september 2006

More documents

Recommendations

Info

Af Irene Scharbau andsforeningen for Bedre Hørelse står ved en skillevej. Den 30. <strong>september</strong> skal foreningen stemme om en ny struktur. En struktur, der efter planen skal give en stærkere høresag og som kan matche de nye kommuner, der skal til at bestemme rigtig meget - også når det gælder mennesker med høreproblemer. Lørdag den 12. august var ca. 100 LBH'ere mødt til et informationsmødet om foreningens nuværende opbygning og økonomi. - Vi fandt ud af, at der rundt omkring var meget forskellige opfattelser af, hvordan LBH er opbygget i dag. Og det er jo vigtigt at have sammen udgangspunkt, når vi skal behandle forslaget til en strukturændring, siger landsformand Søren Dalmark. Foreningens advokat gennem 30 år Mogens Klausen fortalte om LBH's opbygning og konstaterede, at foreningen ikke hører til blandt de nemmeste rent juridisk. Han viste en oversigt over, hvordan LBH er bygget op og understregede, at man som medlem ikke kun kan være medlem af en lokalkreds eller en landsdækkende afdeling. Man er altid med i LBH. Advokaten kunne også fortælle forsamlingen, at LBH ikke er en paraplyorganisation. Vi har ikke organisationer som medlemmer, kun kredse og afdelinger. Og så kunne han fortælle om det specielle ved foreningens økonomiske struktur: Kredse og afdelinger er "økonomisk selvstændige personer", som det hedder i advokatsprog. De kan eje og arve midler. - Foreningspolitisk er kredse og afdelinger underordnet LBHs kompetente og ledende myndighed. Men man kan ikke fra LBHs ledelse tvinge kredse til at handle på en bestemt økonomisk måde, så længe strukturen er som den er. Det har givet mange diskussioner gennem årene, sagde advokaten. De efterfølgende spørgsmål fra salen viste, at der bl.a. er bekymring for økonomien, hvis kredsene skal se anderledes ud. Mogens Klausen understregede, at det er politiske beslutninger, der skal tages, men sagde også, at man ikke kan beslutte noget økonomisk med tilbagevirkende kraft. Herefter gennemgik revisor Søren Møller foreningens samlede økonomi, inklusiv kredse og afdelingers aktiver. Landsforeningen for Bedre Hørelse har efter hans mening en sund økonomi. I alt har foreningen med kredse og landsdækkende afdelinger aktiver og passiver for ca. 27.5 mio kroner. - Det er en velfunderet organisation, der har formået at samle penge sammen, konstaterede revisoren, som også kunne vise, at der er en lidt større formue ude i landet end i LBH centralt. Herefter fortalte DSI's organisationskonsulent, Henrik Søndergaard om de erfaringer DSI har haft med at tilpasse sin struktur til kommunalreformen. Han kunne i øvrigt oplyse, at LBH ligger på en flot 4. plads blandt DSI-organisationerne i de lokale DSI-afdelinger. LBH er med i 75 afdelinger og er formand 4 steder. Han fortalte om baggrunden for, at man havde skabt de 98 lokale afdelinger, at kommunerne bl.a har overtaget 80% af amternes opgaver. Og at de store sygdomsforeninger som Kræftens Bekæmpelse, Ældresagen og Hjerteforeningen allerede har tilpasset sig. - Hvis DSI skal pippe med, er vi nødt til at være lokalt. DSI er også for pligtet til at varetage LBHs interesser. Men hvis der ikke er nogen til at give lokal viden på høreområdet, får politikerne og embedsmænd det heller ikke, sagde Henrik Søndergaard og tilføjede, at enighed og en masse information har været en stor del af opskriften på en succesfuld ændring af DSIs struktur. Herefter fortalte tidligere redaktør i LBH Jørn Carl om forandringsprocesser. Det var et underholdende og tankevækkende indlæg, der bl.a. handlede om LBH's tidligere omstruktureringer. Omlægninger, der var nødvendige, men som også skabte utryghed og vrede mennesker, der ikke kunne være i stue sammen bagefter. - Det vigtige er, at I forstår, at forandringer er noget besværligt noget. Men man bliver nødt til at rykke sig nogle gange, selv om det er mest bekvemt at blive stående. Strukturændringer i LBH fyldte i 1988 så meget, at man glemte at føre handicappolitik med mistet indflydelse til følge. Det var spild af energi. Den fælde ryger foreningen ikke i igen, mente Jørn Carl, da LBH efter hans vurdering står langt stærkere i dag. Efter infomødet tog nogle af deltagerne lidt skuffede hjem, fordi de troede, at de skulle klædes mere på til strukturdebatten lokalt. Andre var glade for, at have fået forenings opbygning forklaret. - Det var et informationsmøde og ikke et debatmøde. Det var vigtigt bl.a. at få erfaringer fra andre organisationer, sagde Søren Dalmark.
Af Irene Scharbau andsforeningen for Bedre Hørelse står ved en skillevej. Den 30. <strong>september</strong> skal foreningen stemme om en ny struktur. En struktur, der efter planen skal give en stærkere høresag og som kan matche de nye kommuner, der skal til at bestemme rigtig meget - også når det gælder mennesker med høreproblemer. Lørdag den 12. august var ca. 100 LBH'ere mødt til et informationsmødet om foreningens nuværende opbygning og økonomi. - Vi fandt ud af, at der rundt omkring var meget forskellige opfattelser af, hvordan LBH er opbygget i dag. Og det er jo vigtigt at have sammen udgangspunkt, når vi skal behandle forslaget til en strukturændring, siger landsformand Søren Dalmark. Foreningens advokat gennem 30 år Mogens Klausen fortalte om LBH's opbygning og konstaterede, at foreningen ikke hører til blandt de nemmeste rent juridisk. Han viste en oversigt over, hvordan LBH er bygget op og understregede, at man som medlem ikke kun kan være medlem af en lokalkreds eller en landsdækkende afdeling. Man er altid med i LBH. Advokaten kunne også fortælle forsamlingen, at LBH ikke er en paraplyorganisation. Vi har ikke organisationer som medlemmer, kun kredse og afdelinger. Og så kunne han fortælle om det specielle ved foreningens økonomiske struktur: Kredse og afdelinger er "økonomisk selvstændige personer", som det hedder i advokatsprog. De kan eje og arve midler. - Foreningspolitisk er kredse og afdelinger underordnet LBHs kompetente og ledende myndighed. Men man kan ikke fra LBHs ledelse tvinge kredse til at handle på en bestemt økonomisk måde, så længe strukturen er som den er. Det har givet mange diskussioner gennem årene, sagde advokaten. De efterfølgende spørgsmål fra salen viste, at der bl.a. er bekymring for økonomien, hvis kredsene skal se anderledes ud. Mogens Klausen understregede, at det er politiske beslutninger, der skal tages, men sagde også, at man ikke kan beslutte noget økonomisk med tilbagevirkende kraft. Herefter gennemgik revisor Søren Møller foreningens samlede økonomi, inklusiv kredse og afdelingers aktiver. Landsforeningen for Bedre Hørelse har efter hans mening en sund økonomi. I alt har foreningen med kredse og landsdækkende afdelinger aktiver og passiver for ca. 27.5 mio kroner. - Det er en velfunderet organisation, der har formået at samle penge sammen, konstaterede revisoren, som også kunne vise, at der er en lidt større formue ude i landet end i LBH centralt. Herefter fortalte DSI's organisationskonsulent, Henrik Søndergaard om de erfaringer DSI har haft med at tilpasse sin struktur til kommunalreformen. Han kunne i øvrigt oplyse, at LBH ligger på en flot 4. plads blandt DSI-organisationerne i de lokale DSI-afdelinger. LBH er med i 75 afdelinger og er formand 4 steder. Han fortalte om baggrunden for, at man havde skabt de 98 lokale afdelinger, at kommunerne bl.a har overtaget 80% af amternes opgaver. Og at de store sygdomsforeninger som Kræftens Bekæmpelse, Ældresagen og Hjerteforeningen allerede har tilpasset sig. - Hvis DSI skal pippe med, er vi nødt til at være lokalt. DSI er også for pligtet til at varetage LBHs interesser. Men hvis der ikke er nogen til at give lokal viden på høreområdet, får politikerne og embedsmænd det heller ikke, sagde Henrik Søndergaard og tilføjede, at enighed og en masse information har været en stor del af opskriften på en succesfuld ændring af DSIs struktur. Herefter fortalte tidligere redaktør i LBH Jørn Carl om forandringsprocesser. Det var et underholdende og tankevækkende indlæg, der bl.a. handlede om LBH's tidligere omstruktureringer. Omlægninger, der var nødvendige, men som også skabte utryghed og vrede mennesker, der ikke kunne være i stue sammen bagefter. - Det vigtige er, at I forstår, at forandringer er noget besværligt noget. Men man bliver nødt til at rykke sig nogle gange, selv om det er mest bekvemt at blive stående. Strukturændringer i LBH fyldte i 1988 så meget, at man glemte at føre handicappolitik med mistet indflydelse til følge. Det var spild af energi. Den fælde ryger foreningen ikke i igen, mente Jørn Carl, da LBH efter hans vurdering står langt stærkere i dag. Efter infomødet tog nogle af deltagerne lidt skuffede hjem, fordi de troede, at de skulle klædes mere på til strukturdebatten lokalt. Andre var glade for, at have fået forenings opbygning forklaret. - Det var et informationsmøde og ikke et debatmøde. Det var vigtigt bl.a. at få erfaringer fra andre organisationer, sagde Søren Dalmark.
Page 2 and 3: Inteo • Få et mere diskret høre
Page 4 and 5: Af journalist Eva Helena Andersen F
Page 6 and 7: Da hun endelig kom hjem i lejlighed
Page 8 and 9: Af Irene Scharbau/betina Hjeds Foto
Page 10 and 11: hørende, fortæller, at tilskuddet
Page 12: Diagnose på APD godkendt APD (Audi
Page 15 and 16: Af journalist Merete Rømer Engel F
Page 17 and 18: undervisning. Det skyldes dels, at
Page 19: Ny pjece om høreguider LBH har, so
Page 23 and 24: mennesker med høreproblemer. - Hj
Page 25 and 26: Undersøgelsen er et samarbejde mel
Page 27 and 28: Børnene er bevidste om, at de er s
Page 29 and 30: Servicechef hos PHONAK i Schweiz, P
Page 31 and 32: Mindeord Svend Degn er ikke mere bl
Page 33 and 34: Af Benny Lauridsen Engang i efterå
Page 35 and 36: Deadline for Oktober nummeret 2006:
Page 37 and 38: Amtsformand og HBmedlem: Anders Kj
Page 39 and 40: for en kop kaffe eller te og en sna
Page 41 and 42: NYKØBING FALSTER Formand/kontaktpe
Page 43 and 44: Foreningens formål er dels gennem

september 2006

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?