Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

More documents

Recommendations

Info

J.K. Nielsen Træk af Grindsted sogns historie Medens den dybe, vandrige Sneumaa var en Fjende af Befolkningen og af og til som Offer krævede et Menneskeliv, saa betragtedes Grindsted Aa som en Ven, der til Tider afgav sit Bidrag til Husholdningen i Form af Fisk, og hvis Enge gav Vinter - foder til Kreaturerne. Alligevel kunde det hænde, at et Menneske forulykkede i Aaen. 17. Oktober 1821 fandtes Aftægtsmand Jens Hansen (74 Aar), Hinnum, som Lig i Aaen. Han havde været plaget af Ligfald, og under et saadant Tilfælde var han vel falden i Vandet. Pastor Sommer tilføjer: "Jeg blev straks hentet og brugte alle de for de druknede anbefalede Midler, men forgæves. Jeg fandt atter her den skadelige Fordom ej at turde indtage Liget i Hus, før det af Øvrigheden var besigtiget, hvorfor ogsaa denne laa henad 2 Timer paa den kolde Jord". Endvidere 27. September 1837 Daglejer Jens Nielsen fra Bounum, Home Sogn. "Druknede paa Gennemrejsen her i Aaen ved Morsbøl, 45 Aar" (Stedet var lige Nord for, hvor nu Martinus Nielsen bor). Og endelig 27. Marts 1839 druknede Gaardmand i Hinnum Hans Pedersen Nygaard (49 Aar). Den afdøde vilde hente noget Kød hos Gaardmand Thomas Jessen i Sønderby. Der skulde være et Gilde af en eller anden Art i hans Hjem. Han havde faaet Kødet udleveret og begav sig ned over Engen til et Stighord, der fandtes ned for Gaarden. En Dreng fulgte med for at vise ham Overgangen, men da han kom ud paa Planken, der var uden Rækværk, tabte han Fodfæstet og styrtede ud i Aaen, der var fuld af Vand. Drengen gjorde Anskrig hjemme, men Manden var ikke til at finde ved Aftentid. Sjettedagen efter, at han var forulykket, fandtes hans Lig ved Grindsted Bro. Af Andre, der i ældre Tid kom af Dage ved Ulykke, kan nævnes Jens Jakobsen, Gaardmand i Jerrig, der i Kirkebogen staar opført som død 5. December 1830 (65 Aar). Der tilføjes: "Fandtes død paa Marken under sin Vogn, hvis ene Hjul var gaaet over hans Hals. Herved skete den Mærkelighed, at Hestene blev rolig staaende for den tomme Vogn fra Kl. 7 om Aftenen til Kl. 7 Morgen". Ulykken skete paa Modvig Agre, og Vognen har næppe været tom, da han kom fra Mølle. Mærkelig nok kom hans Søn Jakob Jensen ogsaa af Dage ved ulykkelig Hændelse. Kirkebogen oplyser: "9. December 1845. Jakob Jensen, 44 Aar. Gaardmand og Sogneforstander i Jerrig. Ulykkelig Hændelse. Voldsom Død". Der skulde bygges et nyt Udhus ved Grindsted Præstegaard, og J.J. havde købt noget Tømmer af det gamle Hus. Under Nedbrydningen af Huset faldt et tungt Træstykke ned og ramte ham i Hovedet. Han blev ført til sit Hjem i Jerrig, hvor han døde. Af Kvinder omkom 12. Februar 1839 Ane Johanne Hansdatter, Gaardejer Iver Christensens Hustru, Dyvelsrække, 50 Aar. "Fandtes død i Mosen imellem Lamborg og Kjærboel 13. Februar d.A." GAARDE OG HUSE. laa, som nævnt, altid samlede i Landsbyer ved Aadalen eller en anden sid Strækning, enten nu Byens Beliggenhed har været tilfældig, eller man har haft en bestemt Hensigt dermed. Husene skulde ligge solret og Stuehuset i Gaardens Sydside, for saa vidt det kunde lade sig gøre. Det Udhus, der laa nærmest Bryggersdøren, som oftest det vestlige, var i Reglen indrettet til "Kjørres" (Kostald), Nordhuset til Lade, og Østhuset til "Vuenskywel", "Foste" (Faaresti), Korngulv o.a. Hestene, for saa vidt saadanne havdes, var ogsaa ofte anbragt i Østlængen, og deres Rum kaldtes Stald. I ældre Tid var Husene alle af Bindingsværk. Store Sten, der hentedes andet Sted fra, lagdes først til Rette som Syld. Herpaa rejstes Egestænger, der foroven var forbunden med en Planke, der kaldtes "æ Rem", og midtvejs ved et andet gennemgaaende Træstykke, "æ Løsholt". Mellem Stængerne var undertiden indsat mindre Træstykker, "æ Daakker", der altsaa havde Retning op og ned. Paa Remmen lagdes Bjælkerne, hvori Spænderne - æ Sparrer – gjordes fast. Disse blev hæftet sammen foroven med Trænagler, og en Lægte - æ Swaarlat - blev anbragt skraat op over dem for at holde dem 24 Horsbøl
J.K. Nielsen Træk af Grindsted sogns historie paa Plads. Enden af denne Lægte stak udenfor lige ved Bjælkehovedet, der jo ogsaa saas ude fra. Spænder og Lægter var ofte krumme og uhandlelige. Den øverste Lægte, der sad i Toppen og kaldtes æ Manlat, og den nederste, der var hævet lidt ud fra de andres Plan, æ Brynlat, maatte dog være lige. Æ Bryn - Tagskægget. Fra Remmen og op mod den nærmeste Lægte sattes Mursten paa Kant, undertiden paa Højkant, og denne Række Sten kaldtes æ Owesbord, Gavlene var tækkede, saa æ Bryn var i Højde med det paa Hussiden. Stuehusets Tag gjorde dog en Undtagelse. Her maatte være Plads til en lille Luge i Gavlen og ved hver Side heraf et Vindue med een Rude. Gennem dem kom Lys ind paa Loftet, og dette laa derfor i Halvmørke. I mange Huse, især da Udhuse, bandtes Halmbaand mellem Løsholt og Daakker, og Ler klaskedes paa fra begge Sider. Udvendig fik Træværket aarlig en Omgang med Kønrøg og Mellemrummene med Kalk. Man holdt for, at Kreaturerne burde aarelades, før de om Foraaret blev sat paa Græs. Blodet anvendtes flere Steder til at farve Huset med. Hjorddrengen, der blev sat til at røre i Blodet for at faa "æ Hjanker" af, blev paamindet om ikke at lade Dyrene lugte til Blodet, da de saa blev olme og vilde. Benyttedes Sten til Ydermuren, kunde denne jo kun faa en halv Stens Tykkelse (ofte var Stenene ubrændte Lersten), og Kulden trængte derfor stærkt igennem dem ved Vintertid. Derfor stabledes der Saj op ad Væggene, især da ved Stuehuset og Staldene, - Da Tagene mesten Dels var af Lyng, blev ogsaa de snart sorte, og hele Gaarde kunde derfor have et saa mørkladent Udseende, at man knap kunde faa Øje paa dem, naar de laa tæt op til Heden eller ude i den. Træ blev med Tiden for dyrt, og derfor er der nu kun faa Bindingsværkhuse i Sognet. Det mest ejendommelige Stuehus staar hos Søren Sørensen i Jerrig, men det er ikke oprindelig opført i Grindsted Sogn. I 1856 købte den nuværende Ejers Bedstefader Tømmeret i Vandel, hvor det havde gjort Tjeneste i mange Aar. Bjælkerne er 9 Alen, og inde i Stuen ses de saakaldte Hængebaand, der gaar fra Bjælkerne til Stænger i Muren. I 1916 blev Taget fornyet paa Nordsiden. Det havde da ligget i 60 Aar. Hos Naboen, Johansen, ses en gammel Lade med Stængemur. Den blev i 1860 kasseret i en Gaard Syd for Kolding. Thomas Kromand i Grindsted købte Tømmeret og solgte 8 Fag deraf til Jerrig, hvor Huset endnu gør Tjeneste. Taget paa Gavlene skal være det samme, som blev lagt 1860. Der staar i Dal et Stuehus fra 1886. Det er ikke mange Aar siden, det havde sin oprindelige Indretning, og da det var som Flertallet af Salshuse i gammel Tid, kan det tjene som Type. Der er 10 Fag af tæt ved 3 Alens Vidde - det almindelige var 11 Kvarter - ja, egentlig er der 11 Fag, da den nuværende Ejers Fader omkring ved 1870 byggede et Fag til Østenden af Hensyn til, at Storstuen var for lille til Dans. Indtil den Tid var der Lergulv. Nu blev der lagt Bræddegulv. Den sydlige Side af den her omtalte Sals er nu Grundmur. Murens Højde er 2.3/4 Alen, og da Husets udvendige Bredde er 9 Alen 15 Tom., er Bjælkerne vel 10 Alen. I Syd findes 9 Karm Vinduer l Alen 5 Tom. høje og omtrent lige saa brede. Dørene er kun godt 2¾ Alen høje og Bredden l Alen 3 Tom. Velvoksne Folk maa derfor bøje sig, naar de passerer Døren og ligeledes for at komme under Bjælkerne. Der er to Døre paa æ Sals ud til Gaarden. Den østligste er Hovedindgang, og Døren er dobbelt. Den lille Forstue med Kampestensgulv (nu Cementgulv) spænder over et Fag. Lige mod Syd staar en Skorsten ligeledes af et Fags Udstrækning. Det er en forfærdelig Skrummel, næsten som et lille Værelse, men den giver dog Plads til et lille Spisekammer med Vindue mod Syd og Dør til Dagligstuen. Gaar man til Venstre fra Gangen, kommer man lige ind i æ stue Stow. Der findes et Par Alkover i Nordsiden, og ellers er Møblementet Skabe og store Kister, men andre Steder var der skilt et Gæstekammer fra i Nord, og der fandtes da et lille Rum mellem Forstuen og dette Kammer. Fra det bitte Rum gik Døren i Syd til Storstuen. Da den store Stue sjælden benyttedes, hensattes Øltønden og Saltkarret i det lille Værelse. Gaar man fra Forstuen til højre, kommer man ind i en Tofagstue, Dagligstuen. Ved hele Væggen i Syd under de to Vinduer, og ligeledes for Enderne af et langt Bord findes en fastgjort Bænk med noget Panel over. Foran Horsbøl 25
Page 1 and 2: Afskrift efter Vejle Amts Folkeblad
Page 3 and 4: J.K. Nielsen Træk af Grindsted sog
Page 19 and 20: og andre Planter. J.K. Nielsen Træ
Page 23: J.K. Nielsen Træk af Grindsted sog
Page 59 and 60: JULEGILDER. J.K. Nielsen Træk af G
Page 61 and 62: Kan du sige mig for sand, Hvor mang

Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?