Træk af Grindsted Sogns historie af Jens Kristian Nielsen

J.K. Nielsen
Træk af Grindsted sogns historie
fra Blødstøvl, der nu er under Plov, men som i ældre Tid var et bundløst Morads, til en Slond,
der gaar Syd om Gaarden Matr. Nr. 3, Hinnum. Grøften er henved 3 km lang. Det sydligste
Stykke har gaaet til Fordybningen Hestepøt og er nu ganske sløjfet. Dette er ogsaa Tilfældet
med den næste Afdeling, der har Retningen Nordvest. I den høje Hede er Retningen ret Nord.
Da man kan gaa ud fra, at Grøften er skudt noget sammen i Tidens Løb, maa den i det mindste
have været saa dyb, at en voksen Mand har kunnet staa oprejst i den uden at kunne ses fra
Siderne. Voldene er her godt to Meter brede, og fra Midten af dem over Grøften er Maalet 5
Meter. Det sidste Stykke ned mod Blødstøvl er jævnet. Ældre Folk husker godt Grøften i hele
sin Udstrækning.
Om æ Frugrov gaar Sagnet, at den er anlagt af en Frue, formentlig fra Hinnum, der vilde have
Del i den store Mængde Aal, der fandtes i Moradset ved Simmel og i Blødstøvl. Hun lod
derfor Grøften grave, for at Fisken skulde trække den Vej. Fiskeriet mislykkedes imidlertid.
Første Nat, Garnet blev sat i Grøften, fangedes en Hugorm, efter andet Opgivende en Del
Tudser, hvorfor man opgav det. Sagnet lyder noget usandsynligt. Det er næppe tænkeligt, at
nogen vilde udføre saa stort et Arbejde for at fange nogle Aal. Desuden vidste man jo ogsaa
tidligere, at Vandet vilde trænge ned i Sandet oppe i den forholdsvis høje Hede. Langt snarere
maa man opfatte Grøften som ældgammel Befæstningslinie. At der nu findes Vold til begge
Sider, kan hidrøre fra, at det virkelig har været forsøgt at benytte Grøften til Fiskeri i en langt
senere Tid, og en Uddybning har da været foretaget, og naturligvis kastedes Jorden op til den
Side, hvor den var lettest at komme af med.
John Møller opgiver, at der ved Udskiftning af Jorderne i Hinnum fandtes en Mark, der
kaldtes Fruerdiges Indtægt. Befolkningen maa altsaa have bevaret Mindet om et Dige (Vold)
ved æ Frugrov, og dette underbygger Formodningen om, at her har været et
Befæstningsanlæg. Hvornaar eller i hvilken Anledning det har været benyttet, maa man gætte
sig til. Maaske da Kampen stod mellem Øst og Vest.
SLAUGS HERRED.
blev oprettet 1552 af de fire Sogne Grindsted, Grene, Hejnsvig, Vorbasse og fik Navn efter
Slauggaard i Vorbasse. Herredsfogder blev udnævnt af Lensmanden (Amtmanden) og skulde
være Selvejerbønder. Imidlertid fandtes der (efter John M. ) 1651 ikke en eneste jordegen
Bonde i Slaugs Herred.
- I Grene Kirke findes i Vaabenhuset indmuret to Ligsten, der har ligget paa Gulvet i den
gamle Grene Kirke og derfor er noget slidt. Man faar af Indskriften Oplysning om, at i 1652
hed Herredsfogden i Herredet Iver Christensen, og som hans Efterfølger nævnes Niels
Clemesøn. Der maa altsaa have været tildelt dem een af Kronens Gaarde. At der har været
holdt Ting i Løvlund, kan sluttes af, at der til Utoft hørte en Mark, der kaldtes Tingvejs
Indtægt, og til Løvlund een med Navnet Tingvej Agre.
Gaarden, hvor Herredsfogeden boede, ejes nu af Christen Bjerg. I Aaret 1839 saas efter
Harvning paa denne Gaards Mark en Ring siddende paa en Harvetand. Ved nærmere Eftersyn
viste den sig at være et gammel Signet, anskaffet ved den Tid, de ovennævnte Herredsfogeder
boede i Løvlund. I Midten findes en bøjet Arm med en Krumsabel og ved Kanten følgende
Indskrift: "Slaugs Herreds Secret 1648". Signetet opbevares nu på Kolding Museum. Det ny
Herred kom under Koldinghus Lehn, men her faldt det ikke til varig Ro. 1584 henlagdes det
under Bygholm Lehn, 1593 atter under Koldinghus og fra 1796 til 1799 under Vejle Amt. Fra
1799 har det hørt under Ribe Amt.
Horsbøl
11