Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

More documents

Recommendations

Info

J.K. Nielsen Træk af Grindsted sogns historie lade saa mange helt eller halvt smeltede Jernklumper af flere Hundrede Punds Vægt blive siddende i Jorden. Endelig ser det besynderligt ud, at der paa Smeltningsstedet ingen videre Slagger findes. Med det Kendskab og de Redskaber, Jernalderfolket var i Besiddelse af til Jernudvinding, er Slaggemængden bleven stor, men der er i Grindsted i alt Fald meget ringe Mængde til Stede deraf. Da der i Grindsted Sogn kun findes forsvindende faa Sten, har jeg tidligere tænkt, at Oldtidsfolket havde hidført Myremalmstykkerne til deres Ildsteder. En Fordybning i den sandede Jord vilde stadig skride sammen, Sten vilde Ilden skørne og bringe til Opløsning. Myremalmen egnede sig til Bund og Side for et Ildsted, selv om den med Tiden kunde forandre Form. Af Stednavnene Eg, Nollund, Lundhede, Lindmose o.a., samt Tilstedeværelsen af en Del smaa Bævreasp mange Steder i Heden maa man slutte, at der har været Træ nok baade til Brændsel og Jernudsmeltning. Der har da ogsaa været ydet Skovsvin af Kronens Gaarde i Grindsted. Mogens Juul, Jullingsholm, fik i 1579 2 Gaarde i Grindsted, der ydede Skovsvin (Oluf Nielsen), men derimod hører man intet om Jernkloder som Jordafgift. Efter en Skrivelse fra 1636 maa Kronens Bønder i Slaugs Herred - henv. 10 Gaarde - i Stedet for Skovsvin, som de efter Jordebogen skulde svare, yde og levere ½ Rdl. Ved den Tid maa Trævæksten i Skovene i Slaugs Herred være i Tilbagegang. HERREDSINDDELINGEN. Den ældste Inddeling af Landet menes at have været i Herreder. Navnet er kommet af Hær, der betød en Flok Mennesker. Et Herred havde sin egen Rettergang, der udøvedes af Folket selv på Tingsteder, der laa paa en fremtrædende Plads ude i det fri, f.Eks. ved en Høj, der kunde ses langt bort, eller paa et Sted, der laa bekvemt for Beboerne. Et Herred deltes i Fjerdinger, og hver Fjerding skulde bl.a. have 2 Sandemænd, der udnævntes af Kongen og skulde have Bopæl i den paagældende Fjerding. De skulde dømme i Trætter om Jord, afgøre Stridigheder om Markskel m.m. (Naar en Ejendom i Middelalderen overdroges til en anden, foregik det paa Herredstinget. Der toges lidt Jord af det solgte Areal og lagde i Køberens Skød. Deraf skal Ordet Skøde være kommen). Grindsted og Grene hørte i gammel Tid til Tørrild Herred (nu Vejle Amt) og maa have været meget tyndt befolket eller i hvert Fald ikke meget regnet, maaske paa Grund af Egnens Fattigdom. I den ovenfor omtalte Sag fra 1510 er Sandemændene, der afgjorde Sagen, længere øst fra, nemlig fra Lime, Bredstenlund, Hover, Smidstrup og Gadbjerg. Ikke en eneste Sandemand er fra Grindsted-Grene, skønt man skulde synes, at Folkene her maatte have bedst Kendskab til Sagen, der skulde dømmes i. Herredsinddelingen gaar helt tilbage til forhistorisk Tid. En senere Inddeling af Landet er Sysseldelingen. Syslerne grænsede alle til Havet og har derfor haft med Søforsvaret at gøre. Grindsted regnedes til Jelling Syssel. Sproglig set og for Resten ogsaa paa mange Arbejdsomraader har Grindsted Sogn saa meget tilfælles med Vestjylland, at man vist ikke tager fejl i, at Befolkningen i Grindsted er indvandret fra Vest i ældgammel Tid, maaske ledet til Stedet af Aaen. Det vilde derfor have været naturligst, at Stedet var regnet med til Varvith (Varde) Syssel. Maaske har der staaet en Kamp herom med det Udfald, at Folkene øst fra er gaaet af med Sejren. FRUENS GROV. er en Grøft med lave Volde ved Siderne, der gaar noget i Zigzaglinie ned over Hinnuum Hede 10 Horsbøl
J.K. Nielsen Træk af Grindsted sogns historie fra Blødstøvl, der nu er under Plov, men som i ældre Tid var et bundløst Morads, til en Slond, der gaar Syd om Gaarden Matr. Nr. 3, Hinnum. Grøften er henved 3 km lang. Det sydligste Stykke har gaaet til Fordybningen Hestepøt og er nu ganske sløjfet. Dette er ogsaa Tilfældet med den næste Afdeling, der har Retningen Nordvest. I den høje Hede er Retningen ret Nord. Da man kan gaa ud fra, at Grøften er skudt noget sammen i Tidens Løb, maa den i det mindste have været saa dyb, at en voksen Mand har kunnet staa oprejst i den uden at kunne ses fra Siderne. Voldene er her godt to Meter brede, og fra Midten af dem over Grøften er Maalet 5 Meter. Det sidste Stykke ned mod Blødstøvl er jævnet. Ældre Folk husker godt Grøften i hele sin Udstrækning. Om æ Frugrov gaar Sagnet, at den er anlagt af en Frue, formentlig fra Hinnum, der vilde have Del i den store Mængde Aal, der fandtes i Moradset ved Simmel og i Blødstøvl. Hun lod derfor Grøften grave, for at Fisken skulde trække den Vej. Fiskeriet mislykkedes imidlertid. Første Nat, Garnet blev sat i Grøften, fangedes en Hugorm, efter andet Opgivende en Del Tudser, hvorfor man opgav det. Sagnet lyder noget usandsynligt. Det er næppe tænkeligt, at nogen vilde udføre saa stort et Arbejde for at fange nogle Aal. Desuden vidste man jo ogsaa tidligere, at Vandet vilde trænge ned i Sandet oppe i den forholdsvis høje Hede. Langt snarere maa man opfatte Grøften som ældgammel Befæstningslinie. At der nu findes Vold til begge Sider, kan hidrøre fra, at det virkelig har været forsøgt at benytte Grøften til Fiskeri i en langt senere Tid, og en Uddybning har da været foretaget, og naturligvis kastedes Jorden op til den Side, hvor den var lettest at komme af med. John Møller opgiver, at der ved Udskiftning af Jorderne i Hinnum fandtes en Mark, der kaldtes Fruerdiges Indtægt. Befolkningen maa altsaa have bevaret Mindet om et Dige (Vold) ved æ Frugrov, og dette underbygger Formodningen om, at her har været et Befæstningsanlæg. Hvornaar eller i hvilken Anledning det har været benyttet, maa man gætte sig til. Maaske da Kampen stod mellem Øst og Vest. SLAUGS HERRED. blev oprettet 1552 af de fire Sogne Grindsted, Grene, Hejnsvig, Vorbasse og fik Navn efter Slauggaard i Vorbasse. Herredsfogder blev udnævnt af Lensmanden (Amtmanden) og skulde være Selvejerbønder. Imidlertid fandtes der (efter John M. ) 1651 ikke en eneste jordegen Bonde i Slaugs Herred. - I Grene Kirke findes i Vaabenhuset indmuret to Ligsten, der har ligget paa Gulvet i den gamle Grene Kirke og derfor er noget slidt. Man faar af Indskriften Oplysning om, at i 1652 hed Herredsfogden i Herredet Iver Christensen, og som hans Efterfølger nævnes Niels Clemesøn. Der maa altsaa have været tildelt dem een af Kronens Gaarde. At der har været holdt Ting i Løvlund, kan sluttes af, at der til Utoft hørte en Mark, der kaldtes Tingvejs Indtægt, og til Løvlund een med Navnet Tingvej Agre. Gaarden, hvor Herredsfogeden boede, ejes nu af Christen Bjerg. I Aaret 1839 saas efter Harvning paa denne Gaards Mark en Ring siddende paa en Harvetand. Ved nærmere Eftersyn viste den sig at være et gammel Signet, anskaffet ved den Tid, de ovennævnte Herredsfogeder boede i Løvlund. I Midten findes en bøjet Arm med en Krumsabel og ved Kanten følgende Indskrift: "Slaugs Herreds Secret 1648". Signetet opbevares nu på Kolding Museum. Det ny Herred kom under Koldinghus Lehn, men her faldt det ikke til varig Ro. 1584 henlagdes det under Bygholm Lehn, 1593 atter under Koldinghus og fra 1796 til 1799 under Vejle Amt. Fra 1799 har det hørt under Ribe Amt. Horsbøl 11
Page 1 and 2: Afskrift efter Vejle Amts Folkeblad
Page 3 and 4: J.K. Nielsen Træk af Grindsted sog
Page 9: J.K. Nielsen Træk af Grindsted sog
Page 19 and 20: og andre Planter. J.K. Nielsen Træ
Page 59 and 60: JULEGILDER. J.K. Nielsen Træk af G
Page 61 and 62:
Kan du sige mig for sand, Hvor mang
Page 63 and 64:
J.K. Nielsen Træk af Grindsted sog
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
show all

Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?