Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...

More documents

Recommendations

Info

– Men for 10 år siden privatiserede vi så hele projekteringsfasen ved at anvende private tegnestuer. Vi fik nu rådgivende arkitekter og ingeniører til at projektere vore byggerier, og det betød, at vi måtte anlægge en ny strategi for, hvordan vi ville bruge arkitekter og ingeniører. Og næste trin blev så, at vi begyndte med de første arkitektkonkurrencer. Skive Kaserne er blot den fjerde i rækken. Den første var Flyvertaktisk Kommando’s nye hovedkvarter i Karup, som nu er under opførelse, et projekt til ca. 50 mio. kr., og de to næste blev auditorier, ét til Flyvevåbnets Officerskole i Jonstrup og ét til Forsvarsakademiet på Svanemøllen Kaserne, fortæller Bent Frank. God hold- og korpsånd De store ændringer på Skive Kaserne, hvor Ingeniørre- Både direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste, Bent Frank (tv) og chefen for Prinsens Livregiment, oberst Jens Christian Lund er begejstrede for »Atriumhuset« (foto: Poul Henriksen) Frygten for leukæmi skal fjernes Forsvarsministeren tilbyder alle Balkan-soldater en helbredsundersøgelse Forsvarets Sundhedstjeneste har i tæt samarbejde med civile, sundhedsfaglige eksperter fra Rigshospitalet, Arbejdsmiljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Kræftens Bekæmpelse forberedt en helbredsundersøgelse blandt Balkan-soldater. Forsvaret tilbyder alle nuværende og tidligere udstationerede soldater på Balkan en undersøgelse for leukæmi ved egen læge. Undersøgelsen, som kan omfatte op til 20.000 personer, vil blive koordineret og betalt af forsvaret. – Det er magtpåliggende for mig, at vi nu gennemfører en undersøgelse, som kan medvirke til at fjerne den øjeblikkelige frygt og usikkerhed hos soldaterne, siger forsvarsminister Jan Trøjborg, som har bedt Forsvarets Sundhedstjeneste om at tage sig af problemet med den betydelige usikkerhed blandt soldaterne. Det var en massiv presseomtale lige efter nytår der skabte frygt blandt en del soldater, som har gjort tjeneste på Balkan. De frygtede at have fået leukæmi som følge af påvirkninger fra forarmet uran. Uranen stammer fra de granater, gimentet og Hærens Ingeniør- og ABC-skole nu bringes sammen under betegnelsen: Prinsens Livregiment, omfatter et samlet byggeprojekt på 63,5 mio. i faste priser. Men heri er der inkluderet ombygning af værksteder og en parkeringsplads på 1.500 kvm, som ikke indgår i arkitektkonkurrencen. For nybyggeriet ligger budgettet på ca. 42 mio. kr. Projekteringen er nu i fuld gang, og den forventes færdig sidst på efteråret i år. Så går projektet ud i en udbudsrunde, hvor entreprenører og underleverandører m.fl udvælges. Hele projektet ventes at stå færdigt i foråret 2003. Og Bent Frank fortsætter: – Det er et suverænt projekt. Det lover utrolig godt for fremtiden med at skabe nogle gode forhold, ikke blot for IGR og HIAS, men for hele kasernen. IGR og HIAS får en stor mulighed for både formelt og uformelt samarbejde – med en atriumgård, hvor de kan mødes på tværs af deres dagligdag og udveksle synspunkter og erfaringer. Samtidig kan man sige, at når man samler tre kamptrop-regimenter og ingeniørregimentet på én stor kaserne, så risikerer vi ikke med dette byggeri, at den enkelte enheds identitet vil drukne i helheden. Risikoen for en sådan situation, ikke mindst for ingeniørenheden, er elimineret ved dette projekt, som tværtimod giver store muligheder for opbygning af en god hold- og korpsånd. Skal bevare ekspertisen Oberst Jens Christian Lund er ikke mindre optimistisk: - Det er et genialt projekt, men jeg har jo også selv været med til at udvælge det! Og jeg er specielt glad for, at det skal bruges til hærens ingeniører og ABC-skolen. I de forskellige flyttetiltag, der er gjort, har vi måske ikke behandlet ingeniørerne særlig pænt ved først at flytte dem fra Randers til Farum, og nu fra Farum til Skive. Derfor håber jeg, og tror på, at med disse fremragende forhold får vi et incitament for, at flere vil flytte med fra Farum til Skive. De skal i hvert fald opleve, at vi her vil behandle dem særdeles godt. Vi vil kæle for disse ingeniører, det er projektet medvirkende til, og det passer mig godt. Ikke mindst internationalt er det jo en utrolig vital enhed, og ingen kan jo forestille sig, at vi vil rejse ud, oprette lejre, rydde miner eller løse internationale konflikter, uden at vi har dem med. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi bevarer den ekspertise, som denne enhed repræsenterer, og dertil er dette nye projekt et godt supplement. som NATO anvendte ved luftangrebene i Bosnien i 1994 og 1995 og i Kosovo i 1999. Forsvarsministeren oplyste på et pressemøde den 9. januar, at oplysninger fra udenlandske sundhedsfaglige myndigheder ikke har bragt yderligere afklaring af sammenhængen mellem brugen af forarmet uran-ammunition og leukæmi. Ifølge generallæge Hans-Michael Jelsdorf foreligger der indtil nu ingen videnskabelige undersøgelser, der påviser en sammenhæng mellem forarmet uran og sundhedsmæssige problemer blandt nuværende og tidligere udstationerede soldater på Balkan. hl. FORSVARSSTABSCHEFEN: Lover initiativer på fastholdelsesområdet Forsvarsstabschefen vil også sætte fokus på forbrug og registrering af merarbejde Af redaktør Henning Lahrmann – Jeg har personligt observeret en stigende interesse i optjening og honorering af merarbejde. Dette har betydet, at store dele af personellet registrerer tilstedeværelsen minut for minut, og at en stor del af merarbejdet dermed genereres som følge af en registrering, der ikke tidligere har fundet sted. Jeg finder som udgangspunkt en sådan minut for minut registrering betænkelig for officerer. Det er et forhold, der hidtil alene har været kendt blandt timelønnede medarbejdere på manuelt niveau og ved enheder med deciderede flekstidsordninger. Hvis et sådant minut »taxameterprincip« skal være gældende, så må der fra ledelsens side være et tilsvarende krav om effektivitet og modregning ved alle ikketjenstlige gøremål. Jeg finder imidlertid, at den rimeligt fleksible forvaltningspraksis er hensigtsmæssig og bør være gældende i fremtiden, sagde forsvarsstabschefen, generalløjtnant Jesper Helsø på HOD's formandskonference i Ringkøbing for nylig. Han understregede også i sit indlæg til lokalafdelingsformændene, at ansatte i staten over lønramme 23, samt ansatte der oppebærer særligt tillæg som godtgørelse for overarbejde (f.eks. militærtillæg) kan ydes godtgørelse for merarbejde af væsentligt omfang. Det er op til arbejdsgiveren at bestemme om der skal ydes godtgørelse for merarbejde og hvad begrebet væsentligt merarbejde dækker. – Implementeringen af AV3 har medført at merarbejdet opstår, fordi medarbejderne ofte registrerer mødetidspunkt og tidspunktet, hvor myndigheden forlades. Disse to tidspunkter er ikke nødvendigvis udtryk for beordret merarbejde, men blot et mødetidspunkt og afgangstidspunkt, som passer ind i den enkeltes planlægning. Når arbejdstidsopgørelsen er attesteret af chefen, er det imidlertid en god- kendelse af, at merarbejdet er beordret. Jeg agter at sætte fokus på betydningen af en sådan attestation overfor forsvarets chefer, sagde forsvarsstabschefen. Afgangsårsager? – »Personellet er forsvarets vigtigste ressource«. Der bør ikke være nogen tvivl om min holdning til dette udsagn. Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personel er en forudsætning for forsvarets opgaveløsning. Forsvarets mange nye opgaver og målsætningerne i Vision 2010 indebærer, at rekruttering af og fastholdelse af kvalificeret personel må tillægges den højeste prioritet, understregede generalløjtnant Jesper Helsø i Ringkøbing. Han pegede på de aktuelle problemer med fastholdelse af yngre officerer, især i hæren og sagde bl.a.: – I fortsættelse af en allerede igangsat undersøgelse ved FCL om afgangsårsagerne har jeg anmodet om en fokusering på mulighederne for fastholdelse i hæren. Vi må fokusere specielt på fastholdelse af yngre officerer i de næste par år, hvilket bl.a. Forsvarschefens mærkesager for år 2001 afspejler. Det er naturligvis klart, at forudsætningen for implementering af fastholdelsestiltag er en klarlæggelse af årsagerne til afgang, hvorfor resultatet af FCL undersøgelsen er vital. Baseret på samtaler med yngre officerer har FKO fundet ud af, at afgangen blandt andet skal søges i: – Manglende sammenhæng mellem mål og midler på de laveste niveauer, hvilket bl.a. medfører dels et lavt aktivitetsniveau, dels en uhensigtsmæssig anvendelse af rådige personelressourcer samt – manglende gennemskuelighed i og rådgivning om tjenesteforløb i forsvaret, herunder manglende individuel hensyntagen i planlægning af tjenesteforløb. Hvorvidt dette er de reelle årsager må FCL undersøgelsen påvise, hvor første delresultat vil foreligge primo 2001. Herudover finder jeg, at det kan være hensigtsmæssigt at undersøge, hvorvidt afgangen fra hæren rammer bredt eller er koncentreret om specifikke områder (geografi, regiment, forligsrelateret). Forsvarsstabschefen til HOD's formandskonference: - Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personel er en forudsætning for forsvarets opgaveløsning. (Foto: Jens Bach) 6 7
TEMA Arbejdsmiljø: Psykisk arbejdsmiljø 8 Psykisk arbejdsmiljø kan defineres som den enkeltes opfattelse af sine arbejdsforhold eller arbejdsmiljø Af kaptajn J.C. Wolff, HOD hovedbestyrelse. Der er fra mange sider indenfor de senere år sat fokus på psykisk arbejdsmiljø. Således også i HOD, hvor Teknologi- og medbestemmelsesudvalget (TMB-udvalg) har pålagt mig, at følge udviklingen indenfor området. Jeg vil i denne artikel forklare begrebet psykisk arbejdsmiljø, give vejledning til, hvordan man måler det samt hvad og hvem, der kan være med til at løse op for eventuelle problemer. Vi har hørt om psykisk arbejdsmiljø, men mange tænker: Det vedkommer ikke mig. Der tager vi fejl. Som sædvanligvis, fristes jeg til at sige, er der særlige forhold for officerer. Vi er både chefer, ledere og medarbejdere. I henhold til arbejdsmiljøloven har vi et ansvar for arbejdsmiljøet for underlagt personel. Herunder både fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vi er selv medarbejdere, som både skal fungere på arbejdspladsen, men også sammen med familien og i fritiden. På arbejdspladsen skal både forhold til ledelse, kollegaer og medarbejdere inddrages i klarlægning af psykisk arbejdsmiljø. I fritiden skal der være det nødvendige overskud til at kunne fungere i den sociale ramme, der ligger om familielivet. Hovedbestyrelsesmedlem, kaptajn J.C. Wolff, er medlem af HOD's TMB-udvalg. Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Der er mange definitioner. Men man kan sige, at psykisk arbejdsmiljø er individets egen opfattelse af sine arbejdsforhold eller arbejdsmiljø. Lad mig forklare det ved at anvende to begreber: individ og miljø. – Individ er: køn, alder, familiære baggrund, uddannelse, erfaring og karrieremuligheder. Alle forhold, som direkte eller indirekte påvirker individets ressourcer i sin jobfunktion. – Miljø er: enhedens størrelse, arbejdstider, løn, ledelsesansvar, arbejdsform, fysisk arbejdsmiljø, risiko for forflyttelse og afsked samt social arbejdsmiljø. Alle forhold, som direkte eller indirekte påvirker rammerne for løsning af opgaverne. – Er der balance mellem miljø og individ oplever begge vækst? – Er der ubalance mellem miljø og individ, er medarbejderen i risikogruppen for et dårligt psykisk arbejdsmiljø? Ubalancen kan skyldes alle variabler nævnt ovenfor. Det kan f.eks. være overkvalifikation, manglende indflydelse, ingen sammenhæng mellem mål og midler, chikane, mobning o.s.v. Hvad er symptomerne? Det er jo desværre ikke sådan, at vi skilter med det, hvis vi har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Fordi vi derved kan udstille os selv som inkompetente i forhold til vores tjeneste. Som ledere er der flere forhold, som kan give os indikationer på dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vi kan analysere sygefravær og personaleomsætning, samt følge med i forholdet mellem medarbejdere. Forekommer der mobning? Karrierestillinger I forsvaret anvender vi begrebet karrierestillinger. I min begrebsverden er det bl.a. de stillinger, som besættes med major M331 i en kort periode (ofte 2 år), hvor stillingsindehaveren med en vis legemsdel på slibestenen får lov til at vise, hvad de kan. En af grundene til den korte stillingsbesættelse i disse stillinger er, at officererne ikke skal brænde ud. Udbrændthed er netop en af de tunge symptomer på dårlig arbejdsmiljø. Kunsten er så at fortsætte, så længe udviklingen for stillingsindehaveren er positiv. En anden indikation er opsigelse. Især hvis personen, som siger op, ikke har en anden beskæftigelse eller uddannelse på hånden, er der grund til at mistænke et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Også her kan der drages parallel til forsvaret, hvor afgangen af unge officer, især fra hæren, for tiden er stor. Denne afgang bekymrer forsvarskommandoen og er allerede gjort til genstand for en nærmere undersøgelse. Hvordan måles psykisk arbejdsmiljø? Der er flere muligheder. De fleste er spørgeskema-undersøgelser. Heraf anvendes nogle til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden ved at spørge alle ansatte, eller grupper af ansatte. Herved opnår virksomheden et grundlag at reagere ud fra. Der er spørgeskemaer, som henvender sig til den enkelte medarbejder. Disse selvtests giver medarbejderen overblik over egen situation. Ønsker man at undersøge hele enhedens psykiske arbejdsmiljø, kan to spørgeskemaundersøgelser anbefales. Det er »Arbejdstilsynets At-vejledning D.4.1, Juni 2000, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø.« Den indeholder foruden spørgeskema, en vejledning og en checkliste. Vejledningen kan fås via enhedens daglige leder, arbejdssikkerhed. Anden mulighed er, »Spørgeskema til psykosocial arbejdsmiljø – kortlægning og ændring« af prof. cand.psych. Mogens Agervold. Han beskriver psykisk arbejdsmiljø. Der er selve skemaet, en vejledning, en præsentationsmodel samt en beskrivelse af hvad, der efterfølgende kan gøres for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Skemaet kan fås på Internet: http://www.asc.amr.dk/forskning/Rapporter/1994-48/spskem/ default.htm ELLER telefon 36143100/36143131. Endelig kan man teste sit eget psykiske arbejdsmiljø ved selvtest. I den forbindelse har HOD lagt en miniselvtest på HOD´s hjemmeside www.hod.dk. En umiddelbar selvtest kan gennemføres ved anvendelsen af skemaet her på siden. Hvordan kan psykisk arbejdsmiljø gøres bedre? Er der mistanke om dårlig psykisk arbejdsmiljø, har man som leder pligt til at gribe ind. Forholdet skal herefter drøftes i sikkerhedsgruppen, som kan sende sagen videre til sikkerhedsudvalget. Selve den aktive del kan deles op i to muligheder. Nemlig Arbejdspladsvurdering (APV) og samtale. Der er dog stor forskel på netop de to muligheder. APV skal kortlægge og forebygge dårlig psykisk arbejdsmiljø. Samtale skal blotlægge problemerne her og nu, og gerne helbrede medarbejderen samt forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Med hensyn til APV har forsvaret udgivet en bestemmelse og jeg vil medio 2001 vende tilbage med en artikel om emnet. Hvad samtale angår, er der flere ting du som chef/leder skal være opmærksom på. Medarbejderen, som har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, har måske svært ved at åbne sig. Der skal derfor skabes ro om samtalen. Den bør foregå væk fra telefon og andre medarbejdere. Samtalen bør gennemføres med dig som aktiv lyttende. Det kan være en god hjælp og inspiration, at rette henvendelse til bedriftssundhedstjenesten BST. Det kan ske direkte på telefon eller gennem daglig leder, arbejdssikkerhed. Er man personlig påvirket af psykisk arbejdsmiljø, og der ikke kan ses en umiddelbar mulighed for at løse op for problemet alene, bør HOD lokalafdelingen inddrages, evt. i et opfølgende samarbejde med sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsgruppen Det kan anbefales, at inddrage sikkerhedsgruppen i arbejdet om psykisk arbejdsmiljø. Her kan man forberede sig til at håndtere sager om dårlig psykisk arbejdsmiljø ved at nedfælde procedurer for, hvem der gør hvad ved f.eks. mobning. Samtidig kan der kan der afholdes temadrøftelser, gerne med støtte af en psykolog. Også her kan BST støtte. TEST DIT PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Man er selv ekspert på egen oplevelse af psykisk arbejdsmiljø. Mål dit psykiske arbejdsmiljø ved at udfylde skemaet og skriv din vurdering i kolonnen »Værdi« med 0 som dårligste, 5 som middel og 10 som det bedste resultat. Selvtest Emne Værdi Trivsel Indflydelse Udfordring Sociale relationer Betydning Anerkendelse Mening med arbejdet Samlet resultat i alt: Jeg trives i mit arbejde Jeg har indflydelse på tilrettelæggelsen af mit arbejde Mine ressourcer bliver brugt på en god måde Jeg har positiv kontakt til kollegaer og ledere Der er lige præcis brug for mig på arbejdspladsen Jeg bliver rost og anerkendt for mit arbejde Jeg oplever arbejdet som meningsfuldt Et gennemsnit for de enkelte emner på 6 eller derover kan betegnes som godt. Dette gælder også, når det samlede resultat har en værdi, som er over 42. 9
Page 1 and 2: D a n s k eOfficerer Nr. JANUAR 1 2
Page 3: 4 Atriumhuset set fra indgangsparti
Page 7 and 8: 12 For tiden er 28 af de 37 elever
Page 9 and 10: Stikkerdrab Modstandsbevægelsens l
Page 11 and 12: Værnsfælles efteruddannelse Forsv
Page 13 and 14: 24 miljøvirksomheden efter det ind
Page 15 and 16: 28 Åbent brev til FKO: Ønsker fly
Page 17: Foto: Thomas Rønn Adresseændringe

Vagtafløsing i Forsvarsministeriet - Hovedorganisationen af Officerer ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?