Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

J.K. Nielsen
Træk af Grindsted sogns historie
hvor Fr.S. mener, at Mærker sidder endnu. Ud paa Morgenstunden kunde Skytterne være
noget medtagne, og det hændte da enkelte, at de glemte at trække Ladestokken ud, før de
fyrede, og Ulykker skete, eller anden Uforsigtighed foraarsagede dem.
GRISESKIFTE.
Ønskede man Smaagrise, henvendte man sig til en Mand, som havde et Læg Grise, blev enig
med ham om Prisen og fik Tiden at vide, naar de kunde leveres. Grisene var da som Regel tre
Uger. Manden, der solgte Grisene, sørgede altid for at faa "Ul(v)tænderne" rykket af Munden
paa dem og faa Ornegrisene kastreret, hvilket kaldtes at skære dem. Dette udførtes af Manden
selv eller en Nabo, der havde Øvelse i den Operation. Dagen for Leveringen indfandt Køberne
sig. Der vankede først en Bid Brød og en Dram, undertiden noget i Panden - "æn Pandskrald"
-, hvorpaa Selskabet begav sig over til Grisestien. Grisene var sjælden lige store eller lige
trivelige. Der kunde blandt dem være en "Hork" eller to, der skød Ryggen til Vejrs og ikke
slog Krølle paa Halen. De andre var "kjøn strog Gris". Ordet var Udtryk for et smukt Haarlag.
Nu holdtes der en Slags Auktion om, hvem der maatte tage først, thi han tog naturligvis de
bedste og betalte derfor en Overpris. Den næste bød lidt mindre overden fastsatte Pris for at
vælge næstefter. Sælgeren fik ens Pris for hvert Par i Lægget. Det, der korn ind ved Overbud,
blev trukket fra Prisen paa de mindste, og Køberne ledede selv denne Forhandling. Efter at
have faaet Grisene i Poser, begav Mændene sig atter ind i Stuen, hvor Husmoderen opvartede
med Kaffe med en lille "Stindt" i. Ved Afskeden betaltes Grisene, eller der gjordes Aftale om,
naar Betaling skulde finde Sted. Sluttelig modtog Konen en Drikkeskilling af hver af
Køberne. Den kaldtes "Haalpæng". Poserne med Grisene blev gerne lagt i Gaarden, mens man
var inde til sidst, men Grisene kunde ikke finde sig i Indespærringen og tumlede rundt med
Posen, og et Sted rullede de i Møddingpølen - "æ Møddingflue" - og da Mændene kom ud,
var et Par druknet her. Manden, der ejede dem, blev noget lang i Ansigtet, men ved de andres
Hjælp blev han bragt ud af Forlegenheden.
Større Svin købtes altid paa Slump ligesom Kreaturer. En Mand købte engang paa Grindsted
Kro en Gris "usjønt" (ubeset) for et Billede af Frederik den Syvende i forgyldt Ramme –
ligeledes usjønt. Da han kom hjem med Grisen, hældte han den af Posen inde i Stuen for at
vise sin Kone den. Hun blev ked af at skulle af med Billedet, og desuden saa Grisen ud til at
være en "Indiot", "men æn bløw endda gaat te". Naar Kreaturer leveredes, betaltes ligesom
ved Griseskifte et lille Beløb til den, der havde passet Dyrene. Det hed "Hwonpeeng".
HANDEL.
Vestjyder har - ikke uden Grund - Ord for at have Handelsblod i Aarene. Det blev indprentet
dem fra Barndommen, at et Ord er et Ord, og en Mand er en Mand. Havde man lovet noget,
maatte det uvægerlig holdes, og Penge, man skyldte bort, maatte betales til sidste Skilling.
Pengesummer blev laant ud uden Bevis. En Mand, der vilde bevare Folks Agtelse, løb aldrig
fra sin Forpligtelse, og dog kunde disse ellers brave Mænd uden Skrupler "tå gaat ve
hwerand'er" i en Handel. Det var Vurderingen af Husdyrene, de ikke var lige drevne i, og her
trak den mindre drevne det korteste Straa. Ligefrem Snyderi og Usandhed var ikke anset. Der
gaves jo braadne Kar her som andet Sted. Det var de farligste for uerfarne Handelsmænd at
have med at gøre. Anders Kjær og Co. indkøbte Nordbagger, som de selv hentede i Norge. De
drev dem ad Landevejen, som man driver en Flok Faar. Undertiden stak de smaa Skidt af fra
Vejen og ind i Folks Korn, hvad disse jo blev gale over. Man havde den Gang gerne to
Horsbøl
63