvars historie.
Det næste bliver, at Lund om to år skal iføre sig sit
fineste puds og ryste op med hvidvin og pindemadder.
For den 1. april 2003 vil Forsvarets Bygningstjeneste
overrække ham nøglerne til et af forsvarets hidtil fornemste
nybyggerier, som nu planlægges i Skive: Et
splinternyt hovedkvarter for Prinsens Livregiment,
som rummer det tidligere Ingeniørregimentet (IGR) og
Hærens Ingeniør- og ABC skole (HIAS). Et usædvanligt
byggeri – isprængt god nytænkning – og udvalgt efter
en arkitektkonkurrence. Lund ved godt, hvad det drejer
sig om, for han var selv med i dommerkomitéen…
Pompøs indgang
Arkitekterne, der vandt, er firmaet
Kjær & Richter, Århus. De betegner
den nye bygning som en såkaldt
atrium-bygning, der – set fra oven –
er formet som et stort »H«, opbygget
i to etager. Bygningstjenesten
ville oprindelig kun have én fælles
indgang. Arkitekterne foreslog to.
Én til ingeniørerne og én til Ingeniør-
og ABC skolen. Ellers kalder
arkitekterne deres forslag for et
plankoncept, altså den to-etages
atriumbygning, hvorpå der mod
øst og vest tilføjes to-etages sidebygninger,
kaldet kontorstokke. De to
dele – atrium og stokke – er »visuelt
adskilt, men funktionelt forbundet«,
som det hedder i det indspiste
fagsprog. Fra ankomstpladsen – for-
met som en svagt stigende rampe –
bevæger man sig op mod indgangen.
Lidt pompøst er det. Og et
større spejlbassin adskiller og samler
på én og samme gang ankomstplads
og atrium. Hovedindgangene
til de to enheder findes under »den
store bro« til henholdsvis øst- og
veststokken. Broen indeholder på
1. sal fælles mødefaciliteter for de to
enheder. Så vidt selve nybyggeriet.
Men passer forslaget ind i kasernens
nuværende arkitektur? Ja,
dommerkomitéen finder, at forslagets
facader »virker overbevisende i
deres proportionering i relation til
Skive Kasernes øvrige bebyggelse«.
Kasernen er nemlig karakteriseret
ved en stram orden og et ensidigt
nord-syd orienteret forløb. Veje og
stier er snorlige og går vinkelret på
hinanden. Det ligner lillemors forklæde
set fra luften. Kasernens
nuværende, lave indkvarteringsbygninger,
»hotellet«, infirmeriet
m.v. danner et ensartet mønster.
Her har arkitekterne altså haft held
til at kombinere nyt med gammelt,
så helheden bliver harmonisk – i
hvert fald på skitserne. Først ved
den projektering, som lige nu er i
gang, vil det vise sig, hvilke udvendige
materialer, der skal anvendes,
men foreløbig har arkitektfirmaet
foreslået sandwichelementer, fiberbetonplader,
aluminium (lakeret og
anodiseret) samt tombak m.m. Atriumbygningen
skal dog udelukkende
udføres i sorte betonsandwichelementer,
siger forslaget.
To idéer er særlig interessante ved
det vindende projekt, nemlig forslaget
til lyskilder og ventilation.
Dommerkomitéen siger, at projektet
meget bevidst og overbevisende
anviser nogle løsninger til naturlig
ventilation. Den traditionelle,
mekaniske ventilation med fælles
aircondition i hele huset er forladt.
Erfaringerne er for dårlige. Ofte er
mekanisk ventilation en bakteriebombe,
hvor risikoen er, at en bygnings
brugere bliver syge. Det går jo
ikke på en kaserne. I forslaget
anvendes derfor et gammelkendt
ventilationsprincip – fra før den
mekaniske ventilation blev opfundet
- hvor varm luft naturligt stiger
fra bund til loft gennem nogle
kanaler, der samtidig fører lyset fra
top til bund. Dertil er der solafskærmning
med faste, vandrette
lameller. På atriumbygningen er
solafskærmningen dog udført med
dug, der rulles til og fra. Man finder
altså en del nytænkning i projektet.
Bruger private tegnestuer
Hvordan kan det nu være, at det
konservative, danske forsvar finder på disse nymodens
påhit? Direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste, Bent
Frank siger:
– Det er relativt nyt, at vi overhovedet gør brug af arkitektkonkurrencer.
Det er en lidt dyrere og en lidt langsommelig
metode, men for fire-fem år siden gik vi over
til en ny strategi, hvor vi en enkelt gang om året vil gøre
brug af arkitektkonkurrencer til brug for nybyggeri. Det
har der ikke før været tradition for. Men vi finder, at det
er vigtigt at synliggøre forsvaret også ud fra nogle arkitektoniske
hensyn, så forsvarets byggerier bliver kendt i
den brede offentlighed, og så man fra samfundets side
får en større forståelse for forsvarets byggerier.
– Indtil for 10 år siden havde Forsvarets Bygningstjeneste
en projekteringsafdeling med egne arkitekter og
ingeniører. Endog meget dygtige folk. Det var førhen en
meget fornem institution, hvor de fleste af landets dygtigste
arkitekter har været tilknyttet, blandt andet under
aftjening af deres værnepligt. Tilbage i historien er det
faktisk »militære« arkitekter og ingeniører, der grundlagde
København. Så dengang havde forsvaret ingen
anledning til at gå uden for murene og benytte sig af de
private tegnestuer. Man kunne selv.
5
fortsættes…