september 2006

More documents

Recommendations

Info

hørende, fortæller, at tilskuddet til privat indkøbte høreapparater kommer fra samme kasse som den, der betaler høreapparater udleveret på audiologisk afdeling. - Vi har en enkelt gang været i nærheden af loftet i den kasse, men der fik vi grønt lys til at bruge flere penge, mod vi hentede dem hjem fra andre områder. Så vi fik mulighed for bare at fortsætte derudaf, og det har vi stadigvæk, selv om vi siden ikke har ramt loftet og heller ikke kommer til det i år, siger han. Sønderjyllands Amt: Preben Skellgaard, afdelingsleder på Center for Hjælpemidler og Kommunikation, siger: - Udgifterne til det private tilskud har været jævnt stigende over årene. De udgifter kan ikke stoppes uden at man bryder loven. Men stigningen i de udgifter har ikke haft effekt på udleveringen af apparater i det offentlige system på noget tidspunkt. Og at gøre den slags er ulovligt og absurd. For man må ikke nægte borgere hjælpemidler ud fra en sådan økonomisk begrundelse. Vestsjællands Amt: Fra høreklinikkens side oplyses det, at man har de apparater afdelingen skal bruge og forventer at bruge året ud. Lisbet Slipkjær fra amtet supperer: - Vi har adskilte budgetter her i amtet – så hvis mange ønsker tilskud til privat indkøbte apparater, som vi ifølge loven jo skal give tilskud til under visse forudsætninger, går det ikke ud over høreklinikkens arbejde. Men de enkelte sygehuse har selvstændige budgetter, og hvis man overskrider dem eet sted, skal der spares et andet. Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt: Alle amter oplyser, at selv om udgifterne til private tilskud er store og stigende, så har det ikke påvirket det offentlige system i form af opbremsninger i udleveringen af apparater fra høreklinikkerne. Københavns Kommune: Vibeke Vestager, leder af rehabiliteringsafsnittet på LBH finder det urimeligt, at Kirke ministeriet fjerner krav om teleslynger i kirkerne. Det var med dyb overraskelse, at LBH i sommerferien opdagede, at kirkeminister Berthel Haarder den 2. juni havde sløjfet det såkaldte teleslyngecirkulære. Uden at spørge handicaporganisationerne. Uden at erstatte det med et nyt. Cirkulæret har pålagt landets kirker at have teleslyngeanlæg, så landets 300.000 høreapparatsbrugere kan følge med i kirken. Som landsformand Søren Dalmark skrev i et læserbrev i Kristeligt Dagblad, er det ikke nok at sidde på første række, hvis man vil følge med i præstens ord: En del af den kirkelige handling foregår med ryggen vendt til menigheden. Blandt andet derfor har det været nødvendigt med tele- audiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital, oplyser, at pengene til såvel tilskud til privat indkøbte apparater som til offentligt udleverede kommer fra den samme kasse i kommunen. Hun siger: - Kommunens budget på området ligger hos Hjælpemiddelcentralen - uden for sygehusvæsenet - hvor vi sender regningen for apparater hen. Så selv om der har været stigende udgifter til private tilskud, så har vi ikke været presset på vores udlevering af apparater og bliver det heller ikke. Bornholms Regionskommune: Ørelæge Erik Keller Sørensen, den ene af øens to privatpraktiserende ørelæger, der varetager regionskommunens arbejde på området, fortæller, at man slet ikke har den slags problemer på øen. - Vi klarer selv det hele og har kun cirka seks ugers ventetid. Sidste år udleverede vi mere end 400 apparater, og kun cirka ti tog over til København. To af dem fik høreapparater med privat tilskud, mens resten var børn som vi kun laver forundersøgelser på her på øen. slynge i kirkerne. Og Landsforeningen for Bedre Hørelse var af samme årsag særdeles involveret i udarbejdelsen af det tidligere cirkulære i 1986. LBH har rettet henvendelse til Kirkeministeriet, som har svaret, at cirkulæret er ophævet som et led i Kirkeministeriets løbende arbejde med at forenkle og modernisere eksisterende regelsæt. Hensigten har ikke været at signalere over for menighedsrådene, at det ikke længere er en opgave for dem at sørge for at installere, vedligeholde og benytte teleslynger i kirkerne. Efter henvendelsen fra LBH og DSI er ministeriet blevet opmærksomt på, at der er behov for fortsat at præcisere, at menighedsrådene fortsat skal sørge for, at der er teleslynger i kirkerne. Men det er ikke godt nok, mener LBH, der arbejder videre med sagen.
De danske biblioteker har en service for døve, døvblevne og hørehæmmede. Hvis man taler med bibliotekarerne, kan de finde film med undertekster og tegnsprogstolkning til dig. Servicen køres fra Danmarks Blindebibliotek. Informationsbrochure om CI Videnscentret for døvblevne, døve og hørehæmmede har udgivet en pjece til personer, som søger information om Cochlear Implant – især til døvblevne og svært hørehæmmede, som overvejer CI. Pjecen fortæller bl.a. om, - hvordan lyd, høresans og CI hænger sammen, - hvad en implantation i øresneglen består i, og hvilken hørelse den teknisk set giver, - hvorfor tilvænning og udbytte ad CI varierer fra person til person, Lovgiv mod forskelsbehandling Regeringens handicappolitik, der bygger på "De gode viljers vej" virker ikke. Handicaporganisationerne kræver nu lovgivning, der skal forbyde og forhindre forskelsbehandling af handicappede. Rettighedslovgivning virker i England, og den er også på vej i både Norge og Sverige. - Mennesker med handicap er den eneste minoritet, det i Danmark stadig politisk er tilladt at diskriminere og fastholde som en svag gruppe uden rettigheder, udtaler Stig Langvad formand for De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Derfor har DSI nu henvendt sig til statsminister Anders Fogh Rasmussen og vicestatsminister Bendt Bendtsen for at få dem til at tage initiativ til en lov, der forbyder diskrimination af mennesker med handicap i Danmark. 12.-13. <strong>september</strong> afholder Hjælpemiddelinstituttet Hitmesse på Hotel Nyborg Strand. Hitmessen er den største specialudstilling inden for området kommunikation og specialundervisning i hele Norden. Se mere på www.hmi.dk/hitmesse. - hvorfor både egen træning og genoptræning sammen med en hørepædagog er vigtigt efter implantationen, - hvilke hjælpemidler, man kan have brug for som CI-bruger, - hvilke forandringer, der kan ske med en og i forhold til ens omgivelser efter, man har fået CI, - hvilke rådgivnings- og støttemuligheder, man har som CI-bruger. Kilde: Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede. LBHs landsformand Søren Dalmark er enig i, at de gode viljer ikke er nok: - Målet med handicappolitik er, at man kompenserer bedst muligt både menneskeligt og teknisk, udtaler Søren Dalmark. At det ikke er tilfældet i dag, kan Søren Dalmark hurtigt nævne to helt aktuelle eksempler på: Regeringens udspil til en ny medieaftale, hvor man ikke sørger for tekstning af alle danske udsendelser, selv om det er både teknisk og menneskeligt muligt. Samt tolkeområdet, hvor vi med de forskellige offentlige myndigheder oplever manglende smidighed og menneskelig forståelse for at sikre optimal tolkning for brugerne - såvel skrivetolkning som tolkning på tegnsprog eller tegnstøttet kommunikation.
Page 2 and 3: Inteo • Få et mere diskret høre
Page 4 and 5: Af journalist Eva Helena Andersen F
Page 6 and 7: Da hun endelig kom hjem i lejlighed
Page 8 and 9: Af Irene Scharbau/betina Hjeds Foto
Page 12: Diagnose på APD godkendt APD (Audi
Page 15 and 16: Af journalist Merete Rømer Engel F
Page 17 and 18: undervisning. Det skyldes dels, at
Page 19 and 20: Ny pjece om høreguider LBH har, so
Page 21 and 22: Af Irene Scharbau andsforeningen fo
Page 23 and 24: mennesker med høreproblemer. - Hj
Page 25 and 26: Undersøgelsen er et samarbejde mel
Page 27 and 28: Børnene er bevidste om, at de er s
Page 29 and 30: Servicechef hos PHONAK i Schweiz, P
Page 31 and 32: Mindeord Svend Degn er ikke mere bl
Page 33 and 34: Af Benny Lauridsen Engang i efterå
Page 35 and 36: Deadline for Oktober nummeret 2006:
Page 37 and 38: Amtsformand og HBmedlem: Anders Kj
Page 39 and 40: for en kop kaffe eller te og en sna
Page 41 and 42: NYKØBING FALSTER Formand/kontaktpe
Page 43 and 44: Foreningens formål er dels gennem

september 2006

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?