D a n s k e - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

FORSIDEN
Kirken i »Tent City«, som
benyttes af den danske
flyverpræst samt den
hollandske og den norske
præst, byder velkommen,
så snart man er
kørt ind gennem hovedvagten
til beboelsesområdet
på Ganci Air Base
i Kirgisistan
foto: Jan Sternkopf
Efter mødet i kredsen af forsvarsforligspartier
den 12. december 2002 kom årets »julegave«
til dansk forsvar.
Her blev det besluttet, at Forsvarets økonomi
skal afholdes inden for det gældende
forsvarsforligs økonomiske rammer, og de
aftalte kompensationer for valutakurser,
brændstofpriser m.m. kan Forsvaret »skyde
en hvid pind« efter.
De økonomiske kompensationer havde
ellers til hensigt, at der - historisk set for første
gang i nyere tid - skulle skabes overensstemmelse
mellem mål og midler.
HOD har tidligere med beklagelse konstateret,
at der har været manglende økonomisk
sammenhæng i Forsvarets planlægning,
specielt brugte vi mange kræfter på at
påpege problemerne med den manglende
lønsum fra medio 2002. Vi er realistiske nok
til at indse, at man ikke kan forvente, at
politikerne vil give økonomisk kompensation
for interne mangler i planlægningen.
Og vi må konstatere, at politikerne ikke
har til hensigt at kompensere for deres egne
forøgede ambitioner på den internationale
scene, samt at man uden bemærkninger i
øvrigt ændrer på forudsætningerne for
Forsvarets samlede økonomi. Hvor ville det
dog klæde de forsvarspolitiske ordførere,
hvis de åbent vedgik, at de har ændret ved
baggrunden for de økonomiske rammer i
det indgåede forlig.
Der har været den helt forventelige og
traditionelle kø ved den store håndvask på
Christiansborg:
Ingen politikere har lyst til at give en forklaring
på, hvad de egentlig mente med, at
man ville kompensere for højere brændstofpriser
m.m.
Men prisen for de økonomiske mangler
skal endnu en gang betales af de ansatte i
Forsvaret.
Nogle vil miste deres job, og det er et
antal personlige tragedier, der stort set svarer
til antallet af afskedigede.
Andre vil komme til at leve i et system,
hvor arbejdsvilkårene igen udsættes for forringelser
og aktivitetsdæmpninger, som er
demotiverende for arbejdspladsen.
Fremadrettet må HOD forvente, at alle,
der deltager i planlægningsprocessen og på
alle niveauer, forholder sig realistisk til hvilke
mål, der kan nås inden for de afsatte
rammer.
LEDER STEEN G. MARTINUSSEN
Forsvarets personel betaler prisen – igen
Efterhånden som forsvarets aktiviteter i stadigt
stigende omfang styres alene af de økonomiske
rammer, må chefer på alle niveauer
være parate til at gøre opmærksom på de
begrænsninger, der følger de økonomiske
vilkår. Den proces starter nedefra, og de
højere niveauer må acceptere, at virkeligheden
begynder ude i produktionsledene.
Princippet om, at »den, der befaler, også
betaler,« kræver en sammenhængende proces
– helt op til det politiske niveau.
HOD har vanskeligt ved at forestille sig,
at forligspartierne ikke løbende har været
orienteret om de helt aktuelle økonomiske
problemer. Men vi må vel realistisk set
erkende, at forligets enkelte elementer og
sammenhængen med de økonomiske
rammer ikke har været gode nok.
Vi er dybt bekymrede for, at
Forsvarets personel endnu en gang
skal gennemleve den turbulens,
der følger af strukturreduktioner
og reduktioner i aktivitetsniveauet.
03
De militære planlæggere har ikke haft et tilstrækkelig
realistisk forhold til, hvad man
kunne få for pengene, og i et eller andet
omfang har processen i forhold til det politiske
niveau være præget af informationsfiltration
– uden at HOD kan sætte hverken
adresse eller dimension på denne filtrering.
Midt i det hele er vi naturligvis tilfredse
med, at Forsvarets ledelse vedkender sig
indgåede aftaler, og vi havde vel egentlig
også vanskeligt ved at forestille os andet.
Lov er jo som sagt lov o.s.v…
Men vi er dybt bekymrede for, at Forsvarets
personel endnu en gang skal gennemleve
den turbulens, der følger af strukturreduktioner
og reduktioner i aktivitetsniveauet.
Det har personellet ikke fortjent, og tiden
må være kommet til at præsentere realistiske
mål for Forsvarets aktiviteter.
På en bekymrende baggrund – men alligevel
– med håbet om et godt og meningsfyldt
nytår til alle.