Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

J.K. Nielsen
Træk af Grindsted sogns historie
Bordet staar en lang Bænk, der her kaldes en Skammel. Hele Stuens Nordside optages af to
Alkover, der kan lukkes med Døre, saa det hele ser ud som Panel. Midt imellem 2 Døre i Vest
staar Bilæggerovnen. Paa dens to mod Stuen vendende Hjørner er fastgjort to Messingkugler,
og i flere Gaarde staar et stort Messingfad til Pynt paa Ovnen. Den sydligste Dør (mod Vest)
fører ind til Sovekammeret, der er et aflangt Værelse paa tre Fag med 2. Alkover.
Den anden Dør fører til Køkkenet, der er paa to Fag. En stor Skorsten findes her. Herfra fører
en Dør til Bryggerset, hvor den store Ovn er anbragt. Fra Bryggerset fører en Dør til Gaarden.
Det sidste Fag i Vest brugtes til Pigekammer eller til Mælkestue, idet dog den Del deraf, der
laa ved Siden af Bagerovnen, var fraskilt og anvendtes som et Slags Pulterkammer.
BAGEROVN.
Ved Smaasteder og mindre Gaarde stod Bagerovnen ude uden noget foranliggende Rum. En
gammel, nu afdød Mand fortalte, at naar en Smaamand skulde have anlagt en Ovn, lavede han
først en "Stilan" af Jord af Form og Størrelse, som han ønskede Ovnen. Her uden paa lagdes
Ler, velæltet og passende sandblandet. Naar det første Lag var tørt, lagdes et nyt og saa
videre, indtil det hele var af passende Tykkelse. Sluttelig toges Jorden ud, og Ovnen stod der.
Den dækkedes med Jord og blev snart tilgroet med Græs. "Æ Aaen", Gulvet i Ovnen, skulde
være af Sten, en passende Dør for Mundingen maatte anbringes, maaske en lille Skorsten, og
Ovnen var færdig. Foran til begge Sider var opkastet et lille Jorddige. I ondt Vejr kunde det
have sin Vanskelighed at faa Ovnen lyst (varmet) og faa Brødene ind. Under en Bagning paa
en Gaard i Jerrig i Vintertiden indtraf et saa vedholdende Snefog, at Brødene maatte staa i to
Dage, inden de kom i Ovnen. "De bløw no sur Kaal". - Senere, da lidt mere Velstand kom til
Huse, byggedes et lille Rum foran Ovnen, saa Arbejdet kunde udføres uafhængigt af Vejret.
Ved en Gaard i Hinnum laa Ovnhuset et halvt Hundrede Alen Øst for. Et lille næsten firkantet
straatækt Hus. Selve Ovnen stak ud som en tyk Mave. Den var opført af Mursten, hvorpaa var
lagt et tykt Lag Ler af passende Fedme og endelig der ovenpaa et Lag Jord. I Huset var intet
Loft. En Gang fandtes midt i. Ved Siderne laa Kartofler i Render i Jorden og dækket med
gode Mortørv. Oven her paa laa tørt Lyng til at lyse Ovnen med, saa var Kartoflerne godt
beskyttet mod Frosten. En lille Skorsten var muret op foran Ovnen.
DAGLIGSTUEN.
Folk kan endnu huske, at enkelte benyttede det aabne Ildsted i Stuen. Den yderste Stenkant
kaldtes "ea Aa'nstien (Arnestenen). Der brændte et Baal, og om Aftenen i Vintertiden
samledes Folkene derom. Fra en Mose i Hejnsvig fik man "Lysklyn". De lagdes enkeltvis
eller i Smaastykker paa Ilden og lyste op. Anden Belysning havde man ikke. Tællelysene var
for dyre til Hverdagsbrug. Fra Mosen erholdt man ogsaa harpiksholdigt Træ, der forsendte
med en osende Flamme. En lille Splint heraf brændtes paa det aabne Fyrsted og benyttedes til
at lyse for sig med, naar man skulde "fram" i Køkken eller Bryggers. Den kaldtes en Splind.
Da man fandt paa at bruge Bilægger ovne, hvori der fyredes fra Køkkenet, ønskede man ogsaa
i Grindsted at faa Del i dette Gode, men de rigtige Jernovne havde man ikke Raad til at købe,
dog Armod gør konstig. Først muredes en Fod af Lersten. Herpaa og støttet til Muren lagdes
en Jernplade, helst naturligvis af god Tykkelse. Paa Kanten af denne Plade sammenmuredes
Mursten, der sattes paa Kant. Naar passende Højde var naaet, lagdes Jernriller over og der
ovenpaa Lersten paa Fladen. Den hele "Ovn" rappedes ud og kalkedes over. Naar der nu var
sørget for en Aabning fra Skorsten til Ovnen, havde man et Varmeapparat, der ikke havde
26
Horsbøl