Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

More documents

Recommendations

Info

J.K. Nielsen Træk af Grindsted sogns historie Anton Gades Gaard blev først opført 1857 som en Parcel af Matr. nr. 4. Man har et Billede fra 1888 eller 89 af Byens Mænd. Antallet var 9, den 10. var Landpost og ude paa Tur, da Billedet blev taget. Af Høje findes endnu mange på Grindsted Marker. Vest for S. Omme Vejen i en Plantage ligger 10, der er fredede og kaldes "Mannehyw", i Højde hermed findes l lige ved Vejen, mellem Banerne l lynggroet Høj, en Grøft gravet ind til Midten af en Gravrøver, flere Bjergfyr paa Højen og i Heden i spredt Orden, øst for Banen ved Vejen til den tidligere Bolig for Hedeselskabets Assistent findes 2 Høje, en paa hver Side af Vejen, den vestlige lyngbevokset, gennemgravet, den østlige med stort Hul midt i og pløjet op ad vestre Side. En Snes Alen herfra en mindre overpløjet Høj. Nærmere Banerne endnu en stor Høj overpløjet og l Nord for i Plantagen. Næste Række begynder med en meget flad, men stort anlagt Høj paa P. Mortensens Hede, dernæst ved Traneflod 2, den ene fredet. Endnu sydligere ved Grænsen mellem Mark og Hede en stor Høj, men nu sløjfet. En Gravrøver fandt her Stenredskaber. Paa R.L. Rasmussens Mark ligger en Høj, der har været benyttet som Skydevold af en Skytteforening. Her er fundet en Stenøkse. Endelig findes paa M. Langelunds Mark 4 overpløjede Høje i den dyrkede Mark. De bliver ved Bearbejdelsen fladere og fladere og forsvinder sluttelig (ialt 26 - 1). Stednavne: Traneflod, en lille Sø, l a 2, km fra Byen. Alle Smaasøer kaldtes i ældre Tid "Flue" (lukket U-lyd). Tranerne har søgt hertil, og Navnet hidrører fra dem og ikke fra Trone. Høgmose og Trindmose, smaa Tørvemoser i Nordheden. Skidenkrog, en Englod. Grindsteddal eller kortere Dal har Navn efter et lille Dalstrøg Vest for Byen. Sidedale østfra hertil er "æ Dals Hue" (Hoved) og æ Dal Slej. Marken herimellem kaldes "æ Mølagre". Ved Udskiftningen fandtes her 5 Gaarde, der laa tæt sammen ved Engbrinken Øst for, hvor nu Marinus Christensen bor. Hartkornet var 11- 4-2-2. I den vestligste Gaard holdtes Kro. Ved en Folketælling 1787 hed Kromanden Morten Nielsen Stockholm, i 1801 var Poul Christensen Kromand. John Møller meddeler, at 11. Maj 1782 ankom en Del Toldbetjente til Grindsteddal, hvor en Del Varer blev konfiskeret. Sagen endte med, at Sognefoged Poul Hansen for at have fjærnet sig under Inkvisitionen blev idømt "at lide Fængsel paa Vand og Brød i 14 Dage, men 4 Personer blev dømte til at arbejde hver 6 Maaneder i nærmeste Fæstning samt betale Omkostningerne". Denne Dom er formentlig blevet omstødt, thi var der handlet efter den, skulde det dog være mærkeligt, at man bare 100 Aar derefter ikke vidste at fortælle noget derom. Desuden nævnes Poul Hansen som Sognefoged ved Folketællingen 1787. Han bor da i Degneboligen i Grindsted. En meget dyb Fællesmose laa en lille km Nord for Byen. Den er nu overgaaet til et Par enkelte Ejere. Sognets største Gravhøj, Abildhøj, findes paa Dals Mark. I Nærheden af den findes 4 mindre overpløjede Høje. l Høj overpløjet ligger paa R. Madsens Mark og paa Kr. Gejls østermark endnu en Høj overpløjet og flad. Stednavne: "Æ stue Mues", Søndre og Nordre Stenbæk, Hæffee Rond, "Oldemes Gryd". Hinnum havde ved Udskiftningen 6 Gaarde og "l Hus paa Marken, kaldet Tradsborg, fordi det er bygget til Trods for nogle af Green Sogns Beboere, som har sat et Markhus, kaldet Wejlstedhus, i Skjellet mellem Green og Grindsted Sogn". Alle Gaardene laa tæt sammen nær ved nuværende N. Bennetsens Gaard. Herfra førte Byens "Fuat" (Drivevej) mod Nord. Der var store "Duel" (opgravede Jordknolde) ved Siderne, som var synlig for 50 Aar siden. "Fruens Grow" er paa et Stykke Nord for Landevejen jævnet af en endnu levende Mand, Niels Nielsen. 1659 nævnes l Gaard for Hindumgaard. Hans Pejsen boede paa den østligste Gaard og overlod sin Broder Niels ca. 150 Tdr. Land heraf. Tradsborg blev da udvidet i Bygning, da N.P. fik en Længe med af sin Broders Gaard. Denne Gaard overtages senere af Jens Chr. Mortensen fra Kærboel i Grindsted. Hans Hustru Ellen var nemlig antaget som ("ret, justeret" - Udt. af P. Silkeborg) Jordemoder i Grindsted og Grene Sogne, og Grene gjorde da Fordring paa, at hun skulde tage Bolig midt i Distriktet. Æ 20 Horsbøl
J.K. Nielsen Træk af Grindsted sogns historie Sals laa ud til den Vej, der i 1863 blev anlagt af Amtet. Siden flyttedes dette Hus Nord i Gaarden og med Tiden Udhusene Nord herfor igen, saa Gaarden nu ligger et lille Stykke fra Vejen. En Eng, Niels Pejsen havde faaet med Jorden, faldt ved Salget til J. Chr. Mortensen tilbage til Hovedparcellen. Gaarden ligger tæt ved Sogneskellet, og Lodden er smal og gaar lige til Filskov Sogneskel. - En i tidligere Beskrivelser omtalt "Ottes Kilde" har vel nok engang været en Brønd (Kield). Nu omtales den som et Flodsted i Heden et Par Agres Længde Nord for Gaarden. Grundvandet stod højt her, og ellers gravede Ejeren om Sommeren et Hul, saa de altid her havde et Vandingssted for Faarene. Nu findes Ottes Kilde i Agermarken og er ganske tør og overpløjet, saa kun stedkendte Folk kan paavise Stedet. Hartkornet var 9-2-1-0. Stednavne: Munkdal, Hestepøt, "æ Lavbanker", Grønhaal, "æ Gjældevestej" (Gildevadersted), Pejsens Hwol, "Tudsmues", Tudsmuesbank, Tudsmuesgrow, "æ Dogdevej", "æ Grydhæld", "Hinnumflue", "Hæffel Rond". Utoft var i gamle Dage en Gaard, der laa nede ved Aaen tæt ved, hvor H.P. Pedersen nu bor. Laust Jensen, Ejer af Utoft i Firserne i forrige Hundredaar, fandt Murbrokker her samt et Hul fyldt med flere Trillebørfulde Potteskaar. Hullet har formodentlig været en Brønd, Vandet blev hejst op i Lerkar. De gik ofte i Stykker og sank til Bunds. 1768 var her 2 Gaarde. De havde ved Udskiftningen af Hartkorn: 4-6-0-1. Den vestlige blev af nævnte Laust Jensen i 1892 solgt til Hedeselskabet, der overlod den til Grosserer Børgesen af København, som tilplantede store Arealer (454 ha) og ombyggede den gamle Gaard. Stednavne: "æ Smørhie", "æ Laangsaand". Plagborg var oprindelig en Gaard under Utoft, ligger smukt ved Engdraget. Var ved Udskiftningen l Gaard med Hartkorn: 2-3-0-½. Saavel her som under Utoft og Sønderby findes i Sønderheden en Del Flyvesandsbanker, der ud mod Hejnsvig-Vejen kaldes "æ Hældbjerre". En Gravhøj skal findes derude. Paa Vestmarken findes en stor Høj. Marken sænker sig mod Nord, saa Højen derfra ser meget anseelig ud. Den har været overpløjet i lange Tider. Stednavne: Plagborgholm (Eng), "Daasmus". Sønderby ligger Syd for Aaen lige overfor Grindsted. Den sidstnævnte har altsaa været anlagt først. Byens 5 Gaarde laa tæt sammen. Den vestlige ejes nu af Kr. Præstegaard, den østligste af Severin Pedersen. 1783 blev Jorden udskiftet. To Gaarde blev udflyttet mod Vest, een mod Øst. Denne sidste blev siden delt i 2, hvis Bygninger dog laa tæt sammen. Paa en Overligger paa Døren til den østligste af disse Gaarde stod indhugget i Egetræet: "Lev, som Du skal herfra i Morgen", og paa Skorstenshammeren: "Tag dig noget for til Mandens Nøtte" (antagelig en Paa mindelse til Husmoderen). Byen havde i 1783 det største Hartkorn af Byerne i Sognet, nemlig: 17-1-2-2. I den sydligste Del af Byens Jordtilliggender ligger den store Sønderby Mose med udmærket Klynejord. Af Høje findes 3 paa Joh. Plagborgs Mark, 3 paa J.K. Jessens, l paa Severin Pedersens og l i Kr. Præstegaards vestre Markskel alle overpløjede. Stednavne: "Æ Buel" (Bolet, den vestligste Gaard), "æ Tørredal", Brujpøt", (Brudepøt), "Brujmerbank", "Hwolmus", "Hwolmusbank", "Bueld Rond" (Bolding Rond), "Paasmus" (mellem Kr. Nissen og P. Starup), "æ Kroerbank", "Swot Østerbjerre", "æ stue Saand", "æ Spaaflue" (Vandstanden i denne Sø forudsagde Aarets Avl), "æ swot Dal". - Bankerne er opstaaet ved Sandknog. Horsbøll - Navnet menes udledt af Mandsnavnet Hors - var ved Udskiftningen 2 Gaarde med Hartkornet 3-6-0-0. De to Gaarde ligger endnu tæt sammen. Morsbøl er den vestligste By Syd for Aaen, og dens Marker naar helt ind til Ansager Sogne Horsbøl 21
Page 1 and 2: Afskrift efter Vejle Amts Folkeblad
Page 3 and 4: J.K. Nielsen Træk af Grindsted sog
Page 19: og andre Planter. J.K. Nielsen Træ
Page 59 and 60: JULEGILDER. J.K. Nielsen Træk af G
Page 61 and 62: Kan du sige mig for sand, Hvor mang
Page 71 and 72:
J.K. Nielsen Træk af Grindsted sog
show all

Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?