Projekt Måltidsoplevelser

Hvad har vi set?
En forudsætning for at skabe en god måltidsoplevelse er, at patienterne
ved, hvad man kan få at spise og hvornår. Men overordnet synes der at
mangle en klar strategi for kommunikationen omkring dette.
Kommunikationen om mad og måltider foregår fortrinsvis skriftligt
gennem uge- og dagsmenuer samt køkkenets pjece om spisetider, særlige
diæter og valgmuligheder. Både menuer og måltids-pjece er glimrende
tiltag, men desværre står den skriftlige kommunikation ofte alene, og
bliver ikke suppleret af mundtlig kommunikation fra plejepersonalet. Som
nyindlagt patient står sygdom og usikkerhed om forløb og fremtid øverst
på dagsordenen. Derfor bliver den skriftlige kommunikation omkring
mad og måltider let overhørt og forsvinder desuden i mængden af den
øvrige information, som patienten skal forholde sig til.
En oversigt over dagens menu opleves positivt af patienterne, og det er
med til at skabe forventningsglæde om det forestående måltid. Men det
er desværre ikke altid, at patienterne opdager menuerne. Ugemenuerne
hænger ofte på opslagstavler og køleskabe, hvor de nemt forsvinder
mellem anden information. Kommunikationen omkring menuerne er
derfor ofte “usynlig” for patienterne.
Ugemenuen kan for nogle patienter forekomme uoverskuelig, da ikke alle
patienter kan overskue at tænke flere dage frem i forhold til mad og
måltider. Særligt ikke når appetitten er lille eller fraværende. Det er
heller ikke alle patienter, som kan gennemskue den meget specifikke
information om for eksempel diætformer, symboler eller indforståede
termer som dessert til syge mm. Overordnet set synes ugemenuerne i
højere grad at henvende sig til plejepersonalet end patienter.
Dagsmenuerne er mere overskuelige for patienterne end ugemenuerne.
Men de bliver desværre ikke brugt på alle afdelinger. Styrken ved
dagsmenuerne er, at de kan lægges på bordene i opholdsstuen eller
uddeles til patienter på sengestuerne.
Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse?
Konsekvensen af den manglende strategi for kommunikationen omkring
menuer og måltidskultur resulterer i, at patienterne bliver usikre i
forhold til, hvilke muligheder de har for at få noget at spise, og hvordan
de skal agere under måltiderne på afdelingen.
Samtidig er både dagsmenu og ugemenu meget sårbare overfor
ændringer, fordi de er fortrykte. Når køkkenet fx ændrer på menuen,
eller afdelingen løber tør for en ret, opleves kommunikationen ikke
længere positivt fra et patientperspektiv. Derimod bliver det en kilde til
skuffelse, fordi det er svært at forstå, at man ikke kan få en ret, som står
på menukortet.