september 2006

More documents

Recommendations

Info

Af journalist Merete Rømer Engel er ikke det samme som dansk tegnsprog. Dansk tegnsprog anvendes hovedsageligt af mennesker, der er født døve og derfor kun har lidt eller intet sprog. Tegnstøttet Kommunikation derimod anvendes i højere grad af mennesker, der behersker sproget, men enten har mistet hørelsen pludseligt, eller gradvist har mistet så meget hørelse, at høreapparaterne ikke længere er nok. – Tegnstøttet Kommunikation en stor hjælp for mange, men for at der virkelig skal være noget ved det, skal ikke bare den stærkt hørehæmmede men også vedkommendes familie lære TSK, og her opstår der desværre tit problemer, siger Per Nielsen. Han er viceforstander i Center for Specialundervisning – CSV i Frankrigsgade i København, som er et af de Kommunikationscentre/høreinstitutter i landet med størst ekspertise inden for TSK-undervisning. Per Nielsen fortæller, at CSV ved flere lejligheder har haft lang venteliste til TSK-undervisning. Grunden er oftest, at man ikke har kunnet sammensætte hold, som typisk består af den hørehæmmede og dennes nærmeste familie og evt. nære venner. – Den hørehæmmede selv er i sagens natur meget motiveret for at komme i gang – men når så de øvrige familiemedlemmer og pårørende bliver kontaktet for at få lavet et hold, der kan mødes f.eks. en gang om ugen til undervisning, så opstår der ofte en masse problemer. Alle har travlt. Nogle gange lykkes det simpelthen ikke finde et undervisningstidspunkt, hvor alle kan være med, selv om vi fra CSV er meget fleksible med tidspunkter, siger Per Nielsen. Han undrer sig over, at familierne ofte har så svært ved at overkomme dette nye og kan kun få øje på én årsag. – Problemet må være, at de dybest set ikke forstår, hvor vigtigt det er for den hørehæmmede at kunne kommunikere på højt niveau med sine nærmeste, siger Per Nielsen. Men kunne jo så spørge, om det ikke netop er CSV og de øvrige høreinstitutter og kommunikationscentres opgave at motivere de pårørende til at lære TSK. For hvem har ellers ansvaret? spørger vi Per Nielsen. – Ansvaret ligger jo langt hen ad vejen hos os i det offentlige system, som naturligvis skal informere om undervisningstilbuddene – og om hvor vigtigt det er, at alle relevante kommunikationspartnere lærer TSK, når det handler om at tale med svært hørehæmmede. Men ansvaret for velfungerende kommunikation ligger også hos os alle sammen. Vi kan jo på høreinstitutter og kommunikationscentre ikke tvinge folk til at gå til undervisning, siger Per Nielsen. Der er efter hans opfattelse ofte en svær balance mellem at informere tilstrækkeligt og samtidig lade folk tage stilling selv. – Det at blive svært hørehæmmet er en stor omstilling både for den der rammes og for resten af familien. Det medfører desværre ofte brud og skilsmisser. Familierne slås med hele denne omstilling af deres liv, og i den proces orker de måske ikke at gå i gang med at lære TSK også. Men det er ærgerligt, for en god kommunikation kunne netop afhjælpe nogle af disse vanskeligheder, siger viceforstanderen. Sådan ser problematikkerne ud set fra viceforstander Per Nielsens udkigspost. Fra de hørehæmmede selv hører LBH ofte, at det rundt i landet kan være et problem, at så forholdsvis få hørepædagoger overhovedet behersker TSK. Det gør det svært at få kurser, ligesom der ofte mangler en god information om mulighederne i TSK. Er man så kommet i gang, kan det i nogle tilfælde ikke lade sig gøre at komme op på et tilstrækkeligt højt niveau. Det kræver nemlig lang tids undervisning og højt kvalificerede undervisere at komme op på et niveau, så man rent faktisk kan debattere og tale om følelser med sin familie og er i stand til at aflæse en TSK-tolk. Information og mere information om TSK er vigtig også over for de hørehæmmede selv, som også kan have nogle barrierer i forhold til at kaste sig ud i et nyt sprog med tegn. Og det er grænseoverskridende. Læs Vickis beretning på den følgende side...
Af journalist Merete Rømer Engel Fotos: Tinie W. Rasmussen et lyder måske banalt, men jeg vil gerne have med i artiklen, at uden TSK havde jeg ikke haft det så godt i dag, som jeg har det. Kommunikation er jo fantastisk væsentlig. Jeg kunne ikke leve uden, siger Vickie Mølgaard-Madsen fra sofaen i sin lille charmerende lejlighed på Nørrebro i København. I går var hun til mundtlig eksamen på fortsættes på næste side…
Page 2 and 3: Inteo • Få et mere diskret høre
Page 4 and 5: Af journalist Eva Helena Andersen F
Page 6 and 7: Da hun endelig kom hjem i lejlighed
Page 8 and 9: Af Irene Scharbau/betina Hjeds Foto
Page 10 and 11: hørende, fortæller, at tilskuddet
Page 12: Diagnose på APD godkendt APD (Audi
Page 17 and 18: undervisning. Det skyldes dels, at
Page 19 and 20: Ny pjece om høreguider LBH har, so
Page 21 and 22: Af Irene Scharbau andsforeningen fo
Page 23 and 24: mennesker med høreproblemer. - Hj
Page 25 and 26: Undersøgelsen er et samarbejde mel
Page 27 and 28: Børnene er bevidste om, at de er s
Page 29 and 30: Servicechef hos PHONAK i Schweiz, P
Page 31 and 32: Mindeord Svend Degn er ikke mere bl
Page 33 and 34: Af Benny Lauridsen Engang i efterå
Page 35 and 36: Deadline for Oktober nummeret 2006:
Page 37 and 38: Amtsformand og HBmedlem: Anders Kj
Page 39 and 40: for en kop kaffe eller te og en sna
Page 41 and 42: NYKØBING FALSTER Formand/kontaktpe
Page 43 and 44: Foreningens formål er dels gennem

september 2006

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?